Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1526

Kommissionens forordning (EF) nr. 1526/2000 af 13. juli 2000 om ændring af bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

EFT L 175 af 14.7.2000, p. 55–58 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2008; stiltiende ophævelse ved 32007R1234

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1526/oj

32000R1526

Kommissionens forordning (EF) nr. 1526/2000 af 13. juli 2000 om ændring af bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

EF-Tidende nr. L 175 af 14/07/2000 s. 0055 - 0058


Kommissionens forordning (EF) nr. 1526/2000

af 13. juli 2000

om ændring af bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1040/2000(2), særlig artikel 31, stk. 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2491/98(4), kan der ved udførsel af varer for de landbrugsprodukter, der er medgået, ydes eksportrestitutioner, der beregnes i henhold til forordningerne om den fælles markedsordning for de pågældende sektorer.

(2) I henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan der ydes eksportrestitution til visse produkter henhørende under denne forordning, når de udføres i form af varer, som er opført i bilag II.

(3) Under hensyntagen til de forpligtelser, som EF har indgået inden for rammerne af WTO-aftalen om landbrug(5), og under hensyntagen til de til rådighed værende budgetmidler samt den forventede udvikling i landbrugspriserne i EF og på verdensmarkedet og udviklingen i eksporten af landbrugsprodukter i form af varer uden for traktatens bilag I bør muligheden for at yde eksportrestitutioner til landbrugsprodukter i form af varer, hvortil de kan være medgået, begrænses.

(4) Listen over varer i bilag II bør derfor revideres.

(5) Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999 affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den gælder ikke for de restitutionscertifikater, som er udstedt inden datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(2) EFT L 118 af 19.5.2000, s. 1.

(3) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

(4) EFT L 309 af 19.11.1998, s. 28.

(5) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

BILAG

"BILAG II

>TABELPOSITION>"

Top