Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1160

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1160/96 af 26. juni 1996 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for 1996/97 af de mindre øer i Det Ægæiske Hav med sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93

    EFT L 153 af 27.6.1996, p. 33–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1160/oj

    31996R1160

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1160/96 af 26. juni 1996 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for 1996/97 af de mindre øer i Det Ægæiske Hav med sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93

    EF-Tidende nr. L 153 af 27/06/1996 s. 0033 - 0034


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1160/96 af 26. juni 1996 om fastlæggelse af den foreløbige forsyningsopgørelse for 1996/97 af de mindre øer i Det Ægæiske Hav med sukker som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2417/95 (2), særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    De fælles gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2019/93, for så vidt angår den særlige ordning med forsyning med bestemte landbrugsprodukter, blev fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2958/93 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 1802/95 (4);

    de fælles gennemførelsesbestemmelser for importlicensordningen blev fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88 (5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2137/95 (6); de særlige gennemførelsesbestemmelser for sukker blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1464/95 af 27. juni 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for sukker (7); senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2136/95 (8);

    for at tage hensyn til den særlige handelspraksis i sukkersektoren bør der fastsættes bestemmelser, som supplerer eller afviger fra bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 2958/93;

    med henblik på anvendelse af artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2019/93 bør den foreløbige forsyningsopgørelse for resten af produktionsåret 1996/97 for sukker for de mindre øer i Det Ægæiske Hav fastlægges; opgørelsen kan justeres i løbet af produktionsåret efter udviklingen i behovene på de mindre øer;

    de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 2019/93 fastsættes mængderne i den foreløbige forsyningsopgørelse for sukker af EF-oprindelse for de mindre øer i Det Ægæiske Hav for produktionsåret 1996/97 som anført i bilaget.

    Artikel 2

    Støttelicenser er gyldige til den sidste dag i anden måned efter udstedelsen.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1996.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 1996.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 184 af 27. 7. 1993, s. 1.

    (2) EFT nr. L 248 af 14. 10. 1995, s. 39.

    (3) EFT nr. L 267 af 28. 10. 1993, s. 4.

    (4) EFT nr. L 174 af 26. 7. 1995, s. 27.

    (5) EFT nr. L 331 af 2. 12. 1988, s. 1.

    (6) EFT nr. L 214 af 8. 9. 1995, s. 21.

    (7) EFT nr. L 144 af 28. 6. 1995, s. 14.

    (8) EFT nr. L 214 af 8. 9. 1995, s. 19.

    BILAG

    FORSYNINGSOPGØRELSE FOR DE MINDRE ØER I DET ÆGÆISKE HAV 1996/97

    >TABELPOSITION>

    Top