1.   Med denne forordning oprettes et »europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse« (ETIAS) med henblik på tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for kravet om at være i besiddelse af et visum, når de passerer de ydre grænser (»visumpligten«), for at gøre det muligt at overveje, om disse tredjelandsstatsborgeres ophold på medlemsstaternes område ville udgøre en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi. Med henblik herpå indføres der en rejsetilladelse og betingelserne og procedurerne for at udstede eller give afslag på en sådan.

2.   Denne forordning fastsætter de betingelser, hvorunder medlemsstaternes udpegede myndigheder og Europol kan få adgang til at søge på oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, der hører under deres kompetence.

1.   Denne forordning finder anvendelse på følgende kategorier af tredjelandsstatsborgere:

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på:

1.   I denne forordning forstås ved:

1)   »ydre grænser«: ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2016/399

2)   »retshåndhævelse«: forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger

3)   »efterfølgende kontrol« (second line check): en efterfølgende kontrol som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EU) 2016/399

4)   »grænsemyndighed«: den grænsevagt, der i overensstemmelse med national ret er udpeget til at foretage ind- og udrejsekontrol som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EU) 2016/399

5)   »rejsetilladelse«: en afgørelse truffet i overensstemmelse med denne forordning, og som kræves for, at de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, stk.1, opfylder de indrejsebetingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/399, og hvori det anføres:

6)   »risiko for sikkerheden«: risikoen for en trussel mod en hvilken som helst medlemsstats offentlige orden, indre sikkerhed eller internationale forbindelser

7)   »risiko for ulovlig indvandring«: risikoen for, at en tredjelandsstatsborger ikke opfylder de indrejse- og opholdsbetingelser, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399

8)   »en høj risiko for epidemi«: en sygdom, der er potentielt epidemisk ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) internationale sundhedsregulativ eller Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), samt andre infektionssygdomme eller smitsomme parasitære sygdomme, hvis de er omfattet af beskyttelsesbestemmelser, der finder anvendelse på medlemsstaternes statsborgere

9)   »ansøger«: enhver af de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 2, som har indgivet en ansøgning om en rejsetilladelse

10)   »rejsedokument«: et pas eller et andet tilsvarende dokument, som giver indehaveren ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum

11)   »kortvarigt ophold«: ophold på medlemsstaternes område som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399

12)   »person, hvis tilladelse til ophold er udløbet«: en tredjelandsstatsborger, der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne vedrørende varigheden af et kortvarigt ophold på medlemsstaternes område

13)   »app til mobilenheder«: en softwareapplikation, der skal kunne fungere på mobilenheder såsom smartphones og tabletcomputere

14)   »hit«: det forhold, at der konstateres en overensstemmelse ved en sammenligning af personoplysninger, der er registreret i en ansøgningsmappe i det centrale ETIAS-system, med de specifikke risikoindikatorer omhandlet i artikel 33 eller med personoplysninger lagret i et register, en mappe eller en indberetning i det centrale ETIAS-system, i et andet EU-informationssystem eller database nævnt i artikel 20, stk. 2 (»EU-informationssystemer«), i Europoloplysningerne eller i en database hos INTERPOL, som det centrale ETIAS-system søger i

15)   »terrorhandling«: en lovovertrædelse, der svarer til eller er ligestillet med en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i direktiv (EU) 2017/541

16)   »alvorlig strafbar handling«: en lovovertrædelse, som svarer til eller er ligestillet med en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA omhandlede lovovertrædelser, hvis de i henhold til national ret kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år

17)   »Europoloplysninger«: de personoplysninger, der behandles af Europol til de formål, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2016/794

18)   »elektronisk underskrevet«: bekræftelsen af indforståelse ved markering af en passende rubrik i ansøgningsskemaet eller anmodningen om samtykke

19)   »mindreårig«: en tredjelandsstatsborger eller statsløs person under 18 år

20)   »konsulat«: en medlemsstats diplomatiske repræsentation eller en medlemsstats konsulære repræsentation som defineret i Wienerkonventionen om konsulære forbindelser af 24. april 1963

21)   »udpeget myndighed«: en myndighed, der i henhold til artikel 50 er udpeget af en medlemsstat som ansvarlig for forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger

22)   »indvandringsmyndighed«: den kompetente myndighed, der i overensstemmelse med national ret er ansvarlig for en eller flere af følgende:

2.   De udtryk, der er defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 45/2001, anvendes i den samme betydning i nærværende forordning, i det omfang personoplysninger behandles af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA.

3.   De udtryk, der er defineret i artikel 4 i forordning (EU) 2016/679, anvendes i den samme betydning i nærværende forordning, i det omfang personoplysninger behandles af medlemsstaternes myndigheder med henblik på formålene i artikel 4, litra a)-e), i nærværende forordning.

4.   De udtryk, der er defineret i artikel 3 i direktiv (EU) 2016/680, anvendes i den samme betydning i nærværende forordning, i det omfang personoplysninger behandles af medlemsstaternes myndigheder med henblik på formålene i artikel 4, litra f), i nærværende forordning.

1.   Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«) udvikler ETIAS-informationssystemet og sikrer den tekniske forvaltning heraf.

2.   ETIAS-informationssystemet består af:

3.   Det centrale ETIAS-system, de nationale ensartede grænseflader, webtjenesten, gatewayfaciliteten for transportvirksomheder og ETIAS' kommunikationsinfrastruktur deler og genanvender, for så vidt som det er teknisk muligt, hardware- og softwarekomponenterne i ind- og udrejsesystemets centrale system, nationale ensartede grænseflader, webtjeneste og kommunikationsinfrastruktur som omhandlet i forordning (EU) 2017/2226.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at fastsætte de krav om sikker kontotjeneste, der er omhandlet i stk. 2, litra g).

1.   Der oprettes herved en central ETIAS-enhed i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

2.   Den centrale ETIAS-enhed fungerer i døgndrift hver dag, alle ugens syv dage. Den er ansvarlig for følgende:

3.   Den centrale ETIAS-enhed offentliggør en årlig aktivitetsrapport. Rapporten skal indeholde:

Den årlige aktivitetsrapport fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 31. marts det efterfølgende år.

1.   Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed som national ETIAS-enhed.

2.   De nationale ETIAS-enheder er ansvarlige for

3.   Medlemsstaterne forsyner de nationale ETIAS-enheder med tilstrækkelige ressourcer til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i denne forordning.

1.   Der oprettes herved et ETIAS-screeningråd i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Det består af en repræsentant for hver national ETIAS-enhed for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og for Europol.

2.   ETIAS-Screeningrådet høres:

3.   ETIAS-Screeningrådet afgiver udtalelser, udstikker retningslinjer, udsteder henstillinger og formidler bedste praksis til det i stk. 2 omhandlede formål. Når det udsteder henstillinger, tager ETIAS-Screeningrådet hensyn til de henstillinger, der er udstedt af ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder.

4.   ETIAS-Screeningrådet mødes, når det er nødvendigt, og mindst to gange om året. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning afholder omkostningerne og varetager støttefunktionerne i forbindelse med dets møder.

5.   ETIAS-Screeningrådet kan høre ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder om specifikke spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling.

6.   ETIAS-Screeningrådet vedtager på sit første møde sin forretningsordning ved simpelt flertal blandt sine medlemmer.

1.   Der oprettes hermed et ETIAS-råd for rådgivning om grundlæggende rettigheder med en rådgivnings- og vurderingsfunktion. Uden at dette berører deres respektive beføjelser og uafhængighed, består Rådet af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, en repræsentant for det rådgivende forum for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, en repræsentant for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, en repræsentant for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, etableret ved forordning (EU) 2016/679, og en repræsentant for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

2.   ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder foretager regelmæssige vurderinger og udsteder henstillinger til ETIAS-Screeningrådet om virkningen på de grundlæggende rettigheder af behandlingen af ansøgningerne og af gennemførelsen af artikel 33, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling.

ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder skal også støtte ETIAS-Screeningrådet i gennemførelsen af dets opgaver, når det høres af sidstnævnte om specifikke spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling.

ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder skal have adgang til de revisioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra e).

3.   ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder mødes, når det er nødvendigt, og mindst to gange om året. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning afholder omkostningerne og varetager støttefunktionerne i forbindelse med dets møder. Dets møder finder sted på Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings lokaliteter. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning varetager for sekretariatsfunktionerne i forbindelse med møderne. ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder vedtager på sit første møde sin forretningsorden ved simpelt flertal blandt sine medlemmer.

4.   En repræsentant for ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder inviteres til at deltage i ETIAS-Screeningråds møder i en rådgivende funktion. Medlemmerne af ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder skal have adgang til ETIAS-Screeningråds oplysninger og mapper.

5.   ETIAS-Rådet for Rådgivning om Grundlæggende Rettigheder udarbejder en årlig rapport. Rapporten gøres offentligt tilgængelig.

1.   Der skal skabes interoperabilitet mellem ETIAS-informationssystemet, andre EU-informationssystemer og Europoloplysninger for at gøre det muligt at foretage den kontrol, der er omhandlet i artikel 20.

2.   De ændringer af retsakterne om oprettelse af EU-informationssystemerne, som er nødvendige for at etablere disses interoperabilitet med ETIAS, og tilføjelsen af tilsvarende bestemmelser i denne forordning skal være genstand for en separat retsakt.

1.   Adgang til ETIAS-informationssystemet skal være forbeholdt udelukkende behørigt autoriseret personale i den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder.

2.   Grænsemyndigheders adgang til det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med artikel 47 begrænses til søgninger i det centrale ETIAS-system for at indhente oplysninger om status for en rejsendes rejsetilladelse, når den pågældende befinder sig ved et overgangssted ved de ydre grænser, og til oplysningerne som omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra a), c) og d). Desuden orienteres grænsemyndigheder automatisk om de anmærkninger, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2 og 3, og om begrundelserne for anmærkningerne.

Når det undtagelsesvis ifølge en anmærkning anbefales at foretage efterfølgende kontrol ved grænsen eller yderligere kontroller er nødvendige med henblik på en efterfølgende kontrol, skal grænsemyndighederne have adgang til det centrale ETIAS-system for at indhente de supplerende oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra e), eller artikel 44, stk. 6, litra f).

3.   Transportvirksomheders adgang til ETIAS-informationssystemet i overensstemmelse med artikel 45 begrænses til afsendelse af forespørgsler til ETIAS-informationssystemet for at indhente oplysninger om status for en rejsendes rejsetilladelse.

4.   Indvandringsmyndigheders adgang til det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med artikel 49 begrænses til indhentning af oplysninger om status for en rejsendes rejsetilladelse, når den pågældende befinder sig på en medlemsstats område, og til bestemte oplysninger som omhandlet i nævnte artikel.

Indvandringsmyndigheders adgang til det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med artikel 65, stk. 3, begrænses til de oplysninger, der er omhandlet i nævnte artikel.

5.   Hver medlemsstat udpeger de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 4, og giver straks en liste over disse myndigheder til eu-LISA i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2. Den pågældende liste præciserer nærmere, til hvilke formål den enkelte myndigheds behørigt bemyndigede personale skal have adgang til oplysningerne i ETIAS-informationssystemet i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, 2 og 4.

1.   Ansøgere indgiver en ansøgning ved at udfylde onlineansøgningsskemaet via et dertil beregnet offentligt websted eller via appen til mobilenheder tilstrækkeligt tidligt forud for den planlagte rejse eller, hvis de allerede befinder sig på medlemsstaternes område, inden udløbet af gyldigheden af en eksisterende rejsetilladelse, som de er i besiddelse af.

2.   Indehavere af en rejsetilladelse kan indgive en ansøgning om en ny rejsetilladelse fra 120 dage før udløbet af rejsetilladelsen.

120 dage før rejsetilladelsens udløb underretter det centrale ETIAS-system automatisk indehaveren af den pågældende rejsetilladelse via e-mailtjenesten om:

3.   Alle meddelelser til ansøgeren med henblik på vedkommendes ansøgning om en rejsetilladelse sendes til den e-mailadresse, som ansøgeren har oplyst i ansøgningsskemaet som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra g).

4.   Ansøgningerne kan indgives af ansøgeren eller en tredjemand eller kommerciel formidler, som en ansøger har givet tilladelse til at indgive ansøgningen på vedkommendes vegne.

5.   Kommissionen udarbejder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en formular, der gør det muligt at indberette misbrug begået af kommercielle formidlere som omhandlet i denne artikels stk. 4. Denne formular gøres tilgængelig via det dertil beregnede offentlige websted eller via appen til mobilenheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Sådanne udfyldte formularer sendes til den centrale ETIAS-enhed, der træffer passende foranstaltninger, herunder regelmæssige rapporter til Kommissionen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder skal gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af kravet om en rejsetilladelse, at indgive en ansøgning om en rejsetilladelse, give de oplysninger, der kræves i ansøgningsskemaet i overensstemmelse med artikel 17, og betale gebyret for rejsetilladelsen.

2.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder skal gøre ansøgningsskemaet bredt, let og gratis tilgængeligt for ansøgere. Der skal tages særligt hensyn til tilgængeligheden af det offentlige websted og appen til mobilenheder for personer med handicap.

3.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder stilles til rådighed på alle medlemsstaternes officielle sprog.

4.   Hvis det eller de officielle sprog i de lande, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, ikke svarer til de sprog, der er omhandlet i stk. 3, sikrer eu-LISA, at der på det offentlige websted og i appen til mobilenheder findes faktablade med forklarende oplysninger om ETIAS, ansøgningsproceduren, brugen af det offentlige websted og appen til mobilenheder samt en trinvis ansøgningsvejledning på mindst ét af de officielle sprog i de lande, der henvises til. Hvis ét sådant land har mere end ét officielt sprog, er sådanne faktablade kun nødvendige, hvis ingen af de pågældende sprog svarer til de sprog, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder giver ansøgerne oplysninger om de sprog, der kan anvendes ved udfyldning af ansøgningsskemaet.

6.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder tilbyder ansøgeren en kontotjeneste, der gør det muligt for ansøgerne at give supplerende oplysninger eller dokumentation, hvis det er påkrævet.

7.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder orienterer ansøgere om deres klageadgang i henhold til denne forordning, hvis en rejsetilladelse bliver afslået, inddraget eller annulleret. De indeholder derfor oplysninger om gældende national ret, den kompetente myndighed, hvordan man kan indgive en klage, tidsfristen for indgivelse af en klage og oplysninger om, hvilken bistand der kan ydes af den nationale databeskyttelsesmyndighed.

8.   Det offentlige websted og appen til mobilenheder giver ansøgere mulighed for at angive, at formålet med det planlagte ophold vedrører humanitære årsager eller internationale forpligtelser.

9.   Det offentlige websted indeholder alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 71.

10.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler om driften af det offentlige websted og appen til mobilenheder og detaljerede regler om databeskyttelse og sikkerhed, der finder anvendelse på det offentlige websted og appen til mobilenheder, Disse detaljerede reger baseres på informationssikkerhedsrisikostyring og på principper om databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Hver ansøger indgiver et udfyldt ansøgningsskema, der indeholder en erklæring om, at de indgivne oplysninger er ægte, fuldstændige, korrekte og pålidelige, og en erklæring om rigtigheden og pålideligheden af de fremsatte udsagn. Hver ansøger erklærer ligeledes, at vedkommende har forstået indrejsebetingelserne som omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) 2016/399, og at vedkommende kan blive anmodet om at forelægge relevant supplerende dokumentation ved hver indrejse. Mindreårige indgiver et ansøgningsskema, der er elektronisk underskrevet af en person, der er tillagt permanent eller midlertidig forældremyndighed eller udøver juridisk værgemål.

2.   Ansøgeren anfører følgende personoplysninger i ansøgningsskemaet:

3.   Ansøgeren skal vælge vedkommendes nuværende beskæftigelse (jobgruppe) fra en på forhånd fastsat liste. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at fastlægge denne på forhånd fastsatte liste.

4.   Desuden skal ansøgeren besvare følgende spørgsmål:

5.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om fastlæggelse af indholdet og udformningen af de spørgsmål, der er omhandlet i denne artikels stk. 4. Indholdet og formatet af disse spørgsmål gør det muligt for ansøgere at give klare og præcise svar.

6.   Hvis ansøgeren besvarer bekræftende på nogle af de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 4, skal den pågældende besvare en supplerende række på forhånd fastsatte spørgsmål på ansøgningsskemaet ved at vælge mellem svar på en på en på forhånd fastsat liste. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om fastlæggelse af disse supplerende spørgsmåls indhold og udformning og den på forhånd fastsatte liste med svar på disse spørgsmål.

7.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 4, indgives af ansøgeren ved brug af latinske bogstaver.

8.   Ved indgivelsen af ansøgningsskemaet registrerer ETIAS-informationssystemet den IP-adresse, hvorfra ansøgningsskemaet blev indgivet.

9.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter kravene vedrørende udformningen af de personoplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 4, som skal anføres på ansøgningsskemaet, samt parametre og kontroller, der skal foretages for at sikre, at ansøgningen er fuldstændig, og at der er sammenhæng i disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Ansøgeren betaler et gebyr for rejsetilladelse på 7 EUR for hver ansøgning.

2.   Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet er under 18 eller over 70 år, fritages for gebyret for rejsetilladelse.

3.   Gebyret for rejsetilladelse opkræves i euro.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om betalingsmetoder og -procedurer i forbindelse med gebyret for rejsetilladelse og om ændringer af gebyrets størrelse. Ændringer af gebyrets størrelse skal tage hensyn til stigninger i de i artikel 85 omhandlede omkostninger.

1.   Efter indgivelse af ansøgningen kontrollerer ETIAS-informationssystemet automatisk:

2.   Hvis betingelserne i stk. 1, litra a) og b), er opfyldt, antages det, at ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet. Det centrale ETIAS-system efterfølgende automatisk straks en ansøgningsmappe og giver den et ansøgningsnummer.

3.   Når ansøgningsmappen er oprettet, registrerer og lagrer det centrale ETIAS-system følgende oplysninger:

4.   Når ansøgningsmappen er oprettet, fastslår det centrale ETIAS-system, om ansøgeren allerede har en anden ansøgningsmappe i det centrale ETIAS-system ved at sammenligne de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), med personoplysningerne i de ansøgningsmapper, der er lagret i det centrale ETIAS-system. Hvis det er tilfældet, forbinder det centrale ETIAS-system den nye ansøgningsmappe med andre tidligere eksisterende ansøgningsmapper, der er oprettet for samme ansøger.

5.   Efter oprettelse af en ansøgningsmappe modtager ansøgeren omgående en meddelelse via e-mailtjenesten, der forklarer, at ansøgeren under behandlingen af ansøgningen kan blive bedt om at give supplerende oplysninger eller dokumentation eller, under ekstraordinære omstændigheder, blive indkaldt til en samtale. Meddelelsen skal omfatte:

Meddelelsen skal gøre ansøgeren i stand til at få adgang til kontrolværktøjet som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra h).

1.   Ansøgningsmapperne behandles automatisk i det centrale ETIAS-system med henblik på at få et eller flere hit. Hver enkelt ansøgningsmappe behandles individuelt i det centrale ETIAS-system.

2.   Det centrale ETIAS-system sammenligner de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), b), c), d), f), g), j), k) og m), og artikel 17, stk. 8, med de oplysninger, der findes i et register, en mappe eller en indberetning i databaserne i det centrale ETIAS-system, SIS, ind- og udrejsesystemet, VIS, Eurodac, Europoloplysningerne og INTERPOL's databaser SLTD og TDAWN.

Det centrale ETIAS-system kontrollerer navnlig:

3.   Det centrale ETIAS-system kontrollerer, om ansøgeren har svaret bekræftende på nogen af spørgsmålene på listen i artikel 17, stk. 4, og om ansøgeren har undladt at angive en bopælsadresse, men kun har angivet opholdsby og -land, jf. artikel 17, stk. 2, litra f).

4.   Det centrale ETIAS-system sammenligner de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), b), c), d), f), g), j), k) og m), og artikel 17, stk. 8, med oplysningerne på den i artikel 34 omhandlede ETIAS-overvågningsliste.

5.   Det centrale ETIAS-system sammenligner de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), c), f), h) og i), med de i artikel 33 omhandlede specifikke risikoindikatorer.

6.   Det centrale ETIAS-system tilføjer en reference til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 2-5, til ansøgningsmappen.

7.   Hvis de oplysninger, der er registreret i ansøgningsmappen, svarer til de oplysninger, der har udløst et hit som omhandlet i stk. 2 og 4, identificerer det centrale ETIAS-system, når det er relevant, den eller de medlemsstater, der har registreret eller leveret de oplysninger, der har udløst hittet, og angiver dette i ansøgningsmappen.

8.   Efter et hit som omhandlet i stk. 2, litra j), og stk. 4, og hvis de oplysninger, der har udløst hittet, ikke er blevet leveret af en medlemsstat, fastslår det centrale ETIAS-system, om det er Europol, der har registreret de pågældende oplysninger, og angiver dette i ansøgningsmappen.

1.   Hvis den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2-5, ikke giver noget hit, udsteder det centrale ETIAS-system automatisk en rejsetilladelse i overensstemmelse med artikel 36 og giver ansøgeren meddelelse herom i overensstemmelse med artikel 38.

2.   Hvis den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2-5, giver et eller flere hit, vurderes ansøgningen efter proceduren i artikel 22.

3.   Hvis det ved den i artikel 22 fastsatte kontrolproces bekræftes, at de oplysninger, der er registreret i ansøgningsmappen, svarer til de oplysninger, der har udløst et hit under den automatiserede behandling i henhold til artikel 20, stk. 2-5, eller hvis der fortsat hersker tvivl om ansøgerens identitet efter en sådan kontrol, behandles ansøgningen efter proceduren i artikel 26.

4.   Hvis det af den i artikel 20, stk. 3, fastsatte automatiserede behandling fremgår, at ansøgeren har besvaret bekræftende på nogen af de spørgsmål, der er opført på listen i artikel 17, stk. 4, og hvis der ikke er noget yderligere hit, sendes ansøgningen til den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed med henblik på manuel behandling som fastsat i artikel 26.

1.   Hvis den automatiserede behandling, jf. artikel 20, stk. 2-5, giver et eller flere hit, hører det centrale ETIAS-system automatisk den centrale ETIAS-enhed.

2.   Når den høres, skal den centrale ETIAS-enhed have adgang til ansøgningsmappen og de eventuelt tilknyttede ansøgningsmapper og til alle hit, der blev udløst under den automatiserede behandling, der er fastsat i artikel 20, stk. 2-5, og til de oplysninger, som det centrale ETIAS-system har identificeret i henhold til artikel 20, stk. 7 og 8.

3.   Den centrale ETIAS-enhed kontrollerer, om oplysningerne i ansøgningsmappen svarer til en eller flere af følgende:

4.   Hvis oplysningerne ikke svarer til hinanden, og der ikke forekom andre hit under den automatiserede behandling, jf. artikel 20, stk. 2-5, sletter den centrale ETIAS-enhed det falske hit i ansøgningsmappen, og det centrale ETIAS-system udsteder automatisk en rejsetilladelse i henhold til artikel 36.

5.   Hvis oplysningerne svarer til hinanden, eller der fortsat hersker tvivl om ansøgerens identitet, behandles ansøgningen manuelt efter proceduren i artikel 26.

6.   Den centrale ETIAS-enhed afslutter den manuelle behandling inden for højst 12 timer efter modtagelsen af ansøgningsmappen.

1.   Med henblik på artikel 4, litra e), sammenligner det centrale ETIAS-system de relevante oplysninger i artikel 17, stk. 2, litra a), b) og d), med oplysningerne i SIS for derved at fastslå, om ansøgeren er genstanden for en af følgende indberetninger:

2.   Hvis den i stk. 1 omhandlede sammenligning giver et eller flere hit, sender det centrale ETIAS-system en automatiseret meddelelse til den centrale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed kontrollerer, om ansøgerens personoplysninger svarer til personoplysningerne i den indberetning, der har udløst det pågældende hit, og hvis en overensstemmelse bekræftes, sender det centrale ETIAS-system en automatiseret meddelelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der foretog indberetningen. Det berørte SIRENE-kontor kontrollerer yderligere, om ansøgerens personoplysninger svarer til personoplysningerne i den indberetning, der har udløst hittet, og træffer eventuelle relevante foranstaltninger til opfølgning.

Det centrale ETIAS-system sender også en automatiseret meddelelse til SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der har foretaget den indberetning, som har udløst et hit i forhold til SIS under den automatiserede behandling, der er omhandlet i artikel 20, hvor en sådan indberetning, efter den centrale ETIAS-enheds kontrol som omhandlet i artikel 22, har medført manuel behandling af ansøgningen i overensstemmelse med artikel 26.

3.   Den meddelelse, der sendes til SIRENE-kontoret i den indberettende medlemsstat, skal indeholde følgende oplysninger:

4.   Det centrale ETIAS-system tilføjer en henvisning til eventuelle hit, der er opnået i medfør af stk. 1, til ansøgningsmappen.

1.   Hvad angår de tredjelandsstatsborgere, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), forstås der ved en rejsetilladelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5, en afgørelse, der er truffet i henhold til denne forordning, hvoraf det fremgår, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelig grund, der bygger på konkrete indicier, til at konkludere, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerheden eller en høj risiko for epidemi i henhold til direktiv 2004/38/EF.

2.   Når en tredjelandsstatsborger som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), ansøger om en rejsetilladelse, finder følgende specifikke regler anvendelse:

3.   Ved behandlingen af en ansøgning om en rejsetilladelse til en tredjelandsstatsborger som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c), kontrollerer det centrale ETIAS-system ikke:

De specifikke risikoindikatorer, der er baseret på risiciene for ulovlig indvandring, der er fastsat i medfør af artikel 33, finder ikke anvendelse.

4.   Der må ikke gives afslag på en ansøgning om en rejsetilladelse på grundlag af risikoen for ulovlig indvandring som omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra c).

5.   Hvis automatiseret behandling i henhold til artikel 20 har givet et hit, der svarer til en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold som omhandlet i artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 (39), kontrollerer den nationale ETIAS-enhed grundlaget for denne afgørelse, efter hvilken denne indberetning blev registreret i SIS. Hvis dette grundlag vedrører en risiko for ulovlig indvandring, skal indberetningen ikke tages i betragtning ved vurderingen af ansøgningen. Den nationale ETIAS-enhed går derefter frem efter artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006.

6.   Følgende regler finder også anvendelse:

Med henblik på at lette en ny ansøgning efter udløbet af ETIAS-rejsetilladelsens gyldighedsperiode må en ansøgningsmappe lagres i det centrale ETIAS-system i en yderligere periode på højst tre år efter udløbet af rejsetilladelsens gyldighedsperiode, og kun hvis ansøgeren efter en anmodning om samtykke frit og udtrykkeligt giver samtykke ved hjælp af en elektronisk underskrevet erklæring. Anmodninger om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2016/679.

Der anmodes om samtykke efter den automatiske tilvejebringelse af oplysninger i henhold til artikel 15, stk. 2. De automatiske tilvejebragte oplysninger skal minde ansøgeren om formålet med datalagringen i overensstemmelse med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 71, litra o).

1.   Den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle behandling af ansøgninger i henhold til artikel 26, (»den ansvarlige medlemsstat«), identificeres af det centrale ETIAS-system på følgende måde:

Med hensyn til første afsnits litra a) og c) tages der ved identificering af den ansvarlige medlemsstat ikke højde for hit, der udløses af oplysninger, som ikke er registreret eller leveret af en medlemsstat. Hvis den manuelle behandling af en ansøgning ikke udløses af oplysninger, der er registreret eller leveret af en medlemsstat, er den ansvarlige medlemsstat medlemsstaten for første planlagte ophold.

2.   Det centrale ETIAS-system angiver den ansvarlige medlemsstat i ansøgningsmappen. Hvis det centrale ETIAS-system ikke er i stand til at identificere den ansvarlige medlemsstat som omhandlet i stk. 1, identificeres den af den centrale ETIAS-enhed.

1.   Hvis den automatiserede behandling, der er fastsat ved artikel 20, stk. 2-5, har givet et eller flere hit, behandles ansøgningen manuelt af den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed. Denne nationale ETIAS-enhed skal have adgang til ansøgningsmappen og eventuelt tilknyttede ansøgningsmapper såvel som til eventuelle hit, der blev udløst under den ved artikel 20, stk. 2-5, fastsatte automatiserede behandling. Den centrale ETIAS-enhed underretter den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed om, hvorvidt en eller flere andre medlemsstater eller Europol er blevet identificeret som havende registreret eller leveret de oplysninger, der udløste hittet i henhold til artikel 20, stk. 2, eller 4. Hvis en eller flere medlemsstater er blevet identificeret som havende registreret eller leveret de oplysninger, der har udløst et sådant hit, skal den centrale ETIAS-enhed også præcisere, hvilken medlemsstat det drejer sig om.

2.   Efter den manuelle behandling af ansøgningen skal den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed:

3.   Hvis automatiseret behandling i henhold til artikel 20, stk. 2, giver et hit, skal den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed:

4.   Hvis automatiseret behandling i henhold til artikel 20. stk. 3, viser, at ansøgeren har svaret bekræftende på et af de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 17, stk. 4, vurderer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring og træffer afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes eller gives afslag på en rejsetilladelse.

5.   Hvis automatiseret behandling i henhold til artikel 20, stk. 4, har givet et hit, vurderer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed risikoen for sikkerheden, og træffer afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes eller gives afslag på en rejsetilladelse.

6.   Hvis automatiseret behandling i henhold til artikel 20, stk. 5, giver et hit, vurderer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring, eller om der er høj risiko for epidemi, og træffer afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes eller gives afslag på en rejsetilladelse. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed må under ingen omstændigheder træffe en afgørelse automatisk på grundlag af et hit ud fra specifikke risikoindikatorer. I alle tilfælde foretager den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed en individuel vurdering af risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring og af, om der er en høj risiko for epidemi.

7.   ETIAS-informationssystemet registrerer alle databehandlinger, som udføres med henblik på vurderinger i henhold til denne artikel af den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed eller af de nationale ETIAS-enheder i de medlemsstater, der er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28. Sådanne registreringer oprettes og registreres automatisk i ansøgningsmappen. De skal angive dato og tidspunkt for hver behandling, hvilke oplysninger, der er anvendt til søgninger i andre EU-informationssystemer, hvilke oplysninger der er knyttet til det modtagne hit, og den medarbejder, der har foretaget risikovurderingen.

Resultaterne af vurderingen af risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi, og begrundelsen for afgørelsen om at udstede eller give afslag på en rejsetilladelse, registreres i ansøgningsmappen af den medarbejder, der har foretaget den pågældende risikovurdering.

1.   Hvis den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed finder, at de oplysninger, ansøgeren har angivet i ansøgningsskemaet, er utilstrækkelige til, at den kan træffe afgørelse om at udstede eller give afslag på en rejsetilladelse, kan den anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation fra ansøgeren. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed skal anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation på anmodningen af den medlemsstat, der er hørt i overensstemmelse med artikel 28.

2.   Anmodningen om yderligere oplysninger eller dokumentation sendes via den e-mailtjeneste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra f), til den e-mailadresse, der er registreret under kontaktoplysninger i ansøgningsmappen. Anmodningen om yderligere oplysninger eller dokumentation skal tydeligt angive, hvilke oplysninger eller hvilken dokumentation ansøgeren skal fremlægge, og en liste over hvilke sprog oplysningerne eller dokumentationen kan indgives på. Denne liste skal som minimum omfatte engelsk, fransk eller tysk, medmindre den omfatter et officielt sprog i det tredjeland, som ansøgeren har anført at være statsborger i. Hvis der anmodes om yderligere oplysninger, anmodes ligeledes om en elektronisk kopi af den originale dokumentation. Ansøgeren sender de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation direkte til den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed via den sikre kontotjeneste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra g), inden for ti dage fra datoen for modtagelse af anmodningen. Ansøgeren skal fremlægge disse oplysninger eller denne dokumentation på et af de sprog, der er anført i anmodningen. Ansøgeren er ikke forpligtet til at fremlægge en officiel oversættelse. Der kan kun anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation, der er påkrævet for at vurdere en ETIAS-ansøgning.

3.   Med henblik på anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation som omhandlet i stk. 1 anvender den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed en på forhånd fastsat liste over valgmuligheder. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om fastlæggelse af den på forhånd fastsatte liste over valgmuligheder.

4.   Under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej efter behandling af de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation kan den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, hvis der fortsat hersker alvorlig tvivl om ansøgerens oplysninger eller dokumentation, indkalde ansøgeren til en samtale i den pågældendes opholdsland på det konsulat tilhørende medlemsstaten, der ligger tættest på ansøgerens opholdssted. Når det er i ansøgerens interesse, kan samtalen undtagelsesvis finde sted på et konsulat, der ligger i et andet land end ansøgerens opholdsland.

Hvis det konsulat, der ligger tættest på ansøgerens opholdssted, er længere væk end 500 km, skal ansøgeren tilbydes mulighed for at føre samtalen ved hjælp af audio- og videokommunikationsmidler på afstand. Hvis afstanden er mindre end 500 km, kan ansøgeren og den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed i fællesskab aftale at anvende sådanne midler, som muliggør audio- og videokommunikation. Hvis sådanne audio- og videokommunikationsmidler anvendes, føres samtalen af den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed eller, undtagelsesvis, af et af denne medlemsstats konsulater. Audio- og videokommunikationsmidlerne på afstand skal sikre en passende grad af sikkerhed og fortrolighed.

Grunden til anmodningen om en samtale registreres i ansøgningsmappen.

5.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter krav til de audio- og videokommunikationsmidler, der er omhandlet i stk. 4, herunder vedrørende databeskyttelses-, sikkerheds- og fortrolighedsregler, og vedtager regler om afprøvning og udvælgelse af egnede redskaber og deres funktion.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

6.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed indkalder ansøgeren til en samtale via den e-mailtjeneste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra f), ved brug af den e-mailadresse, der er registreret under kontaktoplysninger i ansøgningsmappen. Indkaldelsen til samtalen skal finde sted inden for 72 timer fra ansøgerens fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumentation i henhold til denne artikels stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om hvilken medlemsstat, der udsteder indkaldelsen, valgmulighederne som omhandlet i denne artikels stk. 4 og relevante kontaktoplysninger. Ansøgeren skal kontakte den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed eller konsulatet så hurtigt som muligt, men ikke senere end fem dage efter, at indkaldelsen til samtalen blev afsendt, for at aftale et tidspunkt og en dato for samtalen, der passer begge parter, og for at beslutte, om samtalen skal finde sted på afstand. Samtalen skal finde sted inden for ti dage fra datoen for indkaldelsen,

Det centrale ETIAS-system registrerer indkaldelsen til samtalen i ansøgningsmappen.

7.   Hvis ansøgeren ikke møder op til samtalen i henhold til denne artikels stk. 6 efter en indkaldelse til samtalen, gives der afslag på ansøgningen, jf. artikel 37, stk. 1, litra g). Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed informerer straks ansøgeren herom.

8.   Med henblik på den samtale, der er omhandlet i stk. 4, angiver den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, hvilke elementer udspørgeren skal berøre. Disse elementer skal have sammenhæng med grundene til, at der blev anmodet om en samtale.

En samtale ved hjælp af audio- og videokommunikationsmidler på afstand, føres på sproget for den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, der har anmodet om en samtale, eller dens valgte sprog til fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumentation.

En samtale, der finder sted på et konsulat, føres på et officielt sprog i det tredjeland, hvor konsulatet ligger, eller et andet sprog, som aftales af ansøgeren og konsulatet.

Efter samtalen afgiver udspørgeren udtalelse, der indeholder begrundelse for vedkommendes anbefalinger.

De berørte elementer og udtalelsen anføres på en formular, som skal registreres i ansøgningsmappen samme dag som datoen for samtalen.

9.   Ved ansøgerens fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumentation i henhold til stk. 2 registrerer og lagrer det centrale ETIAS-system oplysningerne eller dokumentationen i ansøgningsmappen. Yderligere oplysninger eller dokumentation, der forelægges under en samtale i henhold til stk. 6, tilføjes til ansøgningsmappen af den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed.

Den formular, der anvendes til samtalen og de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation, som registreres i ansøgningsmappen, må kun konsulteres med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om ansøgningen, forvalte en klageprocedure og behandle en ny ansøgning fra samme ansøger.

10.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed genoptager behandlingen af ansøgningen, når ansøgeren fremlægger de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation, eller, hvis det er relevant, på datoen for samtalen.

1.   Hvis en eller flere medlemsstater identificeres som havende registreret eller leveret de oplysninger, der har udløst et hit i henhold til artikel 20, stk. 7, efter kontrol i henhold til artikel 22, skal den centrale ETIAS-enhed underrette den eller de involverede medlemsstaters nationale ETIAS-enhed og dermed indlede en høringsprocedure mellem dem og den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed.

2.   De nationale ETIAS-enheder i de hørte medlemsstater skal have adgang til ansøgningsmappen med henblik på høringen.

3.   Den nationale ETIAS-enhed i de hørte medlemsstat skal:

Den positive eller negative udtalelse registreres i ansøgningsmappen af den hørte medlemsstats nationale ETIAS-enhed.

4.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kan også høre den nationale ETIAS-enhed i en eller flere medlemsstater efter en ansøgers svar på en anmodning om yderligere oplysninger. Hvis der anmodes om sådanne yderligere oplysninger på vegne af en hørt medlemsstat i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, hører den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed den pågældende hørte medlemsstats nationale ETIAS-enhed efter ansøgerens svar på denne anmodning om yderligere oplysninger. I sådanne tilfælde skal de hørte medlemsstaters nationale ETIAS-enheder også have adgang til de relevante yderligere oplysninger eller den relevante yderligere dokumentation, som ansøgeren har forelagt på anmodning af den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed i forbindelse med den sag, de høres om. Hvis flere medlemsstater høres, sikrer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed koordineringen.

5.   De hørte medlemsstaters nationale ETIAS-enhed svarer inden for 60 timer fra underretning om høringen. Hvis der ikke er afgivet svar inden for fristen, anses dette som en positiv udtalelse om ansøgningen.

6.   Under høringsproceduren sendes anmodningen om høring og svarene herpå via den software, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra m), og stilles til rådighed for den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed.

7.   Hvis mindst en af de hørte medlemsstaters nationale ETIAS-enhed afgiver en negativ udtalelse om ansøgningen, skal den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed give afslag på rejsetilladelsen i henhold til artikel 37. Dette stykke berører ikke artikel 44.

8.   Hvis det er nødvendigt i tilfælde af tekniske problemer eller uforudsete omstændigheder, fastlægger den centrale ETIAS-enhed den ansvarlige medlemsstat og de medlemsstater, der skal høres, og letter høringerne mellem de medlemsstater, der er omhandlet i denne artikel.

1.   Hvis Europol identificeres som havende leveret de oplysninger, der har udløst et hit i henhold til denne forordnings artikel 20, stk. 8, oplyses det af den centrale ETIAS-enhed, som dermed indleder en høringsprocedure mellem Europol og den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed. En sådan høring finder sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794, navnlig kapitel IV heri.

2.   Hvis Europol høres, sender den centrale ETIAS-enhed de relevante oplysninger i ansøgningsmappen og de hit, der er nødvendige med henblik på høringen, til Europol.

3.   Europol har under ingen omstændigheder adgang til personoplysninger vedrørende ansøgerens uddannelse som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra h).

4.   Hvis Europol høres i henhold til stk. 1, afgiver det en begrundet udtalelse om ansøgningen. Europols udtalelse stilles til rådighed for den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, som registrerer den i ansøgningsmappen.

5.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kan høre Europol efter en ansøgers svar på en anmodning om yderligere oplysninger. Den nationale ETIAS-enhed sender i så tilfælde Europol de relevante yderligere oplysninger eller den relevante yderligere dokumentation, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med ansøgningen om en rejsetilladelse, hvorom Europol høres.

6.   Europol svarer inden for 60 timer fra underretning om høringen. Hvis Europol ikke svarer inden fristen, anses det for at have afgivet en positiv udtalelse om ansøgningen.

7.   Under høringsproceduren sendes anmodningen om høring og svarene herpå via den software, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra m), og stilles til rådighed for den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed.

8.   Hvis Europol afgiver en negativ udtalelse om ansøgningen, og den ansvarlige medlemsstat nationale ETIAS-enhed træffer afgørelse om at udstede en rejsetilladelse, skal den begrunde sin afgørelse og registrere begrundelsen i ansøgningsmappen.

9.   Hvis det er nødvendigt i tilfælde af tekniske problemer eller uforudsete omstændigheder, fastlægger den centrale ETIAS-enhed, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, og letter høringer mellem den ansvarlige medlemsstat og Europol som omhandlet i denne artikel.

1.   Der skal træffes afgørelse om en ansøgning senest 96 timer efter indgivelsen heraf, når den i henhold til artikel 19 opfylder betingelserne for at blive behandlet.

2.   Når der gives meddelelse om en anmodning om yderligere oplysninger eller dokumentation, og når ansøgeren indkaldes til en samtale, forlænges den i denne artikels stk. 1 fastsatte frist undtagelsesvis. Der skal træffes afgørelse om en sådan ansøgning senest 96 timer efter ansøgerens fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumentation. Når ansøgeren indkaldes til en samtale, jf. artikel 27, stk. 4, træffes der afgørelse om ansøgningen senest 48 timer efter, at samtalen har fundet sted.

3.   Inden udløbet af fristerne i denne artikels stk. 1 og 2 skal der træffes afgørelse om:

1.   ETIAS-screeningreglerne skal være en algoritme, der muliggør profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 gennem sammenligning i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 20 af oplysningerne i en ansøgningsmappe i det centrale ETIAS-system med specifikke risikoindikatorer, fastsat af den centrale ETIAS-enhed i henhold til nærværende artikels stk. 4, der tyder på, at der er en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller, at der er en høj risiko for epidemi. Den centrale ETIAS-enhed registrerer ETIAS-screeningreglerne i det centrale ETIAS-system.

2.   Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på nærmere at definere risici for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi på grundlag af:

3.   Kommissionen specificerer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de risici, der er defineret i denne forordning og i den delegerede retsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og som de i denne artikels stk. 4 omhandlede specifikke risikoindikatorer skal bygge på. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

De specifikke risici revideres mindst hver sjette måned, og Kommissionen vedtager, hvis det er nødvendigt, en ny gennemførelsesretsakt efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

4.   På grundlag af de specifikke risici, der er fastsat i henhold til stk. 3, fastsætter den centrale ETIAS-enhed de specifikke risikoindikatorer, der består af en kombination af oplysninger, herunder en eller flere af følgende:

5.   De specifikke risikoindikatorer skal være målrettede og forholdsmæssige. De må under ingen omstændigheder udelukkende bygge på en persons køn eller alder. De må under ingen omstændigheder være baseret på oplysninger vedrørende en persons hudfarve, race, etniske eller sociale oprindelse, genetiske anlæg, sprog, politiske eller andre anskuelser, religiøse eller filosofiske overbevisning, medlemsskab af en fagforening, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap eller seksuelle orientering.

6.   De specifikke risikoindikatorer skal defineres, fastsættes, forhåndsvurderes, gennemføres, evalueres efterfølgende, revideres og slettes af den centrale ETIAS-enhed efter høring af ETIAS-Screeningrådet.

1.   ETIAS-overvågningslisten består af oplysninger om personer, der er mistænkt for at have begået eller deltaget i en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, eller personer, om hvilke der på grundlag af en samlet vurdering af personen er konkrete indicier for eller rimelig grund til at antage, at de vil begå en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling. ETIAS-overvågningslisten er en del af det centrale ETIAS-system.

2.   ETIAS-overvågningslisten opstilles på grundlag af oplysninger vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.

3.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, registreres på ETIAS-overvågningslisten af Europol, uden at dette berører forordning (EU) 2016/794, eller af medlemsstaterne. Hver af Europol eller den pågældende medlemsstat er ansvarlig for alle de oplysninger, som de henholdsvis registrerer. For hver oplysning angiver ETIAS-overvågningslisten dato og tidspunkt for registrering foretaget af Europol eller af den medlemsstat, der har registreret den.

4.   På grundlag af de i stk. 2 omhandlede oplysninger består ETIAS-overvågningslisten af en eller flere af følgende oplysninger:

Hvis følgende oplysninger foreligger, føjes de til det hertil relevante punkt bestående af mindst én af de oplysninger, der er anført ovenfor: fornavn(e), fødested, fødeland, køn og nationalitet.

1.   Inden Europol eller en medlemsstat registrerer oplysninger på ETIAS-overvågningslisten, skal vedkommende:

2.   eu-LISA skaber et særligt værktøj med henblik på vurderingen i henhold til stk. 1, litra b).

3.   Hvis vurdering i henhold til stk. 1, litra c), viser, at oplysningerne svarer til en indberetning, der er registreret i SIS, registreres de ikke på ETIAS-overvågningslisten. Hvis betingelserne for at anvende oplysningerne til at registrere en indberetning i SIS er opfyldt, gives der prioritet til at registrere en indberetning i SIS.

4.   Medlemsstaterne og Europol er ansvarlige for nøjagtigheden af de i artikel 34, stk. 2, omhandlede oplysninger, som de registrerer på ETIAS-overvågningslisten, og for at holde dem ajour.

5.   Europol vurderer og kontrollerer den fortsatte nøjagtighed af de oplysninger, som det har registreret på ETIAS-overvågningslisten, regelmæssigt og mindst en gang om året. Medlemsstaterne vurderer og kontrollerer ligeledes den fortsatte nøjagtighed af de oplysninger, som de har registreret på ETIAS-overvågningslisten, mindst en gang om året. Europol og medlemsstaterne udarbejder og gennemfører en fælles procedure til at sikre opfyldelse af deres forpligtelser under dette stykke.

6.   Efter en vurdering fjerner medlemsstaterne og Europol oplysninger fra ETIAS-overvågningslisten, hvis det er påvist, at grundene til, at de blev registreret, ikke længere er til stede, eller at oplysningerne er forældede eller ikke ajourførte.

7.   ETIAS-overvågningslisten og vurderingsværktøjet omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2 udvikles teknisk og hostes af eu-LISA. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer for ETIAS-overvågningslisten og for dette vurderingsværktøj. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Hvis behandlingen af en ansøgning efter de procedurer, der er fastsat i kapitel III, IV og V, viser, at der ikke er konkrete indicier for eller rimelige grunde, der bygger på konkrete indicier, til at konkludere, at personens tilstedeværelse på medlemsstaternes område udgør en risiko for sikkerheden eller for ulovlig indvandring eller en høj risiko for epidemi, udstedes der via det centrale ETIAS-system eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed en rejsetilladelse.

2.   I tilfælde, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig grund til at give afslag på en rejsetilladelse, har den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed mulighed for, herunder efter en samtale, at udstede en rejsetilladelse med en anmærkning, der anbefaler grænsemyndighederne at foretage efterfølgende kontrol.

Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kan også foretage en sådan anmærkning efter anmodning fra en hørt medlemsstat. Sådan en anmærkning må kun være synlig for grænsemyndighederne.

Anmærkningen fjernes automatisk, når grænsemyndighederne har foretaget kontrollen og registreret indrejsen i ind- og udrejsesystemet.

3.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed har mulighed for at tilføje en anmærkning, der viser grænsemyndighederne og andre myndigheder med adgang til oplysningerne i det centrale ETIAS-system, at et bestemt hit, der er udløst under behandlingen af en ansøgning, er blevet vurderet, og at det er blevet bekræftet, at hittet udgør et falsk hit, eller at en manuel behandling har vist, at der ikke er nogen grund til at give afslag på en rejsetilladelse.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at etablere fornødne garantier ved at udarbejde regler og procedurer for at undgå konflikter med indberetninger i andre informationssystemer og at fastsætte betingelser og kriterier for og varighed af anmærkninger i henhold til denne forordning.

5.   En rejsetilladelse er gyldig i tre år eller indtil udløbet af gyldigheden af det rejsedokument, der blev registreret i forbindelse med ansøgningen, afhængigt af hvad der kommer først, og er gyldig på medlemsstaternes område.

6.   En rejsetilladelse giver ikke automatisk ret til indrejse eller ophold.

1.   Der gives afslag på rejsetilladelse, hvis ansøgeren:

2.   Der skal også gives afslag på en rejsetilladelse, hvis der på ansøgningstidspunktet er rimelig og alvorlig tvivl om oplysningernes ægthed, pålideligheden af ansøgerens udsagn eller den supplerende dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, eller rigtigheden af dens indhold.

3.   Ansøgere, der har fået afslag på en rejsetilladelse, har ret til at påklage afgørelsen. Klagesager føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen, og i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed giver ansøgere oplysninger om klageproceduren. Oplysninger gives på et af de officielle sprog i de lande, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, og som ansøgeren er statsborger i.

4.   Et tidligere afslag på en rejsetilladelse medfører ikke automatisk afslag på en ny ansøgning. En ny ansøgning vurderes på grundlag af alle tilgængelige oplysninger.

1.   Når der er udstedt en rejsetilladelse, modtager ansøgeren omgående en meddelelse herom via e-mailtjenesten, herunder:

2.   Hvis der er givet afslag på en rejsetilladelse, skal ansøgeren omgående modtage en meddelelse herom via e-mailtjenesten, herunder:

3.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en standardformular for afslag på eller annullering eller inddragelse af en rejsetilladelse. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Når der er truffet afgørelse om at udstede en rejsetilladelse, tilføjer det centrale ETIAS-system eller, hvis afgørelsen er truffet efter manuel behandling som omhandlet i kapitel IV, den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed straks følgende oplysninger til ansøgningsmappen:

2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for nærmere at fastlægge arten af de yderligere oplysninger, der kan tilføjes, sproget og formaterne for oplysningerne samt grundene til anmærkninger.

3.   Når der er truffet afgørelse om at give afslag på en rejsetilladelse, tilføjer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed følgende oplysninger til ansøgningsmappen:

4.   Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, tilføjer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, når der er truffet en afgørelse om at udstede eller give afslag på en rejsetilladelse, også begrundelserne for sin endelige afgørelse, medmindre denne afgørelse er et afslag givet på grundlag af en negativ udtalelse fra en hørt medlemsstat.

1.   En rejsetilladelse annulleres, hvis det bliver åbenlyst, at betingelserne for at udstede den ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor den blev udstedt. Rejsetilladelsen annulleres på grundlag af en eller flere af grundene til afslag på en rejsetilladelse, jf. artikel 37, stk. 1 og 2.

2.   Hvis en medlemsstat er i besiddelse af dokumentation for, at betingelserne for at udstede en rejsetilladelse ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor den blev udstedt, annullerer den pågældende medlemsstats nationale ETIAS-enhed rejsetilladelsen.

3.   En person, hvis rejsetilladelse er blevet annulleret, har ret til at påklage afgørelsen. Klagesager føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om annulleringen, i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed underretter ansøgere om klageproceduren. Disse oplysninger gives på et af de officielle sprog i de lande, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, og som den pågældende ansøger er statsborger i.

4.   Begrundelsen for en afgørelse om at annullere en rejsetilladelse registreres i ansøgningsmappen af den medarbejder, der har foretaget risikovurderingen.

1.   En rejsetilladelse inddrages, hvis det bliver åbenlyst, at betingelserne for at udstede den ikke længere er opfyldt. Rejsetilladelsen inddrages på grundlag af en eller flere af grundene til afslag på en rejsetilladelse, jf. artikel 37, stk. 1.

2.   Hvis en medlemsstat er i besiddelse af dokumentation for, at betingelserne for at udstede en rejsetilladelse ikke længere er opfyldt, inddrager den pågældende medlemsstats nationale ETIAS-enhed rejsetilladelsen.

3.   Hvis der i SIS foretages en ny indberetning om en ny nægtelse af indrejse og ophold, eller om at et rejsedokument er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort, informerer SIS det centrale ETIAS-system, jf. dog stk. 2. Det centrale ETIAS-system kontrollerer, om den nye indberetning svarer til en gyldig rejsetilladelse. Hvis dette er tilfældet, overfører det centrale ETIAS-system ansøgningsmappen til den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har registreret indberetningen. Når en ny indberetning om nægtelse af indrejse og ophold er blevet foretaget, inddrager den nationale ETIAS-enhed rejsetilladelsen. Hvis rejsetilladelsen er knyttet til et rejsedokument, der er meldt bortkommet, stjålet, uretmæssigt tilegnet eller ugyldiggjort i SIS eller SLTD, behandler den nationale ETIAS-enhed manuelt ansøgningsmappen.

4.   Når der registreres nye oplysninger på ETIAS-overvågningslisten, sammenlignes disse med oplysningerne i ansøgningsmapperne i det centrale ETIAS-system. Det centrale ETIAS-system kontrollerer, om disse nye oplysninger svarer til en gyldig rejsetilladelse. Hvis dette er tilfældet, overfører det centrale ETIAS-system ansøgningsmappen til den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har registreret de nye oplysninger, eller, hvis Europol har registreret de nye oplysninger, til den nationale ETIAS-enhed i medlemsstaten for det første planlagte ophold som anført af ansøgeren, jf. artikel 17, stk. 2, litra j). Denne nationale ETIAS-enhed vurderer risikoen for sikkerheden og inddrager rejsetilladelsen, hvis den konkluderer, at betingelserne for at udstede den ikke længere er opfyldt.

5.   Hvis en registrering af nægtelse af indrejse er registreret i ind- og udrejsesystemet vedrørende indehaveren af en gyldig rejsetilladelse, og denne registrering er begrundet af grundene B eller I, der er opført på listen i bilag V, del B, til forordning (EU) 2016/399, overfører det centrale ETIAS-system ansøgningsmappen til den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har nægtet indrejse. Denne nationale ETIAS-enhed vurderer, om betingelserne for at udstede rejsetilladelsen stadig er opfyldt, og inddrager rejsetilladelsen, hvis dette ikke er tilfældet.

6.   Begrundelsen for en afgørelse om at inddrage en rejsetilladelse registreres i ansøgningsmappen af den medarbejder, der har foretaget den pågældende risikovurdering.

7.   En ansøger, hvis rejsetilladelse er blevet inddraget, har ret til at påklage afgørelsen. Klagesager føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om inddragelsen, i henhold til den pågældende medlemsstats nationale ret. Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed underretter ansøgere om klageproceduren. Disse oplysninger gives på et af de officielle sprog i de lande, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, og som den pågældende ansøger er statsborger i.

8.   En rejsetilladelse kan inddrages på ansøgerens anmodning. Det er ikke muligt at påklage en inddragelse på denne basis. Hvis ansøgeren er til stede på en medlemsstats område, når en sådan anmodning indgives, får inddragelsen virkning på det tidspunkt, hvor ansøgeren har forladt området, og fra det tidspunkt den tilhørende ind- og udrejseregistrering er blevet foretaget i ind- og udrejsesystemet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, og artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) 2017/2226.

1.   Når der er truffet afgørelse om at annullere eller inddrage en rejsetilladelse, tilføjer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, der har annulleret eller inddraget rejsetilladelsen, straks følgende oplysninger til ansøgningsmappen:

2.   Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed, der har annulleret eller inddraget rejsetilladelsen, skal også i ansøgningsmappen enten angive grunden eller grundene til annulleringen eller inddragelsen fra listen i artikel 37, stk. 1 og 2, eller angive at rejsetilladelsen er inddraget på ansøgerens anmodning, jf. artikel 41, stk. 8.

1.   Når det vurderes, at en ansøgning opfylder betingelserne for at blive behandlet i artikel 19, kan den medlemsstat, som den berørte tredjelandsstatsborger har til hensigt at rejse til, undtagelsesvis udstede en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, hvis denne medlemsstat finder det nødvendigt af humanitære årsager i overensstemmelse med dens nationale ret, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, selv om:

Sådanne tilladelser er som udgangspunkt kun gyldig på den udstedende medlemsstats område. De kan dog undtagelsesvist udstedes med en territorial gyldighed, der dækker mere end én medlemsstat, hvis enhver sådan medlemsstat samtykker vis deres nationale ETIAS-enhed. Hvis en national ETIAS-enhed overvejer at udstede en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, der dækker flere medlemsstater, hører den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed de pågældende medlemsstater.

Hvis der er anmodet om en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, eller en sådan rejsetilladelse er blevet udstedt, under de omstændigheder, der er omhandlet i litra a), skal dette ikke afbryde den manuelle behandling af ansøgningen, der tillader udstedelse af en rejsetilladelse uden begrænset territorial gyldighed.

2.   Med henblik på stk. 1, og som omhandlet på det offentlige websted og i appen til mobilenheder, kan ansøgeren kontakte den centrale ETIAS-enhed med angivelse af sit ansøgningsnummer, den medlemsstat, som den pågældende har til hensigt at rejse til, og at rejsen foretages af humanitære årsager eller er knyttet til internationale forpligtelser. Når en sådan kontakt er taget, underretter den centrale ETIAS-enhed den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, som tredjelandsstatsborgeren har til hensigt at rejse til, og registrerer oplysningerne i ansøgningsmappen.

3.   Den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, som tredjelandsstatsborgeren har til hensigt at rejse til, kan anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation fra ansøgeren og kan fastsætte den frist, inden for hvilken de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation skal indgives. En sådan anmodning sendes via den e-mailtjeneste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra f), til den kontakt-e-mailadresse, der er registreret i ansøgningsmappen, og skal angive en liste over de sprog, som oplysningerne eller dokumentationen kan indgives på. Denne liste skal som minimum omfatte engelsk, fransk eller tysk, medmindre den omfatter et officielt sprog fra det tredjeland, som ansøgeren har anført at være statsborger i. Ansøgeren er ikke forpligtet til at fremlægge en officiel oversættelse til disse sprog. Ansøgeren fremlægger de yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation direkte for den nationale ETIAS-enhed via den sikre kontotjeneste, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra g). Ved fremlæggelse af yderligere oplysninger eller dokumentation registrerer og lagrer det centrale ETIAS-system oplysningerne eller dokumentationen i ansøgningsmappen. De yderligere oplysninger eller den yderligere dokumentation, som registreres i ansøgningsmappen, må kun konsulteres med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om ansøgningen, forvalte en klageprocedure eller behandle en ny ansøgning fra den samme ansøger.

4.   En rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed er gyldig i højst 90 dage fra datoen for første indrejse på grundlag af denne tilladelse.

5.   Rejsetilladelser udstedt i henhold til denne artikel kan være genstand for anmærkninger i henhold til artikel 36, stk. 2 eller 3.

6.   Når der udstedes en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, skal følgende oplysninger tilføjes i ansøgningsmappen af den nationale ETIAS-enhed, der har udstedt tilladelsen:

Når en national ETIAS-enhed udsteder en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, uden at ansøgeren har indgivet oplysninger eller dokumentation, registrerer og lagrer den nationale ETIAS-enhed fyldestgørende oplysninger eller dokumentation i ansøgningsmappen som begrundelse for denne afgørelse.

7.   Hvis der er udstedt en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed, skal ansøgeren modtage en meddelelse herom via e-mailtjenesten, herunder:

1.   Luft- og søtransportvirksomheder samt internationale transportvirksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, sender en forespørgsel til ETIAS-informationssystemet for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af kravet om en rejsetilladelse, er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse.

2.   Sikker adgang til gatewayfaciliteten for transportvirksomheder som omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra k), herunder muligheden for at anvende mobile tekniske løsninger, skal gøre det muligt for transportvirksomheder at foretage den i denne artikels stk. 1 omhandlede forespørgsel, inden en passager går om bord. Transportvirksomheden giver oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet og angiver indrejsemedlemsstaten. Som en undtagelse herfra har transportvirksomheden i tilfælde af lufthavnstransit ikke pligt til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse.

ETIAS-informationssystemet giver gennem gatewayfaciliteten for transportvirksomheder transportvirksomheder svar på, om personen har en gyldig rejsetilladelse eller ej, ved at angive »OK/NOT OK«. Hvis der er udstedt en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed i henhold til artikel 44, skal det centrale ETIAS-systems svar tage hensyn til den eller de medlemsstater, som tilladelsen er gyldig til, og den indrejsemedlemsstat, som transportvirksomheden har angivet. Transportvirksomheder kan lagre de sendte oplysninger og de modtagne svar i overensstemmelse med gældende ret. Et OK/NOT OK-svar kan ikke betragtes som en afgørelse om at tillade eller nægte indrejse i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler om betingelserne for drift af gatewayfaciliteten for transportvirksomheder og de databeskyttelses- og sikkerhedsregler, der skal finde anvendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

3.   Kommissionen etablerer ved hjælp af gennemførelsesretsakter en autentifikationsordning, der udelukkende er forbeholdt transportvirksomheder, for at give behørigt autoriseret personale hos transportvirksomhederne adgang til gatewayfaciliteten for transportvirksomheder med henblik på denne artikels stk. 2. I forbindelse med indførelsen af autentifikationsordningen tages der hensyn til informationssikkerhedsrisikostyring og principperne om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 90, stk. 2.

4.   Gatewayfaciliteten for transportvirksomheder skal anvende en særskilt skrivebeskyttet database, der opdateres daglig via envejsudtræk af den mindst nødvendige delmængde af ETIAS-oplysninger. eu-LISA er ansvarligt for sikkerheden for gatewayfaciliteten for transportvirksomheder, for sikkerheden for de personoplysninger, som gatewayfaciliteten indeholder, og for processen for udtræk af personoplysninger til den særskilte skrivebeskyttede database.

5.   De transportvirksomheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er underlagt de sanktioner, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (»Schengengennemførelseskonventionen«) og artikel 4 i Rådets direktiv 2001/51/EF (40), når de befordrer tredjelandsstatsborgere, der, selv om de er omfattet af kravet om en rejsetilladelse, ikke er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse.

6.   Hvis de transportvirksomheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, uanset denne artikels stk. 5 i forbindelse med de samme tredjelandsstatsborgere allerede er underlagt de sanktioner, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og artikel 4 i direktiv 2001/51/EF, finder de i denne artikels stk. 5 omhandlede sanktioner ikke anvendelse.

7.   Med henblik på gennemførelsen af stk. 5 eller for at bilægge enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen heraf, fører eu-LISA logge over al databehandling, som transportvirksomheder foretager i gatewayfaciliteten for transportvirksomheder. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver handling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, som gatewayfaciliteten for transportvirksomheder har fremsendt, og navnet på den pågældende transportvirksomhed.

Logge skal lagres i to år. Logge skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger mod adgang uden bemyndigelse.

8.   Hvis tredjelandsstatsborgere nægtes indrejse, er enhver transportvirksomhed, der har bragt dem til de ydre grænser ad luft- eller søvejen eller over land, forpligtet til omgående at tage ansvaret for dem igen. På anmodning fra grænsemyndighederne er transportvirksomhederne forpligtet til at bringe tredjelandsstatsborgere tilbage til enten det tredjeland, hvorfra befordringen er sket, det tredjeland, der har udstedt det anvendte rejsedokument, eller ethvert tredjeland, hvor de er sikret indrejse.

9.   Uanset stk. 1 er den kontrol, som er omhandlet i stk. 1, valgfri for virksomheder, der befordrer grupper til lands i busser, i de første tre år efter idriftsættelsen af ETIAS, og bestemmelserne i stk. 5 finder ikke anvendelse på dem.

1.   Hvis det er teknisk umuligt at foretage den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, pga. en driftsfejl i hvilken som helst del af ETIAS-informationssystemet, fritages transportvirksomhederne for forpligtelsen til at kontrollere, om passagerer er i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse. Hvis eu-LISA registrerer en sådan driftsfejl, underretter den centrale ETIAS-enhed transportvirksomhederne. Den underretter også transportvirksomhederne, når driftsfejlen er udbedret. Hvis transportvirksomhederne registrerer en sådan driftsfejl, kan de underrette den centrale ETIAS-enhed.

2.   Sanktionerne i artikel 45, stk. 5, pålægges ikke transportvirksomhederne i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

3.   Hvis det af andre grunde end en driftsfejl i hvilken som helst del af ETIAS-informationssystemet i en længere periode er teknisk umuligt for en transportvirksomhed at foretage den forespørgsel, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, underretter den transportvirksomhed den centrale ETIAS-enhed.

4.   Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt detaljerede regler de nærmere detaljer for de i denne artikel omhandlede nødprocedurer. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   De grænsemyndigheder, der har kompetence til at foretage ind- og udrejsekontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399, søger i det centrale ETIAS-system ved anvendelse af oplysningerne i den maskinlæsbare del af rejsedokumentet.

2.   Det centrale ETIAS-system svarer ved at angive:

3.   Hvis rejsetilladelsen udløber inden for de næste 90 dage, oplyser grænsemyndighederne indehaveren af den pågældende rejsetilladelse om den resterende gyldighedsperiode, om muligheden for at indgive en ansøgning om en ny rejsetilladelse, selv under et ophold på medlemsstaternes område, og om forpligtelsen til at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse for hele varigheden af et kortvarigt ophold. Disse oplysninger gives enten af grænsevagten på tidspunktet for ind- eller udrejsekontrol eller ved hjælp af udstyr, der er installeret ved grænseovergangsstedet, og som gør det muligt for tredjelandsstatsborgeren at konsultere det i artikel 31 omhandlede kontrolværktøj. Oplysningerne gives også via det i artikel 16 omhandlede offentlige websted. Det centrale ETIAS-system giver også automatisk indehaveren af en rejsetilladelse samme oplysninger via e-mailtjenesten.

4.   Hvis det centrale ETIAS-system svarer ved at angive en anmærkning tilføjet til en rejsetilladelse i henhold til artikel 36, stk. 2, foretager grænsemyndighederne efterfølgende kontrol. Med henblik på den efterfølgende kontrol er de bemyndiget til at konsultere de yderligere oplysninger, der er tilføjet i ansøgningsmappen i overensstemmelse med artikel 39, stk. 1, litra e), eller artikel 44, stk. 6, litra f).

Hvis det centrale ETIAS-system svarer ved at angive en anmærkning som omhandlet i artikel 36, stk. 3, og hvis yderligere kontrol er nødvendig, kan grænsemyndighederne få adgang til det centrale ETIAS-system for at indhente de yderligere oplysninger, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, litra e), eller artikel 44, stk. 6, litra f).

1.   Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, pga. en driftsfejl i hvilken som helst del af ETIAS-informationssystemet, underretter den centrale ETIAS-enhed grænsemyndighederne og medlemsstaternes nationale ETIAS-enheder.

2.   Hvis det er teknisk umuligt at foretage den søgning, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, pga. en driftsfejl i den nationale grænseinfrastruktur i en medlemsstat, underretter grænsemyndighederne den centrale ETIAS-enhed og den pågældende medlemsstats nationale ETIAS-enhed. Den centrale ETIAS-enhed underretter herefter omgående eu-LISA og Kommissionen.

3.   I begge de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, følger grænsemyndighederne deres nationale beredskabsplaner. I overensstemmelse med forordning (EU) 2016/399 kan en national beredskabsplan bemyndige grænsemyndighederne til midlertidig at fravige forpligtelsen til at søge i det centrale ETIAS-system som omhandlet i nærværende forordnings artikel 47, stk. 1.

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter modelberedskabsplaner for de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, herunder de procedurer, som grænsemyndighederne skal følge- Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2. Medlemsstaterne vedtager deres nationale beredskabsplaner på grundlag af modelberedskabsplaner, der om nødvendigt tilpasses på nationalt plan.

1.   Med henblik på at kontrollere eller verificere, om betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, og med henblik på at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i denne forbindelse har medlemsstaternes indvandringsmyndigheder adgang til at foretage søgning i det centrale ETIAS-system ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)-e).

2.   Adgang til det centrale ETIAS-system i henhold til denne artikels stk. 1 tillades kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Om nødvendigt verificeres opfyldelsen af de betingelser, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a) og b), ved at tilgå loggene i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226, som svarer til den søgning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), og til det svar, der er omhandlet i det pågældende afsnit, litra b).

3.   Det centrale ETIAS-system svarer ved at angive, om personen har en gyldig rejsetilladelse eller ej, og, i tilfælde af en rejsetilladelse med begrænset territorial gyldighed som udstedt i henhold til artikel 44, de medlemsstater, som rejsetilladelsen er gyldig i. Det centrale ETIAS-system angiver også, om rejsetilladelsen udløber inden for de næste 90 dage og den resterende gyldighedsperiode.

Hvis der er tale om mindreårige, skal indvandringsmyndighederne også have adgang til oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden eller værgen for den rejsende som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra k).

1.   Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har ret til at anmode om søgning i de oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system, med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.

2.   Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til det centrale ETIAS-system. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser for at anmode om adgang til det centrale ETIAS-system, der er fastsat i artikel 52, er opfyldt.

Den udpegede myndighed og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme organisation, hvis det er tilladt i henhold til national ret, men det centrale adgangspunkt skal handle fuldstændig uafhængigt af de udpegede myndigheder, når det udfører sine opgaver i henhold til denne forordning. Det centrale adgangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og må ikke modtage instrukser fra dem med hensyn til resultaterne af kontrollen, som det gennemfører uafhængigt.

Medlemsstaterne kan udpege mere end ét centralt adgangspunkt for at afspejle deres organisatoriske og forvaltningsmæssige strukturer i forbindelse med opfyldelse af deres forfatningsmæssige eller andre retlige krav.

Medlemsstaterne meddeler eu-LISA og Kommissionen, hvem deres udpegede myndigheder og centrale adgangspunkter er, og kan til enhver tid ændre eller erstatte deres meddelelser.

3.   På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over operationelle enheder inden for de udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om søgning i de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, gennem de centrale adgangspunkter.

4.   Kun behørigt bemyndiget personale hos de centrale adgangspunkter har ret til at få adgang til det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med artikel 51 og 52.

1.   En operationel enhed som omhandlet i artikel 50, stk. 3, indgiver en begrundet elektronisk eller skriftlig anmodning om søgning i et specifikt sæt oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, til et centralt adgangspunkt som omhandlet i artikel 50, stk. 2. Hvis der anmodes om søgning i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), og artikel 17. stk. 4, litra a)-c), skal den begrundede elektroniske eller skriftlige anmodning indeholde en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at søge i disse specifikke oplysninger.

2.   Efter modtagelse af anmodningen om adgang kontrollerer det centrale adgangspunkt, om betingelserne for adgang som omhandlet i artikel 52 er opfyldt, herunder ved at kontrollere om anmodningen om søgning i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), og artikel 17. stk. 4, litra a)-c), er begrundet.

3.   Hvis betingelserne for adgang som omhandlet i artikel 52 er opfyldt, behandler det centrale adgangspunkt anmodningen. De oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, som det centrale adgangspunkt gives adgang til, sendes til den operationelle enhed, der indgav anmodningen, på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.

4.   I et hastetilfælde, hvor det er nødvendigt at forebygge en overhængende fare for en persons liv i tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, behandler det centrale adgangspunkt anmodningen omgående og kontrollerer først efterfølgende, om alle betingelserne i artikel 52 er opfyldt, herunder om der rent faktisk var tale om et hastetilfælde. Den efterfølgende kontrol skal finde sted uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest syv arbejdsdage efter behandlingen af anmodningen.

Hvis en efterfølgende kontrol viser, at søgningen i eller adgangen til oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system, ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til oplysningerne, de oplysninger, de fik adgang til fra det centrale ETIAS-system. Myndighederne underretter det relevante centrale adgangspunkt i den medlemsstat, hvor anmodningen blev fremsat, om sletningen.

1.   De udpegede myndigheder kan anmode om søgning i de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

2.   Søgning i det centrale ETIAS-system er begrænset til søgning på en eller flere af følgende oplysninger, der er registreret i ansøgningsmappen:

3.   Søgning i det centrale ETIAS-system på de i stk. 2 nævnte oplysninger kan kombineres med følgende oplysninger i ansøgningsmappen for derved at indsnævre søgningen:

4.   Søgning i det centrale ETIAS-system giver i tilfælde af et hit i forhold til oplysningerne i ansøgningsmappen adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)-g) og j)-m), som er registreret i den pågældende ansøgningsmappe, og til de oplysninger, der er registreret i den pågældende ansøgningsmappe om udstedelse af, afslag på, annullering eller inddragelse af en rejsetilladelse, jf. artikel 39 og 43. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), og artikel 17, stk. 4, litra a)-c), registreret i ansøgningsmappen, hvis en operationel enhed udtrykkeligt har anmodet om søgning i disse oplysninger i en begrundet elektronisk eller skriftlig anmodning indgivet i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, og denne anmodning er blevet uafhængigt kontrolleret og godkendt af det centrale adgangspunkt. Søgning i det centrale ETIAS-system giver ikke adgang til oplysningerne om ansøgerens uddannelse som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra h).

1.   Med henblik på artikel 1, stk. 2, kan Europol anmode om søgning i de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, og indgive en begrundet elektronisk anmodning til den centrale ETIAS-enhed om søgning på et specifikt sæt oplysninger i det centrale ETIAS-system. Hvis der anmodes om søgning i de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), og artikel 17, stk. 4, litra a)-c), skal den begrundede elektroniske anmodning indeholde en begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt at søge i disse specifikke oplysninger.

2.   Den begrundede anmodning skal indeholde dokumentation for, at alle følgende betingelser er opfyldt:

3.   Europols anmodninger om søgning i de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, kontrolleres først af en specialiseret enhed af behørigt bemyndigede Europolansatte, som effektivt og rettidigt undersøger, om anmodningen opfylder alle betingelserne i stk. 2.

4.   Søgning i det centrale ETIAS-system giver i tilfælde af et hit i forhold til de oplysninger, der er lagret i en ansøgningsmappe, adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)-g) og j)-m), og til de oplysninger, der er tilføjet i den pågældende ansøgningsmappe om udstedelse af, afslag på, annullering eller inddragelse af en rejsetilladelse, jf. artikel 39 og 43. Der gives kun adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), og artikel 17, stk. 4, litra a)-c), som tilføjet i ansøgningsmappen, hvis Europol udtrykkeligt har anmodet om søgning i disse oplysninger. Søgning i det centrale ETIAS-system giver ikke adgang til oplysningerne om uddannelse som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra h).

5.   Når den specialiserede enhed af behørigt bemyndigede Europolansatte har godkendt anmodningen, behandler den centrale ETIAS-enhed anmodningen om søgning i de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system. Den sender de oplysninger, der er anmodet om, på en sådan måde, at oplysningernes sikkerhed ikke bringes i fare.

1.   Hver ansøgningsmappe lagres i det centrale ETIAS-system i:

2.   Med henblik på at lette en ny ansøgning efter udløbet af ETIAS-rejsetilladelsens gyldighedsperiode må en ansøgningsmappe lagres i det centrale ETIAS-system i en yderligere periode på højst tre år fra udløbet af rejsetilladelsens gyldighedsperiode, og kun hvis ansøgeren efter en anmodning om samtykke frit og udtrykkeligt giver samtykke ved hjælp af en elektronisk underskrevet erklæring. Anmodninger om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2016/679.

Der skal anmodes om samtykke efter tilvejebringelsen af de automatiske oplysninger i henhold til artikel 15, stk. 2. De automatiske tilvejebragte oplysninger skal minde ansøgeren om formålet med datalagringen i overensstemmelse med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 71, litra o), og muligheden for til enhver tid at trække et givet samtykke tilbage

Ansøgeren kan trække sit samtykke tilbage til enhver tid i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679. Hvis ansøgeren trækker sit samtykke tilbage, slettes ansøgningsmappen automatisk i det centrale ETIAS-system.

eu-LISA skal udvikler et værktøj, som gør det muligt for ansøgere at give og tilbagetrække deres samtykke. Dette værktøj gøres tilgængeligt via det dertil beregnede offentlige websted eller via app til mobilenheder.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på nærmere at fastlægge det værktøj, som ansøgere skal anvende til at give og tilbagetrække deres samtykke.

3.   Ved udløbet af lagringsperioden slettes ansøgningsmappen automatisk i det centrale ETIAS-system.

1.   Den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder har pligt til at ajourføre oplysningerne i det centrale ETIAS-system og sikre, at de er nøjagtige. Den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder har ikke ret til at ændre de oplysninger i ansøgningsskemaet, som ansøgeren har tilføjet direkte, jf. artikel 17, stk. 2, 3 eller 4.

2.   Hvis den centrale ETIAS-enhed har dokumentation for, at de oplysninger, som den centrale ETIAS-enhed har registreret i det centrale ETIAS-system, faktuelt er unøjagtige, eller at oplysningerne er blevet behandlet i det centrale ETIAS-system i strid med denne forordning, kontrollerer den de pågældende oplysninger og ændrer eller sletter dem om nødvendigt straks i det centrale ETIAS-system.

3.   Hvis den ansvarlige medlemsstat har dokumentation for, at de oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system, faktuelt er unøjagtige, eller at oplysningerne er blevet behandlet i det centrale ETIAS-system i strid med denne forordning, kontrollerer dens nationale ETIAS-enhed de pågældende oplysninger og ændrer eller sletter dem om nødvendigt straks i det centrale ETIAS-system.

4.   Hvis den centrale ETIAS-enhed har dokumentation for, at de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, faktuelt er unøjagtige, eller at oplysningerne er blevet behandlet i det centrale ETIAS-system i strid med denne forordning, kontakter den den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed inden for 14 dage. Hvis en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat har en sådan dokumentation, kontakter den den centrale ETIAS-enhed eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed inden for 14 dage. Den centrale ETIAS-enhed eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed kontrollerer inden for én måned, at oplysningerne er nøjagtige, og at behandlingen af dem er lovlig og ændrer eller sletter om nødvendigt straks oplysningerne i det centrale ETIAS-system.

5.   Hvis en tredjelandsstatsborger har erhvervet statsborgerskab i en medlemsstat eller er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 2, litra a)- c), kontrollerer myndighederne i den pågældende medlemsstat, om personen har en gyldig rejsetilladelse, og sletter, hvis det er relevant, straks ansøgningsmappen i det centrale ETIAS-system. Den myndighed, der er ansvarlig for sletningen af en ansøgningsmappe, er:

6.   Hvis en tredjelandsstatsborger er blevet omfattet af artikel 2, stk. 2, litra d), e), f) eller l), kan den pågældende oplyse de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen, det ensartede visum eller det nationale visum til længerevarende ophold omhandlet i den pågældende artikel, om, at vedkommende har en gyldig rejsetilladelse, og kan anmode om at få slettet den dertil hørende ansøgningsmappe i det centrale ETIAS-system. Myndighederne i den pågældende medlemsstat kontrollerer, om denne person har en gyldig rejsetilladelse. Hvis det bekræftes, at denne person er indehaver af en sådan tilladelse, sletter den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen, det ensartede visum eller det nationale visum til længerevarende ophold, straks ansøgningsmappen i det centrale ETIAS-system.

7.   Hvis en tredjelandsstatsborger er blevet omfattet af artikel 2, stk. 2, litra g), kan den pågældende oplyse de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som vedkommende dernæst indrejser i, om denne ændring. Denne medlemsstat kontakter den centrale ETIAS-enhed inden for en frist på 14 dage. Den centrale ETIAS-enhed kontrollerer inden for en frist på én måned, om oplysningerne er nøjagtige, og sletter om nødvendigt straks ansøgningsmappen i det centrale ETIAS-system.

8.   Uden at det berører en eventuel administrativ eller udenretslig klageadgang, skal individer have adgang til et effektivt retsmiddel for at sikre, at oplysninger i ETIAS ændres eller slettes.

1.   Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på behandling af personoplysninger i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og eu-LISA.

2.   Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på behandling af personoplysninger foretaget af de nationale ETIAS-enheder, der vurderer ansøgninger, af grænsemyndighederne og af indvandringsmyndighederne.

Hvis den nationale ETIAS-enheds behandling af personoplysninger foretages af kompetente myndigheder, der vurderer ansøgninger med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, finder direktiv (EU) 2016/680 anvendelse.

Hvis den nationale ETIAS-enhed træffer afgørelse om at udstede, give afslag på, inddrage eller annullere en rejsetilladelse, finder forordning (EU) 2016/679 anvendelse.

3.   Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på de af medlemsstaterne udpegede myndigheders behandling af personoplysninger til formålene i denne forordnings artikel 1, stk. 2.

4.   Forordning (EU) 2016/794 finder anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 29 og 53.

1.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001 i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i det centrale ETIAS-system. I forbindelse med forvaltning af informationssikkerhed i det centrale ETIAS-system betragtes eu-LISA som en dataansvarlig.

2.   Hvad angår en medlemsstats behandling af personoplysninger i det centrale ETIAS-system, er det den nationale ETIAS-enhed, som i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 betragtes som dataansvarlig. Den har det centrale ansvar for denne medlemsstats behandling af personoplysninger i det centrale ETIAS-system.

1.   eu-LISA betragtes som databehandler, jf. artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001, i forbindelse med behandling af personoplysninger i ETIAS-informationssystemet.

2.   eu-LISA sikrer, at ETIAS-informationssystemet drives i overensstemmelse med denne forordning.

1.   eu-LISA, den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder garanterer sikkerheden i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i henhold til denne forordning. eu-LISA, den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder samarbejder om datasikkerhedsrelaterede opgaver.

2.   eu-LISA træffer de nødvendige foranstaltninger for at garantere ETIAS-informationssystemets sikkerhed, jf. dog artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001.

3.   eu-LISA, den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder vedtager de nødvendige foranstaltninger, herunder en plan for sikkerhed og en plan for forretningskontinuitet og katastrofeberedskab, jf. dog artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 32 og 34 i forordning (EU) 2016/679, med henblik på:

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en modelplan for sikkerhed og en modelplan for forretningskontinuitet og katastrofeberedskab. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2. eu-LISA's bestyrelse, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings bestyrelse og medlemsstaterne vedtager sikkerhedsplaner og planer for forretningskontinuitet og katastrofeberedskab for henholdsvis eu-Lisa, den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder. De anvender modelplaner, der er vedtaget af Kommissionen, som grundlag, om nødvendigt med tilpasninger.

5.   eu-LISA informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om de foranstaltninger, det træffer i medfør af denne artikel.

1.   Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i ETIAS og forårsage skade på eller tab af oplysninger, der er lagret i ETIAS, anses for at være en sikkerhedshændelse, navnlig når uautoriseret adgang til oplysninger kan være forekommet, eller hvis oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være blevet kompromitteret.

2.   Sikkerhedshændelser håndteres således, at en hurtig, effektiv og passende reaktion sikres.

3.   Med forbehold af anmeldelsen og angivelsen af et brud på persondatasikkerheden, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2016/679, artikel 30 i direktiv (EU) 2016/680 eller begge, underretter medlemsstaterne Kommissionen, eu-LISA og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sikkerhedshændelser. I tilfælde af en sikkerhedshændelse vedrørende ETIAS-informationssystemet, underretter eu-LISA Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Europol underretter Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i tilfælde af en ETIAS-relateret sikkerhedshændelse.

4.   Oplysninger vedrørende en sikkerhedshændelse, der har eller kan have indvirkning på driften af ETIAS eller på tilgængeligheden, integriteten og fortroligheden af oplysningerne lagret i ETIAS, forelægges Kommissionen og den centrale ETIAS-enhed, de nationale ETIAS-enheder og Europol, hvis de er berørt heraf. Sådanne hændelser indberettes ligeledes i overensstemmelse med den hændelseshåndteringsplan, der leveres af eu-LISA.

5.   Medlemsstaterne, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA og Europol samarbejder i tilfælde af en sikkerhedshændelse.

1.   Uden at det berører retten til erstatning fra den dataansvarlige eller databehandleren, herunder deres erstatningsansvar, i henhold til forordning (EU) 2016/679, direktiv (EU) 2016/680 og forordning (EF) nr. 45/2001:

En medlemsstat eller eu-LISA fritages helt eller delvis for deres erstatningsansvar i henhold til første afsnit, hvis de beviser, at de ikke er skyld i den begivenhed, der gav anledning til skaden.

2.   Hvis en medlemsstats manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne forordning forårsager skade på det centrale ETIAS-system, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, medmindre og for så vidt eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i det centrale ETIAS-system, ikke traf rimelige foranstaltninger for at forhindre skaden i at opstå eller for at begrænse dens omfang.

3.   Erstatningskrav mod en medlemsstat for skade, jf. stk. 1 og 2, er underlagt denne medlemsstats nationale ret. Erstatningskrav mod den dataansvarlige eller eu-LISA for skade, jf. stk. 1 og 2, finder anvendelse på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

1.   Med forbehold af oplysningspligten i medfør af artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001 informeres ansøgere, hvis data er lagret i det centrale ETIAS-system, på det tidspunkt, hvor deres oplysninger indsamles, om procedurerne for at udøve rettighederne i medfør af artikel 13-16 i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679. De forsynes også med kontaktoplysningerne for den databeskyttelsesansvarlige i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på samme tid.

2.   For at kunne udøve deres rettigheder i medfør af artikel 13-16 i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 15-18 i forordning (EU) 2016/679 har enhver ansøger ret til at henvende sig til den centrale ETIAS-enhed eller den nationale ETIAS-enhed, der er ansvarlig for vedkommendes ansøgning, Denne enhed, der modtager anmodningen, behandler og svarer på denne så hurtigt som muligt og senest inden for 30 dage.

Hvis det som svar på en anmodning konstateres, at de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, er faktuelt unøjagtige eller er blevet registreret ulovligt, berigtiger eller sletter den centrale ETIAS-enhed eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed straks disse oplysninger i det centrale ETIAS-system.

Hvis den centrale ETIAS-enhed eller en national ETIAS-enhed som svar på en anmodning i medfør af dette stykke ændrer en rejsetilladelse i løbet af gyldighedsperioden, foretager det centrale ETIAS-system den automatiserede behandling, der er fastsat i artikel 20, for at fastslå, om den ændrede ansøgning udløser et hit, jf. artikel 20, stk. 2-5. Hvis den automatiserede behandling ikke giver et hit, udsteder det centrale ETIAS-system en ændret rejsetilladelse med samme gyldighedsperiode som den originale og underretter ansøgeren herom. Hvis den automatiserede behandling giver et eller flere hit, vurderer den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed risikoen for sikkerheden eller for ulovlig indvandring og for, om der er høj risiko for epidemi, i overensstemmelse med artikel 26. Denne træffer efterfølgende afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes en ændret rejsetilladelse, eller hvis den konkluderer, at betingelserne for at udstede rejsetilladelsen ikke længere er opfyldt, inddrager den rejsetilladelsen.

3.   Hvis den centrale ETIAS-enhed eller den nationale ETIAS-enhed i den medlemsstat, der er ansvarlig for ansøgningen, ikke er enig i påstanden om, at de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, er faktuelt unøjagtige eller er blevet registreret ulovligt, træffer den centrale ETIAS-enhed eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed straks en administrativ afgørelse, hvori det skriftligt forklares for den berørte person, hvorfor den ikke har til hensigt at berigtige eller slette oplysningerne vedrørende den pågældende.

4.   Denne afgørelse giver den berørte person oplysninger om muligheden for at anfægte afgørelsen vedrørende den i stk. 2 omhandlede anmodning, og hvis det er relevant, om hvordan der kan klages over afgørelsen til de kompetente myndigheder, eller hvordan afgørelsen kan prøves ved domstolene, og om eventuel bistand hertil til rådighed for personen, herunder fra de kompetente nationale tilsynsmyndigheder.

5.   En anmodning indgivet i henhold til stk. 2 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den pågældende person. De pågældende oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er nævnt i stk. 2, og skal slettes omgående herefter.

6.   Den centrale ETIAS-enhed eller den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed registrerer i form af et skriftligt dokument, at en anmodning som omhandlet i stk. 2 er indgivet, og hvordan den blev behandlet. Den stiller straks og senest syv dage efter henholdsvis afgørelsen om at berigtige eller slette oplysninger som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, eller efter afgørelsen som omhandlet i stk. 3 dette dokument til rådighed for de kompetente nationale databeskyttelsesmyndigheder.

1.   Personoplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for noget tredjeland, nogen international organisation eller nogen privat enhed med undtagelse af INTERPOL med henblik på den automatiserede behandling, der er omhandlet i denne forordnings artikel 20, stk. 2, litra b) og l). Videregivelse af personoplysninger til INTERPOL er omfattet af bestemmelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001.

2.   Personoplysninger i det centrale ETIAS-system, hvortil en medlemsstat eller Europol får adgang til de formål, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat part. Forbuddet gælder også, hvis disse oplysninger viderebehandles på nationalt plan eller mellem medlemsstaterne.

3.   Uanset denne forordnings artikel 49 må indvandringsmyndighederne, hvis det er nødvendigt med henblik på tilbagesendelse, få adgang til det centrale ETIAS-system for at hente oplysninger, der kan videregives til et tredjeland i konkrete tilfælde, alene såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

Hvis det er nødvendigt, skal opfyldelse af disse betingelser bekræftes ved adgang til loggene, jf. artikel 46 i forordning (EU) 2017/2226, der svarer til den i dette stykkes første afsnit, litra a), omhandlede søgning og det svar, der svarer til den litra b) i nævnte afsnit.

Hvis disse betingelser er opfyldt, har indvandringsmyndighederne adgang til at søge i det centrale ETIAS-system med nogle eller alle af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)-e), i nærværende forordning. Hvis en ETIAS-ansøgningsmappe svarer til disse oplysninger, har indvandringsmyndighederne adgang til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a)-g), i nærværende forordning og, hvis der er tale om mindreårige, litra k) i nævnte artikel stk. 2.

Uanset denne artikels stk. 1 må oplysninger i det centrale ETIAS-system, som indvandringsmyndighederne får adgang til, i konkrete tilfælde overføres til et tredjeland, hvis det er nødvendigt for at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet udelukkende med henblik på tilbagesendelse, og kun forudsat at en af følgende betingelser er opfyldt:

De oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 17, stk. 2, litra a), b), d), e) og f), må kun overføres, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

4.   Overførsel af personoplysninger til tredjelande i henhold til stk. 3 berører ikke rettighederne for ansøgere om og personer med international beskyttelse, navnlig for så vidt angår nonrefoulement.

5.   Uanset denne artikels stk. 2 må de oplysninger i det centrale ETIAS-system, der er omhandlet i artikel 52, stk. 4, og som de udpegede myndigheder får adgang til med henblik på de formål, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, af den udpegede myndighed overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland i konkrete tilfælde, men kun forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

En overførsel, der foretages på grundlag af første afsnit i dette stykke, skal dokumenteres, og dokumentationen skal på anmodning stilles til rådighed for den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, og omfatte dato og tidspunkt for overførslen, oplysninger om den modtagende kompetente myndighed, begrundelse for overførslen og angivelse af de overførte personoplysninger.

1.   Hver medlemsstat sikrer, at den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, uafhængigt overvåger lovligheden af den pågældende medlemsstats behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning, herunder overførsel heraf til og fra ETIAS.

2.   Hver medlemsstat sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2016/680, også finder anvendelse på dens nationale myndigheders adgang til ETIAS i overensstemmelse med nærværende forordnings kapitel X, herunder i forbindelse med rettighederne for de personer, hvis oplysninger der således gives adgang til.

3.   Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 41, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/680, skal foretage overvågning af lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysninger i overensstemmelse med nærværende forordnings kapitel X, herunder overførsel af oplysninger til og fra ETIAS. Nærværende forordnings artikel 66, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

4.   Den eller de tilsynsmyndigheder, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, sikrer, at der mindst hvert tredje år fra idriftsættelsen af ETIAS foretages revision af de nationale ETIAS-enheders databehandling i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. Der kan tages hensyn til resultaterne af denne revision i de evalueringer, der foretages i henhold til den mekanisme, der er blevet oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 (42). Den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, offentliggør årligt antallet af anmodninger om berigtigelse, supplering eller sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger, tiltag, der er foranlediget heraf, samt antallet af berigtigelser, suppleringer, sletninger og begrænsninger af behandling, der er foretaget som følge af anmodninger fra de berørte personer.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, har tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise til at udføre de opgaver, som den er tillagt i henhold til denne forordning.

6.   Medlemsstaterne videregiver alle de oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, anmoder om. De giver navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i overensstemmelse med deres ansvarsområder som fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne giver den tilsynsmyndighed, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, adgang til deres logge og giver den til enhver tid adgang til alle de af deres lokaliteter, der anvendes med henblik på ETIAS.

1.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er ansvarlig for overvågningen af euLISA's, Europols og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger, der vedrører ETIAS, og for at sikre, at sådanne aktiviteter udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 og med denne forordning.

2.   Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert tredje år foretages en revision af eu-LISA's og den centrale ETIAS-enheds aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder. En rapport om denne revision sendes til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til eu-LISA og til tilsynsmyndighederne. eu-LISA og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning skal have lejlighed til at fremsætte bemærkninger, inden rapporten vedtages.

3.   eu-LISA og den centrale ETIAS-enhed videregiver de oplysninger, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse anmoder om, giver denne adgang til alle dokumenter og til deres logge og giver til enhver tid denne adgang til alle deres lokaler.

1.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for rammerne af deres respektive ansvarsområder. De sikrer samordnet tilsyn med ETIAS og de nationale grænseinfrastrukturer.

2.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden i forbindelse med gennemførelse af revisioner og inspektioner, drøfter eventuelle vanskeligheder ved fortolkning eller anvendelse af denne forordning, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller med de registreredes udøvelse af deres rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på ethvert problem og fremmer bevidstheden om databeskyttelsesrettigheder, når det er nødvendigt.

3.   Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med henblik på stk. 2 mindst to gange om året inden for rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er oprettet ved forordning (EU) 2016/679. Det pågældende databeskyttelsesråd afholder udgifterne til disse møder og varetager organiseringen heraf. Forretningsordenen vedtages på det første møde. Øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.

4.   Det Europæiske Databeskyttelsesråd sender hvert andet år en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, til Rådet, til Kommissionen, til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og til eu-LISA. Rapporten skal indeholde et kapitel om hver medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed.

1.   eu-LISA fører logge over al databehandling i ETIAS-informationssystemet. Disse logge omfatter følgende:

2.   Den centrale ETIAS-enhed fører registre over de medarbejdere, der er behørigt autoriseret til at foretage identitetskontrol.

Den ansvarlige medlemsstats nationale ETIAS-enhed fører registre over den medarbejder, som er behørigt autoriseret til at registrere eller hente oplysninger.

3.   eu-LISA fører logge over alle databehandlinger i ETIAS-informationssystemet omfattende grænsemyndigheders adgang, som omhandlet i artikel 47, og indvandringsmyndigheders adgang, som omhandlet i artikel 49. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, der er overført af det centrale ETIAS-system, og navnet på de grænsemyndigheder og indvandringsmyndigheder, der har registreret og hentet oplysningerne.

Endvidere fører de kompetente myndigheder registre over de medarbejdere, som er behørigt autoriseret til at registrere eller hente oplysninger.

4.   Disse logge må kun bruges til overvågning af, at behandlingen af oplysningerne opfylder betingelserne og til at garantere oplysningernes sikkerhed og integritet. Disse logge beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod uautoriseret adgang. De slettes et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 54, hvis de ikke er nødvendige for overvågningsprocedurer, som allerede er indledt.

eu-LISA og de nationale ETIAS-enheder stiller loggene til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de kompetente tilsynsmyndigheder efter anmodning.

1.   eu-LISA fører logge over al databehandling i det centrale ETIAS-system, der indebærer adgang via de centrale adgangspunkter som omhandlet i artikel 50, stk. 2, til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede formål. Disse logge skal vise datoen og tidspunktet for hver behandling, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, de oplysninger, der er overført af det centrale ETIAS-system og navnet på det autoriserede personale i det centrale adgangspunkt, som registrerede og hentede oplysningerne.

2.   Derudover fører hver medlemsstat og Europol logge over al databehandling i det centrale ETIAS-system som følge af anmodninger om søgning i oplysninger eller fra adgang til oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system til de i artikel 1, stk. 2, omhandlede formål.

3.   De i stk. 2 omhandlede logge skal vise:

4.   De i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede logge skal udelukkende anvendes til at kontrollere, om anmodningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, til at overvåge, om databehandlingen er lovlig, og til at sikre dataintegritet og -sikkerhed. Loggene beskyttes med passende foranstaltninger mod uautoriseret adgang. De slettes et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 54, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de kompetente tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at overvåge lovligheden af databehandlingen og dataintegriteten og -sikkerheden, skal efter anmodning have adgang til loggene med henblik på at udføre deres opgaver. Den myndighed, der er ansvarlig for at kontrollere, om anmodningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, skal også have adgang til loggene med henblik herpå. I forbindelse med alle andre formål end dette slettes personoplysningerne i alle nationale databaser og Europolmapper efter en måned, medmindre de pågældende oplysninger er nødvendige i forbindelse med en konkret igangværende strafferetlig efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har anmodet om dem. Kun logge, der indeholder ikkepersonlige oplysninger, må anvendes til den overvågning og evaluering, der er omhandlet i artikel 92.

1.   Det centrale ETIAS-system hostes af eu-LISA på dettes tekniske lokaliteter og tilvejebringer de funktionaliteter, der er fastsat i denne forordning i overensstemmelse med betingelserne for sikkerhed, tilgængelighed, kvalitet og hastighed, jf. denne artikels stk. 3 og artikel 74, stk. 1.

2.   Infrastrukturen for det offentlige websted, appen til mobilenheder, e-mailtjenesten, den sikre kontotjeneste, kontrolværktøjet for ansøgere, samtykkeværktøjet for ansøgere, vurderingsværktøjet til ETIAS-overvågningslisten, gatewayfaciliteten for transportvirksomheder, webtjenesten, softwaren til behandling af ansøgninger, det centrale register med oplysninger samt de tekniske løsninger som omhandlet i artikel 92, stk. 8, hostes på eu-LISA's eller Kommissionens lokaliteter. Disse infrastrukturer fordeles geografisk, således at de tilvejebringer de funktionaliteter, der er fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med betingelserne for sikkerhed, databeskyttelse og datasikkerhed, tilgængelighed, kvalitet og hastighed, jf. denne artikels stk. 3 og artikel 74, stk. 1. ETIAS-overvågningslisten hostes af eu-LISA.

3.   eu-LISA er ansvarlig for den tekniske udvikling af ETIAS-informationssystemet, for al teknisk udvikling, der kræves for at skabe interoperabilitet mellem det centrale ETIAS-system og de EU-informationssystemer, der er omhandlet i artikel 11, og for at muliggøre søgning i INTERPOL's databaser som omhandlet i artikel 12.

eu-LISA fastlægger udformningen af systemets fysiske arkitektur, herunder dets kommunikationsinfrastruktur samt dets tekniske specifikationer og udviklingen heraf og de nationale ensartede grænseflader. Disse tekniske specifikationer skal godkendes af eu-LISA's bestyrelse med forbehold af en positiv udtalelse fra Kommissionen. eu-LISA gennemfører også de nødvendige tilpasninger af ind- og udrejsesystemet, SIS, Eurodac og VIS, der følger af etableringen af interoperabilitet med ETIAS.

eu-LISA udvikler og gennemfører det centrale ETIAS-system, herunder ETIAS-overvågningslisten, de nationale ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen snarest muligt, efter at denne forordning er trådt i kraft, og Kommissionen har vedtaget:

Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer, afprøvning og samlet projektkoordinering. I denne henseende er eu-LISA's opgaver også:

4.   I design- og udviklingsfasen nedsættes et programstyringsråd bestående af højst ti medlemmer. Det skal bestå af seks medlemmer udpeget af eu-LISA's bestyrelse blandt sine medlemmer eller suppleanter, formanden for den rådgivende gruppe for ind- og udrejsesystemet/ETIAS, der er omhandlet i artikel 91, et medlem, der repræsenterer eu-LISA, og som udpeges af dets administrerende direktør, et medlem, der repræsenterer Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og som udpeges af dets administrerende direktør, og et medlem udpeget af Kommissionen. De medlemmer, der udpeges af eu-LISA's bestyrelse, vælges udelukkende blandt de medlemsstater, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store IT-systemer, der forvaltes af eu-LISA, og som vil deltage i ETIAS. Programstyringsrådet mødes regelmæssigt og mindst tre gange pr. kvartal. Det sikrer en hensigtsmæssig forvaltning af udformningen og udviklingsfasen af ETIAS. Programstyringsrådet fremlægger hver måned skriftlige rapporter for eu-LISA's bestyrelse om de fremskridt, der gøres med projektet. Det har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at repræsentere medlemmerne af eu-LISA's bestyrelse.

5.   eu-LISA's bestyrelse fastsætter programstyringsrådets forretningsorden, som især skal indeholde regler om:

Formandskabet varetages af en medlemsstat, der i henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store IT-systemer, der forvaltes af eu-LISA.

eu-LISA dækker alle rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne af programstyringsrådet. Artikel 10 i eu-LISA's forretningsorden finder tilsvarende anvendelse. eu-LISA fungerer som sekretariat for programstyringsrådet.

Den rådgivende gruppe for ind-og udrejsesystemet/ETIAS mødes regelmæssigt, indtil ETIAS sættes i drift. Det aflægger efter hvert møde rapport til programstyringsrådet. Det yder teknisk ekspertise til støtte for programstyringsrådets opgaver og følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået med deres forberedelser.

1.   Efter idriftsættelsen af ETIAS er eu-LISA ansvarlig for den tekniske forvaltning af det centrale ETIAS-system og de nationale ensartede grænseflader. Det har også ansvaret for al teknisk afprøvning, der kræves til oprettelse og ajourføring af ETIAS-screeningreglerne. Det sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at der til enhver tid anvendes den bedste disponible teknologi på grundlag af en cost-benefit-analyse. eu-LISA er også ansvarligt for den tekniske forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale ETIAS-system og de nationale ensartede grænseflader samt for det offentlige websted og appen til mobilenheder, e-mailtjenesten, den sikre kontotjeneste, kontrolværktøjet for ansøgere, samtykkeværktøjet for ansøgere, vurderingsværktøjet for ETIAS-overvågningslisten, gatewayfaciliteten for transportvirksomheder, webtjenesten, softwaren til behandling af ansøgninger og det centrale register med oplysninger, jf. artikel 6.

Den tekniske forvaltning af ETIAS omfatter alle de opgaver, der er nødvendige for, at ETIAS-informationssystemet kan fungere i døgndrift alle ugens dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig det vedligeholdelsesarbejde og den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet teknisk fungerer på et tilfredsstillende niveau, navnlig med hensyn til svartiden ved søgning i det centrale ETIAS-system i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

2.   eu-LISA anvender passende regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, fastlagt ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (43). Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.

3.   Hvis eu-LISA samarbejder med eksterne kontrahenter i forbindelse med ETIAS-relaterede opgaver, overvåger det nøje kontrahentens aktiviteter for at sikre overholdelsen af alle bestemmelser i nærværende forordning, herunder navnlig med hensyn til sikkerhed, fortrolighed og databeskyttelse.

4.   eu-LISA udfører opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af ETIAS-informationssystemet.

5.   eu-LISA udvikler og opretholder en mekanisme til og procedurer for udførelse af kvalitetskontrol af oplysningerne i det centrale ETIAS-system og aflægger regelmæssigt rapport til medlemsstaterne og den centrale ETIAS-enhed. eu-LISA aflægger regelmæssigt rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende de problemer, det er stødt på. Kommissionen fastsætter og udvikler ved hjælp af gennemførelsesretsakter denne mekanisme, procedurerne og passende krav til datakvalitet. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

1.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning er ansvarligt for:

2.   Før personalet i den centrale ETIAS-enhed, der har adgang til det centrale ETIAS-system, får tilladelse til at behandle de oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system, modtager det relevant uddannelse i datasikkerhed og grundlæggende rettigheder, navnlig databeskyttelse. Det deltager også i uddannelse, som tilbydes af eu-LISA, i den tekniske anvendelse af ETIAS-informationssystemet og i datakvalitet.

1.   Hver medlemsstat er ansvarlig for:

2.   Hver medlemsstat anvender automatiserede processer til at søge i det centrale ETIAS-system ved de ydre grænser.

3.   Før personalet i de nationale ETIAS-enheder, der har adgang til ETIAS-informationssystemet, får tilladelse til at behandle oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system, skal det modtage relevant uddannelse i datasikkerhed og i grundlæggende rettigheder, navnlig databeskyttelse.

Det deltager også i uddannelse, som tilbydes af eu-LISA, i den tekniske anvendelse af ETIAS-informationssystemet og i datakvalitet.

1.   Europol sikrer behandlingen af de forespørgsler, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra j), og artikel 20, stk. 4, Det tilpasser sit informationssystem hertil.

2.   Europol varetager de ansvarsområder og opgaver vedrørende ETIAS-overvågningslisten, der er fastsat i artikel 35, stk. 1 og 3-6.

3.   Europol er ansvarligt for at afgive en begrundet udtalelse efter en anmodning om søgning i henhold til artikel 29.

4.   I henhold til artikel 34, stk. 2 er Europol ansvarligt for at registrer oplysninger vedrørende terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger, der er indhentet af Europol, på ETIAS-overvågningslisten.

5.   Før Europols personale får tilladelse til at udføre nogen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 34 og 35, skal det modtage relevant uddannelse i datasikkerhed og i grundlæggende rettigheder, navnlig databeskyttelse. Det deltager også i uddannelse, som tilbydes af eu-LISA, i den tekniske anvendelse af ETIAS-informationssystemet og i datakvalitet.

1.   I en periode på seks måneder fra datoen for ETIAS' idriftsættelse er brugen af ETIAS frivillig, og kravet om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse finder ikke anvendelse. Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 89 for at forlænge denne periode med en periode på højst yderligere seks måneder, som kan forlænges én gang.

2.   I den i stk. 1 omhandlede periode informerer medlemsstaterne tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af kravet om en rejsetilladelse, og som passerer de ydre grænser, om kravet om, at de ved udløbet af den seks måneders periode skal have en gyldig rejsetilladelse. Med henblik herpå uddeler medlemsstaterne en fælles folder til denne kategori af rejsende. Folderen skal også være til rådighed på medlemsstaternes konsulater i de lande, hvis statsborgere er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

3.   Efter udløbet af den i denne artikels stk. 1 omhandlede periode finder en henstandsperiode på seks måneder anvendelse. I henstandsperioden finder kravet om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse anvendelse. I henstandsperioden tillader grænsemyndighederne undtagelsesvis tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af kravet om en rejsetilladelse, og som ikke er i besiddelse af en sådan, at passere de ydre grænser, hvis de opfylder alle resterende betingelser i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399, forudsat at det er første gang, de passerer medlemsstaternes ydre grænser siden udløbet af den i denne artikels stk. 1 omhandlede periode. Grænsemyndighederne informerer sådanne tredjelandsstatsborgere om kravet om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/399. Grænsemyndighederne uddeler til dette formål en fælles folder til disse rejsende, hvori de informeres om, at de undtagelsesvis har lov til at passere de ydre grænser, selvom de ikke opfylder forpligtelsen om at være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse, og gives en forklaring om denne forpligtelse. Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 89 for at forlænge denne periode med højst yderligere seks måneder.

I henstandsperioden tages indrejser til områder i de medlemsstater, som ikke anvender ind- og udrejsesystemet, ikke i betragtning.

4.   Kommissionen udarbejder ved hjælp af gennemførelsesretsakter de to fælles foldere, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3, der mindst indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 71. Folderne skal være klare og enkle og tilgængelige på mindst ét af de officielle sprog i hvert land, hvis statsborgere er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

5.   I overgangsperioden, der er omhandlet i stk. 1 og 2, svarer ETIAS-informationssystemet på transportvirksomhedernes forespørgsel, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, ved at angive »OK«. I den henstandsperiode, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, tager ETIAS-informationssystemets svar på transportvirksomhedernes forespørgsel hensyn til, om det er første gang siden udløbet af den i denne artikels stk. 1 omhandlede periode, at tredjelandsstatsborgeren passerer medlemsstaternes ydre grænser.

1.   Behørigt autoriseret personale hos medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen, eu-Lisa og den centrale ETIAS-enhed har adgang til at søge på følgende oplysninger udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel identifikation og i overensstemmelse med de i artikel 14 omhandlede beskyttelsesforanstaltninger vedrørende ikkeforskelsbehandling:

2.   Med henblik på stk. 1 etablerer, implementerer og hoster eu-LISA på sine tekniske lokaliteter et centralregister, som indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, og som ikke giver mulighed for identifikation af enkeltpersoner, men gør det muligt for de i stk. 1 omhandlede myndigheder at indhente rapporter, der kan tilpasses brugerne, og statistikker med henblik på at forbedre vurderingen af risici for sikkerheden eller for ulovlig indvandring og af, om der er høj risiko for epidemi, at øge effektiviteten af ind- og udrejsekontrollen, at bistå den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder med at behandle ansøgninger om rejsetilladelser samt at understøtte evidensbaseret politisk beslutningstagning i Unionen vedrørende migration. Registret skal også indeholde daglige statistikker om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4. Adgang til centralregistret skal ske via en sikret adgang gennem TESTA med adgangskontrol og specifikke brugerprofiler udelukkende med rapportering og statistik som formål.

Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage nærmere regler om driften af centralregistret og den databeskyttelse og de sikkerhedsregler, der skal gælde for dette. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.

3.   De procedurer, som eu-LISA skal indføre med henblik på at følge udviklingen og funktionen af ETIAS-informationssystemet som omhandlet i artikel 92, stk. 1, skal give mulighed for at udarbejde regelmæssige statistikker, der sikrer en sådan overvågning.

4.   Hvert kvartal offentliggør eu-LISA statistikker vedrørende ETIAS-informationssystemet, der navnlig viser antallet og nationaliteten af ansøgere, der har fået udstedt eller fået afslag på en rejsetilladelse, herunder grundene til afslaget, og tredjelandsstatsborgere, hvis rejsetilladelse er blevet annulleret eller inddraget.

5.   Ved udgangen af hvert år samles der statistiske oplysninger i en årsrapport for det pågældende år. Rapporten offentliggøres og fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de nationale tilsynsmyndigheder.

6.   Efter anmodning fra Kommissionen forelægger eu-LISA den statistikker om særlige aspekter i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og statistikker i medfør af stk. 3.

1.   Omkostningerne i forbindelse med udviklingen af ETIAS-informationssystemet, integrationen af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og forbindelsen til den nationale ensartede grænseflade, hosting af den nationale ensartede grænseflade og oprettelsen af den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder afholdes over Unionens almindelige budget.

eu-LISA er særlig opmærksomt på risikoen for omkostningsstigninger og sikrer tilstrækkelig overvågning af kontrahenter.

2.   ETIAS« driftsomkostninger afholdes over Unionens almindelige budget. Dette omfatter drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne ved ETIAS-informationssystemet, herunder den nationale ensartede grænseflade, driftsomkostningerne ved den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheders omkostninger til det personale og tekniske udstyr (hardware og software), der er nødvendigt for, at de nationale ETIAS-enheder kan udføre sine opgaver, og oversættelsesomkostninger, der påløber i henhold til artikel 27, stk. 2 og 8.

Følgende omkostninger dækkes ikke:

3.   ETIAS« driftsomkostninger omfatter også finansiel støtte til medlemsstaterne for udgifter til at tilpasse og automatisere ind- og udrejsekontrol med henblik på at indføre ETIAS. Det samlede beløb for denne finansielle støtte er begrænset til højst 15 mio. EUR i det første driftsår, højst 25 mio. EUR i det andet driftsår og højst 50 mio. EUR pr. år i de efterfølgende driftsår. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på nærmere at fastsætte denne finansielle støtte.

4.   Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, eu-LISA og Europol modtager passende yderligere finansiering og det personale, som er nødvendigt for udførelsen af de opgaver, som de er tillagt i henhold til denne forordning.

5.   Midler, der skal mobiliseres fra finansieringsrammen omhandlet i artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014 med henblik på dækning af de i denne artikels stk. 1-4 omhandlede omkostninger til gennemførelse af nærværende forordning, underlægges indirekte forvaltning for så vidt angår de omkostninger, der afholdes af eu-LISA og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og delt forvaltning for så vidt angår de omkostninger, der afholdes af medlemsstaterne.

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den myndighed, der skal betragtes som dataansvarlig, jf. artikel 57.

2.   Den centrale ETIAS-enhed og medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 13, og som har adgang til ETIAS-informationssystemet.

Tre måneder efter ETIAS' idriftsættelse i overensstemmelse med artikel 88, offentliggør eu-LISA en konsolideret liste over disse myndigheder i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne skal også straks underrette Kommissionen og eu-LISA om alle ændringer af sådanne myndigheder. I tilfælde af sådanne ændringer offentliggør eu-LISA én gang om året en ajourført konsolideret udgave af disse oplysninger. eu-LISA driver et løbende ajourført offentligt websted med disse oplysninger.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og eu-LISA om udpegede myndigheder og centrale adgangspunkter som omhandlet i artikel 50 og underretter straks om enhver ændring i den forbindelse.

4.   eu-LISA underretter Kommissionen, når den test, der er omhandlet i artikel 88, stk. 1, litra e), er afsluttet på tilfredsstillende vis.

Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende. I tilfælde af ændringer af oplysningerne offentliggør Kommissionen én gang om året en ajourført konsolideret udgave heraf. Kommissionen driver et løbende ajourført offentligt websted med oplysningerne.

1.   Kommissionen fastsætter den dato, hvor ETIAS sættes i drift, når følgende betingelser er blevet opfyldt:

2.   Den i stk. 1, litra e), omhandlede test af ETIAS foretages af eu-LISA i samarbejde med medlemsstaterne og den centrale ETIAS-enhed.

3.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den test, der er gennemført i medfør af stk. 1, litra e).

4.   Kommissionens afgørelse, jf. stk. 1, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Medlemsstaterne og den centrale ETIAS-enhed påbegynder brugen af ETIAS fra den dato, Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med stk. 1.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 17, stk. 3, 5 og 6, artikel 18, stk. 4, artikel 27, stk. 3, artikel 31, artikel 33, stk. 2, artikel 36, stk. 4, artikel 39, stk. 2, artikel 54, stk. 2, artikel 83, stk. 1 og 3, og artikel 85, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 9. oktober 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 6, stk. 4, artikel 17, stk. 3, 5 og 6, artikel 18, stk. 4, artikel 27, stk. 3, artikel 31, artikel 33, stk. 2, artikel 36, stk. 4, artikel 39, stk. 2, artikel 54, stk. 2, artikel 83, stk. 1 og 3, og artikel 85, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 4, artikel 17, stk. 3, 5 eller 6, artikel 18, stk. 4, artikel 27, stk. 3, artikel 31, artikel 33, stk. 2, artikel 36, stk. 4, artikel 39, stk. 2, artikel 54, stk. 2, artikel 83, stk. 1 eller 3, eller artikel 85, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

1.   eu-LISA sikrer, at der er etableret procedurer til at følge udviklingen af ETIAS-informationssystemet i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og følge ETIAS' funktion i lyset af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.

2.   Senest den 10. april 2019 og derefter hver sjette måned under udviklingsfasen af ETIAS-informationssystemet forelægger eu-LISA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status for udviklingen af det centrale ETIAS-system, de nationale ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale ETIAS-system og de nationale ensartede grænseflader. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de afholdte omkostninger og oplysninger om eventuelle risici, der måtte have indvirkning på systemets samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 85.

Senest den 10. april 2019 og derefter hver sjette måned under udviklingsfasen af ETIAS-informationssystemet forelægger Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status over forberedelsen af gennemførelsen af denne forordning, herunder detaljerede oplysninger om de afholdte udgifter og oplysninger om eventuelle risici, der kan have indvirkning på systemets samlede omkostninger, som skal afholdes over Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 85.

Når systemet er færdigudviklet, forelægger eu-LISA en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og omkostninger, er blevet opfyldt, og angiver grundene til eventuelle afvigelser.

3.   Med henblik på den tekniske vedligeholdelse har eu-LISA adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende databehandlingen i ETIAS-informationssystemet.

4.   To år efter idriftsættelsen af ETIAS og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om den tekniske funktion af ETIAS-informationssystemet, herunder dets sikkerhed, og statistiske oplysninger vedrørende ETIAS-overvågningslisten efter vurderingsproceduren i artikel 35, stk. 5 og 6.

5.   Tre år efter idriftsættelsen af ETIAS og derefter hvert fjerde år evaluerer Kommissionen ETIAS og fremsætter alle nødvendige henstillinger til Europa-Parlamentet og Rådet. Evalueringen omfatter:

Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

6.   Medlemsstaterne og Europol sender eu-LISA, den centrale ETIAS-enhed og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 5 nævnte rapporter. Disse oplysninger må ikke være til skade for arbejdsmetoder eller omfatte oplysninger, som afslører de udpegede myndigheders kilder, medarbejdere eller efterforskninger.

7.   eu-LISA og den centrale ETIAS-enhed sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.

8.   Under overholdelse af bestemmelserne i national ret om offentliggørelse af følsomme oplysninger udarbejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om nyttevirkningen af adgangen til de oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system til retshåndhævelsesformål, som skal omfatte oplysninger og statistikker om følgende:

Der stilles en teknisk løsning til rådighed for medlemsstaterne for at lette indsamling af disse oplysninger i henhold til kapitel X med henblik på at generere de statistikker, der er omhandlet i dette stykke. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter specifikationerne for de tekniske løsninger. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 90, stk. 2.