EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0831

2011/831/EU: Rådets afgørelse af 1. december 2011 om praktiske foranstaltninger og procedurer for Rådets udnævnelse af fire medlemmer af den europæiske jury for EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke

EUT L 330 af 14.12.2011, p. 23–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/831/oj

14.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 330/23


RÅDETS AFGØRELSE

af 1. december 2011

om praktiske foranstaltninger og procedurer for Rådets udnævnelse af fire medlemmer af den europæiske jury for EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke

(2011/831/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1194/2011/EU af 16. november 2011 om oprettelse af et EU-tiltag vedrørende det europæiske kulturarvsmærke (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 8 i afgørelse nr. 1194/2011/EU fastsætter, at der skal oprettes en europæisk jury bestående af uafhængige eksperter (»den europæiske jury«), og at denne jury skal bestå af 13 medlemmer, der udnævnes af de europæiske institutioner og organer, hvoraf fire udnævnes af Rådet for en treårig periode.

(2)

De enkelte institutioner og organer drager omsorg for, at kompetencerne hos de medlemmer af den europæiske jury, som de udnævner, er så komplementære som muligt.

(3)

Ved indstillingen af ansøgere til den europæiske jury tilskyndes medlemsstater, som allerede har en eller flere eksperter i juryen udnævnt af en anden institution eller et andet organ end Rådet, til at sørge for, at den geografiske og kønsmæssige balance styrkes i den europæiske jury, når de træffer afgørelse om deres deltagelse i processen.

(4)

Det er nødvendigt, at Rådet fastlægger de praktiske foranstaltninger og procedurer for udnævnelsen af dets fire medlemmer af den europæiske jury.

(5)

Disse foranstaltninger og procedurer bør være retfærdige, lette at gennemføre, ikke-diskriminerende og gennemsigtige og sikre, at de medlemmer, der udnævnes til den europæiske jury, behørigt opfylder deres forpligtelser.

(6)

Disse foranstaltninger og procedurer bør om nødvendigt tilpasses i lyset af resultaterne fra evalueringerne af tiltaget vedrørende det europæiske kulturarvsmærke, der er fastlagt i artikel 18 i afgørelse nr. 1194/2011/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Rådet træffer afgørelse om udnævnelsen af fire medlemmer af den europæiske jury i overensstemmelse med de praktiske foranstaltninger og procedurer i artikel 2.

Artikel 2

1.   Medlemsstaterne opfordres til at indstille ansøgere til den europæiske jury. Det er frivilligt for medlemsstaterne at deltage i processen. Hver medlemsstat har kun ret til at indstille én ansøger. For at sikre en afbalanceret geografisk repræsentation må medlemsstater, som har eksperter udnævnt af Rådet til den foregående periode, ikke deltage.

2.   Indstillinger skal indgives skriftligt og klart vise, at en given ansøger er en uafhængig ekspert med en omfattende erfaring og ekspertise på de områder, der er relevante for tiltagets mål, og er indstillet på at arbejde i den europæiske jury i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilagets del 1. Indstillingerne skal også indeholde en behørigt underskrevet erklæring, jf. bilagets del 2.

3.   Indstillingerne skal for hver ansøger angive én af følgende hovedekspertisekategorier:

europæisk historie og kultur

uddannelse og ungdomsanliggender

forvaltning af kulturgoder, herunder kulturarvsaspektet

kommunikation og turisme.

4.   Der afholdes en lodtrækning blandt de indstillinger, som Rådets relevante forberedende organer har anerkendt, med henblik på at udvælge én ansøger i hver af de fire kategorier, der er nævnt i punkt 3. Det første navn, der fremkommer ved lodtrækningen for hver kategori, betragtes som valgt. Rådet godkender valget efterfølgende.

5.   Hvis der ikke er nogen ansøgere i en eller flere kategorier, udtrækkes en eller flere kandidater fra de kategorier, hvor der er flest ansøgere. Hvis der i en given kategori kun er én kandidat, betragtes denne kandidat som valgt uden lodtrækning.

6.   Hvis et medlem af den europæiske jury ikke er i stand til at udføre sit mandat, skal den medlemsstat, som udnævnte medlemmet, hurtigst muligt udnævne en efterfølger. Udnævnelsen skal opfylde kravene i bilagets del 1 og 2 og gælder for den resterende del af medlemmets mandatperiode.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.

På Rådets vegne

W. KOSINIAK-KAMYSZ

Formand


(1)  EUT L 303 af 22.11.2011, s. 1.


BILAG

LISTE OVER KRAV, SOM ANSØGERNE SKAL OPFYLDE

DEL 1

HVER SKRIFTLIG INDSTILLING SKAL INDEHOLDE:

en beskrivelse af ansøgerens uddannelse, erhvervserfaring og fremtrædende resultater, som er relevante for tiltagets mål og de kriterier, som kulturarvsstederne skal opfylde

valg af en specifik ekspertisekategori ledsaget af en begrundelse for dette valg.

DEL 2

HVER INDSTILLING SKAL INDEHOLDE FØLGENDE SKRIFTLIGE ERKLÆRING:

»Jeg er bekendt med:

de opgaver, som hvervet indebærer, og er i stand til at afsætte et passende antal arbejdsdage pr. år til at arbejde for den europæiske jury

at medlemskab af den europæiske jury ikke er et æreshverv, og at Kommissionen udbetaler et honorar for arbejdet samt godtgørelse for rejse- og opholdsudgifter

at opgaverne kræver uafhængighed, og at jeg hvert år skal underskrive en erklæring, der bekræfter, at jeg ikke har nogen faktisk eller potentiel interessekonflikt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i afgørelse nr. 1194/2011/EU.«


Top