This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0693
2006/693/EC: Commission Decision of 13 October 2006 amending Decision 2005/393/EC as regards the conditions applicable to movements from or through restricted zones in relation to bluetongue (notified under document number C(2006) 4813) (Text with EEA relevance)
2006/693/EF: Kommissionens beslutning af 13. oktober 2006 om ændring af beslutning 2005/393/EF for så vidt angår betingelserne for flytninger ud af og gennem spærrezoner i forbindelse med bluetongue (meddelt under nummer K(2006) 4813) (EØS-relevant tekst)
2006/693/EF: Kommissionens beslutning af 13. oktober 2006 om ændring af beslutning 2005/393/EF for så vidt angår betingelserne for flytninger ud af og gennem spærrezoner i forbindelse med bluetongue (meddelt under nummer K(2006) 4813) (EØS-relevant tekst)
EUT L 283 af 14.10.2006, p. 52–58
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
EUT L 142M af 5.6.2007, p. 294–300
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2007; stiltiende ophævelse ved 32007R1266
14.10.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 283/52 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 13. oktober 2006
om ændring af beslutning 2005/393/EF for så vidt angår betingelserne for flytninger ud af og gennem spærrezoner i forbindelse med bluetongue
(meddelt under nummer K(2006) 4813)
(EØS-relevant tekst)
(2006/693/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit, artikel 8, stk. 3, artikel 11, artikel 12 og artikel 19, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved direktiv 2000/75/EF er der fastsat bestemmelser og foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Fællesskabet, herunder etablering af beskyttelses- og overvågningszoner og forbud mod, at dyr forlader disse zoner. |
(2) |
Kommissionens beslutning 2005/393/EF af 23. maj 2005 om beskyttelses- og overvågningszoner i forbindelse med bluetongue og betingelser for flytninger ud af og gennem disse zoner (2) indeholder bestemmelser om afgrænsningen af de overordnede geografiske områder, hvor medlemsstaterne skal etablere beskyttelses- og overvågningszoner (i det følgende benævnt »spærrezoner«) i forbindelse med bluetongue. |
(3) |
Når forekomsten af bluetonguevirus på en bedrift er officielt bekræftet, skal der i henhold til direktiv 2000/75/EF indføres visse restriktioner inden for en radius på 20 km omkring den smittede bedrift. Disse restriktioner omfatter et forbud mod flytning af dyr, der er modtagelige for sygdommen, fra og til bedrifter, der ligger inden for den nævnte radius (i det følgende benævnt »forbuddet mod flytning«). Der indrømmes i direktivet undtagelser fra forbuddet mod flytning af dyr i beskyttelseszonen. |
(4) |
Det bør derfor tillades at flytte dyr fra bedrifter, der er berørt af forbuddet mod flytning inden for spærrezonen, hvis de transporteres direkte til et slagteri. Beslutning 2005/393/EF bør derfor ændres, så sådanne flytninger tillades. |
(5) |
Under hensyntagen til praksis inden for landbruget bør der ligeledes træffes særlige foranstaltninger til så vidt muligt at mindske risikoen for virusoverførsel, når dyr fra bedrifter, der er underlagt forbuddet mod flytning, transporteres til bestemte bedrifter i spærrezonen, som de kun må forlade, når de skal slagtes. Beslutning 2005/393/EF bør også ændres for at tage højde for dette forhold. |
(6) |
Det er for øjeblikket fastsat i artikel 4 i beslutning 2005/393/EF, at indenlandske flytninger af dyr fra en spærrezone til omgående slagtning inden for samme medlemsstats område kan fritages fra udtransportforbuddet af den kompetente myndighed, forudsat at der foretages en individuel risikovurdering, og at visse betingelser overholdes. Det er imidlertid ikke for øjeblikket fastsat i bestemmelsen, at fritagelser fra udtransportforbuddet er betinget af et positivt resultat af risikovurderingen. Det bør af hensyn til åbenheden kræves, at sådanne fritagelser bevilges på grundlag af et positivt resultat af risikovurderingen. |
(7) |
Fritagelsen fra udtransportforbuddet for dyr, der forlader spærrezonerne i forbindelse med samhandel inden for Fællesskabet, jf. den nuværende artikel 5, stk. 1, i beslutning 2005/393/EF, forudsætter, at dyresundhedsbetingelserne vedrørende indenlandske flytninger til en bedrift er opfyldt, jf. beslutningens artikel 3, og at bestemmelsesmedlemsstaten har givet sin forhåndsgodkendelse. |
(8) |
Af hensyn til sammenhængen i bestemmelserne bør de dyresundhedsbetingelser, der er omhandlet i artikel 4 i beslutning 2005/393/EF, for så vidt angår fritagelsen fra udtransportforbuddet for indenlandske flytninger til slagtning og forhåndsgodkendelsen fra bestemmelsesmedlemsstaten, også gælde for fritagelsen fra udtransportforbuddet for dyr, der transporteres til direkte slagtning i en anden medlemsstat. |
(9) |
Bestemmelserne i bilag II til beslutning 2005/393/EF vedrørende flytninger af levende dyr af arter, der er modtagelige for bluetongue, samt sæd, æg og embryoner herfra ud af spærrezonerne bør være i overensstemmelse med betingelserne i kapitel 2.2.13 i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). |
(10) |
Samhandel inden for Fællesskabet med frossen sæd i overensstemmelse med betingelserne i bilag II til beslutning 2005/393/EF bør ikke kræve forhåndsgodkendelse fra bestemmelsesmedlemsstaten, da det ved test efter sædindsamlingen med sikkerhed påvises, at sygdommen ikke er til stede hos donordyret. |
(11) |
Frankrig og Tyskland har underrettet Kommissionen om, at det er nødvendigt at tilpasse spærrezonen i disse medlemsstater. Bilag I til beslutning 2005/393/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(12) |
Beslutning 2005/393/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I beslutning 2005/393/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2a affattes således: »Artikel 2a Fritagelse fra forbuddet mod flytning Uanset artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/75/EF fritages følgende dyr fra forbuddet mod flytning:
|
2) |
I artikel 3 affattes den indledende sætning således: »Hvis der i et epidemiologisk relevant område af spærrezonerne er forløbet over 40 dage efter den dato, hvor vektoren er ophørt med at være aktiv, indrømmer den kompetente myndighed fritagelser fra udtransportforbuddet for indenlandske flytninger af følgende:« |
3) |
Den indledende sætning til artikel 4 og den indledende sætning til litra a) affattes således: »Flytninger af dyr fra en spærrezone til omgående slagtning inden for samme medlemsstats område fritages af den kompetente myndighed fra udtransportforbuddet, under forudsætning af at:
|
4) |
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Bilag I og II ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning. |
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2) EUT L 130 af 24.5.2005, s. 22. Senest ændret ved beslutning 2006/633/EF (EUT L 258 af 21.9.2006, s. 7).
BILAG
I. I bilag I til beslutning 2005/393/EC foretages følgende ændringer:
1) |
Listen over spærrezoner i zone F (serotype 8), der vedrører Tyskland, affattes således: »Tyskland: Hessen Hele delstatens område. Niedersachsen
Nordrhein-Westfalen Hele delstatens område. Rheinland-Pfalz Hele delstatens område. Saarland Hele delstatens område.« |
2) |
Listen over spærrezoner i zone F (serotype 8), der vedrører Frankrig, affattes således: »Frankrig: Beskyttelseszone:
Overvågningszone:
|
II. Bilag II til beslutning 2005/393/EF affattes således:
»BILAG II
(jf. artikel 3, stk. 1)
A. Levende drøvtyggere
1. Inden afsendelse skal levende drøvtyggere have været beskyttet mod angreb fra insekter af slægten Culicoïdes, som sandsynligvis er kompetente bluetonguevirusvektorer, i mindst
a) |
60 dage, eller |
b) |
28 dage, og de skal i den periode med negativt resultat have været underkastet serologiske test til påvisning af antistoffer mod bluetonguevirusgruppen, der er udført mindst 28 dage efter datoen for påbegyndelse af perioden for beskyttelse mod vektorangreb, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, eller |
c) |
14 dage, og de skal i den periode med negativt resultat have været underkastet en agensidentifikationstest, der er udført mindst 14 dage efter datoen for påbegyndelse af perioden for beskyttelse mod vektorangreb, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals. |
2. Under transporten til bestemmelsesstedet skal de levende drøvtyggere have været beskyttet mod angreb fra insekter af slægten Culicoïdes.
B. Sæd fra drøvtyggere
1. Sæd skal være indsamlet fra donordyr, der:
a) |
har været beskyttet mod angreb fra insekter af slægten Culicoïdes, som sandsynligvis er kompetente bluetonguevirusvektorer, i mindst 60 dage før datoen for påbegyndelsen af og under indsamlingen af sæden, eller |
b) |
med negativt resultat har været underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bluetonguevirusgruppen, der er udført mindst hver 60. dag i indsamlingsperioden og mellem 21 og 60 dage efter den sidste indsamling, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, eller |
c) |
med negativt resultat har været underkastet en agensidentifikationstest i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, der er udført på blodprøver, som er indsamlet:
|
2. Der må produceres frisk sæd fra donorhandyr, der har været beskyttet mod angreb fra insekter af slægten Culicoïdes i mindst 30 dage før datoen for påbegyndelsen af og under indsamlingen af sæden, og som:
a) |
med negativt resultat har været underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bluetonguevirusgruppen, der er udført før den første indsamling og hver 28. dag i indsamlingsperioden og 28 dage efter den sidste indsamling, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, eller |
b) |
med negativt resultat har været underkastet en agensidentifikationstest, der er udført på indsamlede blodprøver, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals:
|
3. Der må produceres frosset sæd fra donorhandyr, der med negativt resultat har været underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bluetonguevirusgruppen, der er udført på en prøve, som er udtaget mellem 21 og 30 dage efter sædindsamlingen i den obligatoriske opbevaringsperiode, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals og i overensstemmelse med punkt 1, litra f), i bilag C til Rådets direktiv 88/407/EØF (1) eller kapitel III, litra g), i bilag D til direktiv Rådets 92/65/EF (2).
4. Drøvtyggerhundyr holdes under observation på oprindelsesbedriften i mindst 28 dage efter inseminering med frisk sæd som omhandlet i stk. 1 og 2.
C. Oocyter og embryoner fra drøvtyggere
1. In vivo-befrugtede embryoner af kvæg skal indsamles i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/556/EØF (3)
2. In vivo-befrugtede embryoner af andre drøvtyggere end kvæg og in vitro-producerede embryoner af kvæg skal være indsamlet fra donorhundyr, der:
a) |
har været beskyttet mod angreb fra insekter af slægten Culicoïdes, som sandsynligvis er kompetente bluetonguevirusvektorer, i mindst 60 dage før datoen for påbegyndelsen af og under indsamlingen af embryoner/oocyter, eller |
b) |
med negativt resultat har været underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bluetonguevirusgruppen, der er udført mellem 21 og 60 dage efter indsamling af embryoner/oocyter, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals, eller |
c) |
med negativt resultat har været underkastet en agensidentifikationstest, der er udført på blodprøver, som er udtaget på dagen for indsamling af embryoner/oocyter, i henhold til OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals. |
(1) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10.