This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011L0089
Directive 2011/89/EU of the European Parliament and of the Council of 16 November 2011 amending Directives 98/78/EC, 2002/87/EC, 2006/48/EC and 2009/138/EC as regards the supplementary supervision of financial entities in a financial conglomerate Text with EEA relevance
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat EØS-relevant tekst
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat EØS-relevant tekst
EUT L 326 af 8.12.2011, p. 113–141
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
8.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 326/113 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/89/EU
af 16. november 2011
om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (3) giver de kompetente myndigheder i den finansielle sektor en række supplerende beføjelser og værktøjer med henblik på tilsyn med koncerner bestående af mange regulerede enheder, der er aktive inden for forskellige sektorer af de finansielle markeder. Sådanne koncerner (finansielle konglomerater) er udsat for risici (koncernrisici), der omfatter risikoen for afsmitning, hvor risici spredes fra den ene ende af koncernen til den anden, risikokoncentration, hvor den samme type risiko konkretiseres forskellige steder i koncernen på samme tid, kompleksiteten ved at forvalte mange forskellige juridiske enheder, potentielle interessekonflikter samt problemet med at forsyne alle de regulerede enheder i det finansielle konglomerat med den nødvendige lovpligtige kapital, hvilket forhindrer, at den samme kapital anvendes flere gange. Finansielle konglomerater bør derfor ud over tilsynet på individuelt, konsolideret eller koncerngrundlag være underlagt supplerende tilsyn, uden at dette medfører overlapning eller påvirker koncernen, og dette uanset koncernens juridiske struktur. |
(2) |
Der bør sikres sammenhæng mellem målsætningerne i direktiv 2002/87/EF på den ene side og Rådets direktiv 73/239/EØF (4), og 92/49/EØF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF (6), 2002/83/EF (7), 2004/39/EF (8), 2005/68/EF (9), 2006/48/EF (10), 2006/49/EF (11), 2009/65/EF (12), 2009/138/EF (13) og 2011/61/EU (14) på den anden side for at sikre passende supplerende tilsyn med forsikrings- og bankkoncerner, herunder dem, som er en del af en blandet finansiel holdingstruktur. |
(3) |
Finansielle konglomerater i Unionen bør identificeres ud fra, i hvilket omfang de er udsat for koncernrisici, baseret på fælles retningslinjer, der udstedes af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (15), (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (16), (EIOPA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (17), (ESMA), i henhold til artikel 56 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 efter samarbejde i Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg). Det er ligeledes vigtigt, at kravene vedrørende dispensation for anvendelsen af supplerende tilsyn anvendes på basis af en risikovurdering i henhold til disse retningslinjer. Dette har særlig stor betydning i tilfælde af større, internationalt aktive finansielle konglomerater. |
(4) |
Det er kun muligt at foretage omfattende og passende overvågning af koncernrisici i store, komplekse og internationalt aktive finansielle konglomerater samt tilsyn med disse koncerners kapitalstrategier på koncernplan, når de kompetente myndigheder indsamler tilsynsoplysninger og planlægger tilsynsforanstaltninger ud over deres nationale beføjelser. Det er derfor nødvendigt, at de kompetente myndigheder koordinerer det supplerende tilsyn med internationalt aktive finansielle konglomerater mellem de kompetente myndigheder, der anses for de mest hensigtsmæssige til at udføre supplerende tilsyn med et finansielt konglomerat. Det forhold, at direktiv 2002/87/EF er en supplerende retsakt, bør afspejle sig i tilsynskollegiet af relevante kompetente myndigheder for et finansielt konglomerat, og dette tilsynskollegium bør som sådan ikke overlappe eller erstatte, men bør snarere tilføre en øget værdi til eksisterende tilsynskollegier for finansielle konglomeraters bankundergruppe og forsikringsundergruppe. Der bør kun oprettes et tilsynskollegium for et finansielt konglomerat, hvis der ikke eksisterer et sektorielt kollegium fra hverken bank- eller forsikringssektoren. |
(5) |
For at sikre et passende reguleringsmæssigt tilsyn er det nødvendigt, at den juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur, herunder alle regulerede enheder, ikke-regulerede datterselskaber og væsentlige filialer af banker, forsikringsselskaber og finansielle konglomerater med grænseoverskridende aktiviteter, overvåges af henholdsvis EBA, EIOPA og ESMA (samlet benævnt »ESA'erne«) og Det Fælles Udvalg, og at der stilles oplysninger til rådighed for de relevante kompetente myndigheder. |
(6) |
For at sikre et effektivt supplerende tilsyn med de regulerede enheder i et finansielt konglomerat, navnlig når et af dets datterselskabers hovedsæde er i et tredjeland, bør dette direktiv omfatte enhver virksomhed, navnlig ethvert kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen. |
(7) |
Det supplerende tilsyn med store, komplekse internationalt aktive finansielle konglomerater kræver koordination i hele Unionen for således at bidrage til stabilitet på det indre marked for finansielle tjenester. Det er til dette formål nødvendigt, at de kompetente myndigheder er enige om fremgangsmåderne for tilsyn, der skal udføres med disse finansielle konglomerater. ESA'erne bør i overensstemmelse med artikel 56 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 gennem Det Fælles Udvalg udstede fælles retningslinjer for disse fælles fremgangsmåder for således at sikre et omfattende system af tilsynsværktøjer og –beføjelser, der kan anvendes i bank-, forsikrings- og værdipapirdirektiver og direktiver om finansielle konglomerater. De retningslinjer, der udstedes i henhold til direktiv 2002/87/EF, skal afspejle det forhold, at direktivet er en supplerende retsakt på tilsynsområdet, og supplere det sektorspecifikke tilsyn som fastsat i direktiv 73/239/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU. |
(8) |
Der er et reelt behov for at overvåge og kontrollere potentielle koncernrisici, der truer finansielle konglomerater, og som skyldes kapitalinteresser i andre virksomheder. I de tilfælde, hvor de specifikke tilsynsbeføjelser i medfør af direktiv 2002/87/EF viser sig at være utilstrækkelige, bør tilsynssamfundet udvikle alternative metoder til at håndtere og på passende vis tage hensyn til disse risici, idet dette arbejde bør udføres af ESA'er gennem Det Fælles Udvalg. Hvis en kapitalinteresse er det eneste element til identifikation af et finansielt konglomerat, bør de tilsynsførende have mulighed for at vurdere, hvorvidt koncernen er udsat for koncernrisici og i givet fald dispensere fra behovet for supplerende tilsyn. |
(9) |
De tilsynsførende har for så vidt angår visse koncernstrukturer været uden beføjelser i forbindelse med den nuværende krise, fordi de ordninger, de relevante direktiver gav mulighed for, har tvunget dem til at vælge enten sektorspecifik eller supplerende tilsyn. Der bør foretages en fuldstændig revision af direktiv 2002/87/EF inden for rammerne af G20-arbejdet om finansielle konglomerater, men de nødvendige tilsynsbeføjelser bør tilvejebringes hurtigst muligt. |
(10) |
Det er hensigtsmæssigt at sikre overensstemmelse mellem målsætningen i direktiv 2002/87/EF og direktiv 98/78/EF. Direktiv 98/78/EF bør derfor ændres til at definere og omfatte blandede finansielle holdingselskaber. For at sikre rettidigt og sammenhængende tilsyn bør direktiv 98/78/EF ændres uanset den snarlige anvendelse af direktiv 2009/138/EF, som bør ændres på samme måde. |
(11) |
Mens der jævnligt bør gennemføres stresstest for bankundergrupper og forsikringsundergrupper, er det op til koordinatoren udnævnt i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, at træffe beslutninger om hensigtsmæssigheden, parametrene og tidsplanen for en stresstest for det enkelte finansielle konglomerat som helhed. For EU-dækkende stresstest, udført af ESA'erne i en sektorspecifik kontekst, bør det være Det Fælles Udvalgs rolle at sikre, at sådanne stresstest optræder på en ensartet måde på tværs af sektorerne. Af disse årsager bør ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg være i stand til at udvikle supplerende parametre for EU-dækkende stresstest, der kan opfange de særlige grupperisici, der typisk optræder i finansielle konglomerater, ligesom det bør kunne offentliggøre resultaterne af disse test, hvor dette er tilladt i henhold til sektorlovgivningen. Der bør tages hensyn til erfaringer fra tidligere EU-dækkende stresstest. F.eks. bør stresstest tage hensyn til de finansielle konglomeraters likviditets- og solvensrisici. |
(12) |
Kommissionen bør videreudvikle et sammenhængende og omfattende system for tilsyn med finansielle konglomerater. Den kommende fuldstændige revision af direktiv 2002/87/EF bør omfatte ikke-regulerede enheder, navnlig SPV'er (»special purpose vehicles«), og bør udvikle en risikobaseret model for anvendelse af de dispensationer, tilsynsmyndighederne kan anvende i afgørelsen af, hvad der er et finansielt konglomerat, samtidig med at anvendelsen af sådanne dispensationer begrænses. Med hensyn til de sektorspecifikke direktiver bør revisionen også tage hensyn til systemisk relevante finansielle konglomerater, hvis størrelse, samhørighed eller kompleksitet gør dem særlig sårbare. Sådanne konglomerater bør identificeres i analogi med de stadig højere standarder, opstillet af Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for Banktilsyn. Kommissionen bør overveje at foreslå lovgivningsmæssige tiltag på dette område. |
(13) |
Det er hensigtsmæssigt at sikre overensstemmelse mellem målsætningerne i direktiv 2002/87/EF og direktiv 2006/48/EF. Direktiv 2006/48/EF bør derfor ændres til at definere og omfatte blandede finansielle holdingselskaber. |
(14) |
Genetableringen af beføjelser på blandede finansielle holdingselskabers niveau betyder, at visse bestemmelser fra direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF eller 2009/138/EF finder anvendelse samtidig på dette niveau. Disse bestemmelser kan være indbyrdes ækvivalente, navnlig for så vidt angår de kvalitative elementer i tilsynsprocessen. Eksempelvis opstilles der identiske krav til egnethed og hæderlighed i forbindelse med administrationen af holdingselskaber i direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF. For at undgå overlapning mellem disse bestemmelser og for at sikre effektiviteten af tilsynet på topniveau bør de tilsynsførende have mulighed for kun at anvende en specifik bestemmelse én gang og samtidig efterleve den ækvivalente bestemmelse i alle andre gældende direktiver. Når bestemmelser ikke er affattet på samme måde, bør de anses for at være ækvivalente, hvis de ligner hinanden i substansen, navnlig for så vidt angår risikobaseret tilsyn. I forbindelse med vurderingen af ækvivalens bør de tilsynsførende i et kollegiums regi undersøge, for så vidt angår hvert enkelt direktiv, om anvendelsesområdet dækker og om målsætningerne er opfyldt, uden at tilsynsstandarderne forringes. Vurderinger af ækvivalens bør kunne udvikle sig i forbindelse med ændringer i tilsynsregler og –praksis. Ækvivalensvurderinger bør derfor foregå som en åben proces i løbende udvikling. Denne proces bør give mulighed for forskellige løsninger i det enkelte tilfælde, således at der tages hensyn til alle relevante karakteristika i en bestemt koncern. For at sikre sammenhæng mellem tilsynsreglerne for en bestemt koncern og lige vilkår for alle finansielle konglomerater i Unionen er samarbejde mellem tilsynsmyndighederne nødvendigt. ESA'er bør i den forbindelse gennem Det Fælles Udvalg udarbejde retningslinjer med sigte på at sikre overensstemmelse mellem vurderinger af ækvivalens og arbejde i retning af at fastsætte bindende tekniske standarder. |
(15) |
For at forbedre det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår tekniske tilpasninger af direktiv 2002/87/EF for så vidt angår definitioner, tilpasning af terminologien og beregningsmetoderne i nævnte direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. |
(16) |
Målet for dette direktiv, nemlig en forbedring af det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af direktivets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(17) |
Direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF bør derfor ændres — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer til direktiv 98/78/EF
I direktiv 98/78/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Artikel 2, stk. 2, affattes således: »2. Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6, 8 og 10.« |
3) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 2a Anvendelsesomfang for så vidt angår blandede finansielle holdingselskaber 1. Er et blandet finansielt holdingselskab navnlig for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en ækvivalent bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den kompetente myndighed, som er ansvarlig for gennemførelse af supplerende tilsyn efter konsultation af de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelsen i direktiv 2002/87/EF på det pågældende blandede finansielle holdingselskab. 2. Er et blandet finansielt holdingselskab navnlig for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af ækvivalente bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den kompetente myndighed med ansvar for gennemførelse af supplerende tilsyn efter fælles overenskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun at anvende bestemmelsen i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF. 3. Den kompetente myndighed, som er ansvarlig for udøvelse af supplerende tilsyn informerer Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (18), (EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (19), (EIOPA), om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 1 og 2. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (20), udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbejder udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af retningslinjerne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10 til 14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. |
4) |
Artikel 3, stk. 1, affattes således: »1. Udøvelse af supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 2 indebærer på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab.« |
5) |
Artikel 4, stk. 2, affattes således: »2. Hvis forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab som moderselskab, kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater aftale, hvem af dem der skal udøve det supplerende tilsyn.« |
6) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 Forsikringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, tredjelandsforsikringsselskaber og tredjelandsgenforsikringsselskaber 1. For så vidt angår artikel 2, stk. 2, kræver medlemsstaterne anvendelse af den supplerende tilsynsmetode i overensstemmelse med bilag II. Alle tilknyttede selskaber under forsikringsholdingselskabet, blandede finansielle holdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab medtages i beregningen. 2. Hvis de kompetente myndigheder på grundlag af beregningen i henhold til stk. 1 skønner, at solvenssituationen for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er et datterselskab under forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab, tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet, er kritisk eller i fare for at blive det, træffer de passende foranstaltninger over for dette forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.« |
7) |
Bilag I og II ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende direktiv. |
Artikel 2
Ændringer til direktiv 2002/87/EF
I direktiv 2002/87/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 og 2 affattes således: »Artikel 1 Genstand Dette direktiv fastsætter regler for supplerende tilsyn med regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 4 i direktiv 2002/83/EF (21), artikel 5 i direktiv 2004/39/EF (22), artikel 3 i direktiv 2005/68/EF (23), artikel 6 i direktiv 2006/48/EF (24), artikel 5 i direktiv 2009/65/EF (25), artikel 14 i direktiv 2009/138/EF (26) eller artikel 6-11 i direktiv 2011/61/EU (27), og som er en del af et finansielt konglomerat. Dette direktiv ændrer også de relevante sektorregler for de enheder, der reguleres ved disse direktiver. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF 2) »forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som omhandlet i artikel 13, stk. 1, 2 eller 3, i direktiv 2009/138/EF 3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, herunder de i artikel 3, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (28) omhandlede virksomheder, eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til direktiv 2004/39/EF, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen 4) »reguleret enhed«: et kreditinstitut, forsikringsselskab, genforsikringsselskab, et investeringsselskab, et aktivforvaltningsselskab eller en forvalter af den alternative investeringsfond 5) »aktivforvaltningsselskab«: et forvaltningsselskab som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til nævnte direktiv, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen 5a) »forvalter af den alternative investeringsfond«: en forvalter af alternative investeringsfonde som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), litra l) og litra ab), i direktiv 2011/61/EF eller et selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, der ville kræve godkendelse i henhold til nævnte direktiv, hvis dets vedtægtsmæssige hjemsted var inden for Unionen 6) »genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 13, stk. 4, 5 eller 6, i direktiv 2009/138/EF eller en SPV som omhandlet i artikel 13, nr. 26), i direktiv 2009/138/EF 7) »sektorregler«: EU-lovgivningen vedrørende forsigtighedstilsyn med regulerede enheder, navnlig direktiv 2004/39/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/138/EF 8) »finanssektor«: en sektor bestående af en eller flere af følgende enheder: a)et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed som omhandlet i artikel 4, nr. 1), 5) eller 21), i direktiv 2006/48/EF (herefter banksektoren)b)et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel 13, nr. 1), 2), 4) eller 5), eller i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF (herefter forsikringssektoren)c)et investeringsselskab som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/49/EF (herefter investeringsservicesektoren)9) »moderselskab«: et moderselskab som omhandlet i artikel 1 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (29) eller ethvert selskab, der efter de kompetente myndigheders vurdering reelt udøver en bestemmende indflydelse på et andet selskab 10) »datterselskab«: et datterselskab som omhandlet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF eller ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter de kompetente myndigheders mening effektivt udøver en bestemmende indflydelse eller ethvert datterselskab af et sådant datterselskab 11) »kapitalinteresse«: kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (30) eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af et selskabs stemmerettigheder eller kapital 12) »koncern«: en gruppe selskaber, som består af et moderselskab, dets datterselskaber og de enheder, som moderselskabet eller dets datterselskaber har kapitalinteresser i, eller selskaber, der har en indbyrdes forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, herunder enhver subkoncern heraf 12a) »kontrol«: et forhold mellem et moderselskab og et datterselskab som omhandlet i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab 13) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvorved to eller flere fysiske eller juridiske personer er permanent knyttet til samme person gennem kontrol 14) »finansielt konglomerat«: en koncern eller subkoncern, der ledes af en reguleret enhed eller hvori mindst ét af datterselskaberne i den koncern eller subkoncern er en reguleret enhed, og som opfylder følgende betingelser: a)ledes koncernen eller en subkoncern af en reguleret enhed:
15) »blandet finansielt holdingselskab«: et moderselskab, som ikke er en reguleret enhed, og som sammen med sine datterselskaber, hvoraf mindst et er en reguleret enhed med vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat 16) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder i medlemsstaterne, der ved lov eller andre bestemmelser er bemyndiget til at føre tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber, investeringsselskaber, aktivforvaltningsselskaber eller forvaltere af alternative investeringsfonde, individuelt eller på koncernplan 17) »relevante kompetente myndigheder«:
18) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem regulerede enheder inden for et finansielt konglomerat direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern gennem snævre forbindelser, med henblik på opfyldelse af en forpligtelse, kontraktlig eller ikke-kontraktlig og mod eller uden vederlag 19) »risikokoncentration«: alle eksponeringer med tabsmuligheder, der bæres af regulerede enheder inden for et finansielt konglomerat, og som er store nok til at true disse enheders solvens eller finansielle situation i almindelighed, uanset om disse eksponeringer er forårsaget af modpartsrisiko/kreditrisiko, investeringsrisiko, forsikringsrisiko, markedsrisici, andre risici eller en kombination af eller et samspil mellem disse risici. Indtil ikrafttrædelsen af regulerende tekniske standarder vedtaget i overensstemmelse med artikel 21a, stk. 1, litra b), skal vurderingen omtalt i nr. 17), litra c), i særdeleshed tage hensyn til, hvor store markedsandele de regulerede enheder i andre medlemsstater har i det finansielle konglomerat, navnlig hvis de overstiger 5 %, og til betydningen af regulerede enheder etableret i en anden medlemsstat i det finansielle konglomerat. |
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Artikel 6, stk. 3 og 4, affattes således: »3. Med henblik på beregning af kapitalkravene som omhandlet i stk. 2, første afsnit, falder følgende enheder inden for anvendelsesområdet for det supplerende tilsyn i overensstemmelse med bilag I:
4. Ved beregningen af det supplerende kapitalkrav for et finansielt konglomerat under anvendelse af metode 1 (regnskabskonsolidering) som omhandlet i bilag I til dette direktiv beregnes egenkapitalen og solvenskravene for koncernens enheder under anvendelse af de tilsvarende sektorregler på konsolideringens form og omfang som fastsat navnlig i artikel 133 og 134 i direktiv 2006/48/EF og artikel 221 i direktiv 2009/138/EF. Ved anvendelse af metode 2 (fradrag og sammenlægning) som omhandlet i bilag I tages der ved beregningen højde for den forholdsmæssige andel af den tegnede kapital, der direkte eller indirekte besiddes af moderselskabet eller den virksomhed, der besidder kapitalinteresser i en anden af koncernens enheder.« |
6) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
7) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
8) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
9) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 9b Stresstest 1. Medlemsstaterne kan kræve, at koordinatoren sikrer passende og regelmæssige stresstest af finansielle konglomerater. De kræver, at de relevante kompetente myndigheder samarbejder fuldt ud med koordinatoren. 2. Med hensyn til unionsdækkende stresstest, kan ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg og i samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (34), i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010 udvikle parametre for stresstest af finansielle konglomerater, der indfanger de særlige risici forbundet med disse. Koordinatoren meddeler resultaterne af stresstestene til Det Fælles Udvalg. |
10) |
I artikel 10, stk. 2, litra b), foretages følgende ændringer:
|
11) |
I artikel 11 foretages følgende ændringer:
|
12) |
Artikel 12, stk. 1, andet afsnit, litra a), affattes således:
|
13) |
I artikel 12a indsættes følgende stykke: »3. Koordinatorerne forsyner Det Fælles Udvalg med oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 4, og artikel 12, stk. 1, andet afsnit, litra a). Det Fælles Udvalg forsyner de kompetente myndigheder med oplysninger vedrørende finansielle konglomeraters juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.« |
14) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 12b Fælles retningslinjer 1. ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer for, hvorledes den kompetente myndighed skal udføre risikobaserede vurderinger af finansielle konglomerater. Sådanne retningslinjer skal navnlig sikre, at risikobaserede vurderinger omfatter passende værktøjer til at vurdere de koncernrisici, som de finansielle konglomerater er udsat for. 2. ESA'erne udsteder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer med henblik på at udvikle tilsynspraksis for supplerende tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber for på passende vis at komplementere det i direktiv 98/78/EF og direktiv 2009/138/EF fastsatte koncerntilsyn eller, om fornødent, det i direktiv 2006/48/EF fastsatte konsoliderede tilsyn. Disse retningslinjer skal gøre det muligt at inddrage alle relevante risici i tilsynet, samtidig med at eventuelle overlapninger undgås.« |
15) |
I artikel 18 foretages følgende ændringer:
|
16) |
Artikel 19 affattes således: »Artikel 19 Samarbejde med kompetente tredjelandsmyndigheder Artikel 39, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/48/EF, artikel 10a i direktiv 98/78/EF og artikel 264 i direktiv 2009/138/EF anvendes mutatis mutandis ved forhandling af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende metoderne til gennemførelse af supplerende tilsyn med regulerede enheder i et finansielt konglomerat.« |
17) |
Overskriften på kapitel III affattes således: |
18) |
Artikel 20 affattes således: »Artikel 20 Beføjelser, der tillægges Kommissionen Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21c vedrørende de tekniske tilpasninger af dette direktiv, der skal foretages på følgende områder:
Disse foranstaltninger omfatter ikke genstanden for de beføjelser, der delegeres til og tillægges Kommissionen for så vidt angår de i artikel 21a opførte punkter.« |
19) |
Artikel 21, stk. 2, 3 og 5, udgår. |
20) |
I artikel 21a foretages følgende ændringer:
|
21) |
I kapitel III indsættes følgende artikler: »Artikel 21b Fælles retningslinjer ESA'erne udsteder gennem Det Fælles Udvalg fælles retningslinjer som omhandlet i artikel 3, stk. 8, artikel 7, stk. 5, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 6, artikel 11, stk. 1, tredje afsnit, artikel 12b og artikel 21, stk. 4, i overensstemmelse med proceduren i artikel 56 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. Artikel 21c Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 20, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 9. december 2011. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 20 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.« |
22) |
Artikel 30, stk. 1, affattes således: »Indtil der sker en yderligere samordning af sektorreglerne, sørger medlemsstaterne for, at porteføljeadministrationsselskaber indgår:
|
23) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 30a Forvaltere af alternative investeringsfonde 1. Indtil der sker en yderligere samordning af sektorreglerne, sørger medlemsstaterne for, at forvaltere af alternative investeringsfonde indgår:
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne fastsætte eller give deres kompetente myndigheder beføjelse til at træffe afgørelse om, efter hvilke sektorregler (banksektoren, forsikringssektoren eller investeringsservicesektoren) forvaltere af alternative investeringsfonde skal indgå i det konsoliderede eller supplerende tilsyn, nævnt i stk. 1, litra a), ovenfor. Ved anvendelse af dette stykke anvendes de relevante sektorregler om, i hvilken form og udstrækning finansieringsinstitutter skal indgå mutatis mutandis på forvaltere af alternative investeringsfonde. I forbindelse med det i stk. 1, litra b), omhandlede supplerende tilsyn behandles forvaltere af alternative investeringsfonde som henhørende under den sektor, som de i henhold til stk. 1, litra a), er en del af. Indgår forvaltere af alternative investeringsfonde i et finansielt konglomerat, skal henvisninger til regulerede enheder og kompetente og relevante kompetente myndigheder ved anvendelse af dette direktiv derfor forstås som omfattende henholdsvis forvalterne af alternative investeringsfonde og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette gælder mutatis mutandis, for så vidt angår de koncerner, som henvist til i stk. 1, litra a).« |
24) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv. |
Artikel 3
Ændringer til direktiv 2006/48/EF
I direktiv 2006/48/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 2, affattes således: »2. Artikel 39 og artikel 124-143 finder anvendelse på finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og på blandede holdingselskaber, der har deres hovedsæde i Unionen.« |
2) |
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 14 affattes således: »Artikel 14 Enhver tilladelse meddeles EBA. Navnet på alle kreditinstitutter, der meddeles tilladelse, optages på en fortegnelse. som EBA offentliggør og løbende opdaterer på sit websted. Den kompetente tilsynsmyndighed med ansvar for det konsoliderede tilsyn forsyner de pågældende kompetente myndigheder og EBA med alle oplysninger om bankkoncernen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, artikel 22, stk. 1, og artikel 73, stk. 3, navnlig med hensyn til koncernens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.« |
4) |
I artikel 39 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Artikel 69, stk. 2, affattes således: »2. Medlemsstaterne kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat som kreditinstituttet, forudsat at det er omfattet af samme tilsyn som det, der finder anvendelse over for kreditinstitutter og navnlig af de i artikel 71, stk. 1, fastsatte standarder.« |
6) |
Artikel 71, stk. 2, affattes således: »2. Med forbehold af artikel 68-70 skal kreditinstitutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 133, opfylde de i artikel 75, 120 og 123 samt afdeling 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af det pågældende finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation. Når et finansielt moderholdingselskab eller blandet finansielt moderholdingselskab kontrollerer mere end ét kreditinstitut i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det kreditinstitut, der i overensstemmelse med artikel 125 og 126 er omfattet af tilsyn på et konsolideret grundlag.« |
7) |
Artikel 72, stk. 2, affattes således: »2. Kreditinstitutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i EU eller af et blandet finansielt moderholdingselskab i EU, skal opfylde de i kapitel 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af det pågældende finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation. Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i EU eller blandede finansielle moderholdingselskaber i EU skal offentliggøre de oplysninger, der er anført i bilag XII, del 1, punkt 5, på individuelt eller delkonsolideret grundlag.« |
8) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 72a 1. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den konsoliderende tilsynsmyndighed efter konsultation af de øvrige kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber beslutte kun at anvende den relevante bestemmelse i direktiv 2002/87/EF på det pågældende blandede finansielle holdingselskab. 2. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, kan den konsoliderende tilsynsmyndighed efter overenskomst med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren beslutte kun at anvende den direktivbestemmelse, som relaterer til den mest betydningsfulde finansielle sektor som defineret i direktiv 2002/87/EF, artikel 3, stk. 2, på det pågældende blandede finansielle holdingselskab. 3. Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal informere EBA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Europæiske Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (35) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til denne artikels stk. 1 og 2. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (36) (ESMA), udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbejder udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af retningslinjerne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. |
9) |
Artikel 73, stk. 2, affattes således: »2. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutter, der er datterselskaber, anvender de krav, der er fastsat i artikel 75, 120 og 123 og afdeling 5 i dette direktiv på et delkonsolideret grundlag, hvis disse kreditinstitutter eller deres moderselskab, når dette moderselskab er et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, har et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/87/EF som datterselskab etableret i et tredjeland eller har kapitalinteresser i et sådant selskab.« |
10) |
Artikel 80, stk. 7, litra a), affattes således:
|
11) |
I artikel 84 foretages følgende ændringer:
|
12) |
Artikel 89, stk. 1, litra e), affattes således:
|
13) |
Artikel 105, stk. 3 og 4, affattes således: »3. Når en metode med avanceret måling agtes benyttet af et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller af datterselskaber af et finansielt moderholdingselskab i EU eller et blandet finansielt moderholdingselskab i EU, skal de kompetente myndigheder for de forskellige retlige enheder indgå i et tæt samarbejde, jf. bestemmelserne i artikel 129-132. Anvendelsen af denne bestemmelse skal omfatte de elementer, der er anført i del 3 i bilag X. 4. Når et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i EU eller af et blandet finansielt moderholdingselskab i EU benytter en ensartet metode med avanceret måling, kan de kompetente myndigheder tillade, at kvalifikationskriterierne i del 3 i bilag X opfyldes af moderselskabet og dets datterselskaber set under ét.« |
14) |
Artikel 122a, stk. 2, affattes således: »2. Hvis et moderkreditinstitut i EU, et finansielt moderholdingselskab i EU eller et blandet finansielt moderholdingselskab i EU eller et af dets datterselskaber som engagementsleverende eller organiserende kreditinstitut securitiserer engagementer fra flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, der er omfattet af tilsynet på et konsolideret grundlag, kan kravet i stk. 1 opfyldes på grundlag af den konsoliderede situation i det tilknyttede moderkreditinstitut i EU, det finansielle moderholdingselskab i EU eller det blandede finansielle moderholdingselskab i EU. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter, der har oprettet de securitiserede engagementer, har forpligtet sig til at opfylde kravene i stk. 6 og rettidigt meddele det engagementsleverende eller organiserende kreditinstitut og moderkreditinstituttet i EU, det finansielle moderholdingselskab i EU eller det blandede finansielle moderholdingselskab i EU de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i stk. 7.« |
15) |
Artikel 125, stk. 2, affattes således: »2. Når et kreditinstituts moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i EU eller et blandet finansielt moderholdingselskab i EU, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette kreditinstitut den i artikel 6 nævnte tilladelse.« |
16) |
Artikel 126 affattes således: »Artikel 126 1. Når kreditinstitutter, der er godkendt i to eller flere medlemsstater, har det samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, det samme blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, det samme finansielle moderholdingselskab i EU eller det samme blandede finansielle moderholdingselskab i EU som moderselskab, udøves det konsoliderede tilsyn af de myndigheder, der har kompetence i forhold til det kreditinstitut, der er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. Når kreditinstitutter, der er godkendt i to eller flere medlemsstater, har mere end ét finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedsæde i forskellige medlemsstater som moderselskaber, og der er et kreditinstitut i hver af disse medlemsstater, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum. 2. Når mere end ét kreditinstitut, der er godkendt i EU, har det samme finansielle holdingselskab eller det samme blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen af disse kreditinstitutter er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed, der godkendte kreditinstituttet med den største samlede balancesum, som med henblik på dette direktiv skal anses for at være det kreditinstitut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i EU eller et blandet finansielt moderholdingselskab i EU. 3. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at benytte kriterierne i stk. 1 og 2, hvis det ville være uhensigtsmæssigt at benytte dem under hensyntagen til kreditinstitutterne og det relative omfang af deres aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve det konsoliderede tilsyn. Inden de kompetente myndigheder træffer deres afgørelse om en sådan fravigelse, giver de moderkreditinstituttet i EU, det finansielle moderholdingselskab i EU, det blandede finansielle moderholdingselskab i EU eller kreditinstituttet med den største samlede balancesum alt efter, hvad der er det relevante, lejlighed til at udtale sig om denne afgørelse. 4. De kompetente myndigheder skal underrette Kommissionen og EBA om enhver fravigelse efter stk. 3.« |
17) |
I artikel 127 foretages følgende ændringer:
|
18) |
I artikel 129 foretages følgende ændringer:
|
19) |
Artikel 131a, stk. 2, sjette afsnit, affattes således: »Følgende kan deltage i kollegier af tilsynsførende:
|
20) |
I artikel 132, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
21) |
Artikel 135 affattes således: »Artikel 135 Medlemsstaterne kræver, at de personer, der i praksis leder det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave.« |
22) |
Artikel 139, stk. 3, første afsnit, affattes således: »3. Medlemsstaterne tillader udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i stk. 2 nævnte oplysninger, dog således at indhentning af eller rådighed over oplysninger om finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter eller accessoriske servicevirksomheder på ingen måde medfører, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsførende funktion over for disse institutter eller virksomheder på individuelt grundlag.« |
23) |
Artikel 140 ændres således:
|
24) |
Artikel 141 og 142 affattes således: »Artikel 141 Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, en accessorisk servicevirksomhed, et blandet holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et af de i artikel 137 eller i artikel 127, stk. 3, nævnte datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, skal de anmode de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan deltage i kontrollen, hvis den ikke selv foretager denne. Artikel 142 Medlemsstaterne fastsætter, uden i øvrigt at tilsidesætte strafferetlige bestemmelser, at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres ansvarlige ledere for overtrædelse af love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til artikel 124-141 og nærværende artikel, med det formål at bringe de konstaterede overtrædelser eller årsagerne hertil til ophør. De kompetente myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre, at disse sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når hjemstedet for et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et blandet holdingselskab ikke befinder sig i den samme medlemsstat som dets vedtægtsmæssige hjemsted.« |
25) |
I artikel 143 foretages følgende ændringer:
|
26) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 146a Medlemsstaterne kræver, at kreditinstitutterne på bankkoncernniveau årligt offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og ledelsesmæssige og organisatoriske struktur enten i fuldstændig form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger.« |
27) |
Bilag X ændres i overensstemmelse med bilag III til nærværende direktiv. |
Artikel 4
Ændringer til direktiv 2009/138/EF
I direktiv 2009/138/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 212, stk. 1, litra f) og g), affattes således:
|
2) |
Artikel 213, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn. 4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF på det pågældende blandede finansielle holdingselskab. 5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles overenskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF. 6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (37), (EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (38) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 (39), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbejder udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af retningslinjerne. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. |
3) |
Artikel 214, stk. 1, affattes således: »1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsynsmyndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede forsikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber.« |
4) |
Artikel 215, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et datterselskab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingselskab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen. 2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et datterselskab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.« |
5) |
Artikel 216, stk. 1, affattes således: »1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsniveau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve koncerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.« |
6) |
Artikel 219 affattes således: »Artikel 219 Beregningshyppighed 1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foretages mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab. Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resultaterne af beregningen for den koncerntilsynsførende. 2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav, genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsførende. Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapitalkravet.« |
7) |
Artikel 226 affattes således: »Artikel 226 Mellemliggende forsikringsholdingselskaber 1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet. 2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holdingselskab besidder efterstillet gæld eller anden anerkendt egenkapital, der er begrænset i overensstemmelse med artikel 98, godkendes det som anerkendt egenkapital op til de i artikel 98 fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte egenkapital i forhold til koncernens solvenskapitalkrav. Enhver anerkendt egenkapital, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt af den koncerntilsynsførende.« |
8) |
Artikel 231, stk. 1, første afsnit, affattes således: »1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.« |
9) |
Artikel 233, stk. 5, affattes således: »5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.« |
10) |
Overskriften til afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling 5, affattes således: |
11) |
Artikel 235 affattes således: »Artikel 235 Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab 1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel 220, stk. 2, til artikel 233. 2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.« |
12) |
Artikel 243 affattes således: »Artikel 243 Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.« |
13) |
Artikel 244, stk. 2, affattes således: »2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse. De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.« |
14) |
Artikel 245, stk. 2, affattes således: »2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse. Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres så hurtigt som praktisk muligt. De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.« |
15) |
Artikel 246, stk. 4, første, andet og tredje afsnit, affattes således: »4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III. Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det muligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav. Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at foretage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.« |
16) |
Artikel 247, stk. 2, litra b), affattes således:
|
17) |
I artikel 249, stk. 1, indsættes følgende afsnit: »Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hensyn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.« |
18) |
Artikel 256, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse. 2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fremlægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.« |
19) |
Artikel 257 affattes således: »Artikel 257 Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at udøve deres hverv. Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.« |
20) |
Artikel 258, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk, eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger for at genoprette situationen hurtigst muligt:
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger. Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger. Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt angår forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2. De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt deres foranstaltninger. 2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige bestemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administration eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.« |
21) |
Artikel 262 affattes således: »Artikel 262 Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens 1. Når kontrollen foretaget i overensstemmelse med artikel 260 viser, at der ikke forefindes ækvivalent tilsyn, anvender medlemsstaterne enten artikel 218 til 258 analogt over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne, dog undtagen artikel 236 til 243, eller en af metoderne i denne artikels stk. 2. De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber. Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og et af følgende:
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godkendes af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab. De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som defineret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.« |
22) |
Artikel 263, stk. 1 og 2, affattes således: »Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som omhandlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab. Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foretage en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.« |
Artikel 5
Gennemgang
Kommissionen fortager en fuldstændig gennemgang af direktiv 2002/87/EF, herunder af de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i henhold bestemmelserne i dette direktiv. Kommissionen fremsender efter denne gennemgang en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2012, som navnlig skal omhandle nævnte direktivs anvendelsesområde, herunder hvorvidt det er nødvendigt at udvide dette gennem en revidering af artikel 3, og anvendelsen af nævnte direktiv på ikke-regulerede enheder, navnlig SPV'er. Rapporten skal ligeledes omhandle kriterierne for identifikation af et finansielt konglomerat ejet af større ikke-finansielle koncerner, hvis samlede aktiviteter inden for bank-, forsikrings- og investeringssektoren er væsentlige og relevante.
Kommissionen vurderer endvidere, om ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg bør udstede retningslinjer for vurderingen af disse væsentlige og relevante aktiviteter.
Rapporten skal i denne forbindelse ligeledes tage hensyn til systemisk relevante finansielle konglomerater, hvis størrelse, samhørighed eller kompleksitet gør dem særlig sårbare, og som er identificeret i analogi med de stadig højere standarder, opstillet af Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for Banktilsyn. Denne rapport skal desuden tage muligheden for at indføre obligatoriske stresstest op til fornyet behandling. Rapporten skal om nødvendigt være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 6
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, 2 og 3 i dette direktiv senest den 10. juni 2013. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse foranstaltninger med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
2. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 4 i dette direktiv senest den 10. juni 2013. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse foranstaltninger med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
3. Uanset stk. 1 sætter medlemsstaterne senest den 22. juli 2013 de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 2, nr. 23), i dette direktiv, samt artikel 2, nr. 1), og artikel 2, nr. 2), litra a), i dette direktiv, i det omfang disse bestemmelser ændrer artikel 1, artikel 2, nr. 4), 5a) og 16), og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, for så vidt som disse bestemmelser vedrører forvaltere af alternative investeringsfonde. De tilsender straks Kommissionen teksten til disse foranstaltninger med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
4. De i denne artikel omhandlede foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 7
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 8
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, 16. november 2011.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
W. SZCZUKA
Formand
(1) EUT C 62 af 26.2.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.
(3) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
(4) Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3).
(5) Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) (EUT L 228 af 11.8.1992, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en forsikrings- eller genforsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(15) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(16) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(17) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(18) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(19) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(20) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.«
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EUT L 345 af 19.12.2002, s. 1).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(28) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
(29) EUT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
(30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.«
(31) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(32) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(33) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.«
(34) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.«
(35) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(36) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.«
(37) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(38) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(39) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.«
BILAG I
I bilag I og II til direktiv 98/78/EF foretages følgende ændringer:
A. |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
B. |
Bilag II ændres som følger:
|
BILAG II
I afsnit II »Tekniske beregningsmetoder« i bilag I til direktiv 2002/87/EF erstattes metode 3 og 4 med følgende:
»Metode 3: »Kombinationsmetode«
De kompetente myndigheder kan tillade en kombination af metode 1 og 2.«
BILAG III
I afsnit 3 i bilag X til direktiv 2006/48/EF affattes artikel 3, punkt 30, således:
»30. |
Når man har til hensigt at benytte en avanceret målemetode i et moderkreditinstitut, der er hjemmehørende i EU, og dettes datterselskaber eller i datterselskaber af et finansielt moderholdingselskab, der er hjemmehørende i EU, eller af et blandet finansielt moderholdingselskab, der er hjemmehørende i EU, skal ansøgningen omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes ved fordeling af den operationelle risikokapital mellem koncernens forskellige selskaber.« |