EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0896

2001/896/EF: Kommissionens beslutning af 12. december 2001 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af frugtplanter efter Rådets direktiv 92/34/EØF (meddelt under nummer K(2001) 4220)

EFT L 331 af 15.12.2001, p. 95–96 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/896/oj

32001D0896

2001/896/EF: Kommissionens beslutning af 12. december 2001 om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af frugtplanter efter Rådets direktiv 92/34/EØF (meddelt under nummer K(2001) 4220)

EF-Tidende nr. L 331 af 15/12/2001 s. 0095 - 0096


Kommissionens beslutning

af 12. december 2001

om ordningen for sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af frugtplanter efter Rådets direktiv 92/34/EØF

(meddelt under nummer K(2001) 4220)

(2001/896/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/34/EØF af 28. april 1992 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion(1), senest ændret ved direktiv 1999/30/EF(2), særlig artikel 20, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ovennævnte direktiv indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale.

(2) Det bør sikres, at det til prøver og analyser anvendte materiale er tilstrækkeligt repræsentativt, i det mindste for visse udvalgte planter.

(3) Medlemsstaterne bør deltage i de sammenlignende EF-prøver og -analyser, for så vidt som der normalt formeres eller afsættes formerings- og plantemateriale af Prunus domestica på deres område, for at sikre, at de rette konklusioner kan drages heraf.

(4) Det er Kommissionens ansvar at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af de sammenlignende EF-prøver og -analyser.

(5) De tekniske ordninger for gennemførelse af prøver og analyser er blevet fastlagt i Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter.

(6) Der bør i perioden fra 2002 til 2006 gennemføres sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale, som er høstet i 2001, og de nærmere enkeltheder vedrørende sådanne prøver og analyser bør fastlægges.

(7) For sammenlignende EF-prøver og -analyser, der varer mere end et år, bør den del af prøverne og analyserne, der foregår efter det første år, kunne godkendes af Kommissionen uden yderligere forelæggelse for Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter, for så vidt der er tilstrækkelige bevillinger til rådighed.

(8) Den Stående Komité for Formeringsmateriale og Planter af Frugtslægter og -arter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Der gennemføres i perioden fra 2002 til 2006 sammenlignende EF-prøver på og -analyser af formerings- og plantemateriale af Prunus domestica.

2. De maksimale omkostninger for prøver og analyser i 2002 er fastsat i bilaget.

3. Alle medlemsstaterne deltager i de sammenlignende EF-prøver og -analyser, for så vidt som der normalt opformeres eller afsættes formerings- og plantemateriale af Prunus domestica på deres område.

4. De nærmere enkeltheder vedrørende prøverne og analyserne er anført i bilaget.

Artikel 2

Kommissionen kan beslutte at videreføre de i bilaget omhandlede prøver og analyser i årene 2003 til 2006. Maksimumsomkostningerne ved en prøve eller analyse på grundlag heraf må ikke overstige det beløb, der er anført i bilaget.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 157 af 10.6.1992, s. 10.

(2) EFT L 8 af 14.1.1999, s. 30.

BILAG

Prøver, der skal foretages af Prunus domestica

>TABELPOSITION>

Top