31996D0172

AFGØRELSE Nr. 160 af 28. november 1995 om rækkevidden af artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, angående ret til ydelser ved arbejdsløshed for andre arbejdstagere end grænsearbejdere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat (96/172/EF)

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING HAR -

under henvisning til artikel 81, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, ifølge hvilken den har til opgave at behandle ethvert fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordningerne (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72,

idet den har fået forelagt spørgsmålet om, hvilke arbejdstagere der er omfattet af artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), og

ud fra følgende betragtninger:

Det er påkrævet af udvide de kategorier af arbejdstagere, der udtrykkelig er omfattet af afgørelse nr. 131 af 3. december 1985 og derfor ændre denne afgørelse;

artikel 71 i nævnte forordning fastsætter særlige regler om tilkendelse af samt afholdelse af udgifterne til ydelser ved arbejdsløshed til arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat;

det afgørende kriterium for anvendelsen af artikel 71 i dens helhed er, at den pågældende under sin seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den, af hvis lovgivning han var omfattet, og som ikke nødvendigvis svarer til den medlemsstat, på hvis område han var beskæftiget;

efter den i artikel 1, litra h), i forordning (EØF) nr. 1408/71 anførte definition betyder udtrykket »bopæl« sædvanligt opholdssted, idet udtrykket »ophold« i samme artikels litra i) er defineret som midlertidigt ophold;

de i artikel 14, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede arbejdstagere formodes, indtil det modsatte er bevist, at have bopæl på den kompetente stats område;

det følger af artikel 1, litra b) og c), i forordning (EØF) nr. 1408/71, at grænse- og sæsonarbejdere har deres bopæl i et andet land end beskæftigelseslandet, som i medfør af nævnte forordnings artikel 13, stk. 2, litra a), er det kompetente land, og der hersker derfor ingen tvivl om, at de pågældende arbejdstagere er omfattet af samme forordnings artikel 71;

de i artikel 13, stk. 2, litra c), artikel 14, stk. 2, litra a) og b) og stk. 3, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1408/71 omhandlede kategorier af arbejdstagere, samt arbejdstagere, der er omfattet af en i nævnte forordnings artikel 17 omhandlet aftale, må antages i visse tilfælde at være bosat i en anden medlemsstat end den stat, som i henhold disse artikler er udpeget som den kompetente stat;

for de i ovennævnte artikel 13, stk. 2, litra c), artikel 14, stk. 2, litra a) og b) og stk. 3, og artikel 16, stk. 2, omhandlede kategorier af arbejdstageres vedkommende, samt for de arbejdstageres vedkommende, der er omfattet af en i ovennævnte artikel 17 omhandlet aftale, må spørgsmålet om, i hvilken stat disse arbejdstagere har deres bopæl, undersøges i hvert enkelt tilfælde; dette må for de i artikel 14, stk. 2, litra a) og b), nævnte arbejdstageres vedkommende ske allerede af hensyn til deres optagelse i forsikringen;

i henhold til artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), og b), nr. ii), overføres afholdelsen af de med ydelserne forbundne udgifter fra det kompetente land til bopælslandet, såfremt den pågældende stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen i sidstnævnte land;

selvom dette kan anerkendes for grænsearbejderes og sæsonarbejderes vedkommende, samt for visse kategoriers vedkommende, som bevarer samme snævre forbindelse til deres hjemland, ville det ikke længere kunne anerkendes, såfremt en for vid fortolkning af begrebet »bopæl« ville medføre, at anvendelsesområdet for artikel 71 i forordning (EØF) nr. 1408/71 kom til at omfatte alle vandrende arbejdstagere, som har mere vedvarende beskæftigelse i en medlemsstat, og som har efterladt deres familie i hjemlandet;

idet beslutning i sagen er truffet på de i artikel 80, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 fastsatte betingelser -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1. Foruden på sæsonarbejdere finder artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), i forordning (EØF) nr. 1408/71 anvendelse på bl.a.:

a) de i forordningens artikel 13, stk. 2, litra c), nævnte arbejdstagere

b) de i forordningens artikel 14, stk. 2, litra a), nævnte arbejdstagere, som er beskæftiget ved international transport

c) de i artikel 14, stk. 2, litra b), nævnte arbejdstagere, der ikke er beskæftiget ved international transport, og som normalt udøver deres virksomhed på flere medlemsstaters område

d) de i artikel 14, stk. 3, nævnte arbejdstagere, som er beskæftiget af en virksomhed beliggende i et grænseområde

e) de i forordningens artikel 16, stk. 2, nævnte arbejdstagere, som er medlemmer af det tjenstgørende personale ved diplomatiske missioner eller konsulater samt på personer, der står i privat tjeneste hos embedsmænd, der er knyttet til sådanne missioner eller konsulater

f) de personer, som er omfattet af en i forordningens artikel 17 omhandlet aftale

når de pågældende under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

2. De i stk. 1 omhandlede arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvor de var beskæftiget, modtager ydelser ifølge lovbestemmelserne i bopælslandet, som om de tidligere havde været omfattet af denne lovgivning.

3. De i artikel 14, stk. 1, og artikel 14 b, stk. 1, omhandlede arbejdstagere formodes, indtil det modsatte er bevist, at have bopæl på den kompetente stats område.

4. Denne afgørelse, som træder i stedet for afgørelse nr. 131 af 3. december 1985, træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Carlos GARCÍA DE CORTÁZAR Y NEBREDA

Formand for Den Administrative Kommission