(1)

Unionen er fast besluttet på at opbygge en energiunion med en fremadrettet klimapolitik. Brændstofeffektivitet er et afgørende element i Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikken og er nøglen til at begrænse energiefterspørgslen.

(2)

Kommissionen har vurderet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1222/2009 (3) og fundet behov for at ajourføre bestemmelserne for at øge dens effektivitet.

(3)

Det er hensigtsmæssigt at erstatte forordning (EF) nr. 1222/2009 med henblik på at præcisere og ajourføre nogle af dens bestemmelser under hensyntagen til teknologiske fremskridt med hensyn til dæk.

(4)

Transportsektoren står for en tredjedel af Unionens energiforbrug. Vejtransport stod for omkring 22 % af Unionens samlede drivhusgasemissioner i 2015. 20-30 % af køretøjers brændstofforbrug skyldes dæk, navnlig på grund af disses rullemodstand. Lavere rullemodstand i dækkene vil derfor bidrage væsentligt til brændstofeffektiviteten af vejtransport og dermed til reduktionen af drivhusgasemissionerne og til dekarboniseringen af transportsektoren.

(5)

For at imødegå den udfordring, der ligger i at reducere CO2-emissioner fra vejtransport, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skaber incitamenter til innovation med hensyn til brændstofbesparende og sikre C1-dæk, C2-dæk og C3-dæk.

(6)

Dæk karakteriseres ved flere indbyrdes sammenhængende parametre. Forbedring af ét parameter, f.eks. rullemodstand, kan indvirke negativt på andre parametre, f.eks. vådgreb, mens en forbedring af vådgrebet kan indvirke negativt på den rullestøj, der afgives til omgivelserne. Dækfabrikanterne bør anspores til at optimere alle parametre på en måde, der går længere end de nuværende standarder.

(7)

Brændstofbesparende dæk kan være omkostningseffektive, da de brændstofbesparelser, de medfører, mere end opvejer den højere anskaffelsespris, som skyldes højere produktionsomkostninger ved sådanne dæk.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (4) fastlægger mindstekravene for dæks rullemodstand. Med den teknologiske udvikling er det muligt at nedbringe det energitab, der skyldes dækkenes rullemodstand, til et niveau, som ligger betydeligt under disse mindstekrav. For at mindske miljøvirkningerne fra vejtransport er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne om mærkning af dæk for at anspore slutbrugerne til at købe mere brændstofbesparende dæk ved at give dem harmoniserede oplysninger om rullemodstandsparameteret.

(9)

Bedre mærkning af dæk vil give forbrugerne mulighed for at indhente mere relevante og mere sammenlignelige oplysninger om brændstofeffektivitet, sikkerhed og støj og træffe omkostningseffektive og miljøvenlige beslutninger ved anskaffelse af dæk.

(10)

Trafikstøj er en alvorlig gene og har en skadelig indvirkning på sundheden. Forordning (EF) nr. 661/2009 fastlægger mindstekrav til dæks afgivelse af rullestøj til omgivelserne. Med den teknologiske udvikling er det muligt at bringe rullestøj afgivet til omgivelserne betydeligt ned under disse mindstekrav. For at mindske trafikstøjen er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne om mærkning af dæk for at anspore slutbrugerne til at købe dæk, der afgiver mindre rullestøj til omgivelserne, ved at give dem harmoniserede oplysninger om parameteret vedrørende afgivelse af rullestøj til omgivelserne.

(11)

En harmonisering af oplysningerne om afgivelse af rullestøj til omgivelserne gør det også lettere at gennemføre foranstaltninger for at begrænse trafikstøj og medvirker til at øge opmærksomheden om dækkenes indvirkning på trafikstøjen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF (5).

(12)

Forordning (EF) nr. 661/2009 fastlægger også mindstekrav til dæks vådgreb. Med den teknologiske udvikling er det muligt at give dækkene et betydeligt bedre vådgreb end efter nævnte mindstekrav og dermed opnå kortere bremselængder i vådt føre. For at forbedre færdselssikkerheden er det derfor hensigtsmæssigt at ajourføre bestemmelserne om mærkning af dæk for at anspore slutbrugerne til at købe dæk med bedre vådgreb ved at give dem harmoniserede oplysninger om vådgrebsparameteret.

(13)

For at sikre overensstemmelse med den internationale ramme henviser forordning (EF) nr. 661/2009 til regulativ nr. 117 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN-ECE) (6), som fastsætter de relevante målemetoder til dæks rullemodstand, afgivelse af rullestøj til omgivelserne og vådgreb og snegreb.

(14)

Oplysninger om ydeevnen for dæk, der er særligt fremstillet til brug under hårde sne- og isglatte forhold, bør angives på dækmærket. Oplysninger om snegreb bør bygge på regulativ nr. 117 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN-ECE) i den seneste udgave, der finder anvendelse i Unionen, (FN-ECE regulativ nr. 117), og piktogrammet »alpint symbol« deri bør angives på dækmærket for et dæk, der overholder minimumværdierne i det indeks for snegreb, der er fastsat i nævnte regulativ. Oplysninger om isgreb bør bygge på ISO-standard ISO 19447, når den er formelt vedtaget, og piktogrammet for isgreb bør angives på dækmærket for et dæk, der overholder de minimumværdier for isgreb, der er fastsat i nævnte ISO-standard. Indtil ISO-standard ISO 19447 vedtages, bør isgreb vurderes i forhold til pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, der tager hensyn til den nyeste, generelt anerkendte teknologi. Dækmærket for et dæk, der overholder minimumværdierne i indekset for isgreb, bør vise piktogrammet for isgreb i bilag I.

(15)

Slid på dæk under brug er en betydelig kilde til mikroplast, som er skadeligt for miljøet og menneskers sundhed. Kommissionens meddelelse »En europæisk strategi for plastik i en cirkulær økonomi« henviser derfor til behovet for at afhjælpe den utilsigtede afgivelse af mikroplast fra dæk, blandt andet gennem oplysningsforanstaltninger såsom mærkning og via mindstekrav for dæk. Dæks slidstyrke er forbundet med begrebet levetid, dvs. det antal kilometer, som et dæk kan holde, før det skal skiftes på grund af slidbaneslitage. Foruden dæks slidstyrke og slidbaneslitage afhænger et dæks levetid af en række faktorer, f.eks. dækkets modstandsdygtighed over for slid, herunder blanding, slidbanemønster og opbygning, vejforhold, vedligehold, dæktryk og køremåde.

(16)

Der findes dog på nuværende tidspunkt ikke nogen passende prøvningsmetode til måling af dæks slidstyrke og levetid. Kommissionen bør derfor kræve, at der udvikles en sådan prøvningsmetode, som fuldt ud tager hensyn til den nyeste teknologiske udvikling og internationalt udviklede eller foreslåede standarder og regulativer samt det arbejde, som industrien udfører.

(17)

Regummierede dæk udgør en betydelig del af markedet for dæk til tunge køretøjer. Regummiering af dæk forlænger dækkenes levetid og bidrager til at nå mål for den cirkulære økonomi såsom reduktion af affald. Det vil give betydelige energibesparelser at indføre krav om mærkning af sådanne dæk. Denne forordning bør give mulighed for, at der i fremtiden indføres en passende prøvningsmetode til måling af regummierede dæks ydeevne, hvilket ikke aktuelt er til rådighed.

(18)

Det energimærke, der er fastsat i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (7), og som indplacerer produkters energiforbrug på en skala fra »A« til »G«, anerkendes af over 85 % af Unionens forbrugere som et klart og gennemsigtigt oplysningsværktøj og har vist sig at være effektivt til at fremme mere effektive produkter. Dækmærket bør så vidt muligt være af samme udformning og samtidig tage hensyn til dækparametrenes specificiteter.

(19)

Sammenlignelige oplysninger om dækparametre, der gives i form af et standarddækmærke, vil sandsynligvis påvirke slutbrugernes beslutninger om køb i retning af mere brændstofbesparende, mere holdbare, sikrere og mere støjsvage dæk. Dette vil igen sandsynligvis anspore dækfabrikanterne til at optimere dækparametrene, hvilket vil bane vejen for et mere bæredygtigt forbrug og en mere bæredygtig produktion af dæk.

(20)

Behovet for bedre oplysning om brændstofeffektivitet og andre parametre er relevant for alle slutbrugere, herunder købere af udskiftningsdæk, købere af dæk, der er monteret på nye køretøjer, og administratorer af vognparker og transportvirksomheder, som ikke uden videre kan sammenligne de forskellige dækfabrikaters parametre, når der ikke findes nogen ordning for mærkning og harmoniseret prøvning. Det er derfor hensigtsmæssigt at kræve, at der leveres et dækmærke for alle dæk, der tilbydes sammen med eller monteres på køretøjer.

(21)

På nuværende tidspunkt er der krav om dækmærker på dæk til biler (C1-dæk) og varevogne (C2-dæk), men ikke til tunge køretøjer (C3-dæk). C3-dæk forbruger mere brændstof og kører flere kilometer om året end C1-dæk eller C2-dæk, og derfor er der et betydeligt potentiale for at reducere brændstofforbruget og drivhusgasemissionerne fra tunge køretøjer. C3-dæk bør derfor være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. En fuldstændig tilføjelse af C3-dæk til denne forordnings anvendelsesområde er også i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/956 (8), der indeholder bestemmelser om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug, og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 (9), der fastsætter præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner.

(22)

Mange slutbrugere træffer beslutninger om køb af dæk uden at se det fysiske dæk og ser derfor ikke det påklæbede dækmærke. I sådanne situationer bør slutbrugerne få vist dækmærket, før de træffer beslutning om køb. Med mærkning på dækkene på salgsstedet og i teknisk reklamemateriale bør det være sikret, at distributører og potentielle slutbrugere får harmoniserede oplysninger om de relevante dækparametre på det tidspunkt og sted, hvor beslutningen om køb træffes.

(23)

Nogle slutbrugere træffer beslutning om køb af dæk, inden de ankommer til salgsstedet, eller køber dæk pr. postordre eller på internettet. For at sikre, at disse slutbrugere også kan træffe et informeret valg på grundlag af harmoniserede oplysninger om bl.a. brændstofeffektivitet, vådgreb og rullestøj afgivet til omgivelserne, bør dækmærkningen vises i alt teknisk reklamemateriale og alle visuelle reklamer for bestemte dæktyper, herunder også når sådant materiale er stillet til rådighed på internettet. Når visuelle reklamer vedrører en dækfamilie og ikke kun en bestemt dæktype, behøver dækmærket ikke at være vist.

(24)

Potentielle slutbrugere bør gives oplysninger, der forklarer dækmærkets enkelte dele og deres relevans. De pågældende oplysninger bør være indeholdt i alt teknisk reklamemateriale, f.eks. på leverandørernes websteder, men bør ikke kræves i visuelle reklamer. Ved teknisk reklamemateriale bør ikke forstås reklamer på reklametavler eller i aviser, blade, radio eller TV.

(25)

Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til markedsovervågning eller leverandørernes forpligtelse til at gennemføre produktoverensstemmelseskontrol, bør leverandørerne gøre de nødvendige produktoverensstemmelsesoplysninger tilgængelige elektronisk i produktdatabasen. De oplysninger, der er relevante for forbrugerne og distributørerne, bør gøres offentligt tilgængelige i produktdatabasens offentlige del. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige som åbne data for at give mobilapplikationsudviklere og sammenligningsværktøjer mulighed for at anvende dem. Nem direkte adgang til produktdatabasens offentlige del bør lettes gennem brugerorienterede redskaber, der er medtaget på det trykte dækmærke, f.eks. en dynamisk Quick Response-kode (QR-kode).

(26)

Der bør gælde strenge databeskyttelsesregler for produktdatabasens overholdelsesdel. De påkrævede specifikke dele af den tekniske dokumentation i produktdatabasens overholdelsesdel bør gøres tilgængelige både for markedsovervågningsmyndighederne og for Kommissionen. Når tekniske oplysninger er for følsomme til at medtage dem i kategorien teknisk dokumentation, bør markedsovervågningsmyndighederne have adgang til de pågældende oplysninger, når det er nødvendigt, i overensstemmelse med leverandørernes forpligtelse til at samarbejde, eller ved at leverandørerne på frivillig basis indlæser yderligere dele af den tekniske dokumentation i produktdatabasen.

(27)

Salget af dæk gennem salgsplatforme på internettet i stedet for direkte fra leverandører er stigende. Hostingtjenesteydere bør derfor gøre det muligt, at dækmærket og produktdatabladet leveret af leverandøren vises tæt på prisangivelsen. De bør underrette distributøren om forpligtelsen til at vise dækmærket og produktdatabladet, men bør ikke være ansvarlige for nøjagtigheden eller indholdet af dækmærket eller produktdatabladet. De forpligtelser, som denne forordning pålægger hostingtjenesteydere, bør begrænses til, hvad der er rimeligt, og bør ikke udgøre en generel forpligtelse til at overvåge de oplysninger, som de lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på aktiviteter, som ikke er i overensstemmelse med denne forordnings krav. Hostingtjenesteydere skal dog i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF (10), hvis de ønsker at være omfattet af ansvarsfritagelsen i nævnte bestemmelse, straks efter anmodning fra modtagere af deres tjenester tage skridt til at fjerne eller hindre adgang til oplysninger, som de lagrer, når sådanne oplysninger ikke opfylder kravene i nærværende forordning, f.eks. kravene vedrørende manglende, ufuldstændigt eller ukorrekt dækmærke eller produktdatablad. Dette bør ske, så snart den pågældende får reelt kendskab til sådanne oplysninger eller, for så vidt angår erstatningskrav, så snart de bliver bekendt med sådanne oplysninger, f.eks. gennem specifikke oplysninger fra en markedsovervågningsmyndighed. Leverandører, der sælger direkte til slutbrugere via eget websted, er omfattet af samme forpligtelser vedrørende fjernsalg som distributører.

(28)

Rullemodstand, vådgreb, rullestøj afgivet til omgivelserne og andre parametre bør måles i overensstemmelse med pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder, der tager hensyn til de nyeste, generelt anerkendte måle- og beregningsmetoder. Så vidt det er muligt, bør sådanne metoder afspejle den gennemsnitlige forbrugers adfærd og være solid, så de kan forhindre både tilsigtet og utilsigtet omgåelse af reglerne. Dækmærker bør afspejle den sammenlignelige ydeevne for dækkene i egentlig brug inden for de begrænsninger, der følger af behovet for pålidelig, nøjagtig og reproducerbar laboratorieprøvning, således at slutbrugerne kan sammenligne forskellige dæk, og fabrikanternes prøvningsomkostninger begrænses.

(29)

Hvor nationale myndigheder som defineret i artikel 3, nr. 37), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (11) har tilstrækkelig grund til at antage, at en leverandør ikke har sikret dækmærkets nøjagtighed, og for at skabe større tillid hos forbrugerne, bør disse myndigheder kontrollere, om de klasser for rullemodstand, vådgreb og rullestøj afgivet til omgivelserne, der er vist på dækmærket, samt piktogrammerne for andre parametre svarer til den dokumentation, som leverandøren har leveret baseret på prøvningsresultater og beregninger. Denne kontrol kan finde sted i forbindelse med typegodkendelsesprocessen og kræver ikke nødvendigvis en fysisk prøvning af dækket.

(30)

Leverandørers, grossisters, forhandleres og andre distributørers overholdelse af dækmærkningsbestemmelserne er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår overalt i Unionen. Derfor bør medlemsstaterne overvåge overholdelsen ved at føre regelmæssig efterfølgende kontrol og markedsovervågning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (12).

(31)

Med henblik på at overvåge overholdelsen, give slutbrugerne et nyttigt værktøj og give distributører andre måder at modtage produktdatablade på bør dæk medtages i den produktdatabase, der er oprettet i henhold til forordning (EU) 2017/1369. Nævnte forordning bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(32)

For at sikre, at slutbrugerne har tillid til dækmærket, bør andre mærker, der efterligner dækmærket, ikke være tilladt. Af samme årsag bør andre mærker, tegn, symboler eller angivelser, som kan vildlede eller forvirre slutbrugere med hensyn til de parametre, der angives på dækmærket, ikke være tilladt.

(33)

De sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning og af delegerede retsakter vedtaget i henhold hertil, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(34)

For at fremme energieffektivitet, afbødning af klimaforandringer, færdselssikkerhed og miljøbeskyttelse bør medlemsstaterne være i stand til at skabe incitamenter til anvendelse af energieffektive og sikre dæk. Det står medlemsstaterne frit for at beslutte, af hvilken art sådanne incitamenter skal være. Incitamenterne bør være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler og bør ikke skabe urimelige hindringer for markedsadgang. Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle statsstøttesager om sådanne incitamenter efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(35)

For at ændre indholdet og udformningen af dækmærket, indføre krav med hensyn til regummierede dæk, dæks slidstyrke og levetid og tilpasse bilagene til den teknologiske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(36)

Når der findes pålidelige, nøjagtige og reproducerbare prøvningsmetoder til måling af dæks slidstyrke og levetid, bør Kommissionen vurdere gennemførligheden af at tilføje oplysninger om dæks slidstyrke og levetid på dækmærket. Kommissionen bør ved forslaget til en delegeret retsakt med henblik på at tilføje oplysninger om dæks slidstyrke og levetid på dækmærket tage hensyn til denne vurdering og bør samarbejde tæt med industrien, relevante standardiseringsorganisationer, som f.eks. Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) og Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), og med repræsentanter for andre interessenter med interesse i udviklingen af egnede prøvningsmetoder. Oplysninger om dæks slidstyrke og levetid bør være utvetydige og bør ikke påvirke dækmærkets samlede forståelighed og effektivitet for slutbrugerne negativt. Sådanne oplysninger vil også sætte slutbrugerne i stand til at træffe et informeret valg med hensyn til dæk, disses levetid og den utilsigtede afgivelse af mikroplast. Det vil bidrage til miljøbeskyttelsen og samtidig give slutbrugerne mulighed for at anslå driftsomkostningerne ved dæk over en længere periode.

(37)

Dæk, der allerede er blevet bragt i omsætning før denne forordnings anvendelsesdato, bør ikke skulle forsynes med et nyt dækmærke.

(38)

Dækmærkets størrelse bør forblive den samme som den, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1222/2009. Oplysninger om snegreb og isgreb samt QR-koden bør angives på dækmærket.

(39)

Kommissionen bør foretage en evaluering af nærværende forordning. I overensstemmelse med punkt 22 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og merværdi og danne grundlag for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag.

(40)

Målet for denne forordning, nemlig at gøre vejtransporten sikrere, i højere grad beskytte sundheden og øge den økonomiske og miljømæssige effektivitet af vejtransport ved at give slutbrugerne oplysninger, der sætter dem i stand til at vælge mere brændstofbesparende, mere holdbare, sikrere og mere støjsvage dæk, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmoniserede oplysninger til slutbrugerne, men kan på grund af behovet for et harmoniseret regelsæt og lige konkurrencevilkår for fabrikanterne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). En forordning er stadig det mest hensigtsmæssige retlige instrument, da den fastsætter tydelige og detaljerede bestemmelser, som forhindrer uensartet gennemførelse i medlemsstaterne, og dermed sikrer en højere grad af harmonisering i hele Unionen. Et harmoniseret regelsæt på EU-plan frem for på medlemsstatsplan reducerer omkostningerne for leverandørerne, sikrer lige konkurrencevilkår og sikrer den frie bevægelighed for varer i hele det indre marked. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)

Forordning (EF) nr. 1222/2009 bør derfor ophæves med virkning fra datoen for anvendelsen af nærværende forordning —