Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0663

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13. juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet

EUT L 200 af 31.7.2009, p. 31–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 24/12/2018

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/663/oj

31.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 200/31


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 663/2009

af 13. juli 2009

om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156 og artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den europæiske økonomi står over for en alvorlig nedgang som følge af krisen på finansmarkederne. Der skal gøres en ekstraordinær og omgående indsats for at imødegå denne alvorlige økonomiske situation, som er uden fortilfælde. Med henblik på at genoprette tilliden hos markedsaktørerne skal der hurtigst muligt udarbejdes foranstaltninger, der har virkning på økonomien.

(2)

Det står samtidig klart, at den europæiske økonomis styrke og bæredygtighed på lang sigt forudsætter en omstilling, så problemstillingerne omkring energiforsyningssikkerhed og reduktion af drivhusgasemissioner kan løses. Et øget pres for at sikre pålidelige gasleverancer styrker denne konklusion.

(3)

På denne baggrund godkendte Det Europæiske Råd den 11. og 12. december 2008 i sine konklusioner den europæiske økonomiske genopretningsplan (genopretningsplan), som Kommissionen forelagde den 26. november 2008, og som beskriver, hvordan medlemsstaterne og Den Europæiske Union kan samordne deres politikker og skabe nye impulser for den europæiske økonomi, idet indsatsen fokuseres på Fællesskabets langsigtede mål.

(4)

Et vigtigt led i genopretningsplanen er forslaget om at øge Fællesskabets udgifter i nærmere bestemte strategiske sektorer for at afhjælpe den manglende tillid blandt investorerne og bidrage til udviklingen af en styrket økonomi fremover. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at forelægge en liste med konkrete projekter, som skulle tage hensyn til en passende geografisk fordeling, med sigte på at styrke investeringerne i udviklingen af navnlig infrastrukturprojekter.

(5)

For at genopretningsplanen kan blive effektiv, er det afgørende at finansiere foranstaltninger, som hurtigt kan bidrage til såvel løsning af den økonomiske krise som løsning af Fællesskabets alvorlige energiproblemer. Særprogrammet, som oprettes ved denne forordning, bør dog ikke danne præcedens for fremtidige samfinansieringssatser i forbindelse med investeringer på infrastrukturområdet.

(6)

Med henblik på en mærkbar og væsentlig virkning bør investeringerne fokuseres på få, specifikke sektorer, hvor en indsats klart vil kunne bidrage til målene for energiforsyningssikkerhed og reduktion af drivhusgasemissionerne, hvor der findes store og modne projekter, som på en virkningsfuld og effektiv måde kan udnytte en betydelig finansiel støtte, og hvor der kan katalyseres betydelige investeringsmidler fra andre kilder, herunder Den Europæiske Investeringsbank, og en indsats på europæisk plan vil kunne give en merværdi. Disse kriterier er opfyldt, når det gælder gas- og elinfrastruktur, offshore-vindkraftanlæg og CO2-opsamling og -lagring. Valget af disse sektorer afspejler de særlige omstændigheder i forbindelse med genopretningsplanen og bør ikke sætte spørgsmålstegn ved den høje prioritet, der tillægges energieffektivitet og fremme af energi fra vedvarende energikilder, som er omhandlet i genopretningsplanen.

(7)

Kommissionen har erklæret, at den, når den aflægger rapport om denne forordnings gennemførelse i 2010, hvis det er hensigtsmæssigt, agter at foreslå foranstaltninger, som gør det muligt at finansiere projekter, der er forenelige med genopretningsplanen, bl.a. projekter inden for energieffektivitet og energi fra vedvarende energikilder, såfremt det ikke bliver muligt at indgå forpligtelser for alle midlerne inden udgangen af 2010.

(8)

Hvad angår gas- og elinfrastrukturen, er visse udfordringer blevet større i de senere år. De seneste gasleverancekriser (vintrene 2006 og 2009) og stigningen i oliepriserne frem til midten af 2008 har vist, hvor sårbar Europa er. Vore egne gas- og olieressourcer svinder, og dermed bliver Europa i stigende grad afhængig af importeret energi. Energiinfrastrukturen kommer til at spille en vigtig rolle i denne sammenhæng.

(9)

Den nuværende økonomiske og finansielle krise har dog indvirkning på gennemførelsen af energiinfrastrukturprojekter. Nogle vigtige projekter, herunder projekter af fællesskabsinteresse, kan blive alvorligt forsinket på grund af manglende finansiering. Det er derfor hensigtsmæssigt hurtigst muligt at støtte investeringer i energiinfrastruktur. På baggrund af den lange tidshorisont for planlægning og gennemførelse af denne type projekter er det vigtigt, at Fællesskabet umiddelbart investerer i denne type infrastruktur, således at navnlig udviklingen af projekter, der er særlig vigtige for energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet, fremskyndes. Dette er en væsentlig forudsætning for at sikre Fællesskabets energiforsyning til konkurrencedygtige priser, når det økonomiske opsving kommer, og den globale energiefterspørgsel øges igen.

(10)

Blandt energiinfrastrukturprojekterne er det nødvendigt at udvælge de projekter, der er af betydning for et velfungerende indre energimarked og for energiforsyningssikkerheden, og som også bidrager til den økonomiske genopretning.

(11)

For så vidt angår CO2-opsamling og -lagring og offshore-vindkraftanlæg i særdeleshed bør denne forordning bygge på den strategiske energiteknologiplan for EU, der blev præsenteret af Kommissionen den 22. november 2007, og som opfordrede til at lave en fælles strategiplan for energiforskning og innovation forenelig med Fællesskabets energipolitiske mål og en forpligtelse til at oprette seks europæiske industriinitiativer. Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra mødet den 16. oktober 2008 Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af den strategiske energiteknologiplan for EU væsentligt. Programmet igangsætter finansiering af projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring og offshore-vindkraftanlæg, uden at det berører de seks industriinitiativer vedrørende energidemonstrationsprojekter, som er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU.

(12)

Med henblik på en umiddelbar virkning på den økonomiske krise er det afgørende, at denne forordning oplister projekter, som umiddelbart kan modtage finansiel støtte, hvis de opfylder kriterier, der sikrer indre og ydre effektivitet, og hvis de kan dækkes af den fastsatte finansieringsramme.

(13)

For gas- og elinfrastrukturprojekter bør en liste opstilles i henhold til projektets bidrag til de mål for forsyningssikkerhed og -spredning, der er anført i Kommissionens anden strategiske energiredegørelse af 13. november 2008 og godkendt af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 3. februar 2009 og af Rådet i dets konklusioner af 19. februar 2009. Projekter bør udvælges på grundlag af, om de gennemfører de prioriteter, der er udpeget i energiredegørelsen, har en rimelig modenhedsgrad og bidrager til sikring og spredning af energikilderne og -forsyningen, til optimering af nettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, navnlig vedrørende grænseoverskridende strækninger, udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social samhørighed ved at mindske de mindst gunstigt stillede områders og øers isolation, tilslutning af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, de sammenkoblede nets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet, og solidaritet blandt medlemsstaterne. Gennemførelsen af disse projekter forudsætter et engagement fra de nationale, regionale og lokale myndigheders side om at fremskynde administrative procedurer og tilladelser. Mange projekter vil ikke kunne gives støtte inden for den fastsatte tidsramme, hvis de ikke fremskyndes.

(14)

Hvad angår offshore-vindkraftanlæg, bør denne liste omfatte projekter — som ud fra oplysninger indsamlet hos interessenterne inden for rammerne af den europæiske teknologiske platform for vindenergi, industrien og andre kilder — kan anses for at være godkendt og klar til gennemførelse, at være innovative, men baseret på veletablerede koncepter, at kunne fremskyndes, hvis der stilles finansielle midler til rådighed, at være af grænseoverskridende karakter, at være storskalaprojekter og at være i stand til at demonstrere, hvordan resultaterne af de teknologiske fremskridt vil blive formidlet effektivt i lyset af de mål og strukturer, der støttes af den strategiske energiteknologiplan for EU. Finansiel støtte bør målrettes mod de projekter, hvis projektudvikling kan fremskyndes væsentligt i 2009 og 2010.

(15)

Hvad angår CO2-opsamling og -lagring bør listen i hovedsagen udarbejdes på grundlag af oplysningerne fra interessenterne inden for rammerne af forummet for fossile brændstoffer, teknologiplatformen for elproduktion med fossile brændsler uden emissioner og andre kilder. Finansiel støtte bør målrettes mod de projekter, hvis projektudvikling kan fremskyndes væsentligt i 2009 og 2010. Hvorvidt projekterne er klar til gennemførelse, bør vurderes på grundlag af, om der foreligger modne og gennemførlige koncepter for det pågældende industrianlæg, herunder for CO2-opsamlingsdelen, og hvorvidt der er et modent og gennemførligt koncept for transporten og lagringen af CO2 samt om der foreligger et udtrykkeligt tilsagn fra de lokale myndigheder om at støtte projektet. Projekterne bør også demonstrere, hvordan resultaterne af de teknologiske fremskridt vil blive formidlet effektivt, og hvordan de vil fremskynde realiseringen af målene i den strategiske energiteknologiplan for EU.

(16)

Det vil være nødvendigt at foretage en udvælgelse blandt støtteberettigede forslag. En sådan udvælgelse bør bl.a. sikre, at der kun gives støtte til ét forslag vedrørende CO2-opsamling og -lagring i hver medlemsstat, så det sikres, at en lang række geologiske lagringsforhold undersøges, og at den økonomiske genopretning støttes i hele Europa.

(17)

Fællesskabsstøtte bør ikke uretmæssigt fordreje konkurrencen eller det indre markeds funktion, navnlig under hensyntagen til reglerne om tredjeparters adgang og eventuelle undtagelser i forbindelse med tredjeparters adgang. Al støtte ud over denne fællesskabsstøtte, som ydes af de enkelte lande, bør overholde reglerne for statsstøtte. Uanset formen bør fællesskabsstøtten tildeles i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3) (»finansforordningen«) og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (4), medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i nærværende forordning.

(18)

Da det haster med at finde løsninger på den økonomiske krise og Fællesskabets energiproblemer, indeholder denne forordning allerede detaljerede bestemmelser om reglerne for den finansielle støtte, herunder en liste over støtteberettigede projekter. Da det desuden haster med stimulering, bør alle retlige forpligtelser med henblik på gennemførelse af budgetforpligtelser indgået i 2009 og 2010 indgås inden udgangen af 2010.

(19)

Ved gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, bør Fællesskabets finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (7).

(20)

Med tanke på de forskellige typer emner i delprogrammerne bør Kommissionen bistås af forskellige udvalg ved udvælgelsen af forslag, der gives støtte til, og fastlæggelsen af, hvilke beløb der gives som støtte under de enkelte delprogrammer.

(21)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(22)

Målene for denne forordning, nemlig at støtte den økonomiske genopretning i Fællesskabet, løse energiforsyningsproblemerne og reducere drivhusgasemissionerne ved at øge udgifterne i udpegede strategiske sektorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordnings anvendelsesområde og arten af sektorerne og de udvalgte projekter bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(23)

Da det haster med at finde løsninger på den økonomiske krise og Fællesskabets alvorlige energiproblemer, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes et finansieringsinstrument kaldet det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (»genopretningsprogrammet«) til støtte for udviklingen af projekter på energiområdet i Fællesskabet, som ved at give en finansiel stimulus bidrager til den økonomiske genopretning, energiforsyningssikkerheden og reduktionen af drivhusgasemissioner.

Ved denne forordning oprettes delprogrammer, som fremmer disse mål, inden for områderne:

a)

gas- og elinfrastruktur

b)

offshore-vindkraftanlæg, og

c)

CO2-opsamling og -lagring.

Ved forordningen fastlægges, hvilke projekter der støttes under de enkelte delprogrammer, og kriterier for udpegelse og gennemførelsesforanstaltninger med henblik på virkeliggørelsen af disse projekter fastsættes.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »CO2-opsamling og -lagring«: opsamling af kuldioxid (CO2) fra industrianlæg, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet underjordisk geologisk formation med henblik på permanent deponering

b)   »støtteberettigede omkostninger«: samme betydning som i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002

c)   »gas- og elinfrastruktur«:

i)

alle højspændingsforbindelser, bortset fra dem, der anvendes inden for distributionsnet, og undersøiske kabler, for så vidt denne infrastruktur anvendes til interregional eller international transmission eller tilslutning

ii)

højtryksgasrørledninger, bortset fra dem, der anvendes i distributionsnet

iii)

underjordiske lagerfaciliteter tilsluttet de i nr. ii) omhandlede højtryksgasrørledninger

iv)

faciliteter til modtagelse, oplagring og forgasning af flydende naturgas (LNG), og

v)

alt udstyr og alle anlæg, der er nødvendige for, at den i nr. i), ii), iii) eller iv) nævnte infrastruktur kan fungere tilfredsstillende, herunder beskyttelses-, overvågnings- og kontrolsystemer

d)   »delprojekt«: enhver aktivitet, der finansieringsmæssigt, teknisk eller tidsmæssigt er uafhængig, men som bidrager til gennemførelsen af et projekt

e)   »investeringsfase«: den projektfase, hvor bygge- og anlægsarbejdet finder sted, og hvor der påløber kapitalomkostninger

f)   »offshore-vindkraftanlæg«: elproduktionsanlæg bestående af vinddrevne turbiner, som placeres på havet, enten tæt på eller langt fra kysten

g)   »planlægningsfasen«: den projektfase, som ligger forud for investeringsfasen, hvor projektets gennemførelse forberedes, og som omfatter, hvis det er relevant, en gennemførlighedsvurdering, forberedende og tekniske undersøgelser, indhentning af tilladelser og godkendelser og afholdelse af kapitalomkostninger.

Artikel 3

Budget

1.   Den finansielle ramme for gennemførelsen af genopretningsprogrammet for årene 2009 og 2010 fastsættes til 3 980 000 000 EUR, der fordeles således:

a)

projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur: 2 365 000 000 EUR

b)

projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg: 565 000 000 EUR

c)

projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring: 1 050 000 000 EUR.

2.   Enkeltstående retlige forpligtelser med henblik på gennemførelse af budgetforpligtelser indgået i 2009 og 2010 skal indgås senest den 31. december 2010.

KAPITEL II

DELPROGRAMMER

AFDELING 1

Projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur

Artikel 4

Mål

Fællesskabet fremmer projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur, der har den størst mulige merværdi for Fællesskabet, og som bidrager til opfyldelsen af følgende mål:

a)

sikring og spredning af energikilderne, -ruterne og -forsyningen

b)

optimering af energinettets kapacitet og færdiggørelse af det indre energimarked, herunder navnlig grænseoverskridende strækninger

c)

udvikling af nettet med henblik på at bidrage til større økonomisk og social samhørighed ved at mindske isolationen af de mindst gunstigt stillede områder eller øer i Fællesskabet

d)

tilslutning og integration af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, og

e)

de sammenkoblede energinets sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet, herunder muligheden for om nødvendigt at anvende multidirektionale gasstrømme.

Artikel 5

Prioriterede indsatsområder

Genopretningsprogrammet tager sigte på en hurtig tilpasning og videreudvikling af energinet, som er særlig vigtige for Fællesskabet, når det gælder understøttelse af et velfungerende indre marked for energi, herunder navnlig forøgelse af sammenkoblingskapaciteten, sikring og spredning af energiforsyningen og overvindelse af miljømæssige, tekniske og økonomiske hindringer. Der er behov for en særlig fællesskabsstøtte med henblik på en mere intensiv udvikling og hurtigere konstruktion af energinettene, især hvor spredningen af forsyningsruter og -kilder er lav.

Artikel 6

Tildeling af finansiel støtte fra Fællesskabet

1.   Finansiel støtte i medfør af genopretningsprogrammet (»genopretningsstøtten«) til projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur tildeles til foranstaltninger, som gennemfører de i bilagets del A anførte projekter eller dele af sådanne projekter, og som bidrager til opfyldelse af målene i artikel 4.

2.   Kommissionen indkalder forslag med henblik på at udpege de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger og vurderer, hvorvidt forslagene opfylder de i artikel 7 fastsatte kriterier for støtteberettigelse og de i artikel 8 fastsatte udvælgelses- og tildelingskriterier.

3.   Kommissionen underretter støttemodtagerne om eventuel genopretningsstøtte, som de får tildelt.

Artikel 7

Støtteberettigelse

1.   Forslag er kun berettigede til genopretningsstøtte, hvis de gennemfører de i bilagets del A anførte projekter, hvis de ikke overstiger de maksimumbeløb for genopretningsstøtte, som er fastsat deri, og hvis de opfylder udvælgelses- og tildelingskriterierne i artikel 8.

2.   Forslag kan indgives:

a)

af en eller flere medlemsstater i fællesskab

b)

med samtykke fra alle medlemsstater, som umiddelbart berøres af det pågældende projekt:

i)

af en eller flere offentlige eller private virksomheder eller organer i fællesskab

ii)

af en eller flere internationale organisationer i fællesskab, eller

iii)

af et fællesforetagende.

3.   Projektforslag, som indgives af fysiske personer, er ikke støtteberettigede.

Artikel 8

Udvælgelses- og tildelingskriterier

1.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 6, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende udvælgelseskriterier:

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele foranstaltningens investeringsfase.

2.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 6, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende tildelingskriterier:

a)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, og at der er afholdt betydelige kapitaludgifter

b)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

c)

i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og private kilder

d)

de samfundsøkonomiske virkninger

e)

miljøvirkningerne

f)

projektets bidrag til energinettets kontinuitet og interoperabilitet og til optimering af nettets kapacitet

g)

projektets bidrag til forbedret kvalitet af tjenesteydelser og sikkerhed

h)

projektets bidrag til oprettelse af et velintegreret energimarked.

Artikel 9

Finansieringsvilkår

1.   Genopretningsstøtte skal bidrage til projektrelaterede udgifter med henblik på gennemførelse af projektet, som afholdes af de støttemodtagere eller tredjeparter, der er ansvarlige for gennemførelsen af et projekt.

2.   Genopretningsstøtte må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 10

Instrumenter

1.   Efter den i artikel 6, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag udvælger Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 26, stk. 2, de forslag, der gives genopretningsstøtte til, og fastsætter genopretningsstøttens størrelse. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for gennemførelsen af forslagene.

2.   Genopretningsstøtte ydes på grundlag af Kommissionens beslutninger.

Artikel 11

Medlemsstaternes finansielle forpligtelser

1.   Medlemsstaterne forestår i nært samarbejde med Kommissionen den tekniske overvågning og den finansielle kontrol af projekterne og attesterer rigtigheden og overensstemmelsen med nærværende forordning af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med projekter eller delprojekter. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at deltage ved kontrol på stedet.

2.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes efter stk. 1, og meddeler den navnlig en beskrivelse af de etablerede kontrol-, forvaltnings- og overvågningsordninger, der skal sikre projekternes vellykkede gennemførelse.

AFDELING 2

Projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg

Artikel 12

Tildeling af genopretningsstøtte

1.   Genopretningsstøtte til projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg tildeles efter en indkaldelse af forslag, som er begrænset til foranstaltninger, der gennemfører projekterne i bilagets del B.

2.   Kommissionen indkalder forslag med henblik på at udpege de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger og vurderer, hvorvidt forslagene opfylder de i artikel 13 fastsatte kriterier for støtteberettigelse og de i artikel 14 fastsatte udvælgelses- og tildelingskriterier.

3.   Kommissionen underretter støttemodtagerne om eventuel genopretningsstøtte, som de får tildelt.

Artikel 13

Støtteberettigelse

1.   Forslag er kun berettigede til genopretningsstøtte, hvis de gennemfører de i bilagets del B opførte projekter, og hvis de ikke overstiger maksimumbeløbet for genopretningsstøtte, som er fastsat deri, og opfylder udvælgelses- og tildelingskriterierne i artikel 14. Disse projekter skal ledes af et kommercielt foretagende.

2.   Forslag kan indgives af en eller flere virksomheder i fællesskab.

3.   Projektforslag, som indgives af fysiske personer, er ikke støtteberettigede.

Artikel 14

Udvælgelses- og tildelingskriterier

1.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 12, stk. 1, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende udvælgelseskriterier:

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele projektets investeringsfase.

2.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 12, stk. 1, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende tildelingskriterier:

a)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, og at der er afholdt betydelige kapitaludgifter

b)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

c)

i hvilken grad projektet forbedrer eller udvider anlæg og infrastruktur, der allerede er under opførelse eller i planlægningsfasen

d)

i hvilken grad projektet omfatter konstruktion af anlæg eller infrastruktur i fuld eller industriel skala, og hvorvidt projektet navnlig vedrører:

i)

balanceringen af vindkrafts variable produktion ved hjælp af integrerende systemer

ii)

tilstedeværelsen af store lagringssystemer

iii)

forvaltningen af vindkraftparker som virtuelle kraftværker (mere end 1 GW)

iv)

tilstedeværelsen af turbiner placeret længere væk fra kysten og på dybere vand (20-50 m), end det er normalt nu

v)

nye udformninger af bærende underkonstruktioner, eller

vi)

processer for samling, montering, drift, demontering og afprøvning af disse processer i projekter i fuld størrelse

e)

projektets innovative træk, og i hvilken grad projektet demonstrerer implementeringen af sådanne træk

f)

virkningen af projektet og dets bidrag til Fællesskabets system af offshore-vindkraftanlæg, herunder dets replikationspotentiale

g)

det engagement, som støttemodtagerne demonstrerer, når det gælder formidlingen af resultaterne af projektets teknologiske fremskridt til andre europæiske operatører i overensstemmelse med Fællesskabsretten og navnlig med de mål og strukturer, der er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU.

Artikel 15

Finansieringsvilkår

1.   Genopretningsstøtte skal bidrage til projektrelaterede udgifter med henblik på gennemførelse af projektet.

2.   Genopretningsstøtte må ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 16

Instrumenter

1.   Efter den i artikel 12, stk. 1, omhandlede indkaldelse af forslag udvælger Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 26, stk. 2, de forslag, der gives genopretningsstøtte til, og fastsætter genopretningsstøttens størrelse. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for deres gennemførelse.

2.   Genopretningsstøtte ydes på grundlag af tilskudsaftaler.

AFDELING 3

Projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring

Artikel 17

Tildeling af genopretningsstøtte

1.   Genopretningsstøtte til projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring tildeles til foranstaltninger, som gennemfører de projekter, der er anført i bilagets del C.

2.   Kommissionen indkalder forslag med henblik på at udpege de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger og vurderer, hvorvidt forslagene opfylder de i artikel 18 fastsatte kriterier for støtteberettigelse og de i artikel 19 fastsatte udvælgelses- og tildelingskriterier.

3.   Hvis flere forslag til projekter i samme medlemsstat opfylder kriterierne for støtteberettigelse i artikel 18 og udvælgelseskriterierne i artikel 19, stk. 1, udvælger Kommissionen på grundlag af tildelingskriterierne i artikel 19, stk. 2, højst ét forslag pr. medlemsstat blandt forslagene.

4.   Kommissionen underretter støttemodtagerne om eventuel genopretningsstøtte, som de får tildelt.

Artikel 18

Støtteberettigelse

1.   Forslag er kun berettigede til genopretningsstøtte, hvis de gennemfører de i bilagets del C anførte projekter og opfylder udvælgelses- og tildelingskriterierne i artikel 19 samt følgende betingelser:

a)

Projekterne dokumenterer, at de kan opsamle mindst 80 % af CO2-mængden i industrianlæg og transportere og lagre denne CO2 sikkert i undergrunden.

b)

I kraftanlæg påvises CO2-opsamling på et anlæg med en elproduktion på mindst 250 MW eller tilsvarende.

c)

Projektiværksættere afgiver en bindende erklæring om, at den generiske viden, der skabes med demonstrationsanlægget, vil blive gjort tilgængelig for branchen generelt og Kommissionen med henblik på at bidrage til den strategiske energiteknologiplan for EU.

2.   Forslag kan indgives af en eller flere virksomheder i fællesskab.

3.   Projektforslag, som indgives af fysiske personer, er ikke støtteberettigede.

Artikel 19

Udvælgelses- og tildelingskriterier

1.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 17, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende udvælgelseskriterier:

a)

hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig

b)

modenhed, hvilket vil sige, at forslaget ved udgangen af 2010 er nået til investeringsfasen, hvilket omfatter udforskning og udvikling af oplagringsmuligheder, og at der er afholdt betydelige investeringsudgifter i forbindelse med projektet

c)

hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele projektets investeringsfase

d)

hvorvidt alle nødvendige tilladelser til opførelse og drift af projektet på den eller de foreslåede lokalitet(er) er identificeret, og om der findes en strategi for at opnå disse tilladelser.

2.   Ved vurderingen af de forslag, der modtages efter den i artikel 17, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag, anvender Kommissionen følgende tildelingskriterier:

a)

i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foranstaltningen

b)

ønsket finansiering pr. ton fjernet CO2 i projektets første fem driftsår

c)

projektets kompleksitet og innovationsgrad for anlægget som helhed, herunder også andre tilhørende forskningsaktiviteter, og det engagement, som støttemodtagerne demonstrerer, når det gælder formidlingen af resultaterne af projektets teknologiske fremskridt til andre europæiske operatører på en måde, som er forenelig med Fællesskabsretten og navnlig med de mål og strukturer, der er beskrevet i den strategiske energiteknologiplan for EU

d)

hvorvidt forvaltningsplanen er fornuftig og tilstrækkelig, herunder i forbindelse med de videnskabelige, konstruktionsmæssige og tekniske oplysninger og data, hvorvidt disse dokumenterer, at det foreslåede koncept kan sættes i drift senest 31. december 2015.

Artikel 20

Finansieringsvilkår

1.   Genopretningsstøtte skal kun bidrage til projektrelaterede udgifter med henblik på gennemførelse af projektet, som skyldes CO2-opsamling, -transport og -lagring, med fradrag af eventuelle driftsoverskud.

2.   Genopretningsstøtte må ikke overstige 80 % af de samlede støtteberettigede investeringsomkostninger.

Artikel 21

Instrumenter

1.   Efter den i artikel 17, stk. 2, omhandlede indkaldelse af forslag udvælger Kommissionen efter forvaltningsproceduren i artikel 26, stk. 2, de forslag, der gives genopretningsstøtte til, og fastsætter genopretningsstøttens størrelse. Kommissionen fastlægger de nærmere betingelser og metoder for gennemførelsen af forslagene.

2.   Genopretningsstøtte ydes på grundlag af tilskudsaftaler.

KAPITEL III

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 22

Anden genopretningsstøtte og andre instrumenter

1.   En del af Fællesskabets støtte til projekter opført i bilaget kan gennemføres som et bidrag til et hensigtsmæssigt instrument i Den Europæiske Investeringsbanks regi. Dette bidrag fastsættes til højst 500 000 000 EUR.

2.   Fællesskabets risici i forbindelse med lånegarantiinstrumentet eller et andet finansieringsinstrument, herunder administrationsudgifter og andre støtteberettigede omkostninger, begrænses til det beløb, der udgøres af Fællesskabets bidrag til instrumentet, og der er ingen yderligere forpligtelser for Den Europæiske Unions almindelige budget.

3.   Kommissionen træffer efter forvaltningsproceduren i artikel 26, stk. 2, afgørelse om størrelsen på den genopretningsstøtte, som tildeles dette instrument. Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank indgår et aftalememorandum, som fastlægger de nærmere betingelser og metoder for gennemførelsen af den afgørelse.

Artikel 23

Programmering og gennemførelsesbestemmelser

1.   Kommissionen igangsætter direkte indkaldelser af forslag på grundlag af de budgetrammer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og ud fra de kriterier for støtteberettigelse, udvælgelse og tildeling, der er anført i kapitel II.

2.   Genopretningsstøtte kan kun dække projektrelaterede udgifter, der afholdes af de støttemodtagere og, for så vidt angår projekter under artikel 9, de tredjeparter, der er ansvarlige for gennemførelsen af et projekt. Udgifter kan være tilskudsberettigede fra den i artikel 29 omhandlede dato.

3.   Moms er ikke en støtteberettiget omkostning, undtagen ikke-refusionsberettiget moms.

4.   Projekter og foranstaltninger, der finansieres i medfør af denne forordning, gennemføres i overensstemmelse med fællesskabsretten og tager hensyn til relevante fællesskabspolitikker, navnlig på områderne konkurrence, herunder de gældende statsstøtteregler, miljøbeskyttelse, sundhed, bæredygtig udvikling og offentlige udbud.

Artikel 24

Medlemsstaternes generelle ansvar

Medlemsstaterne træffer på deres ansvarsområde de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af de projekter, der modtager genopretningsstøtte, især gennem effektive administrative godkendelses-, tilladelses- og certificeringsprocedurer.

Artikel 25

Beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser

1.   Kommissionen sikrer, at Fællesskabets finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af de foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning, beskyttes ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EF) nr. 1073/1999.

2.   I forbindelse med fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse og enhver misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

3.   Alle gennemførelsesforanstaltninger, der følger af denne forordning, skal navnlig indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen eller dennes befuldmægtigede repræsentant og om revision udført af Revisionsretten, herunder om nødvendigt på stedet.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af følgende udvalg:

a)

i forbindelse med projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur det udvalg, der er nedsat ved artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (9)

b)

i forbindelse med projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet Samarbejde til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (10)

c)

i forbindelse med projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 2006/971/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 27

Evaluering

1.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2011 en evaluering af genopretningsprogrammet for at vurdere dets bidrag til en effektiv anvendelse af bevillingerne.

2.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat, der modtager støtte, om at fremlægge en særlig evaluering af de projekter, der finansieres i medfør af kapitel II, afdeling 1, eller hvis det er relevant, om at give den de oplysninger og den bistand, der er nødvendige for at kunne gennemføre en evaluering af de pågældende projekter.

3.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en evalueringsrapport om genopretningsprogrammets resultater.

Artikel 28

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen overvåger forordningens gennemførelse. Hvert år forelægger Kommissionen i forbindelse med fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af genopretningsprogrammet.

Identificerer rapporten alvorlige risici i forbindelse med gennemførelse af de prioriterede projekter, skal Kommissionen anbefale foranstaltninger, der kan afbøde disse risici, og, hvis det er relevant og i overensstemmelse med genopretningsplanen, forelægge supplerende forslag til sådanne projekter.

Artikel 29

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  Udtalelse af 13.5.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 6.5.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.7.2009.

(3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(4)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(5)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(6)  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(7)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(8)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(9)  EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

(10)  EUT L 400 af 30.12.2006, s. 86.


BILAG

STØTTEBERETTIGEDE PROJEKTER

A.   Projekter vedrørende gas- og elinfrastruktur

1.   Gasforbindelser

Projekt

Støttede projekters beliggenhed

Påtænkt fællesskabsstøtte

(mio. EUR)

Den sydlige gaskorridor

Nabucco

Bulgarien, Tyskland, Ungarn, Østrig, Rumænien

200

ITGI — Poseidon

Grækenland, Italien

100

Forbindelse mellem Østersølandene

Skanled/Østersørørledning

Danmark, Polen, Sverige

150

LNG-net

LNG-terminal i den polske havneby Świnoujście

Polen

80

Central- og Sydøsteuropa

Forbindelse mellem Slovakiet og Ungarn (Veľký Krtíš — Vecsés)

Slovakiet, Ungarn

30

Gastransmissionssystem i Slovenien fra den østrigske grænse til Ljubljana (ikke afsnittet Rogatec-Kidričevo)

Slovenien

40

Forbindelse mellem Bulgarien og Grækenland (Stara Zagora — Dimitrovgrad-Komotini)

Bulgarien, Grækenland

45

Gasforbindelse mellem Rumænien og Ungarn

Rumænien, Ungarn

30

Udvidelse af gaslagringskapaciteten i det tjekkiske knudepunkt

Tjekkiet

35

Infrastruktur og udstyr, der muliggør gaslevering den anden vej i tilfælde af manglende leverancer i en kort periode

Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet

80

Forbindelse mellem Slovakiet og Polen

Slovakiet, Polen

20

Forbindelse mellem Ungarn og Kroatien

Ungarn

20

Forbindelse mellem Bulgarien og Rumænien

Bulgarien, Rumænien

10

Middelhavsområdet

Udbygning af det franske gasnet, der er en del af Afrika-Spanien-Frankrig-aksen

Frankrig

200

GALSI (gasledning Algeriet-Italien)

Italien

120

Gasforbindelsens vestlige akse, Larrau-delen

Spanien

45

Nordsøområdet

Rørledning Tyskland-Belgien-Det Forenede Kongerige

Belgien

35

Forbindelse Frankrig-Belgien

Frankrig, Belgien

200

I ALT

 

1 440


2.   Elforbindelser

Projekt

Støttede projekters beliggenhed

Påtænkt fællesskabsstøtte

(mio. EUR)

Forbindelse mellem Østersølandene

Estlink-2

Estland, Finland

100

Forbindelse mellem Sverige og De Baltiske lande og udbygning af nettet i De Baltiske Lande

Sverige, Letland, Litauen

175

Central- og Sydøsteuropa

Halle/Saale-Schweinfurt

Tyskland

100

Wien-Györ

Østrig, Ungarn

20

Middelhavsområdet

Udbygning af forbindelsen Portugal-Spanien

Portugal

50

Forbindelse Frankrig-Spanien (Baixas-Sta Llogaia)

Frankrig, Spanien

225

Nyt 380 kV (vekselstrøm) undersøisk kabel mellem Sicilien og det italienske fastland (Sorgente-Rizziconi)

Italien

110

Nordsøområdet

500 MW elforbindelse mellem Irland og Wales (Meath-Deeside)

Irland, Det Forenede Kongerige

110

Elforbindelse Malta-Italien

Malta, Italien

20

I ALT

 

910


3.   Projekter på små øer

Projekter på små isolerede øer

Cypern

10

Malta

5

I ALT

 

15

B.   Projekter vedrørende offshore-vindkraftanlæg

Projekt

Kapacitet

Støttede projekters beliggenhed

Påtænkt fællesskabsstøtte

(mio. EUR)

1.   

Elnetintegration af energi fra offshore-vindkraftanlæg

1.1.

Østersøen-Kriegers Flak I, II, III

Bygger på projekter under udvikling. Finansiering beregnet på at dække ekstra omkostninger ved at sikre en løsning, der inkluderer en fælles samkøringsforbindelse

1,5 GW

Danmark, Tyskland, Polen, Sverige

150

1.2.

Nordsønettet

Modulær videreudvikling af offshore-nettet, demonstration af virtuelt offshore-vindkraftanlæg og integration i det eksisterende onshore elforsyningsnet

1 GW

Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Det Forenede Kongerige

165

2.   

Nye turbiner, konstruktioner og konstruktionsdele, optimering af produktionskapacitet

2.1.

Borkum West II — Bard 1 — Nordsee Ost — Global Tech I

Ny generation af multi-megawatt-turbiner (5-7 MW) og innovative konstruktioner placeret op til 100 km fra kysten på dybt vand (op til 40 m)

1,6 GW

Tyskland

200

2.2.

Aberdeen offshore wind farm (europæisk afprøvningscenter)

Bygger på et projekt på udviklingsstadet — afprøvning af multi-MW-turbiner. Udvikling af innovative konstruktioner og bærende underkonstruktioner, herunder optimering af produktionskapaciteten af udstyr til offshore-vindkraftanlæg. En størrelse på op til 100 MW kan tænkes

0,25 GW

Det Forenede Kongerige

40

2.3.

Thornton Bank

Bygger på et projekt under udvikling. Drager erfaringer af Downvind-projektet (samfinansieret via FP6); større udgaver af Downvind-anlæggenes turbiner (5 MW) på dybt vand (op til 30 m) med ringe synlighed (på op til 30 km afstand)

90 MW

Belgien

10

I ALT

 

 

565

C.   Projekter vedrørende CO2-opsamling og -lagring

Projektnavn/placering

Påtænkt fællesskabs støtte

(mio. EUR)

Brændstof

Kapacitet

Opsamlingsmetode

Lagringskoncept

Huerth

Tyskland

180

Kul

450 MW

IGCC

Saltvandsakvifer

Jaenschwalde

 

 

Kul

500 MW

Oxyfuel

Olie/gasfelter

Eemshaven

Nederlandene

180

Kul

1 200 MW

IGCC

Olie/gasfelter

Rotterdam

Kul

1 080 MW

PC

Olie/gasfelter

Rotterdam

Kul

800 MW

PC

Olie/gasfelter

Bełchatów

Polen

180

Kul

858 MW

PC

Saltvandsakvifer

Compostilla

(León)

Spanien

180

Kul

500 MW

Oxyfuel

Saltvandsakvifer

Kingsnorth

Det Forenede Kongerige

180

Kul

800 MW

PC

Olie/gasfelter

Longannet

Kul

3 390 MW

PC

Saltvandsakvifer

Tilbury

Kul

1 600 MW

PC

Olie/gasfelter

Hatfield

(Yorkshire)

Kul

900 MW

IGCC

Olie/gasfelter

Porto Tolle

Italien

100

Kul

660 MW

PC

 

Projekt vedrørende industriel CO2-opsamling

Florange

Frankrig

50

Transport af CO2 fra industrianlæg (stålværk) til underjordisk lagring (saltvandsakvifer)

I ALT

1 050


ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen understreger, at energieffektivitet og vedvarende energikilder er centrale prioriteter i EU's energipolitik både af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. Med hensyn hertil vil forordningen bidrage til disse højt prioriterede spørgsmål at yde omfattende støtte til offshore-vindkraftanlæg.

Kommissionen erindrer i den forbindelse om de forskellige andre nye initiativer vedrørende støtte til energieffektivitet og vedvarende energikilder, som Kommissionen har foreslået i bl.a. sin europæiske genopretningsplan, der fik tilslutning fra Det Europæiske Råd i december 2008. Disse initiativer omfatter:

En ændring af EFRU-forordningen for at muliggøre investeringer med op til 8 mia. EUR i energieffektivitet og vedvarende energi i boliger i alle medlemsstaterne.

Et offentligt-privat partnerskab vedrørende europæiske energieffektive bygninger, som skal fremme grønne teknologier og udvikling af energieffektive systemer og materialer i nyopførte og renoverede bygninger. Det skønnede rammebeløb til denne aktion er 1 mia. EUR, hvoraf 500 mio. EUR tilvejebringes over budgettet for EU's syvende rammeprogram i perioden 2010-2013, og 500 mio. EUR tilvejebringes af erhvervslivet.

Initiativet fra EF og EIB, »EU-initiativ til finansiering af bæredygtig energi«. Formålet med dette initiativ er at gøre det muligt at investere i energieffektivitet og projekter vedrørende vedvarende energi i bymiljøet. Kommissionen finansierer en facilitet for teknisk bistand fra programmet »Intelligent energi - Europa« (årlig bevilling på 15 mio. EUR i 2009). Denne facilitet, der forvaltes af EIB, vil lette adgangen til EIB-lån med en væsentlig løftestangseffekt.

Institutionelle EU-investorer har - under ledelse af EIB - oprettet en markedsorienteret equityfond under navnet Marguerite: Den Europæiske 2020-fond for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur. Denne fond skal investere i energi og klimaforandringer (TEN-E, bæredygtig energiproduktion, vedvarende energi, nye teknologier, investeringer i effektiv energi, forsyningssikkerhed og miljøinfrastruktur). Kommissionen støtter dette initiativ.

Desuden vil Kommissionen inden udgangen af november 2009 forelægge en revision af handlingsplanen for energieffektivitet, som ønsket af Rådet (konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2009) og Europa-Parlamentet (EP's resolution P6_TA(2009)0064).

Eksperterne er enige om, at energieffektivitet er den billigste måde, hvorpå drivhusgasemissionerne kan nedbringes. Kommissionen vil inden november 2009 forelægge en detaljeret analyse af de hindringer, der ligger i vejen for øgede investeringer i energieffektivitet. Den vil især undersøge, om der er behov for øgede finansielle incitamenter i form af lavtforrentede lån og/eller tilskud, hvordan Den Europæiske Unions budget kan anvendes hertil, og eventuelt bl.a. medtage supplerende midler til finansiering af energieffektivitet i det nye EU-instrument for energisikkerhed og -infrastruktur, der skal fremlægges i 2010.

Når Kommissionen reviderer handlingsplanen for energieffektivitet vil den lægge særlig vægt på naboskabsdimensionen i forbindelse med energieffektivitet. Den vil analysere, hvordan den kan give nabolande incitamenter, såvel finansielle som reguleringsmæssige, til at optrappe deres investeringer i energieffektivitet.

Finder Kommissionen, når den i 2010 aflægger rapport om forordningens gennemførelse i henhold til artikel 28, at det ikke vil være muligt at indgå forpligtelser for en del af de midler, der er afsat til projekterne i bilaget til forordningen, inden udgangen af 2010, vil den om nødvendigt og på en geografisk afbalanceret måde foreslå en ændring til forordningen, som gør det muligt at finansiere projekter på området energieffektivitet og vedvarende energikilder — som supplement til ovennævnte initiativer, herunder udvælgelseskriterier svarende til dem, der finder anvendelse på de projekter, der er opført i bilaget til denne forordning.

Erklæring fra Portugal

Portugal kan stemme for forslaget, idet det dog i forbindelse med en revision af programmet i henhold til artikel 28 bør overvejes at medtage projekter vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet, især inden for mikroproduktion og intelligente net og målersystemer, som bidrager til at nå de mål, der er omhandlet i forordningens artikel 4, litra a) og b).


Top