(2)

De varer, der er genstand for registrering (»den pågældende vare«) er visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne. Disse varer er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191090), 7226 91 91 og 7226 91 99. Disse KN- og Taric-koder angives kun til orientering.

(3)

Følgende varer er ikke underlagt registrering: i) produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål ii) produkter af værktøjsstål og hurtigstål iii) produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt iv) produkter, ikke oprullet, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm og derover men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm og derover.

(4)

Den 17. september 2020 indgav klageren en anmodning om registrering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 5. Klageren anmodede om, at importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering, således at der kan anvendes foranstaltninger mod denne import med tilbagevirkende kraft fra datoen for en sådan registrering.

(5)

Følgende interesserede parter fremsatte bemærkninger til anmodningen: den tyrkiske regering, konsortiet af brugere (brugere), Colakoglu Group, Erdemir Group og Habas (eksporterende producenter), den tyrkiske sammenslutning af ståleksportører (»ÇİB«) og den tyrkiske sammenslutning af stålproducenter (»TCUD«).

(6)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan Kommissionen pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne import fra datoen for en sådan registrering, forudsat at alle betingelserne i grundforordningen er opfyldt. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.

(7)

Klageren hævdede, at der på grundlag af de seneste tilgængelige statistikker havde været en betydelig stigning i importen efter indledningen af undersøgelsen, som sandsynligvis i alvorlig grad ville undergrave den afhjælpende virkning af den endelige told. Desuden hævdede klageren, at der tidligere var forekommet dumping fra Tyrkiet over en længere periode, og at importørerne havde eller burde have haft kendskab til dumpingpraksis fra Tyrkiet.

(8)

Kommissionen undersøgte anmodningen i lyset af grundforordningens artikel 10, stk. 4. Kommissionen efterprøvede, om importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dumpingen, for så vidt angår omfanget af dumpingen og den påståede eller konstaterede skade. Kommissionen undersøgte også, hvorvidt der var en yderligere betydelig stigning i importen, som på baggrund af tidspunktet for den og omfanget af den samt andre omstændigheder i alvorlig grad ville kunne undergrave den afhjælpende virkning af den endelige antidumpingtold, der eventuelt skal anvendes.

(9)

På nuværende tidspunkt har Kommissionen tilstrækkelige beviser for, at den pågældende vare importeres fra Tyrkiet til dumpingpriser. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping baseret på en sammenligning af den således fastsatte normale værdi og eksportprisen ab fabrik for den pågældende vare ved salg til eksport til Unionen. Overordnet set og i betragtning af omfanget af de påståede dumpingmargener, som varierede fra 4 % til 8 %, indeholdt disse beviser tilstrækkelig dokumentation for, at de eksporterende producenter foretager dumping.

(10)

Klagen indeholdt også tilstrækkelige beviser for påstået skade for EU-erhvervsgrenen, herunder en negativ udvikling i EU-erhvervsgrenens vigtige resultatindikatorer.

(11)

Disse oplysninger fremgik af både den ikke-fortrolige udgave af klagen og af indledningsmeddelelsen, som blev offentliggjort den 14. maj 2020. Gennem offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende er indledningsmeddelelsen et offentligt dokument, der er tilgængeligt for alle importører. Desuden har importørerne i deres egenskab af interesserede parter i undersøgelsen adgang til den ikke-fortrolige udgave af klagen og det ikke-fortrolige dossier. Kommissionen fandt derfor, at importørerne på dette grundlag havde kendskab til eller burde have haft kendskab til denne dumpingpraksis, omfanget heraf og den påståede skade (3).

(12)

Som anført i betragtning 5 fremsatte flere interesserede parter bemærkninger til anmodningen om registrering. Med hensyn til det første kriterium har den tyrkiske regering, Habas, CIB samt Colakoglu Group og Erdemir Group fremhævet, at indledningen af en antidumpingundersøgelse ikke i sig selv er ensbetydende med, at der reelt finder dumping sted, da visse undersøgelser (visse vedrørende Tyrkiet) er blevet afsluttet uden indførelse af told. Der ville derimod være tale om en »ensidig påstand«. En importør kan således ikke have kendskab til noget (»dumpingpraksis«), som endnu ikke er blevet fastslået i undersøgelsen. Den tyrkiske regering, Habas og CIB anfægtede også visse andre supplerende beviser, som Eurofer fremlagde i sin anmodning, herunder påstanden om, at den administrerende direktør for en tyrkisk eksporterende producent havde kendskab til den forestående antidumpingundersøgelse, og oplysningerne om, at importen af den pågældende vare er genstand for handelsbeskyttelsesforanstaltninger i tredjelande. Endelig bemærkede TCUD, at nogle af de påstande, som Eurofer fremsatte vedrørende antidumpingforanstaltninger mod import fra Tyrkiet af den pågældende vare, ikke var sandfærdigt beskrevet i indlægget. I den forbindelse hævdede TCUD, at en virksomhed var blevet fritaget for de amerikanske foranstaltninger som følge af en sag ved de relevante domstole, og at et andet tredjeland (Marokko) ophævede antidumpingforanstaltningerne over for Tyrkiet, efter at et WTO-panel havde truffet afgørelse.

(13)

I grundforordningens artikel 14, stk. 5, fastsættes det, at Kommissionen ved indledningen af undersøgelsen og efter i god tid at have underrettet medlemsstaterne kan pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for en sådan registrering. Hovedformålet med registreringen i denne sag er at give mulighed for med tilbagevirkende kraft at indføre midlertidige foranstaltninger i op til 90 dage forud for datoen for deres ikrafttræden, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4. På baggrund af denne bestemmelse kan Kommissionen ikke registrere importen, når der allerede er indført en midlertidig told.

(14)

Hvis registrering som antydet af nogle parter kun er mulig, efter at der er konstateret dumping som led i en undersøgelse, kan den pr. definition aldrig finde sted før indførelsen af midlertidig told. En sådan tilgang ville helt fratage registreringsværktøjet dets effektive virkning (4). Kommissionen må derfor tage stilling til, om importen skal registreres eller ej, før der eventuelt indføres midlertidig told. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at de bedste tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor klageren indgav anmodningen om registrering, var oplysningerne i klagen, som lå til grund for Kommissionens indledning af antidumpingundersøgelsen, jf. indledningsmeddelelsen, og disse oplysninger tydede på, at der forekom skadevoldende dumping. Kommissionen afviste disse påstande som ubegrundede. I betragtning af denne konklusion behøvede Kommissionen desuden ikke at vurdere ovennævnte supplerende beviser vedrørende de tyrkiske eksporterende producenters import til tredjelande og de dermed forbundne argumenter.

(15)

Kommissionen konkluderede derfor, at det første kriterium for registrering var opfyldt.

(16)

Kommissionen analyserede dette kriterium på grundlag af statistiske data for den pågældende vare fra Surveillance 2-databasen. For at vurdere, om der var sket en yderligere betydelig stigning siden indledningen af undersøgelsen, definerede Kommissionen først de tidsperioder, der skulle sammenlignes. På den ene side vurderede den importoplysningerne fra Tyrkiet efter indledningen af antidumpingundersøgelsen (dvs. det tidspunkt, hvor importørerne havde kendskab til eller burde have haft kendskab til dumping) indtil den seneste periode, dvs. perioden juni-medio oktober 2020. På den anden side beregnede Kommissionen den tyrkiske import for samme periode i undersøgelsesperioden (5) (dvs. juni — medio oktober 2019) og den månedlige gennemsnitlige importmængde i hele undersøgelsesperioden.

(17)

Kommissionen fandt, at i dette tilfælde ville en sammenligning mellem den månedlige gennemsnitlige importmængde efter indledningen af undersøgelsen og den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Tyrkiet i hele undersøgelsesperioden ikke være tilstrækkelig til at vurdere, om der var sket en betydelig stigning i importen i betragtning af den markedsmæssige udvikling og lageropbygningen som følge af de gældende beskyttelsesforanstaltninger, der påvirkede den pågældende vare. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at basere sin afgørelse på sammenligningen mellem den gennemsnitlige månedlige importmængde efter indledningen af undersøgelsen og den samme periode i undersøgelsesperioden for bedre at afspejle den potentielle indvirkning af de gældende beskyttelsesforanstaltninger på udviklingen i importstrømmen fra Tyrkiet i den vurderede periode (6). En sammenligning af importmængden efter indledningen af undersøgelsen med importmængden i den samme periode det foregående år ville desuden tage behørigt hensyn til eventuelle sæsonmæssige virkninger (7).

(18)

Med hensyn til beskyttelsesforanstaltningernes indflydelse på de tyrkiske importstrømme bemærkede Kommissionen, at Tyrkiets import af den pågældende vare i hele 2019 (»undersøgelsesperioden«) blev påvirket af en lang række justeringer af den måde, beskyttelsesforanstaltningerne fungerede på, og som påvirkede de tyrkiske eksportørers eksportadfærd.

(19)

For det første faldt januar 2019, som var den bedste måned for den tyrkiske import af den pågældende vare, sammen med den sidste måned af de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse var der usikkerhed på markedet med hensyn til udformningen af de endelige foranstaltninger. Kommissionen bemærkede, at en eventuel toldfri kontingentmængde, der ikke var blevet solgt ved udgangen af den pågældende måned, ikke ville være blevet fremført til den næste periode, dvs. at de toldfri kontingentmængder ville være gået »tabt«. En lignende situation, dvs. den/de sidste måned/måneder inden en ny periode for foranstaltningerne, fandt sted i løbet af februar-marts kvartal 2019. For det andet blev der i februar, april, juli og oktober 2019 åbnet nye toldfrie kontingenter. I henhold til beskyttelsesforanstaltningerne over for visse stålprodukter har enhver åbning af toldkontingenter generelt medført, at der importeres store mængder i begyndelsen af hvert kvartal. Endelig meddelte Kommissionen i august 2019 som led i den første fornyede undersøgelse af stålbeskyttelsesforanstaltningerne, at den ville pålægge importen fra Tyrkiet af den pågældende vare et loft på 30 % i forhold til de toldkontingenter, der er til rådighed under den relevante varekategori, hvilket således også førte til en stigning i importen forud for en sådan ændring i forvaltningen af toldkontingenter.

(20)

Kommissionen understregede endvidere, at ovennævnte begivenheder påvirkede udviklingen i importmængden som vist i statistikkerne. Navnlig var månederne januar, marts og september de bedste, næstbedste og fjerdebedste måneder med hensyn til Tyrkiets månedlige eksportmængder i 2019 (i nogle tilfælde var mængderne væsentligt højere end nogen anden måned i det pågældende år) (8). Kommissionen konkluderede derfor, at alle disse reguleringsforanstaltninger i forbindelse med stålbeskyttelsesforanstaltningerne i høj grad påvirkede markedsaktørernes adfærd og udviklingen i importstrømmene i løbet af året.

(21)

Situationen i en væsentligt kortere periode (mellem juni og medio oktober) var mindre påvirket af reguleringsmæssige ændringer i forvaltningen af toldkontingenterne. Kommissionen sammenlignede således den månedlige gennemsnitlige importmængde fra Tyrkiet i perioden juni-medio oktober 2020 med den gennemsnitlige månedlige importmængde i samme periode i det foregående år, altså 2019.

(22)

Sammenligningen viser, at den gennemsnitlige månedlige importmængde fra Tyrkiet i denne periode steg med 6 %.

Kilde: Surveillance 2-databasen.

(23)

Kommissionen undersøgte endvidere udviklingen i importen i den valgte periode og den tilsvarende periode i undersøgelsesperioden for at fastslå, om denne stigning på 6 % udgjorde en betydelig stigning i importen i denne sag. Kommissionen bemærkede navnlig, at der blev importeret ubetydelige mængder fra Tyrkiet i september 2020. En så usædvanlig lille importmængde skyldtes hovedsagelig, at Tyrkiet under stålbeskyttelsesforanstaltningerne næsten havde opbrugt sit landespecifikke toldkontingent i den pågældende måned i varekategori 1 (som den pågældende vare tilhører), og Tyrkiet ville derfor kun have været i stand til at eksportere relevante mængder af den pågældende vare med en told på 25 % (10). Denne usædvanligt lave importmængde i september 2020 reducerede i høj grad de månedlige gennemsnitlige importmængder i den relevante periode, som Kommissionen havde valgt til at foretage sammenligningen (juni-medio oktober 2020). Samtidig bemærkede Kommissionen, at der netop i samme måned i det foregående år, altså i september 2019, var en meget stor importmængde, fordi justeringerne efter den første fornyede undersøgelse af beskyttelsesforanstaltningerne ville træde i kraft i oktober 2019. I forventning om denne begivenhed eksporterede tyrkiske producenter derfor meget store mængder i september 2019.

(24)

I lyset af konklusionerne i foregående betragtning fandt Kommissionen, at importen fra september måned i henholdsvis 2019 og 2020 ikke var repræsentativ og vurderede derudover importniveauet uden at medtage den pågældende måned i begge år. Denne sammenligning bekræftede, at stigningen i importmængden i forhold til de samme måneder i undersøgelsesperioden havde været meget markant. Hvis man f.eks. sammenligner perioden juni-august i 2020 og den samme periode i 2019, var der en stigning på 44 %. Der sås desuden en betydelig stigning på 49 % i en sammenligning af perioden juni-medio oktober 2020 med samme periode i 2019, uden september måned. På baggrund af disse betragtninger konkluderede Kommissionen, at stigningen i importen i dette tilfælde er betydelig.

(25)

Med hensyn til dette kriterium anfægtede den tyrkiske regering, Habas, CIB, Colakoglu Group og Erdemir Group samt konsortiet af brugere af visse varmvalsede flade produkter den periode, som klageren havde foreslået til at vurdere, om en betydelig stigning i importen havde fundet sted. Disse parter foreslog i stedet forskellige perioder til at foretage en sådan sammenligning, som efter deres opfattelse ville vise, at dette kriterium ikke var opfyldt. Habas og konsortiet af brugere af varmvalsede flade produkter foreslog, at hvis man på kvartalsbasis sammenligner de samme perioder i 2019 og første halvdel af 2020, dvs. de første to kvartaler af hvert år, ses der et fald i importen. CIB, Colakoglu Group og Erdemir Group har gjort gældende, at den periode, som Eurofer har valgt, nemlig juni-juli 2020, var for kort og dermed ikke repræsentativ. Desuden hævdede CIB og konsortiet af brugere af varmvalsede flade produkter, at årsagerne til en eventuel stigning i importen ikke desto mindre ville have været konsekvensen af en lempelse af nedlukningsforanstaltningerne i Unionen i forbindelse med covid-19-pandemien, som faldt sammen med den første del af perioden efter indledningen af proceduren. CIB fremførte, at Kommissionen skal sammenligne importmængden efter indledningen af undersøgelsen med importmængden i undersøgelsesperioden. Denne part fremførte yderligere, at importen fra Tyrkiet skulle have udvist et støt fald i januar-maj 2020, og at den i juni og juli 2020 kun skulle være steget igen til det »normale niveau«. CIB konkluderede endvidere, at Kommissionen burde se bort fra oplysningerne efter indledningen for juni 2020 på grund af konsekvenserne af den påståede særlige situation »efter nedlukningen«. Sammenligningen med det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden ville da vise en stigning på 12 %, hvilket ikke kunne betegnes som en »yderligere væsentlig stigning«, men snarere som en »meget beskeden« stigning. Andre parter foreslog at vurdere udviklingen i importen i de første syv måneder (januar-juli) af perioden 2017-2020, udviklingen i importen i årene 2017-2020 (beregnet på årsbasis) (11), det månedlige gennemsnit i 2018 og 2019 med det månedlige gennemsnit i perioden januar-juli 2020, det månedlige gennemsnit i perioden januar-juli 2018 og 2019 med samme periode i 2020 og det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden med importmængden i juli 2020 (12) for at vise, at der ville have været et fald i importen. Colakoglu Group og Erdemir Group har også kritiseret, at anmodningen ikke omfattede nogen importdata for perioden mellem undersøgelsesperiodens afslutning og indledningen af den nuværende undersøgelse til trods for den tid, der var gået imellem dem.

(26)

Desuden hævdede konsortiet af brugere af varmvalsede flade produkter, at en registrering ville reducere importniveauet og skabe forsyningsknaphed, hvilket ville være en trussel for driften af visse brugeres produktionsfaciliteter, der er etableret i Unionen. Dette ville angiveligt forstyrre markedet og forvolde de uafhængige brugere af den pågældende vare uoprettelig skade.

(27)

Alle interesserede parter, der reagerede på Eurofers anmodning om registrering, var enige i, at det på grund af stålbeskyttelsesforanstaltningernes indvirkning på Tyrkiet ikke ville være muligt at øge eksporten yderligere i de kommende måneder (dvs. i månederne forud for indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger), og at Kommissionen derfor burde se bort fra anmodningen om registrering.

(28)

Med hensyn til de forskellige perioder, som parterne har foreslået, henviser Kommissionen til begrundelsen og forklaringerne i afsnit 3.2. Der er dog en række påstande i denne henseende, der berettiger en særlig tilbagevisning. For det første bemærker Kommissionen, at selv om den normalt også sammenligner den månedlige gennemsnitlige import i en periode efter indledningen af undersøgelsen med de gennemsnitlige importniveauer i undersøgelsesperioden, er en sådan sammenligning ikke altid hensigtsmæssig. I den foreliggende sag har Kommissionen i betragtning 16-20 konstateret og forklaret, at i betragtning af de særlige markedsforhold i forbindelse med den undersøgte import, er anvendelsen af den gennemsnitlige import i 2019 ikke det mest hensigtsmæssige sammenligningsgrundlag.

(29)

For det andet bemærker Kommissionen, at et af forslagene vedrørte udviklingen i en periode forud for indledningen af antidumpingundersøgelsen. Dette ville ikke være i overensstemmelse med konklusionen om, at kendskabet til dumping fra Tyrkiet stammer fra offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Udviklingen i importen i en periode forud for det tidspunkt, hvor en importør kunne have været bekendt med, at der fandt dumping sted, tages således ikke i betragtning ved vurderingen af, om en ansøgning om registrering er begrundet.

(30)

For det tredje bemærker Kommissionen endvidere, at selv om Eurofers anmodning udgør udgangspunktet for analysen, skal Kommissionen ikke desto mindre også selv foretage en samlet analyse. I denne forbindelse råder Kommissionen over en række data for en nyere periode end den, som Eurofer fremlagde i anmodningen (dvs. indtil medio oktober 2020) (13). Desuden fandt Kommissionen det også mere hensigtsmæssigt at sammenligne disse datasæt med samme periode i undersøgelsesperioden som uddybet ovenfor.

(31)

Kommissionen mener derfor ikke, at de forskellige forslag har vist, at der er tvingende årsager, der ville gøre dem mere egnede til at vurdere udviklingen i importen end dem, der er uddybet i afsnit 3.2. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(32)

Med hensyn til påstanden om, at der på grund af de gældende beskyttelsesforanstaltninger ikke under nogen omstændigheder ville være nogen risiko for en yderligere betydelig stigning i importen, var Kommissionen uenig af følgende grunde.

(33)

For det første foregriber registreringen ikke en afgørelse om opkrævning af den midlertidige antidumpingtold med tilbagevirkende kraft. Hvorvidt beskyttelsesforanstaltninger vil forhindre en stigning i importen indtil indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bør vurderes i forbindelse med en mulig opkrævning af told med tilbagevirkende kraft (14).

(34)

Under alle omstændigheder anerkender Kommissionen, at Tyrkiet som følge af de ændringer, der blev indført ved beskyttelsesforanstaltningerne pr. 1. juli 2020, er blevet omfattet af et landespecifikt toldkontingent, hvis kvartalsmængde er fastsat i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 (15). Hvis disse mængder er opbrugt, kan Tyrkiet alligevel fortsat eksportere til Unionen (16).

(35)

Kommissionen er imidlertid ikke enig i, at denne omstændighed alene automatisk ville forhindre den tyrkiske import i at stige betydeligt før indførelsen af en eventuel midlertidig antidumpingtold. Dette skyldes, at der på det tidspunkt, hvor der senest kan indføres midlertidig told, nemlig medio januar 2021, vil være blevet frigivet to specifikke toldfri kontingenter til Tyrkiet (17). Desuden kunne en eventuel sammenligning mellem importmængderne med henblik på at vurdere, hvorvidt det er berettiget at opkræve told med tilbagevirkende kraft, også omfatte en periode, der ligger forud for den periode, hvor Tyrkiet blev omfattet af et landespecifikt toldkontingent som forklaret i betragtning 18 og 19. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke noget bevis for, at de samlede mængder, som Tyrkiet kan eksportere toldfrit (og under tolden på 25 %), indtil en eventuel indførelse af midlertidige antidumpingforanstaltninger ikke kan betragtes som en yderligere betydelig stigning. Kommissionen vil under alle omstændigheder kun kunne træffe afgørelse herom, hvis der indføres en endelig antidumpingtold ved afslutningen af den nuværende undersøgelse.

(36)

Kommissionen afviser derfor påstandene om, at der på grund af de gældende beskyttelsesforanstaltninger ikke kan være tale om en yderligere betydelig stigning i importen.

(37)

Endelig bemærker Kommissionen, at den bemærkning, som konsortiet af brugere har fremsat vedrørende virkningerne af registreringen for leveringen af den pågældende vare og for de uafhængige brugere, ikke indgår i de lovbestemte kriterier, der skal vurderes, når der træffes beslutning om registrering af import. Kommissionen behandler derfor ikke dette aspekt på dette tidspunkt i proceduren.

(38)

På baggrund af ovenstående betragtninger fandt Kommissionen, at det andet kriterium for registrering også var opfyldt.

(39)

Kommissionen har tilstrækkelige beviser for, at der vil opstå yderligere skade som følge af en fortsat stigning i importen fra Tyrkiet til stadigt faldende priser.

(40)

Som fastslået i afsnit 3.2 foreligger der tilstrækkelige beviser for en betydelig stigning i importen af den pågældende vare.

(41)

Desuden foreligger der bevis for en faldende tendens i importpriserne for den pågældende vare. I den forbindelse faldt importpriserne fra Tyrkiet til Unionen i perioden juni-medio oktober 2020 i gennemsnit med 13 % sammenlignet med samme periode i 2019 og med 14 % sammenlignet med det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden.

Kilde: Surveillance 2-databasen.

(42)

Det er således sandsynligt, at en yderligere stigning i importen efter indledningen af sagen i betragtning af tidspunktet, mængden og andre omstændigheder, f.eks. de eksporterende producenters prisadfærd, i alvorlig grad vil kunne undergrave den afhjælpende virkning af en endelig told, medmindre denne told anvendes med tilbagevirkende kraft.

(43)

Kommissionen konkluderede derfor, at det tredje kriterium for registrering af importen også var opfyldt.

(44)

Kommissionen har konkluderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige registreringen af importen af den pågældende vare i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5.

(45)

Alle interesserede parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og fremlægge dokumentation herfor. Kommissionen kan høre interesserede parter, hvis de anmoder skriftligt herom og kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde til, at de bør høres.

(46)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, bør importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen skulle føre til indførelse af antidumpingtold, kan denne told, hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, opkræves med tilbagevirkende kraft af den registrerede import i overensstemmelse med gældende retlige bestemmelser.

(47)

Enhver fremtidig forpligtelse udspringer af resultaterne af antidumpingundersøgelsen.

(48)

I de påstande i klagen, der førte til indledningen af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om dumpingmargener på mellem 4 % og 8 % og en skadestærskel på mellem 10 % og 25 % for den pågældende vare. Det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse kan anslås til den højeste dumpingmargen vurderet på grundlag af klagen, dvs. 8 % i form af en værditold på cif-importværdien af den pågældende vare.

(49)

Personoplysninger indsamlet i forbindelse med denne registrering vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (18) —