EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D0600

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/600 af 13. marts 2023 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for apparater til rumopvarmning, akvariebelysning, kredsbrydere og tørretumblere (EØS-relevant tekst)

C/2023/1599

EUT L 79 af 17.3.2023, p. 171–175 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 12/12/2023; stiltiende ophævelse ved 32023D2723

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/600/oj

17.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/171


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/600

af 13. marts 2023

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 for så vidt angår harmoniserede standarder for apparater til rumopvarmning, akvariebelysning, kredsbrydere og tørretumblere

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte direktiv og opført i bilag I til nævnte direktiv, og som er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU (»anmodningen«). De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og opført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)

På grundlag af anmodningen reviderede CEN og Cenelec den harmoniserede standard EN 60335-2-11:2010 som ændret ved EN 60335-2-11:2010/A1:2015 og EN 60335-2-11:2010/A11:2012 for tørretumblere, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2018/C 326/02 (3). Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN IEC 60335-2-11:2022 og ændringen hertil EN IEC 60335-2-11:2022/A11:2022.

(4)

På grundlag af anmodningen ændrede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 (4): EN 60335-2-30:2009 som ændret ved EN 60335-2-30:2009/A11:2012, EN 60335-2-30:2009/A1:2020 og EN 60335-2-30:2009/A12:2020 og berigtiget ved EN 60335-2-30:2009/AC:2010 og EN 60335-2-30:2009/AC:2014 for apparater til rumopvarmning og EN 62423:2012 som ændret ved EN 62423:2012/A11:2021 for kredsbrydere. Dette førte til vedtagelsen af følgende ændringer: EN 60335-2-30:2009/A2:2022, EN 60335-2-30:2009/A13:2002 og EN 62423:2012/A12:2022.

(5)

På grundlag af anmodningen ændrede CEN og Cenelec også den harmoniserede standard EN 60598-2-11:2013 for akvariebelysning, hvis reference er offentliggjort ved meddelelse (2018/C 326/02): Dette førte til vedtagelsen af en ændring af den harmoniserede standard EN 60598-2-11:2013/A1:2022.

(6)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder og ændringer hertil er i overensstemmelse med anmodningen.

(7)

Følgende harmoniserede standarder opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU: EN IEC 60335-2-11:2022 som ændret ved EN IEC 60335-2-11:2022/A11:2022, EN 60335-2-30:2009 som ændret ved EN 60335-2-30:2009/A11:2012, EN 60335-2-30:2009/A1:2020, EN 60335-2-30:2009/A12:2020, EN 60335-2-30:2009/A2:2022 og EN 60335-2-30:2009/A13:2022 og berigtiget ved EN 60335-2-30:2009/AC:2010 og EN 60335-2-30:2009/AC:2014, EN 62423:2012, som ændret ved EN 62423:2012/A11:2021 og EN 62423:2012/A12:2022 og EN 60598-2-11:2013 som ændret ved EN 60598-2-11:2013/A1:2022. Referencerne for de nævnte standarder samt ændringerne heraf bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder og ændringerne hertil opføres i nævnte bilag.

(9)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 60335-2-30:2009 og EN 62423:2012 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse, og som er offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, idet de er blevet revideret eller ændret. Disse referencer bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(10)

Det er også nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 60335-2-11:2010 og EN 60598-2-11:2013 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse, og som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende, idet de er blevet revideret. I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor opføres i nævnte bilag.

(11)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres elektriske materiel, der er omfattet af harmoniserede standarder EN 60335-2-11:2010 som ændret ved EN 60335-2-11:2010/A1:2015 og EN 60335-2-11:2010/A11:2012, EN 60335-2-30:2009 som ændret ved EN 60335-2-30:2009/A1:2020, EN 60335-2-30:2009/A11:2012 og EN 60335-2-30:2009/A12:2020 og berigtiget ved EN 60335-2-30:2009/AC:2010 og EN 60335-2-30:2009/AC:2014, EN 62423:2012 som ændret ved EN 62423:2012/A11:2021 eller EN 60598-2-11:2013, er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for disse harmoniserede standarder.

(12)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 bør derfor ændres.

(13)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskravene, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.

2)

Bilag II ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Punkt 1 i bilag I anvendes fra den 17. september 2024.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT L 96 af 29.3.2014, s. 357).

(3)  Kommissionens meddelelse (2018/C 326/02) i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (EUT C 326 af 14.9.2018, s. 4).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 af 26. november 2019 om harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser og udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (EUT L 306 af 27.11.2019, s. 26).


BILAG I

Bilag I ændres således:

1)

Række 78 og 92 udgår.

2)

Følgende rækker indsættes i rækkefølge:

Nr.

Reference for standarden

»78a.

EN 60335-2-30:2009

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-30: Særlige krav til apparater til rumopvarmning

EN 60335-2-30:2009/A1:2020

EN 60335-2-30:2009/A11:2012

EN 60335-2-30:2009/A12:2020

EN 60335-2-30:2009/A13:2022

EN 60335-2-30:2009/A2:2022

EN 60335-2-30:2009/AC:2010

EN 60335-2-30:2009/AC:2014«.

»92a.

EN 62423:2012

Reststrømsaktiverede kredsbrydere af type F og B med og uden integreret overstrømsbeskyttelse til husholdningsbrug o.l.

EN 62423:2012/A11:2021

EN 62423:2012/A12:2022«.

3)

Følgende rækker tilføjes:

Nr.

Reference for standarden

»131.

EN IEC 60335-2-11:2022

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-11: Særlige krav til tørretumblere

EN IEC 60335-2-11:2022/A11:2022

132.

EN 60598-2-11:2013

Belysningsarmaturer — Del 2-11: Særlige krav — Akvariebelysning

EN 60598-2-11:2013/A1:2022«.


BILAG II

Følgende rækker tilføjes i bilag II:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»120.

EN 60335-2-11:2010

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Del 2-11: Særlige krav til tørretumblere

EN 60335-2-11:2010/A11:2012

EN 60335-2-11:2010/A1:2015

17.9.2024

121.

EN 60598-2-11:2013

Belysningsarmaturer — Del 2-11: Særlige krav — Akvariebelysning

17.9.2024«


Top