Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1183

Kommissionens forordning (EF) nr. 1183/2003 af 2. juli 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

EUT L 165 af 3.7.2003, p. 20–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R0555

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1183/oj

32003R1183

Kommissionens forordning (EF) nr. 1183/2003 af 2. juli 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

EU-Tidende nr. L 165 af 03/07/2003 s. 0020 - 0020


Kommissionens forordning (EF) nr. 1183/2003

af 2. juli 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003(2), særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Inden for rammerne af den destillation af vin til konsumalkohol, der åbnes hvert år i Fællesskabet, har producenterne pligt til at levere deres vin til destilleriet og destillationsvirksomhederne pligt til at destillere denne vin inden en bestemt dato.

(2) De offentlige lagerkapaciteter i visse medlemsstaterne er opbrugt, og dermed kan de offentlige institutioner ikke længere modtage alkoholleveringer fra destillationsvirksomhederne, hvilket har bevirket, at visse destillationsvirksomheders lagre også er blevet fulde. De manglende oplagringsmuligheder hindrer, at der kan indlagres ny vin til destillation til konsumalkohol inden den dato, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 625/2003(4).

(3) For at råde bod på denne situation bør fristen for vinens levering til destillation samt fristen for vinens destillation derfor udskydes halvanden måned.

(4) Forordning (EF) nr. 1623/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 63a i forordning (EF) nr. 1623/2000 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 8 indsættes følgende som sidste punktum:"For produktionsåret 2002/03 udskydes den i stk. 1 nævnte dato til den 31. august i det efterfølgende produktionsår."

b) I stk. 10 indsættes følgende som andet afsnit:"For produktionsåret 2002/03 udskydes den i stk. 1 nævnte dato til den 15. november i det efterfølgende produktionsår."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1.

(3) EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45.

(4) EUT L 90 af 8.4.2003, s. 4.

Top