(1)

Variabel løn, der tildeles i form af instrumenter, bør fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som overskrider investeringsselskabets risikovillighed. De kategorier af instrumenter, der kan anvendes for så vidt angår variabel løn, bør derfor sikre en balance mellem medarbejdernes interesser og investeringsselskabets, aktionærernes, kreditorernes, kundernes og andre interessenters langsigtede interesser ved at give medarbejderne incitamenter til at handle i investeringsselskabets langsigtede interesse.

(2)

For at sikre, at der er en snæver tilknytning til investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern, bør instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, indeholde passende udløsende hændelser for nedskrivning eller konvertering, der begrænser værdien af instrumenterne i situationer, hvor investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern er blevet forværret. De udløsende hændelser, der anvendes til lønformål, bør ikke ændre instrumenternes rangorden og bør derfor ikke medføre, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter ikke anvendes som kapitalgrundlagsinstrumenter.

(3)

De betingelser, der finder anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter og på supplerende kapitalinstrumenter, fremgår af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (2) sammenholdt med anden del, afsnit I, kapitel 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), men andre instrumenter, som er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra j), nr. iii), i direktiv (EU) 2019/2034 (»andre instrumenter«), og som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, er ikke omfattet af særlige betingelser i henhold til nævnte forordninger, da de ikke er klassificeret som kapitalgrundlagsinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Der bør derfor fastsættes særlige krav for forskellige kategorier af instrumenter for at sikre, at de er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn under hensyn til instrumenternes forskellige art. At instrumenter anvendes for så vidt angår variabel løn, bør ikke i sig selv forhindre instrumenterne i at indgå i et investeringsselskabs kapitalgrundlag, så længe betingelserne i forordning (EU) 2019/2033 er opfyldt. Ej heller bør en sådan anvendelse i sig selv defineres som et incitament til at indfri instrumentet, idet medarbejdere efter udskydelses- og tilbageholdelsesperioder generelt kan modtage likvide midler på anden måde end ved indfrielse.

(4)

Andre instrumenter er ikke begrænset til de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4). For at mindske den administrative byrde ved oprettelsen af sådanne instrumenter bør det i forbindelse med instrumenterne være muligt at anvende andre kontraktlige ordninger mellem medarbejdere og investeringsselskaber. For at sikre at de pågældende andre instrumenter afspejler et investeringsselskabs kreditkvalitet som en going concern, bør der være passende krav, der sikrer, at sådanne instrumenter nedskrives eller konverteres, før et investeringsselskab ikke kan opfylde sine kapitalgrundlagskrav.

(5)

Når instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres, bør sådanne transaktioner normalt ikke øge værdien af den tildelte løn gennem udbetaling af beløb, der er højere end værdien af instrumentet eller ved konvertering til instrumenter, der har højere værdi end de instrumenter, der oprindeligt blev tildelt. Udskiftning med instrumenter af samme værdi bør sikre, at løn ikke betales gennem ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde direktiv (EU) 2019/2034 eller forordning (EU) 2019/2033.

(6)

Ved tildeling af variabel løn, og når instrumenter, der anvendes til variabel løn, indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres, bør disse transaktioner baseres på værdier, der er blevet fastsat i henhold til den gældende regnskabsstandard på tidspunktet for transaktionen, hvorved det sikres, at den korrekte værdi af variabel løn tildeles, og at den ikke uretmæssigt ændres, når instrumentet indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres.

(7)

Artikel 54 i forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bestemmelser om nedskrivning og konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter. Desuden kræves det i henhold til artikel 32, stk. 1, litra j), nr. iii), i direktiv (EU) 2019/2034, at andre instrumenter fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives. Da det økonomiske resultat af en konvertering eller nedskrivning af andre instrumenter er det samme som for hybride kernekapitalinstrumenter, bør der ved nedskrivnings- eller konverteringsordninger for andre instrumenter tages hensyn til de ordninger, der gælder for hybride kernekapitalinstrumenter, dog med tilpasninger for at tage hensyn til, at andre instrumenter ikke kvalificeres som kapitalgrundlagsinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Supplerende kapitalinstrumenter er ikke omfattet af reguleringsmæssige krav vedrørende nedskrivning og konvertering i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. For at sikre, at værdien af alle sådanne instrumenter, når de anvendes for så vidt angår variabel løn, reduceres, når investeringsselskabets kreditkvalitet forværres, bør det specificeres, i hvilke situationer en nedskrivning eller konvertering af instrumentet er nødvendig. Nedskrivnings-, opskrivnings- og konverteringsordningerne for supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter bør fastsættes for at sikre en konsekvent anvendelse.

(8)

Udlodninger fra instrumenter kan have forskellig form. De kan være variable eller faste og kan blive udbetalt regelmæssigt eller ved instrumentets udløb. For at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring bør der ikke udbetales udlodninger til medarbejderne under udskydelsesperioder. Medarbejderne bør kun modtage udlodninger for perioder efter optjeningen af instrumentet, hvorefter medarbejderen bliver den retlige ejer. Derfor er kun instrumenter med udlodninger, der udbetales regelmæssigt til ejeren af instrumentet, egnede til brug som variabel løn. Nulkuponobligationer eller instrumenter, der akkumulerer udbytte, bør ikke være en del af løn, som skal bestå af instrumenter omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra j), i direktiv (EU) 2019/2034. Dette skyldes, at medarbejderne under udskydelsesperioden ville have gavn af stigende værdier, hvilket kan forstås som svarende til at modtage udlodninger.

(9)

Meget høje udlodninger kan begrænse det langsigtede incitament til forsigtig risikotagning, da de i praksis øger den variable del af lønnen. Navnlig bør der ikke udbetales udlodninger med intervaller, der overstiger et år, da dette ville medføre, at udlodningerne i praksis akkumuleres i udskydelsesperioderne og først udbetales, når den variable løn er optjent. Akkumulering af udlodninger ville være en omgåelse af princippet i artikel 32, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034, i henhold til hvilket den løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, ikke må godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034 fastsætter, at variabel løn ikke må betales gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde nævnte direktiv eller forordning (EU) 2019/2033. Udlodninger, der foretages, efter at instrumentet er blevet optjent, bør derfor ikke overstige markedssatserne for sådanne instrumenter udstedt af andre investeringsselskaber eller institutter med lignende kreditkvalitet. Dette bør sikres ved at kræve, at instrumenter, der anvendes til variabel løn, eller de instrumenter, til hvilke de er knyttet, hovedsagelig udstedes til andre investorer, eller ved at kræve, at der lægges et loft over udlodningerne vedrørende sådanne instrumenter.

(10)

Udskydelses- og tilbageholdelseskrav, der finder anvendelse på tildeling af variabel løn i henhold til artikel 32, stk. 1, litra l), og artikel 32, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034, skal være opfyldt på alle relevante tidspunkter, herunder når de instrumenter, der anvendes til variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres. I sådanne situationer bør instrumenterne derfor udskiftes med hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter, der afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern, har kendetegn, der svarer til det oprindeligt tildelte instruments kendetegn, og er af samme værdi, når der tages hensyn til beløb, som er blevet nedskrevet. Hvis andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter har en fast udløbsdato, bør der fastsættes minimumskrav for den resterende løbetid for sådanne instrumenter, når de tildeles, for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene vedrørende udskydelses- og tilbageholdelsesperioder for variabel løn.

(11)

Direktiv (EU) 2019/2034 begrænser ikke de kategorier af instrumenter, der kan anvendes som variabel løn, til en bestemt kategori af finansielle instrumenter. Det bør derfor være muligt at anvende syntetiske instrumenter eller kontrakter mellem medarbejderne og investeringsselskaberne, som er knyttet til hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som fuldt ud kan konverteres eller nedskrives. Dette gør det muligt at indføre særlige betingelser i de bestemmelser, som regulerer sådanne instrumenter, som kun finder anvendelse på instrumenter, der tildeles medarbejderne, uden at det er nødvendigt at pålægge andre investorer sådanne betingelser.

(12)

I koncernsammenhæng kan udstedelser forvaltes centralt inden for et moderselskab, herunder i tilfælde, hvor moderselskabet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) eller direktiv 2019/2034. Det kan forekomme, at investeringsselskaber inden for en koncern ikke altid ikke udsteder instrumenter, der er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn. I henhold til forordning (EU) 2019/2033 sammenholdt med forordning (EU) nr. 575/2013 kan hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der udstedes af en enhed inden for rammerne af konsolideringen, udgøre en del af investeringsselskabets kapitalgrundlag på visse betingelser. Det bør derfor også være muligt at anvende sådanne instrumenter som variabel løn, forudsat at der er en klar tilknytning mellem kreditkvaliteten for det investeringsselskab, der anvender disse instrumenter for så vidt angår variabel løn, og kreditkvaliteten for udstederen af instrumentet. Der kan normalt antages at være en sådan tilknytning mellem et moderselskab og et datterselskab. Andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et investeringsselskab, bør også kunne anvendes for så vidt angår variabel løn på tilsvarende betingelser. Instrumenter, der er knyttet til referenceinstrumenter, der er udstedt af moderselskaber i tredjelande, og som ellers svarer til hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, bør kunne anvendes for så vidt angår variabel løn, hvis den udløsende hændelse vedrører det investeringsselskab, der anvender et sådant syntetisk instrument.

(13)

I henhold til artikel 32, stk. 1, litra k), i direktiv (EU) 2019/2034 kan investeringsselskaber, der ikke udsteder de i samme direktivs artikel 32, stk. 1, litra j), nævnte instrumenter, anvende alternative ordninger, forudsat at den kompetente myndighed godkender sådanne ordninger, og forudsat at sådanne ordninger opfylder samme formål som de i samme direktivs artikel 32, stk. 1, litra j), nævnte instrumenter. For at opfylde samme formål bør sådanne alternative ordninger derfor sikre, at den variable løn, der tildeles, er underlagt implicitte risikojusteringer. Værdien af sådanne alternative ordninger bør derfor falde, når det pågældende investeringsselskabs resultater eller de aktiver, det forvalter, udsættes for en negativ påvirkning. Hvis investeringsselskabet er omfattet af kravet vedrørende udskydelse af variabel løn i henhold til artikel 32, stk. 1, litra l), i direktiv (EU) 2019/2034, bør de alternative ordninger også være i overensstemmelse med kravet vedrørende udskydelse af variabel løn og med anvendelsen af fradrags- eller tilbagebetalingsordninger og tilbageholdelsesperioder på variabel løn, der betales i instrumenter.

(14)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen efter at have hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(15)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6) —

a)

I de bestemmelser, som regulerer instrumentet, skal der være fastsat en udløsende hændelse med henblik på anvendelsen af artikel 9, stk. 2, litra e), nr. iii), i forordning (EU) 2019/2033.

b)

Den i litra a) omhandlede udløsende hændelse indtræffer, når den egentlige kernekapitalsprocent for det investeringsselskab, der udsteder instrumentet, falder til under et af følgende niveauer:

c)

Et af følgende krav er opfyldt:

a)

På tidspunktet for tildelingen af instrumenterne som variabel løn skal restløbetiden for instrumenterne før udløb være lig med eller overstige summen af de udskydelses- og tilbageholdelsesperioder, der gælder for variabel løn for så vidt angår tildelingen af disse instrumenter.

b)

Det er i de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsat, at instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse skal nedskrives permanent eller midlertidigt, eller at instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

c)

Den i litra b) omhandlede udløsende hændelse indtræffer, når den egentlige kernekapitalsprocent for det investeringsselskab, der udsteder instrumentet, falder til under et af følgende niveauer:

d)

Et af kravene i artikel 2, litra c), er opfyldt.

a)

Den alternative ordning bidrager til at bringe den variable løn i overensstemmelse med investeringsselskabets, kreditorernes og kundernes langsigtede interesser.

b)

Den alternative ordning er omfattet af en tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer enkeltpersoners incitamenter i overensstemmelse med investeringsselskabets, kreditorernes og kundernes langsigtede interesser, og tilbageholdelsesperioden skal være på mindst seks måneder.

c)

Det beløb, der modtages i henhold til en alternativ ordning, og de gældende betingelser, er veldokumenterede og gennemskuelige for den medarbejder, der modtager variabel løn i henhold til en sådan ordning.

d)

For beløb, der modtages i henhold til udskydelses- og tilbageholdelsesordninger sikrer den alternative ordning, at medarbejdere ikke har adgang til eller kan overføre eller indfri den udskudte del af den variable løn i sådanne perioder.

e)

Den alternative ordning fastsætter ikke bestemmelser for forøgelse af værdien af den variable løn, der modtages i udskydelsesperioder, gennem rentebetalinger eller lignende ordninger, bortset fra ordninger, der opfylder betingelserne i litra f).

f)

Hvis den alternative ordning muliggør forudfastsatte ændringer af den værdi, der modtages som variabel løn i udskydelses- og tilbageholdelsesperioder, på grundlag af investeringsselskabets eller de forvaltede aktivers resultater, skal følgende betingelser være opfyldt:

g)

Den alternative ordning er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 32, stk. 1, litra m), i direktiv (EU) 2019/2034.