10.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/13

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«), der blev indledt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 172/2008 (2), indførte Rådet en endelig antidumpingtold mod import af ferrosilicium (»FeSi«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland (»de endelige antidumpingforanstaltninger«).

(2)

Foranstaltningerne havde form af en værditold på 31,2 % på import fra Kina, med undtagelse af Erdos Xijin Kuangye Co. (15,6 %) og Lanzhou Good Land Ferroalloy Factory Co., (29,0 %), 18,0 % på import fra Egypten, med undtagelse af The Egyptian Ferroalloys Co. (15,4 %), 33,9 % på import fra Kasakhstan, 5,4 % på import fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og 22,7 % på import fra Rusland, med undtagelse af Bratsk Ferroalloy Plant (17,8 %).

(3)

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1297/2009 (3) ophævede den ved forordning (EF) nr. 172/2008 indførte antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

(4)

Den 30. november 2009 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»interimsundersøgelsen«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, der var blevet indgivet af en eksporterende producent fra Rusland, Joint Stock Company Chelyabinsk Electrometallurgical Integrated Plant og den dermed forretningsmæssigt forbundne virksomhed Joint Stock Company Kuznetsk Ferroalloy Works (begge i det følgende benævnt »den russiske gruppe«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 60/2012 (4) afsluttede Rådet interimsundersøgelsen på grund af manglende beviser af varig karakter efter ændrede omstændigheder. Især påviste den russiske gruppe ikke, at gruppens prispolitik var af varig karakter. Derfor blev den dumpingmargen, der var blevet fastsat for den russiske gruppe i den oprindelige undersøgelse, ikke ændret. Det tilsagn, som den russiske gruppe havde afgivet, blev afvist af samme grund.

(5)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 28. november 2012 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af Euroalliages (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den totale EU-produktion af FeSi.

(6)

Anmodningen vedrørte de følgende to lande: Kina og Rusland.

(7)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 28. februar 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(9)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til 31. december 2012 (»den betragtede periode«).

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina og Rusland, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene om indledningen af udløbsundersøgelsen. De interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(11)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(12)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Da kun én eksporterende producent i Kina indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig villig til at samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver af eksporterende producenter i Kina. Efter at have modtaget spørgeskemaet besluttede den eksporterende producent sig for ikke at samarbejde yderligere. Det fastslås derfor, at der ikke var nogen eksporterende producenter i Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(14)

For så vidt angår Rusland blev alle kendte russiske producenter opfordret til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, nemlig Bratsk Ferroalloy Plant, Serov Ferroalloy Plant, NLMK og den russiske gruppe. Kun én russisk gruppe samarbejdede med Kommissionen i den nuværende fornyede undersøgelse.

(15)

Kommissionen modtog ingen svar fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Det fastslås derfor, at der ikke var nogen forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(16)

Kommissionen modtog svar fra seks ud af syv kendte EU-producenter af FeSi. I betragtning af det relativt begrænsede antal EU-producenter blev det besluttet ikke at anvende stikprøver i den fornyede undersøgelse.

(17)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Den pågældende vare er ferrosilicium, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90 med oprindelse i Kina og Rusland.

(19)

Ferrosilicium fremstilles ved reduktion af kvarts med kulholdige produkter i en elektrisk lysbueovn. Denne proces er energiintensiv. Ferrosilicium sælges i form af klumper, granulater eller pulver og findes i forskellige kvaliteter alt efter siliciumindhold og indhold af urenheder (f.eks. aluminium). FeSi med et siliciumindhold på mindst 70 % anses for at være et produkt med en høj renhedsgrad. FeSi med et siliciumindhold på mere end 55 % og mindre end 70 % er et produkt med en medium renhedsgrad, og FeSi med et siliciumindhold på mindre end 55 % er et produkt med en lav renhedsgrad. Den pågældende vare anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som deoxideringsmiddel og legeringskomponent.

(20)

Det konkluderedes, at det FeSi, som EU-erhvervsgrenen fremstillede og solgte i Unionen, og det FeSi, som der blev fremstillet og solgt i Rusland og i Norge (»referencelandet«), da Kina er et land uden markedsøkonomi og ikke er blevet undersøgt i denne undersøgelse, havde stort set have samme fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesmuligheder som det FeSi, der blev fremstillet i Kina og Rusland, og som blev solgt til eksport til Unionen. De anses derfor for at være identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra de to pågældende lande.

(22)

Som nævnt i betragtning 13 var der ingen kinesiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Da de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede, er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18.

(23)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet ud fra den fornyede undersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger) og andre offentligt tilgængelige oplysninger.

(24)

Det manglende samarbejde havde indflydelse på sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen på forskellige varetyper. Som det forklares i betragtning 30, blev det i medfør af grundforordningens artikel 18 anset for hensigtsmæssigt at fastsætte både den normale værdi og eksportprisen på et globalt grundlag, nemlig på basis af én enkelt vare.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, blev der hver gang det konkluderedes, at omstændighederne ikke havde ændret sig, anvendt den samme metode som den, der blev anvendt til at konstatere dumping i den oprindelige undersøgelse.

(26)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til sit forslag om at anvende Norge som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Norge blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. Da der ikke blev fremsat bemærkninger hertil fra nogen parter, konkluderedes det, at Norge igen skulle vælges som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om de norske samarbejdsvillige producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med det samlede eksportsalg fra Kina til Unionen, dvs. om den samlede mængde af et sådan salg på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. På dette grundlag blev det konkluderet, at salget på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt.

(28)

Det blev også undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i NUP var rentabel.

(29)

Den normale værdi blev således baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af det rentable salg på hjemmemarkedet i NUP.

(30)

Som nævnt i betragtning 24 samarbejdede kinesiske eksporterende producenter ikke i forbindelse med undersøgelsen. Eksportprisen blev derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(31)

Først blev mængden og importpriserne for de tre KN-koder, der er opført i betragtning 18, hentet fra Eurostats importdatabase, nemlig ud fra forskel i kvaliteten. Da det blev anset for hensigtsmæssigt at fastsætte eksportprisen på et gennemsnitligt grundlag, blev oplysningerne for KN-kode 7202 29 10 og 7202229210290 tilpasset siliciumindholdet i KN-kode 7202 21 00. Denne metode var blevet foreslået i anmodningen om en fornyet undersøgelse for at fastsætte den samlede importmængde på basis af kvalitet FeSi75. Mængden og importprisen på disse tre KN-koder blev lagt sammen og vejet for at afspejle én gennemsnitsværdi.

(32)

Endelig blev denne gennemsnitlige importpris på cif-basis justeret ved at trække især transportomkostningerne fra for at komme frem til værdien ab fabrik. Salgsprisen blev således beregnet på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i henhold til Eurostats importstatistikker, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(33)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der også taget hensyn til forskelle, som berører sammenligneligheden af priser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev især foretaget justeringer for at afspejle skat ved toldeksport på grundlag af de oplysninger, der blev meddelt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, pga. de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje.

(34)

På baggrund af ovenstående konkluderedes dumpingmargen at udgøre 165 %, udtrykt som en procentdel af prisen frit Unionens grænse, ufortoldet.

(35)

Det bemærkes dog, at den samlede importmængde af den pågældende vare til Unionen er faldet kraftigt, efter de oprindelige foranstaltningerne er blevet indført, og at den ovennævnte dumpingmargen er blevet fastsat på grundlag af en begrænset importmængde (nemlig mindre end 2 500 ton i NUP).

(36)

Med henblik på en fuldstændig analyse blev kinesiske eksporterende producenters prispolitik på de tre vigtigste ikke EU-markeder, nemlig Japan, Sydkorea og Amerikas Forenede Stater (»USA«) også undersøgt.

(37)

Til det formål blev de kinesiske eksporttal anvendt til at fastsætte prisen på kinesisk eksport til Japan, Sydkorea og USA. Sammenligningen med den normale værdi, der blev fastsat ovenfor, viste også, at der forekom dumping, der afhængigt af det pågældende bestemmelsesland ligger på mellem 86 % og 92 %.

(38)

Kina er langt den største producent af FeSi. Produktionskapaciteten blev vurderet til at udgøre 10-11 mio. ton om året i NUP. Kinas industri udnyttede således omkring 50 % af sin produktionskapacitet. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er en uudnyttet kapacitet på ca. 5,5 mio. ton om året, hvilket udgør næsten syv gange det samlede EU-forbrug. På trods af denne aktuelle overkapacitet og på baggrund af de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, synes kapaciteten i Kina fortsat at blive større, idet der på nuværende tidspunkt bygges større og mere effektive ovne.

(39)

Der er ingen beviser for, at forbruget på det kinesiske hjemmemarked eller tredjelandsmarkeder vil stige betydeligt og dermed vil kunne absorbere den øgede produktion, der ville opstå, hvis de kinesiske producenters uudnyttede kapacitet blev anvendt.

(40)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i februar 2008 faldt importen fra Kina støt og blev marginal, idet den repræsenterede mindre end 1 % af EU-forbruget i NUP. Efter at importen toppede med 330 400 ton i 2007, faldt den til mindre end 2 500 ton i 2012. Set ud fra de observerede priser er EU-markedet for FeSi fortsat tiltrækkende for kinesisk eksport.

(41)

Som nævnt ovenfor er der en betydelig produktionsmæssig overkapacitet i Kina, hvilket tyder på, at der er et stærkt incitament til at finde alternative markeder, som kan absorbere denne overskydende produktionskapacitet. Grundet en række eksportrestriktioner, som den kinesiske regering har indført (nemlig 25 % eksportafgift, 17 % ikke-refusionsberettiget moms og eksporttilladelser), er den samlede kinesiske eksport dog faldet til kun 0,4 mio. ton i 2009, efter at den toppede i 2007 med 1,5 mio. ton. Ikke desto mindre blev der fra 2010 observeret et opsving i den samlede eksport, og eksportmængden steg til 0,8 mio. ton og blev vurderet til 0,7 mio. ton i 2013. De nyeste tal viser et stabilt eksportniveau, hvis mængde er større end det samlede EU-forbrug.

(42)

På trods af eksportrestriktionerne eksporterede kinesiske producenter en betydelig mængde FeSi til markeder i hele verden, der ikke var underlagt importrestriktioner (nemlig Japan, Sydkorea og USA).

(43)

Ved første øjekast kunne det asiatiske marked være et alternativ, der kunne absorbere en del af den overskydende produktion i Kina. Ifølge ansøgerens oplysninger kan den seneste udvikling på det asiatiske marked dog muligvis gøre dette mindre interessant for kinesiske eksportører.

(44)

Det asiatiske marked vil ganske rigtig blive alvorligt påvirket, når to nye ferrosilicium-fabrikker i Malaysia (Pertama Ferroalloys og Sarawak Ferroalloys plants) påbegynder deres produktion. Det skønnes, at den årlige produktion af ferrosilicium i Malaysia vil stige med 420 000 ton fra 2014, og at den vil blive solgt til nabolande i Sydøstasien, især Japan, der efterspørger 600 000 ton ferrosilicium om året. Produktionen fra de malaysiske produktionsanlæg vil få negative konsekvenser for Kinas eksport til Sydøstasien. Derudover har japanske stålproducenter og sydkoreanske stålværker allerede indgået aftaler om køb af betydelige mængder af ferrosilicium om året fra de nye producenter i Malaysia, hvilket gør det sværere for den kinesiske eksport at komme ind på markedet.

(45)

I bemærkningerne til fremlæggelsen af oplysninger, påstod den eksporterende producent, at den malaysiske produktion var overvurderet. Efter at have verificeret denne kommentar, blev den malaysiske produktion derfor justeret til omkring 370 000 ton.

(46)

Den ekstra produktion i Malaysia forventes derfor at øge konkurrencen på det allerede mættede marked, hvor Kina og Rusland i dag har en betydelig markedsandel.

(47)

Den kinesiske regerings eksportrestriktioner, som er omhandlet i betragtning 41, var den primære grund til, at de kinesiske varer i mindre grad var til stede på EU-markedet i NUP.

(48)

Pga. priserne på EU-markedet vil det for kinesiske producenter være et tiltrækkende marked til at absorbere den overskydende kapacitet. Den gennemsnitlige pris på EU-markedet i 2012 var rent faktisk mindst lige så høj som de kinesiske producenters eksportpriser til deres vigtigste bestemmelseslande (Japan, Sydkorea og USA), hvilket understreger EU-markedets tiltrækningskraft, når salget til andre markeder bliver for problematisk.

(49)

Det kan derfor konkluderes, at det europæiske marked, som et af de største markeder i verden, fortsat er tiltrækkende for kinesiske producenter.

(50)

Den overskydende uudnyttede kapacitet i Kina og det relativt attraktive prisniveau på EU-markedet fører til den konklusion, at der er risiko for, at den kinesiske eksport af den pågældende vare vil stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(51)

I betragtning af den nuværende og potentielle uudnyttede kapacitet i Kina og den kendsgerning, at EU-markedet er et af de største markeder i verden, og det forventede pres på kinesisk eksport i Sydøstasien, kan det konkluderes, at de kinesiske eksportører sandsynligvis vil øge deres eksport til Unionen til dumpingpriser yderligere, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(52)

Som nævnt i betragtning 14 var der kun én producent, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det blev dog konkluderet, at den russiske gruppe repræsenterede en betydelig andel af den totale produktion i Rusland, dvs. omkring 78 % af Ruslands totale produktion af FeSi, og det meste af FeSi-importen med oprindelse i Rusland. Derfor blev det besluttet at anvende oplysningerne fra den russiske gruppe samt oplysningerne fra andre kilder, som f.eks. anmodningen om den fornyede undersøgelse og foreliggende handelsstatistikker over importen (fra Eurostat), til at vurdere sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping.

(53)

I forbindelse med beregningen af dumpingmargenen anses virksomhederne JSC CHEMK og JSC KF, der er del af den russiske gruppe, for at være indbyrdes afhængige, jf. artikel 143 i toldkodeksen (7), ligesom det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse. Derfor blev der beregnet én enkelt dumpingmargen for hele gruppen ved hjælp af den følgende metode. Dumpingmængden blev beregnet for hver enkel eksporterende producent, før der blev fastsat en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for gruppen som helhed. Det bør bemærkes, at denne metode var anderledes end den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, hvor dumping blev beregnet ved at lægge alle produktions- og salgsoplysninger fra de producerende enheder sammen. Den anderledes metode blev anvendt i den afsluttede interimsundersøgelse. De ændrede omstændigheder, som begrunder denne ændring i metode, skyldes en omlægning af gruppens koncernstruktur, hvilket gjorde det muligt at identificere den enkelte producent inden for gruppen for så vidt angår salg og produktion.

(54)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev det først undersøgt, om samarbejdsvillige eksporterende producenters samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder var repræsentativt sammenlignet med deres samlede eksportsalg til Unionen, dvs. om den samlede mængde af sådanne salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen.

(55)

Det blev ligeledes undersøgt, om salget på hjemmemarkedet var tilstrækkelig repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Undersøgelsen omfattede varetyper, som en eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, og som konkluderedes at kunne sammenlignes direkte med en varetype, der sælges til eksport til Unionen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende varetype, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.

(56)

Det blev også undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af varetyper kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Herved blev andelen af rentable salg på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i NUP fastsat for hver eksporteret type af den pågældende vare.

(57)

For de varetyper, hvor mere end 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af varetypen lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi pr. varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske priser på hjemmemarkedet for det samlede salg af den pågældende type, uanset om salget var rentabelt eller ej.

(58)

I de tilfælde hvor mængden af rentable salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg på hjemmemarkedet for denne varetype i NUP.

(59)

I de tilfælde hvor der ikke solgtes en bestemt varetype på hjemmemarkedet, og hvor der for bestemte varetyper ikke solgtes tilstrækkeligt på hjemmemarkedet, blev den normale værdi fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(60)

I forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, baseres salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste på de faktiske oplysninger om produktion og salg i normal handel af samme vare for så vidt angår den eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, eller på de foreliggende faktiske oplysninger.

(61)

I NUP foretog den russiske gruppe eksportsalg til Unionen via RFAI, gruppens forretningsmæssigt forbundne virksomhed (den forretningsmæssigt forbundne importør), der varetog alle importfunktioner i forbindelse med de varer, der overgik til fri omsætning i Unionen, dvs. de funktioner, som en forretningsmæssigt forbundet importør udfører.

(62)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, blev eksportprisen beregnet på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber, behørigt justeret for alle de omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, samt en rimelig margen til dækning af SA&G samt fortjeneste. Til dette formål blev den faktiske andel af SA&G anvendt, og da der ikke forelå nye oplysninger fra uafhængige importører om forventet fortjeneste, blev der anvendt samme fortjenstmargen som i den oprindelige undersøgelse, dvs. 6 %.

(63)

Den russiske gruppe påstod, at RFAI burde betragtes som del af den samme økonomiske enhed, da begge kontrolleres og administreres af de samme personer, og da virksomhederne agerer som en enkelt økonomisk enhed. I forbindelse med fastsættelsen af eksportpriserne burde SA&G og RFAI's fortjeneste derfor ikke trækkes fra.

(64)

Om den forretningsmæssige forbindelse mellem den russiske gruppe og RFAI var i form af den samme økonomiske enhed eller ikke, er ikke relevant i forbindelse med en justering med henblik på at fastsætte en eksportpris, jf. artikel 2, stk. 9.

(65)

Da eksportsalget fra den russiske gruppe foregik via en forretningsmæssigt forbundet virksomhed (RFAI) skulle eksportpriserne derfor justeres ved at fratrække en rimelig margen til dækning af SA&G samt fortjeneste som udtrykkeligt fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9. Påstanden må derfor afvises.

(66)

Den eksporterende producent gentog den påstand, at der var tale om samme økonomiske enhed, og at dette forhold udelukkede justeringerne for SA&G samt fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Den hævdede også, at selv hvis justeringerne var berettigede, burde den beregnede eksportpris kun omfatte omkostninger forbundet med RFAI's import og udelukke alle SA&G, der var forbundet med eksport fra den samme økonomiske enhed. Til slut erklærede den, at den var uenig med konklusionen om, at der i denne sag ikke er tale om samme økonomiske enhed.

(67)

Om der er tale om samme økonomiske enhed er ikke relevant i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Så længe betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 1 og 9, er opfyldt, er graden af kontrol eller integration ikke relevant for vurderingen af justeringernes lovlighed i medfør af artikel 2, stk. 9 (8). I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, skal Kommissionen i visse situationer fastsætte en eksportpris og justere denne beregnede eksportpris for en række parametre, herunder hvis parterne »synes at være forretningsmæssigt forbundne«. Ordlyden af grundforordningens artikel 2, stk. 9, er tydelig i den henseende, at der »skal foretages justeringer« (understregningen er foretaget af Kommissionen). Kommissionen verificerede, at RFAI varetog alle de funktioner, der normalt varetages af en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Det er korrekt, at RFAI er tæt involveret i gruppens internationale aktiviteter (kundeservice, logistik og tidsplan for leverancer, indkøb af investeringsgoder og indkøb vigtige råvarer osv.). Dermed er den fornødne betingelse for en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, opfyldt, hvilket berettiger de justeringer, der er foretaget. Det konkluderes derfor, at justeringerne blev foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(68)

Den eksporterende producent gjorde gældende, at det fremgår af dommen i sagen Nikopolsky/Interpipe (9), at hvis eksportøren og den forretningsmæssigt forbundne forhandler udgør samme økonomiske enhed, er det ikke tilladt at justere eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9. Denne påstand er ubegrundet. Det er korrekt, at denne dom vedrører en justering, der er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10, nr. i) for nominale provisioner, som en forhandler har modtaget, hvis funktioner ligner dem, som en agent, der arbejder på provisionsbasis, har. Denne retspraksis er derfor irrelevant i denne sag, hvor den schweiziske virksomhed RFAI varetager alle de funktioner, som en forretningsmæssigt forbundet importør normalt varetager. Om der er tale om samme økonomiske enhed har ikke samme indflydelse på justeringerne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, som de påkrævede justeringer i artikel 2, stk. 9, i samme forordning. Endvidere er der ikke noget skøn for, hvorvidt der kan gøres krav på en justering for en rimelig margen til dækning af SA&G. En sådan justering skal foretages i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, når parterne er forretningsmæssigt forbundne.

(69)

For så vidt angår justeringens omfang, kan påstanden vedrørende delvise fradrag for SA&G ikke accepteres, hvis den eksporterende producent ikke fremlægger relevant dokumentation. Justeringerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, er naturlige i forbindelse med fastsættelsen af en eksportpris i de mest almindelige aspekter omkring en forretningsmæssig forbindelse. Hvis de globale SA&G samt fortjeneste kun skulle justeres delvist, ville en sådan ændring skulle baseres på den af den eksporterende producent fremlagte dokumentation af omkostningerne, især på om disse omkostninger er særlige udgifter, der påløber i perioden mellem importen og det efterfølgende videresalg i forbindelse med en hvilken som helst aktivitet, der ikke er direkte forbundet med importen af den pågældende vare.

(70)

Den russiske gruppe hævdede også, at eksportpriserne burde beregnes uden fradrag betalt for antidumpingtolden, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 10, eftersom tolden afspejles korrekt i videresalgspriserne og de efterfølgende salgspriser i Unionen.

(71)

Undersøgelsen har især vist, at, for så vidt angår 99 % af de indberettede transaktioner, afspejlede videresalgspriserne af den pågældende vare i Unionen ikke den told, der var blevet betalt. Det kan således konkluderes, at antidumpingtolden ikke var behørigt afspejlet i den russiske gruppes videresalgspriser. Som et resultat heraf kunne den russiske gruppes påstand ikke accepteres, og antidumpingtolden blev i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 9, trukket fra ved beregningen af eksportpriserne.

(72)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prisernes sammenlignelighed.

(73)

Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, terminal-, håndterings- og kreditomkostninger og provisioner, når dette var relevant og berettiget, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(74)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for hver enkelt varetype ab fabrik for hver samarbejdsvillig eksporterende producent, der er del af den russiske gruppe.

(75)

Den pågældende eksporterende producent fremsatte en række påstande vedrørende beregningen af dumpingmargenen.

(76)

For det første blev tillægget af en fortjenstmargen på 5 % til den reviderede salgspris anfægtet i forbindelse med justeringen for kvartsitomkostningerne, som én af gruppens producerende virksomheder havde købt af den anden af gruppens producerende virksomheder. Argumentet var, at begge virksomheder er medlemmer af den samme økonomiske enhed.

(77)

Selv om argumentet om samme økonomiske enhed er irrelevant i forbindelse med justeringen for kvartsitomkostninger, erkendes det, at transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter kan afregnes uden en fortjeneste. Ved et manglende salg af kvartsit til eksterne parter ville en fortjeneste heller ikke kunne påvises. Derfor blev avancetillægget til den justerede kvartsitomkostning udeladt, og dumpingaspektet revideret i overensstemmelse hermed.

(78)

Den anden påstand vedrørte Kommissionens anvendelse af henstillingerne fra WTO's tvistbilæggelsesinstans i tvisten med Norge i en sag om laks. I denne sag blev det henstillet, at når salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype ikke var repræsentativt, skulle SA&G samt fortjenesten ved disse transaktioner alligevel anvendes ved beregningen af den normale værdi. Den eksporterende producent påstod ligeledes, at anvendelsen af den nye metode i en udløbsundersøgelse ikke var tilladt, da der ikke var nogen betydelig ændring af omstændigheder, der berettigede dette.

(79)

Panelets metode i sagen om laks forklarede Kommissionen i en høring til de eksporterende producenter, der fortsat så panelets henstilling som en overtrædelse af grundforordningens artikel 2, stk. 4 og 6. Det er dog Kommissionens pligt at gennemføre sådanne afgørelser inden for rammerne af sine forpligtelser over for WTO. En sådan metode har indflydelse på alle sager og ikke kun på undersøgelser, der er blevet indledt i henhold til grundforordningens artikel 5.

(80)

På baggrund af en tredje påstand korrigerede Kommissionen de tilfælde, hvor omkostningerne fra én af gruppens eksporterende producenter blev sammenlignet med visse salg fra andre eksporterende producenter.

(81)

Kommissionen bekræfter derudover, at omsætningen blev justeret for de samme justeringer som produktionsomkostningerne, f.eks. for transportomkostninger og forsikrings- og håndteringsomkostninger, med henblik på at fastlægge rentabilitetstesten samt for emballeringsomkostninger med henblik på at fastsætte dumpingmargenerne.

(82)

I den fjerde påstand mente den eksporterende producent, at den gældende antidumpingtold med urette var blevet fratrukket eksportprisen. For at bevise denne påstand anførtes det, at eksportpriserne var mere end 100 % højere i den fornyede undersøgelsesperiode end i den oprindelige undersøgelsesperiode, hvilket angiveligt beviser, at antidumpingtolden var medtaget i eksportpriserne. Derudover burde en vis importtold og antidumpingtold have været trukket fra, da de angiveligt var forudbetalte og vedrørte en fremtidig periode. Endelig burde Kommissionen heller ikke have taget hensyn til omkostninger til et kontor i Japan eller til schweiziske føderale og kantonale indkomstskatter.

(83)

De beviser, som den eksporterende producent fremlagde, er i denne sag og for så vidt angår denne vare ikke afgørende, når det skal bevises, at antidumpingtolden var behørigt afspejlet i eksportprisen. Både videresalgspriserne og produktionsomkostningerne er steget kraftigt siden den oprindelige undersøgelse. Derfor kan stigningen i eksportpriserne ikke udelukkende tilskrives den påståede afspejling af tolden. For at vise, at de fremlagte beviser ikke var afgørende, sammenlignede Kommissionen eksportpriserne med priserne på varerne, herunder på antidumpingtolden, i den fornyede undersøgelsesperiode, og resultatet viste, at eksportprisen på 99 % af eksporttransaktionerne ikke var høj nok til at dække antidumpingtolden. Endelig, selv hvis tolden ikke fratrækkes, vil dette ikke være nok til at udelukke konklusionen om betydelig dumping, og det vil heller ikke have nogen indflydelse på konklusionen om sandsynligheden for fortsat dumping. Derfor vil det ikke have nogen indvirkning på resultatet af den nuværende udløbsundersøgelse.

(84)

Kommissionen bemærkede, at det ikke er muligt at forudbetale importtold og antidumpingtold, og at en sådan told opkræves ved import. Derudover anvendte gruppen et toldlager, hvilket betyder, at tolden kun skulle betales, når import og salg rent faktisk fandt sted. Endvidere blev det på baggrund af en sammenligning af råbalancen af 31. december 2012 og de reviderede regnskaber klart fastslået, at revisorerne omklassificerede den påståede forudbetalte antidumpingtold til en faktisk betalt antidumpingtold som en omkostning i resultatopgørelsen.

(85)

Omkostningerne til kontoret i Japan vedrørte ikke den pågældende vare og havde derfor ingen indflydelse på Kommissionens beregning. Påstanden blev derfor afvist. Endelig kunne de nævnte schweiziske skatter kun udelukkes, hvis de relaterede til selskabsskat, hvilket på baggrund af svaret på fremlæggelsen af oplysninger synes at være tilfældet. Dumpingberegningen blev derfor justeret i overensstemmelse hermed.

(86)

Den justerede rente på lån fra en koncern på De Britiske Jomfruøer til en anden koncern reviderede Kommissionen som svar på påstanden om, at sådanne lån kan forrentes under markedsvilkår og i korthed kun ville give mening, hvis renten på lånet er mindre, end den man kan få i en bank. Kommissionen bekræfter tillige, at fortjenstmargenen for RFAI blev anvendt for nettofakturaværdien i virksomhedens regnskabsvaluta og ikke på cif-basis, hvortil der var tilføjet visse omkostninger.

(87)

I betragtning af ovenstående overvejelser og ved revision af beregningen, der er baseret på accepten af påstanden om det interne salg af kvartsit, interne lån og de schweiziske føderale og kantonale indkomstskatter, blev dumpingmargenen revideret og konkluderet til at udgøre 43 %, udtrykt som en procentdel af prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(88)

Der mindes om, at interimsundersøgelsen, der er omhandlet i betragtning 4, konkluderede, at den russiske gruppe importerede varer til dumpingpriser i perioden oktober 2009 til september 2010.

(89)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fornyet dumping også undersøgt.

(90)

Rusland er verdens andenstørste producent af FeSi. Ifølge markedsanalysevirksomheden Metal Expert udgør Ruslands produktionskapacitet af FeSi omkring 900 000 ton. Dette indbefatter produktion i ovne, der både kan fremstille FeSi og andre slags ferrolegeringer. To producenter (JSC CHEMK og Serov Ferroalloy Plant) råder over produktionsanlæg, hvormed de inden for kort tid faktisk kan skifte mellem produktionen af FeSi og andre slags ferrolegeringer. Det udstyr, der tilhører de andre russiske producenter (dvs. Bratsk Ferroalloy Plant, NLMK og JSC KF), kan dog kun producere FeSi.

(91)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent, at der var blevet set bort fra dennes oplysninger i beregningen af Ruslands produktionskapacitet. Som nævnt i betragtning 52 var de oplysninger, som den russiske gruppe havde fremlagt, den vigtigste informationskilde. Rapporten fra Metal Expert blev anvendt til at fastsætte andre russiske producenters produktionskapaciteter. Påstanden afvises derfor.

(92)

Derudover påstod den eksporterende producent, at produktionen fra JSC CHEMK var blevet fejlvurderet, da det påstås at være praktisk taget umuligt at skifte fra én produktion af ferrolegering til en anden uden betydelige ekstraomkostninger og forsinkelser. Det bevismateriale, der blev fundet ved kontrolbesøget hos JSC CHEMK, viste dog, at JSC CHEMK's ovne kan skifte fra en ferrolegering til en anden uden de oven for nævnte forsinkelser. Påstanden afvises derfor.

(93)

Den faktiske produktion i NUP blev vurderet til at udgøre omkring 633 000 ton (grundlag FeSi75) med en uudnyttet kapacitet på op til 267 000 ton. Ved anvendelsen af en forsigtig tilgang og under hensyntagen til den produktionskapacitet, der anvendes ved fremstillingen af andre ferrolegeringer, udgør den uudnyttede kapacitet af FeSi mindst 120 000 ton.

(94)

Den russiske gruppe hævdede, at vurderingen af den uudnyttede kapacitet i Rusland ikke var fastsat korrekt, eftersom Kommissionen ikke tog hensyn til, at den russiske gruppe udnyttede 95-100 % af sin produktionskapacitet. Som nævnt i betragtningen ovenfor blev der dog også anvendt en forsigtig tilgang, idet der blev taget hensyn til den faktiske uudnyttede kapacitet. Påstanden afvises derfor.

(95)

Ifølge rapporten fra Metal Expert forklares den store uudnyttede kapacitet med et betydeligt fald i efterspørgslen på hjemmemarkedet på 50 % mellem 2002 og 2009, der efterfølgende var stabil frem til 2012. Derfor er produktionskapaciteten generelt større end efterspørgslen på hjemmemarkedet. Russiske producenter er derfor afhængige af eksporten.

(96)

På trods af de gældende foranstaltninger er EU-markedet fortsat tiltrækkende for den russiske eksport. Den importmængde, der blev observeret i NUP, viser, at den russiske import i et vist omfang har været berørt af den indførte antidumpingtold, men at den fortsat var markant tilstede i NUP.

(97)

Én part hævdede, at EU-markedet for FeSi ikke ville være tiltrækkende for en global leverandør som den russiske gruppe, og at importen samlet set falder kraftigt, hvilket også var tilfældet i 2012. Parten påstod, at denne tendens ikke ville kunne udlignes i fremtiden. En undersøgelse af de oplysninger, som er blevet indsamlet fra Eurostat og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6, viste dog, at den russiske import var relativ stabil fra 2010 til 2012.

(98)

Derudover er den russiske gruppes priser på den pågældende vare til Den Europæiske Union højere, når man sammenligner eksportpriserne til Unionen med priserne for FeSi på tredjelandsmarkeder, afhængigt af bestemmelseslandet.

(99)

Derfor må påstanden om, at EU-markedet ikke er tiltrækkende for russiske producenter, afvises.

(100)

Én part påstod, at det russiske marked er ved at blive mere tiltrækkende som følge af flere nye projekter, som f.eks. De Olympiske Vinterlege i 2014, der bør fremme efterspørgslen på stål på hjemmemarkedet, hvorved forbruget af FeSi på hjemmemarkedet bør stige. Der gøres dog opmærksom på, at denne part ikke fremlagde nogen relevante oplysninger eller vurderinger vedrørende disse projekters indflydelse på forbruget af FeSi på hjemmemarkedet. Hvis en sådan situation ikke desto mindre skulle opstå, ville virkningerne heraf allerede have været synlige i 2012 og 2013. Ifølge de foreliggende oplysninger forblev forbruget på hjemmemarkedet imidlertid stabilt. Endelig ville virkningerne af disse projekter under alle omstændigheder være begrænsede eller midlertidige. Derfor ses der bort fra dette argument. Én part påstod, at den overskydende kapacitet i Rusland hovedsageligt absorberes af eksport til markeder i Asien og USA. I NUP eksporterede russiske producenter rigtig nok mere end 73 % af deres produktion til hele verden. Som dog nævnt i betragtning 93 er der på grund af et faldende forbrug på hjemmemarkedet stadigvæk en vigtig produktionsmæssig overkapacitet i Rusland, der tyder på, at der er et stærkt behov for at finde alternative markeder, som skal kompensere for tabet i salget på hjemmemarkedet, og som skal absorbere den overskydende produktionskapacitet.

(101)

Som nævnt i betragtning 44 vil konkurrencen på de asiatiske markeder stige som følge af de nye anlæg, som bygges i Malaysia, og som påbegynder produktionen af omkring 420 000 ton i 2014. Denne situation vil besværliggøre den russiske eksport til det asiatiske marked.

(102)

Som forklaret i betragtning 45 er produktionen i Malaysia blevet revideret til 370 000 ton.

(103)

I USA, et af landets største eksportmarkeder, er russiske eksportører i forvejen genstand for en antidumpingundersøgelse, der er blevet indledt som følge af en påstand om betydelige dumpingmargener.

(104)

Det må derfor konkluderes, at russiske eksporterende producenter er stærkt afhængige af eksport til tredjelandsmarkeder, hvor der vil være mere konkurrence. Dette vil gøre EU-markedet endnu mere tiltrækkende for de eksporterende producenter i Rusland.

(105)

På baggrund af ovenstående resultater kan det konkluderes, at importen fra Rusland stadig finder sted til dumpingpriser, og at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping. I betragtning af den nuværende og potentielle fremtidige uudnyttede kapacitet i Rusland, det faktum at EU-markedet er et af de største markeder i verden, og den forventede kapacitetsforøgelse i Sydøstasien, kan det konkluderes, at de russiske eksportører sandsynligvis øger deres eksport til Unionen til dumpingpriser yderligere, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe.

(106)

Set i lyset af ovenstående betragtninger konkluderes det, at der er en betydelig og reel risiko for fortsat dumping med hensyn til FeSi med oprindelse i Kina og Rusland, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(107)

I NUP blev samme vare fremstillet af syv kendte EU-producenter. De udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og betegnes herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(108)

Som anført i betragtning 16 indgav seks EU-producenter de ønskede oplysninger. De pågældende virksomheder skønnes at repræsentere ca. 90 % af den samlede EU-produktion, og deres situation anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(109)

EU-forbruget blev fastsat på basis af EU-erhvervsgrenens salg til ikke erhvervsmæssigt forbundne og erhvervsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, et skøn af de ikke samarbejdsvillige producenter (på basis af anmodningen om en undersøgelse) og importoplysninger fra Eurostat på KN-kodeniveau.

(110)

I løbet af den betragtede periode steg EU-forbruget med 40 %. Det skal dog nævnes, at udgangsåret for den betragtede periode (2009) var et enormt dårligt år på grund af de negative følger af den økonomiske krise. På trods af den delvise genrejsning efter 2009 nåede EU-forbruget stadig ikke de niveauer, der blev registreret i den oprindelige undersøgelse, hvor det årlige forbrug lå på over 850 000 ton.

Tabel 1

Forbrug

(111)

Mængderne og markedsandelene af importen fra Kina og Rusland blev analyseret ud fra Eurostats oplysninger og de oplysninger, der var blevet indsamlet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6. Da importmængden fra Kina er meget lav, er importen fra de pågældende lande ikke blevet vurderet kumulativt.

(112)

I den betragtede periode udviklede dumpingimporten til Unionen sig for så vidt angår mængde og markedsandele som følger:

Tabel 2

Mængde og markedsandele af den pågældende import

(113)

Importmængden fra de pågældende lande faldt betydeligt med 48 % i den betragtede periode. Deres markedsandel faldt også fra 15,2 % i 2009 til 5,7 % i NUP. Denne tendens resulterede i, at den kinesiske eksport næsten forsvandt fra EU-markedet. Russiske eksporterende producenter har dog stadig en betydelig markedsandel, hvilket gør Rusland til Unionens fjerdestørste eksportør.

(114)

Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen for dumpingimporten. I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige importpris fra Kina med 38 %. I samme periode steg den gennemsnitlige importpris fra Rusland med 31 %, men den lå stadig under EU-erhvervsgrenens salgspriser.

Tabel 3

Gennemsnitspris på dumpingimporten

(115)

For at fastslå prisunderbuddet i NUP blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som de samarbejdsvillige EU-producenter solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for dumpingimport fra de samarbejdsvillige russiske producenter til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger for told.

(116)

Eftersom der ikke var nogen samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, blev prisunderbuddet for kinesisk eksport fastsat ved at sammenligne EU-producenternes vejede gennemsnitspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet ab fabrik med den ifølge Eurostat gennemsnitlige eksportpris på kinesisk eksport på cif-basis med passende justeringer for told.

(117)

Resultatet af sammenligningen viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på EU-markedet på mellem 6 % og 39 % fra Rusland og 46 % fra Kina udtrykt som en procentdel af omsætningen i NUP for de samarbejdsvillige EU-producenter.

(118)

Importmængden fra tredjelande til EU-markedet steg med 33 % i den betragtede periode og fulgte dermed den stigende tendens i forbruget. Markedsandelen for import fra tredjelande forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode og udgjorde ca. 70 % af Unionens forbrug, med en svag tilbagegang i NUP. De større ændringer blev observeret i importens geografiske struktur, idet der var en synlig stigning i importmængder og markedsandele fra Brasilien og Norge, der primært synes at have draget fordel af det stigende forbrug.

(119)

Gennemsnitspriserne for import fra tredjelande steg med 22 % i den betragtede periode, og de ligger stadig langt over prisniveauet på import fra Kina og Rusland.

(120)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(121)

Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på baggrund af indikatorer som produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelsen af den gældende dumpingmargen og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, lagerbeholdninger og personaleomkostninger.

(122)

EU-erhvervsgrenens produktion steg betydeligt i den betragtede periode. Stigningen var særlig markant mellem 2009 og 2011, hvor produktionen steg med 178 %. Bagefter var den stabil i NUP. Det skal erindres, at udgangsåret for den betragtede periode var usædvanligt, da produktionen var ualmindelig lav som følge af den økonomiske krise. På trods af en betydelig genrejsning efter 2009 nåede EU-erhvervsgrenens produktion ikke op på det niveau, den startede på i den oprindelige undersøgelse (2003), hvor der blev registreret en produktion på over 270 000 ton.

Tabel 5

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

(123)

Produktionskapaciteten forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, dog med en let stigning i NUP. I takt med at produktionen voksede betydeligt i perioden 2009-2011, udviste kapacitetsudnyttelsen en samlet vækst på 179 %. Denne tendens ændrede sig i NUP, hvor kapacitetsudnyttelsen faldt. Denne negative ændring skyldtes dog ikke, at den faktiske produktion faldt, men at selve kapaciteten steg.

Tabel 6

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(124)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (fastsat på grundlag af salg til både forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen) fulgte udviklingen i forbruget i 2009 til 2011. Derudover skyldtes den pludselige stigning i NUP, at EU-erhvervsgrenen det år solgte mere til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder end til forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Grunden hertil var, at én af EU-producenterne omlagde deres koncernstruktur.

Tabel 7

EF-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(125)

I takt med at salgsmængden på EU-markedet fulgte udviklingen i forbruget, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode forholdsvis stabil efter den første stigning i 2010, dog med en svagt stigende tendens.

Tabel 8

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(126)

Som nævnt i betragtning 111 steg EU-forbruget med 40 % mellem 2009 og NUP. EU-erhvervsgrenen formåede at drage fordel af denne vækst, idet den øgede sin salgsmængde og markedsandel i samme periode.

(127)

Den beskæftigelse i EU-erhvervsgrenen, der vedrører den pågældende vare, steg med næsten 50 % i den betragtede periode. Stigningen i antallet af ansatte blev samtidig ledsaget af en endnu større stigning i produktivitet, der blev målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat, og som udgjorde 86 % i samme periode.

Tabel 9

Beskæftigelse og produktivitet

(128)

Som anført i betragtning 37 og 87 var dumpingmargenerne for import fra de pågældende lande fortsat høj. Analysen af skadesindikatorerne viste, at EU-erhvervsgrenen er ved at rejse sig igen efter tidligere dumpingadfærd. Genrejsningen er dog sket for nylig, og på EU-markedet er der i NUP blevet observeret et vist fald inden for nogle skadesindikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast. Det bør derudover bemærkes, at den positive udvikling finder sted pga. de gældende antidumpingforanstaltninger. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil de faktiske dumpingmargener have en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(129)

De gennemsnitlige salgspriser fra de samarbejdsvillige EU-producenter til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 25 % mellem 2009 og 2011, for derefter at falde igen i NUP. Disse prisbevægelser afspejler generelt ændringer i omkostninger til råmaterialer og energi i samme periode. En lignende tendens, dvs. stigningen mellem 2009 og 2011 og faldet i NUP, kan ses i salgspriserne på import fra tredjelande, der udgør størstedelen af EU-markedet.

Tabel 10

Salgspriser og -omkostninger

(130)

I den betragtede periode blev der observeret en udvikling i EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast

(131)

De samarbejdsvillige EU-producenters rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af den relevante omsætning. I 2009 var fortjenstmargenen meget lav og for nogle EU-producenter også negativ. I takt med en stigning i forbrug og salg udviste den dog tegn på opsving i 2010. Det bør bemærkes, at fortjenstmargenen faldt i NUP, selv om salgsmængderne fra den samarbejdsvillige EU-erhvervsgren (også under hensyntagen til omlægningen af koncernstrukturen) forblev stabile. Dette vækker bekymring vedrørende den fremtidige udvikling af EU-erhvervsgrenens fortjenstmargen.

(132)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, og som blev beregnet på grundlag af transaktioner, var positiv i den betragtede periode. Denne indikator forbedrede sig dog kun i 2010. I de efterfølgende to år blev den markant forringet. Undersøgelsen viste også, at forringelsen af likviditeten især var udpræget blandt de mindre EU-producenter. Dette giver anledning til bekymring om EU-erhvervsgrenens evne til selv at kunne finansiere sine aktiviteter i den nuværende økonomiske situation.

(133)

Udviklingen i rentabilitet og likviditet i den betragtede periode havde indflydelse på de samarbejdsvillige EU-producenters evne til at investere i sine aktiviteter. Det betød, at investeringsniveauet var forholdsvis højt og stabilt i den betragtede periode. Investeringsafkastet, udtrykt som den procentuelle fortjeneste af den netto bogførte værdi af investeringerne, blev først positivt efter 2009. Ligesom udviklingen i rentabilitet og likviditet toppede denne indikator også i 2010, hvorefter den udviste et konstant fald i 2011 og 2012.

(134)

I lyset af ovenstående kan det konkluderes, at selv om de samarbejdsvillige EU-producenters finansielle resultater var solide i det meste af den betragtede periode, forværredes de mod slutningen af samme periode, især i NUP. Som det fremgår af tabel 11, faldt rentabilitet ved EU-salget betydeligt, og EU-erhvervsgrenens likviditet var lavere end værdien af investeringerne, hvilket typer på, at EU-erhvervsgrenen måtte gribe tilbage på ekstern finansiering i NUP.

(135)

Samtidig blev der udtrykt bekymring om evnen til at rejse kapital. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, kan denne faktor spille en afgørende rolle for, hvor sårbar EU-erhvervsgrenen er. Som den økonomiske situation er lige nu, ville EU-erhvervsgrenen sandsynligvis have problemer med at finde finansielle midler til at modstå tilbagevendende dumpingimport fra de pågældende lande, og den ville hurtigt blive påført alvorlig skade. Denne bekymring vedrører særligt SMV'er, der er del af EU-erhvervsgrenen.

(136)

Selv om de samarbejdsvillige EU-producenters slutlagre steg med 32 % mellem 2009 og NUP, faldt niveauet set i forhold til produktionsniveauet, og producenterne anså det ikke for ualmindeligt højt.

Tabel 12

Slutlagre

(137)

Mens antallet af ansatte hos de samarbejdsvillige EU-producenter steg med næsten 50 % i den betragtede periode, forblev lønningerne stabile i samme periode.

Tabel 13

Personaleomkostninger

(138)

Undersøgelsen viste, at importen af dumpingvarer til lave priser fra de pågældende lande på EU-markedet faldt, efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2008. Hermed kunne EU-erhvervsgrenen opnå et højt produktionsniveau, øge sin salgsmængde, markedsandele og rentabilitet samt forbedre sin overordnede finansielle situation.

(139)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. I betragtning af tilbagegangen i forbruget og forringelsen af visse finansielle indikatorer i NUP, som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, er EU-erhvervsgrenens situation dog stadig sårbar.

(140)

For at kunne vurdere sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, blev den kinesiske og russiske imports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(141)

I analysen blev der fokuseret på udviklingen i forbruget på EU-markedet, uudnyttet kapacitet, EU-markedets handelsstrømme og tiltrækningskraft og de pågældende landes prispolitik.

(142)

Unionens forbrug af den pågældende vare faldt med 10 % i NUP sammenlignet med det forrige år. Samtidig er dette et fald på mere end 25 % sammenlignet med niveauet i 2007 før krisen. Faldet i forbruget af den pågældende vare udvikler sig i kraft af tilbagegangen i Unionens stålproduktion, og produktionen forventes at gå yderligere tilbage de næste år. Dette vil være en udfordring for EU-erhvervsgrenen, der vil blive konfronteret med et stærkt konkurrencepræget miljø. Derfor kan tilstedeværelse af varer importeret til lave dumpingpriser fra Kina og Rusland ikke tolereres. Deres tilstedeværelse vil medføre et nedadgående pres på EU-markedets priser og fordreje konkurrencen, og som en konsekvens heraf vil det forvolde EU-producenterne væsentlig skade.

(143)

Det skal bemærkes, at den samlede produktionskapacitet af den pågældende vare i Kina vurderes til at udgøre 10-11 mio. ton, hvilket er mere end det globale FeSi-forbrug. Samtidig udgør den samlede kapacitetsudnyttelse omkring 50 %.

(144)

Med 0,8 mio. ton var den kinesiske eksport af FeSi globalt set forholdsvis stabil i den betragtede periode. Dette eksportniveau skyldes hovedsagelig eksportrestriktioner som beskrevet i betragtning 41. Unionen har dog ingen kontrol over disse mekanismer, og den kinesiske regering kan til enhver tid ophæve eksportrestriktionerne, hvorved EU-markedet vil være i alvorlig fare for at blive oversvømmet af eksport af den pågældende vare fra Kina.

(145)

Selv hvis eksportrestriktionerne bliver ved med at bestå, bør det understreges, at den nuværende eksportmængde fra Kina til hele verden er større end det samlede EU-forbrug.

(146)

Grundet EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i betragtning 40-49 kan det med rimelighed forventes, at mindst en del af den nuværende kinesiske eksport vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, især fordi Kina meget snart vil støde på yderligere konkurrence på sit traditionelle asiatiske marked, da der udvikles yderligere produktionskapacitet i Malaysia som forklaret i betragtning 44.

(147)

Udløbet af antidumpingtolden i kombination med større konkurrence i Asien vil helt sikkert gøre EU-markedet til et tiltrækkende mål for kinesiske eksportører. I den sammenhæng erindres det, at Kina var en af EU-markedets største eksportører, før foranstaltningerne blev indført.

(148)

Endelig bekræfter eksportprisernes nuværende niveau i Kina, størrelsen af den konstaterede dumpingmargen og det betydelige prisunderbud, at der uden antidumpingforanstaltningerne igen vil opstå en urimelig konkurrence fra den kinesiske eksport, hvilket vil forvolde EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(149)

I løbet af undersøgelsen blev det konstateret, at produktionen af den pågældende vare i Rusland i NUP udgjorde 633 000 ton, mens produktionskapaciteten vurderes til 900 000 ton. Herved opstår en uudnyttet kapacitet på 267 000 ton, hvilket i sig selv er nok til at dække en tredjedel af Unionens efterspørgsel.

(150)

For så vidt angår Ruslands eksport af den pågældende vare bør det bemærkes, at Rusland på nuværende tidspunkt eksporterer 73 % af sin produktion. Ud over Unionen hører USA, Japan og Sydkorea til Ruslands traditionelle eksportmarkeder. I betragtning af den stigende konkurrence på det asiatiske marked som beskrevet i betragtning 44, er der tydelige indikatorer for, at de fleste af disse handelsstrømme vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne virkning kunne blive yderligere forstærket, hvis USA's nuværende antidumpingundersøgelse af import fra Rusland (som et resultat af den undersøgelse, der blev indledt i juli 2013) fører til, at der indføres foranstaltninger.

(151)

I den henseende hævder én eksporterende producent fra Rusland, at det er usandsynligt, at USA indfører told på ferrosilicium med oprindelse i Rusland. Der blev fremlagt nogle uofficielle konklusioner fra den igangværende undersøgelse for at støtte denne påstand. Producenten har dog ikke fremlagt dokumentation, der støtter denne påstand, og i betragtning af at USA har indledt en antidumpingundersøgelse, der endnu ikke er afsluttet, kan det ikke udelukkes, at der vil blive indført foranstaltninger.

(152)

Udløbet af antidumpingtolden i kombination med større konkurrence på deres vigtigste eksportmarkeder vil gøre EU-markedet til et tiltrækkende mål for russiske eksportører. I den sammenhæng erindres det, at Rusland var en af EU-markedets største eksportører, før foranstaltningerne blev indført, og at Rusland stadig er til stede, selv om foranstaltningerne blev indført for fem år siden.

(153)

Endelig bør det understreges, at truslen fra importen fra Rusland suppleres af landets prispolitik på dets eksportmarkeder. Både den oprindelige undersøgelse og den nuværende udløbsundersøgelse har vist, at den russiske dumpingadfærd synes at være strukturel. Landets eksportpriser ligger systematisk under priserne på det russiske hjemmemarked. Endvidere bekræfter den nuværende undersøgelse, at priserne på importen fra Rusland fortsat underbyder EU-producenternes salgspriser.

(154)

I lyset af konklusionerne af undersøgelsen, nemlig den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, den fortsatte dumping og de kinesiske og russiske eksportørers begrænsede muligheder for salg på markeder i andre vigtige tredjelande, hvilket styrker EU-markedets tiltrækningskraft, vurderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil det svække EU-erhvervsgrenens position på dens kernemarked, og der vil ske fornyet skade grundet sandsynligheden for kinesisk og russisk import til dumpingpriser.

(155)

Der er ingen grund til at tro, at den forbedring af EU-erhvervsgrenens resultater, der er sket som følge af de gældende foranstaltninger, vil vare ved eller styrkes, hvis foranstaltningerne ophæves. Betingelserne er tværtimod gunstige for, at import fra de pågældende lande omdirigeres til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder, og det vil sandsynligvis underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport vil medføre et pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele, og dumpingimporten vil derfor have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, der stadig er sårbare.

(156)

I den henseende har Kommissionen modtaget en kommentar fra en russisk eksporterende producent, der hævder, at fornyet skade ikke kan baseres alene på muligheden for fornyet skade, men snarere på sandsynligheden heraf. Undersøgelsen har dog vist en række faktuelle forhold, herunder det faktum, at russiske producenters dumpingadfærd ikke er ophørt, og at der er uudnyttet kapacitet i Rusland. Desuden er det et faktum, at EU-forbruget var lavere i NUP end før den oprindelige undersøgelse. Endelig forventes der globalt set en større produktion af denne vare, især på det asiatiske marked. Betragter man disse forhold samlet og de foreliggende faktiske oplysninger, er der en rimelig sikkerhed for, at foranstaltningernes udløb vil volde EU-erhvervsgrenen fornyet skade som følge af dumpingimport.

(157)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(158)

Eftersom denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter.

(159)

I betragtning 154 konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne opretholdes, da EU-producenterne bør kunne opretholde deres salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og deres overordnede økonomiske situation. Derimod ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at importen fra Kina og Rusland flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder, hvilket vil forårsage fornyet skade.

(160)

I forbindelse med den nuværende fornyede undersøgelse, samarbejdede ti brugere i Unionen (støberier og stålproducenter) med Kommissionen. Fire af svarene indeholdt generelle bemærkninger, mens kun seks var fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet. På baggrund af disse oplysninger blev det konstateret, at omkostningerne for den pågældende vare har en gennemsnitlig indvirkning på ca. 1 % af de totale produktionsomkostninger for brugerne, og den overstiger ikke 2 % for nogen af de samarbejdsvillige brugere. Selv om nogle af brugerne oplevede tab i 2011 og NUP, kan dette ikke henføres til de gældende antidumpingforanstaltninger på importen af FeSi.

(161)

Det skal bemærkes, at Kinas og Ruslands markedsandel i den oprindelige undersøgelse udgjorde ca. 40 % af EU-markedet, og at tolden for disse to lande ligger på mellem 15,6 % og 31,2 %. Derfor kunne den mulige indvirkning på toldens udløb vurderes som en gennemsnitlig omkostningsbesparelse på højst 0,1 % (beregnet på basis af en markedsandel på 40 % for de lande, der er omfattet af foranstaltninger, og en gennemsnitlig værditold på 20 %). Derfor er det usandsynligt, at toldens udløb vil kunne påvirke genoprettelsen af rentabiliteten for så vidt angår de brugere, der de sidste to år af den betragtede periode har oplevet tab. Grundet varetypen samt forskellige leveringskilder på markedet kan brugere derudover nemt skifte leverandør.

(162)

Alle kendte importører var blevet oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Der var ingen importør af den pågældende vare, der svarede på stikprøvespørgeskemaet, der var vedlagt meddelelsen om indledning. Af undersøgelsen fremgik det, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen og fra store eksportører fra tredjelande, der sælger til ikke-dumpingpriser. På grund af importørernes manglende interesse konkluderedes det desuden, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne.

(163)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(164)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(165)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af ferrosilicium med oprindelse i Kina og Rusland, der indførtes ved forordning (EF) nr. 172/2008, bør opretholdes i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(166)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser vurderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, der kun gælder for virksomheder, for hvilke der er indført individuel toldsats, omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restantidumpingtold, som gælder for alle andre producenter.

(167)

Det i grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastsatte udvalg afgav ikke udtalelse —