This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32003R1652
Council Regulation (EC) No 1652/2003 of 18 June 2003 amending Regulation (EC) No 1035/97 establishing a European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia
Rådets forordning (EF) nr. 1652/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1035/97 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad
Rådets forordning (EF) nr. 1652/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1035/97 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad
EUT L 245 af 29.9.2003, p. 33–35
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 28/02/2007
Rådets forordning (EF) nr. 1652/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1035/97 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad
EU-Tidende nr. L 245 af 29/09/2003 s. 0033 - 0035
Rådets forordning (EF) Nr. 1652/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1035/97 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 284 og 308, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Visse af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad(4) bør bringes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5) (i det følgende benævnt "den almindelige finansforordning"), særlig artikel 185. (2) De generelle principper og begrænsninger, der gælder for aktindsigt i henhold til traktatens artikel 255, er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(6). (3) I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 blev de tre institutioner i en fælles erklæring enige om, at agenturer og lignende organer skal indføre regler i overensstemmelse med forordningen. (4) I forordning (EF) nr. 1035/97 bør der derfor indføjes de bestemmelser, der er nødvendige, for at forordning (EF) nr. 1049/2001 kan finde anvendelse på Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad samt en bestemmelse om klageadgang i tilfælde af afslag på en begæring om aktindsigt. (5) Forordning (EF) nr. 1035/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EF) nr. 1035/97 ændres således: 1) Artikel 2, stk. 2, litra g), affattes således: "g) udgivelse af en årlig rapport om situationen med hensyn til racisme og fremmedhad inden for Fællesskabet, som også fremhæver eksempler på god praksis, samt en årsrapport om observatoriets virksomhed". 2) Følgende artikel indsættes: "Artikel 5a 1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(7) finder anvendelse på observatoriets dokumenter. 2. Bestyrelsen vedtager de praktiske gennemførelsesbestemmelser for forordning (EF) nr. 1049/2001 senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1652/2003 af 18. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1035/97 om oprettelse af et europæisk observatorium for racisme og fremmedhad(8). 3. Der kan klages til ombudsmanden over de beslutninger, som observatoriet træffer efter artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for Domstolen efter bestemmelserne i traktatens artikel 195 og artikel 230." 3) Artikel 8 ændres således: a) I stk. 3 i) affattes litra b) således: "b) godkende de to årsrapporter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra g), samt observatoriets konklusioner og udtalelser og sende dem til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; den skal sørge for, at de i artikel 2, stk. 2, litra g), omhandlede årsrapporter offentliggøres; årsrapporten om observatoriets virksomhed skal senest den 15. juni sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget". ii) udgår litra e). b) Følgende stykke indsættes: "5. Observatoriet forelægger hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne." 4) Artikel 12 affattes således: "Artikel 12 Opstilling af budget 1. Alle observatoriets indtægter og udgifter skal anslås for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, og opføres på observatoriets driftsbudget. 2. Indtægterne og udgifterne på observatoriets budget skal balancere. 3. Observatoriets indtægter omfatter ud over andre indtægter: a) et tilskud fra Fællesskabet, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget (sektion 'Kommissionen') b) betaling for udførte tjenesteydelser c) eventuelle finansielle bidrag fra de i artikel 7 omhandlede organisationer d) eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne. 4. Observatoriets udgifter omfatter personale, administration, infrastruktur, driftsudgifter og udgifter i forbindelse med kontrakter, der indgås med de institutioner eller organer, der deltager i Raxen, samt med tredjemand. 5. Bestyrelsen udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra direktøren et overslag over observatoriets indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Bestyrelsen fremsender senest den 31. marts dette overslag, der indeholder en stillingsfortegnelse, til Kommissionen. 6. Kommissionen fremsender overslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (herefter kaldet 'budgetmyndigheden') sammen med det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget. 7. På grundlag af overslaget anfører Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget de beløb, som den finder påkrævet i forbindelse med stillingsfortegnelsen, og de tilskud, der ydes over det almindelige budget, og den forelægger dem for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 272. 8. Budgetmyndigheden fastsætter bevillingerne i form af tilskud til observatoriet. Budgetmyndigheden fastsætter observatoriets stillingsfortegnelse. 9. Observatoriets budget vedtages af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når Den Europæiske Unions almindelige budget er endeligt vedtaget. Om nødvendigt tilpasses det i overensstemmelse hermed. 10. Bestyrelsen underretter hurtigst muligt budgetmyndigheden om alle projekter, som den agter at gennemføre, og som kan få betydelige finansielle følgevirkninger for finansieringen af dens budget, navnlig projekter vedrørende fast ejendom, såsom leje eller erhvervelse af ejendomme. Den underretter Kommissionen herom. Når en af budgetmyndighedens parter har meddelt, at den agter at fremsætte en udtalelse, sender den bestyrelsen denne inden for en frist på seks uger regnet fra underretningen om projektet." 5) Følgende artikel 12a indsættes: "Artikel 12a Gennemførelse af budgettet 1. Direktøren gennemfører observatoriets budget. 2. Observatoriets regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i den almindelige finansforordning. 3. Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens regnskabsfører observatoriets foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten. Beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning sendes tillige til Europa-Parlamentet og Rådet. 4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om observatoriets foreløbige årsregnskab opstiller direktøren, i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i den almindelige finansforordning, på eget ansvar observatoriets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse. 5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om observatoriets endelige årsregnskab. 6. Direktøren sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. 7. Det endelige årsregnskab offentliggøres. 8. Direktøren sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes ligeledes til bestyrelsen. 9. Direktøren forelægger alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, for Europa-Parlamentet på dettes anmodning, jf. artikel 146, stk. 3, i den almindelige finansordning. 10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 direktøren decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N. 11. Observatoriets finansielle bestemmelser vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De må kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(9), såfremt dette er nødvendigt som følge af observatoriets særlige behov, og kun hvis Kommissionen på forhånd giver sit samtykke." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2003. På Rådets vegne G. Drys Formand (1) EFT C 331 E af 31.12.2002, s. 73. (2) Udtalelse af 27.3.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (3) EFT C 285 af 21.11.2002, s. 4. (4) EFT L 151 af 10.6.1997, s. 1. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1, med berigtigelse iEFT L 25 af 30.1.2003, s. 43. (6) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (7) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. (8) EUT L 245 af 29.9.2003, s. 33. (9) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, med berigtigelse i EFT L 2 af 7.1.2003, s. 39.