EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0831

2004/831/EF: Kommissionens beslutning af 3. december 2004 om ændring af beslutning 2003/526/EF for så vidt angår foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af klassisk svinepest i Nordrhein-Westfalen (Tyskland) og Slovakiet (meddelt under nummer K(2004) 4506)EØS-relevant tekst.

EUT L 359 af 4.12.2004, p. 61–61 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006; stiltiende ophævelse ved 32006D0805

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/831/oj

4.12.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/61


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. december 2004

om ændring af beslutning 2003/526/EF for så vidt angår foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af klassisk svinepest i Nordrhein-Westfalen (Tyskland) og Slovakiet

(meddelt under nummer K(2004) 4506)

(EØS-relevant tekst)

(2004/831/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som reaktion på udbrud af klassisk svinepest i visse medlemsstater vedtoges Kommissionens beslutning 2003/526/EF af 18. juli 2003 vedrørende beskyttelsesforanstaltninger mod klassisk svinepest i visse medlemsstater (2). Ved denne beslutning blev der fastsat visse supplerende foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af nævnte sygdom.

(2)

Situationen med hensyn til klassisk svinepest i Nordrhein-Westfalen i Tyskland er blevet væsentligt bedre. Foranstaltningerne, der blev indført ved beslutning 2003/526/EF, bør derfor ikke længere gælde for Nordrhein-Westfalen.

(3)

I Slovakiet blev der for nylig konstateret et tilfælde af klassisk svinepest hos vildtlevende svin i Veľký Krtíš-distriktet, som ikke tidligere var berørt af denne sygdom. Beslutning 2003/526/EF bør derfor ændres, så der tages hensyn til den epidemiologiske situation i denne medlemsstat.

(4)

Som følge af den generelle sygdomssituation i Tyskland, Frankrig og Luxembourg med hensyn til klassisk svinepest bør gyldigheden af beslutning 2003/526/EF forlænges.

(5)

Beslutning 2003/526/EF bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 2003/526/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 11 ændres »31. oktober 2004« til »30. april 2005«.

2)

I bilaget til beslutning 2003/526/EF foretages følgende ændringer:

I del I, punkt 1, udgår afsnit A.

Del II affattes således:

»De områder i Slovakiet, der er omhandlet i artikel 2, 3, 5, 7 og 8

Distriktet for veterinær- og fødevareadministration Trnava (der omfatter distrikterne Piešťany, Hlohovec og Trnava); Levice (der omfatter distriktet Levice); Nitra (der omfatter distrikterne Nitra og Zlaté Moravce); Topoľčany (der omfatter distriktet Topoľčany); Nové Mesto nad Váhom (der omfatter distriktet Nové Mesto nad Váhom); Trenčín (der omfatter distrikterne Trenčín og Bánovce nad Bebravou); Prievidza (der omfatter distrikterne Prievidza og Partizánske); Púchov (der omfatter distrikterne Púchov og Ilava); Žiar nad Hronom (der omfatter distrikterne Žiar nad Hronom, Žarnovica og Banská Štiavnica); Zvolen (der omfatter distrikterne Zvolen og Detva); Banská Bystrica (der omfatter distrikterne Banská Bystrica og Brezno); Lučenec (der omfatter distrikterne Lučenec og Poltár); Veľký Krtíš.«

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2004.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(2)  EUT L 183 af 22.7.2003, s. 46. Senest ændret ved beslutning 2004/625/EF (EUT L 280 af 31.8.2004, s. 36).


Top