EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0115

Kommissionens forordning (EF) nr. 115/2005 af 26. januar 2005 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande

EUT L 24 af 27.1.2005, p. 3–5 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/115/oj

27.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 24/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 115/2005

af 26. januar 2005

om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til visse tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I betragtning af den nuværende situation på kornmarkederne har det vist sig hensigtsmæssigt at åbne en licitation over eksportrestitutionen for blød hvede i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser (2).

(2)

Der er for eksportrestitutionen fastsat gennemførelsesbestemmelser til licitationsproceduren ved forordning (EF) nr. 1501/95. Blandt licitationsforpligtelserne er pligten til at indgive en ansøgning om eksportlicens og til at stille sikkerhed. Denne sikkerheds størrelse bør fastsættes.

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte en særlig gyldighedsperiode for de licenser, der udstedes i forbindelse med denne licitation. Gyldighedsperioden bør være i overensstemmelse med behovene på verdensmarkedet i produktionsåret 2004/05.

(4)

For at sikre ens behandling af alle de interesserede er det nødvendigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for de udstedte licenser er den samme.

(5)

For at undgå genindførsler skal udførslerne inden for rammerne af denne licitation begrænses til visse tredjelande.

(6)

Med henblik på en tilfredsstillende afvikling af licitationsproceduren bør der fastsættes en minimumsmængde samt frist og form for fremsendelse af de til de kompetente organer indgivne bud.

(7)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der afholdes en licitation over eksportrestitutionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1501/95.

2.   Licitationen omfatter blød hvede, der skal udføres til alle bestemmelsessteder, undtagen Albanien, Bulgarien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro (3), Liechtenstein, Rumænien og Schweiz.

3.   Licitationen er åben indtil den 23. juni 2005. Så længe den varer, holdes der ugentlige licitationer, for hvilke mængderne og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

Uanset artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1501/95 udløber fristen for indgivelse af bud for den første dellicitation den 3. februar 2005.

Artikel 2

Et bud er kun gyldigt, hvis det omfatter en mængde på mindst 1 000 tons.

Artikel 3

Den sikkerhed, der omhandles i artikel 5, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1501/95, er på 12 EUR/ton.

Artikel 4

1.   Uanset artikel 23, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 (4) anses de eksportlicenser, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1501/95, med henblik på fastlæggelsen af deres gyldighedsperiode som udstedt på dagen for indgivelse af buddet.

2.   De eksportlicenser, der er udstedt i forbindelse med den i nærværende forordning fastsatte licitation, gælder fra udstedelsesdagen som defineret i stk. 1 til udgangen af fjerde efterfølgende måned.

Artikel 5

Medlemsstaterne tilsender ved anvendelse af formularen i bilaget Kommissionen de indgivne bud senest halvanden time efter udløbet af fristen for den ugentlige indgivelse af bud, således som fastsat i licitationsbekendtgørelsen.

Hvis der ikke indgives bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for den i stk. 1 nævnte frist.

De for indgivelse af bud fastsatte frister svarer til belgisk tid.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. januar 2005.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).

(3)  Inklusive Kosovo, som defineret ved resolution 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999.

(4)  EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.


BILAG

Formular (1)

LICITATION OVER RESTITUTIONEN VED UDFØRSEL AF BLØD HVEDE TIL VISSE TREDJELANDE

(Forordning (EF) nr. 115/2005)

(Sidste frist for indgivelse af bud)

1

2

3

Nummerering af de bydende

Mængde

(tons)

Eksportrestitutionsbeløbet

(EUR/ton)

1

 

 

2

 

 

3

 

 

osv.

 

 

Elektronisk adresse for fremsendelse af oplysninger: agri-c1-revente-marche-eu@cec.eu.int


(1)  Fremsendes til GD for landbrug-C.1.


Top