Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R2244

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2004 af 23. december 2004 om åbning for 2005 af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien

    EUT L 381 af 28.12.2004, p. 8–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 183M af 5.7.2006, p. 456–457 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2005

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/2244/oj

    28.12.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 381/8


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2244/2004

    af 23. december 2004

    om åbning for 2005 af toldkontingenter ved indførsel til Det Europæiske Fællesskab af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter (1), særlig artikel 7, stk. 2,

    under henvisning til Rådets afgørelse 98/626/EF af 5. oktober 1998 om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Finlands, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union og resultaterne af landbrugsforhandlingerne under Uruguay-runden, også forbedringerne af den eksisterende præferenceordning (2), særlig artikel 2, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Protokol 3 om samhandelen med forarbejdede landbrugsprodukter til Europaaftalen med Rumænien, ændret ved protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen, indeholder bestemmelser om nedsættelse af landbrugselementet af de toldsatser, der anvendes ved indførsel inden for kontingentet af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien. Disse kontingenter bør åbnes for 2005.

    (2)

    I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) er der fastsat en ordning for forvaltning af toldkontingenter. Det bør bestemmes, at de toldkontingenter, der åbnes ved nærværende forordning, forvaltes i overensstemmelse med disse bestemmelser.

    (3)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for Bilag I —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De årlige fællesskabstoldkontingenter for forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Rumænien, der er anført i bilaget, åbnes fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2005 på de i bilaget fastsatte betingelser.

    Artikel 2

    De i artikel 1 nævnte fællesskabstoldkontingenter forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2004.

    På Kommissionens vegne

    Günter VERHEUGEN

    Næstformand


    (1)  EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

    (2)  EFT L 301 af 11.11.1998, s. 1.

    (3)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).


    BILAG

    Løbenr.

    KN-kode

    Varebeskrivelse

    Kontingent for 2005

    (tons)

    Toldsats (1)

    09.5431

    ex 1704

    Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade), undtagen lakridssaft, der indeholder over 10 vægtprocent saccharose uden tilsætning af andre stoffer, henhørende under KN-kode 1704 90 10 (2)

    2 100

    0 + EAR

    09.5433

    ex 1806

    Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao (2), undtagen varer henhørende under KN kode 1806 10 15 eller 1806 20 70

    1 500

    0 + EAR

    09.5435

    ex 1902

    Pastaprodukter, også kogte eller med fyld eller på anden måde tilberedt, undtagen pastaprodukter med fyld henhørende under KN-kode 1902 20 10 og 1902 20 30, couscous, også tilberedt

    600

    0 + EAR

    09.5437

    ex 1904

    Tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (f.eks. cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel, gryn eller groft mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet, undtagen produkter henhørende under KN-kode 1904 20 10

    438

    0 + EAR

    09.5439

    1905

    Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler af den art der anvendes til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

    1 875

    0 + EAR

    09.5441

    2101 30 19

    2101 30 99

    Brændte kaffeerstatninger

    Ekstrakter, essenser og koncentrater af brændte kaffeerstatninger, undtagen ekstrakter, essenser og koncentrater af brændt cikorie

    163

    0 + EAR

    09.5443

    2105 00

    Konsumis, også med indhold af kakao

    114

    0 + EAR

    09.5445

    0405 20 10

    0405 20 30

    ex 2106

    ex 3302 10

    3302 10 29

    Smørbare mælkefedtprodukter med et fedtindhold på 39 vægtprocent og derover, men under 75 vægtprocent

    Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet, undtagen varer henhørende under KN-kode 2106 10 20, 2106 90 20 og 2106 90 92, og undtagen sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer (2)

    Blandinger af lugtstoffer samt blandinger (herunder alkoholiske opløsninger) på basis af et eller flere af disse stoffer, af den art der anvendes som råvarer i drikkevareindustrien:

    I andre tilfælde

    1 050

    0 + EAR

    09.5447

    2202 90 91

    2202 90 95

    2202 90 99

    Ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under KN-kode 2009, med indhold af varer henhørende under KN-kode 0401-0404 eller fedt af varer henhørende under KN-kode 0401-0404

    100

    0 + EAR


    (1)  EAR = nedsatte landbrugselementer (beregnet ud fra de grundbeløb, der er fastsat i protokol 3 til aftalen) som anvendes inden for kontingentmængderne. For disse EAR gælder den maksimumstold, der måtte være fastsat i den fælles toldtarif, og for varer henhørende under KN-kode 1704 10 91, 1704 10 99, 2105 00 10, 2105 00 91 eller 2106 90 10 den maksimumstold, der er fastsat i aftalen.

    (2)  Undtagen varer med indhold af saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) på 70 vægtprocent og derover henhørende under KN-kode ex 1704 90 51, ex 1704 90 99, ex 1806 20 80, ex 1806 20 95, ex 1806 90 90 eller ex 2106 90 98.


    Top