This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022IP0258
European Parliament resolution of 23 June 2022 on Commission Implementing Decision (EU) 2022/797 of 19 May 2022 authorising the placing on the market of products containing, consisting of or produced from genetically modified maize NK603 × T25 × DAS-40278-9 and its sub-combination T25 × DAS-40278-9, pursuant to Regulation (EC) No 1829/2003 of the European Parliament and of the Council (D080148/03 — 2022/2713(RSP))
Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03 — 2022/2713(RSP))
Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03 — 2022/2713(RSP))
EUT C 32 af 27.1.2023, pp. 14–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 32 af 27.1.2023, p. 7–7
(GA)
|
27.1.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 32/14 |
P9_TA(2022)0258
Genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9
Europa-Parlamentets beslutning af 23. juni 2022 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03 — 2022/2713(RSP))
(2023/C 32/03)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 af 19. maj 2022 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9-majs og dens underkombination T25 × DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D080148/03) (1), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (2), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, |
|
— |
der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 1. april 2022, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 26. april 2022, som heller ikke mundede ud i en udtalelse, |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3), |
|
— |
der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 29. oktober 2021 og offentliggjort den 13. december 2021 (4), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelse af genetisk modificerede organismer (»GMO'er«) (5), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 112, stk. 2 og 3, |
|
— |
der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, |
|
A. |
der henviser til, at Pioneer Overseas Corporation den 12. december 2019 indgav en ansøgning om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603 × T25 × DAS-40278-9 -majs (i det følgende benævnt »den genmodificerede majs«), i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003; der henviser til, at ansøgningen også omfattede markedsføring af produkter, der indeholder eller består af den genmodificerede majs, til andre anvendelsesformål end fødevarer og foderstoffer undtagen dyrkning; |
|
B. |
der henviser til, at EFSA den 29. oktober 2021 vedtog en positiv udtalelse vedrørende den tilladelse for GM-majsen, som blev offentliggjort den 13. december 2021; |
|
C. |
der henviser til, at der blev fremstillet genmodificeret majs med tre stablede begivenheder ved konventionel krydsning med henblik på at kombinere tre enkelte GM-begivenheder i majs: NK603, der giver tolerance over for glyphosat, der indeholder herbicider; T25, der giver tolerance over for herbicider indeholdende ammoniumglufosinat; og DAS-40278-9, som katalyserer nedbrydningen af den generelle klasse af herbicider kendt som aryloxyphenoxypropionater (AOPP), og som giver tolerance over for 2,4-D indeholdende herbicider (6); |
|
D. |
der henviser til, at underkombinationen NK603 x T25 og underkombinationen NK603 x DAS-40278-9 tidligere er blevet vurderet af EFSA; der henviser til, at ansøgeren ikke har fremlagt forsøgsdata for underkombinationen DAS-40278-9 x T25, som ikke tidligere er blevet vurderet af EFSA; der henviser til, at EFSA på trods heraf konkluderede, at denne underkombination ikke ville give anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder; |
Manglende vurdering af det komplementære herbicid
|
E. |
der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (7) kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker resultatet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidtolerante planter; |
|
F. |
der henviser til, at en række studier viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder medfører en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt (8); der henviser til, at det som følge heraf må forventes, at den genetisk modificerede majs vil blive udsat for både større og gentagne doser af glyphosat, glufosinat, AOPP og 2,4-D-baserede herbicider, og at der derfor kan forekomme en større mængde rester og deres nedbrydningsprodukter (»metabolitter«) i høsten; |
|
G. |
der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder »udelukkelseskriterierne« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (9); der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31. juli 2018 (10); |
|
H. |
der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke var kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i marts 2017 konkluderede, at der ikke var behov for en klassificering; der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter, som er Verdenssundhedsorganisationens specialiserede kræftagentur, i modsætning hertil i 2015 klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at en række andre nyere peerevaluerede videnskabelige undersøgelser bekræfter glyphosats kræftfremkaldende potentiale (11); |
|
I. |
der henviser til, at der i en fagfællebedømt videnskabelig artikel af en ekspert, som er involveret i udviklingen af GM-planter, sættes spørgsmålstegn ved sikkerheden af GM-afgrøder, som er tolerante over for 2,4-D, fordi det nedbrydes til cytotoksiske nedbrydningsprodukter (12); |
|
J. |
der henviser til, at vurdering af herbicidrester og metabolitter i genmodificerede planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Panel for Genetisk Modificerede Organismer og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er; der henviser til, at dette er problematisk, eftersom måden, hvorpå genetisk modificerede planter nedbryder supplerende herbicider, såvel som sammensætningen og dermed toksiciteten af metabolitterne kan påvirkes af selve den genetiske modifikation (13); |
Bemærkninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder
|
K. |
der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af den tre måneder lange høringsperiode (14); der henviser til, at disse kritiske bemærkninger omfatter, at samspillet mellem herbicider, restkoncentrationer heraf og metabolitter, der anvendes på den genetisk modificerede majs, ikke kan udelukkes, og at denne kemiske cocktail aldrig tidligere er blevet testet fra en toksikologisk synsvinkel og kan påvirke menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og der henviser til, at der er et vektorafledt beta-lactamase-gen (»bla«) i den genetisk modificerede majs, hvilket er et antibiotikaresistensgen, der inaktiverer kritisk vigtige penicilliner; |
|
L. |
der henviser til, at selv om ansøgeren hævder, at de videnskabelige oplysninger i ansøgningen er fortrolige, er dette ifølge en medlemsstats kompetente myndighed (15) i strid med Århuskonventionen, som fastsætter offentlighedens ret til adgang til miljøoplysninger; |
Opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser
|
M. |
der henviser til, at en rapport fra 2017 fra De Forenede Nationers (FN's) særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene (16); der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3,9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomme som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening og kontaminering (17); der påpeger, at tilladelse til import af GM-majs vil øge efterspørgslen efter denne afgrøde, der er udformet for at blive behandlet med glufosinat, glyphosat, AOPP og 2,4-D-herbicider, og dermed øge eksponeringen af arbejdstagere og miljøet i tredjelande; der henviser til, at risikoen for øget eksponering af arbejdstagere og miljøet giver anledning til særlig bekymring i forbindelse med herbicidtolerante genetisk modificerede afgrøder i betragtning af de større mængder herbicider, der anvendes; |
|
N. |
der henviser til, at Roundup, et af verdens mest udbredte glyphosatbaserede herbicider, ifølge en peerevalueret undersøgelse, der blev offentliggjort i 2020, kan medføre tab af biodiversitet og gøre økosystemerne mere sårbare over for forurening og klimaændringer (18); |
|
O. |
der henviser til, at Unionen, der er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, har ansvaret for at sikre, at aktiviteter, der hører under dens jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager skade på miljøet i andre lande (19); |
|
P. |
der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastslår, at genmodificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og pålægger Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU-retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime faktorer bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling, Parisaftalen om klimaændringer og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed; |
Udemokratisk beslutningstagning
|
Q. |
der henviser til, at Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder ikke afgav nogen udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at afstemningen den 26. april 2022 i det appeludvalg, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EU) nr. 182/2011, endnu en gang ikke mundede ud i en udtalelse; der henviser til, at 14 medlemsstater stemte imod (svarende til 35,72 % af EU's befolkning), og 3 medlemsstater undlod at stemme (svarende til 34,53 % af befolkningen), mens kun 10 medlemsstater stemte for (svarende til 29,75 % af befolkningen); |
|
R. |
der henviser til, at Kommissionen erkender det problematiske i, at afgørelser om markedsføringstilladelse til GMO'er fortsat vedtages af Kommissionen uden tilslutning fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne, hvilket i høj grad er usædvanligt for produkttilladelser generelt, men er blevet normen for beslutningstagningen vedrørende tilladelser til GM-fødevarer og -foderstoffer; |
|
S. |
der henviser til, at Parlamentet i sin 8. valgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33 beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin niende valgperiode allerede har vedtaget 27 indsigelser mod markedsføring af GMO'er; der henviser til, at der ikke var et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne for at give tilladelse til nogen af disse GMO'er; der henviser til, at medlemsstaternes grunde til ikke at støtte tilladelser omfatter manglende overholdelse af forsigtighedsprincippet i godkendelsesproceduren og videnskabelige betænkeligheder med hensyn til risikovurderingen; |
|
T. |
der henviser til, at Kommissionen — til trods for sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser — fortsat giver tilladelse til GMO'er; |
|
U. |
der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen for, at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget (20); |
|
1. |
mener, at gennemførelsesforordning (EU) 2022/797 indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003; |
|
2. |
mener, at gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/797 ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (21), er at give et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til GM-fødevarer og -foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om at ophæve gennemførelsesforordning (EU) 2022/797; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til ikke at godkende importen af herbicidtolerante GM-afgrøder på grund af den øgede anvendelse af supplerende herbicider, som er forbundet hermed, og dermed de skærpede risici for biodiversiteten, fødevaresikkerheden og arbejdstagernes sundhed; |
|
5. |
glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om tilladelse til GMO'er (22); udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod; |
|
6. |
opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler, såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om biologisk mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om »ikke at gøre skade« (23); |
|
7. |
fremhæver, at det i de ændringer til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 (24), som Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2020 som grundlag for forhandlinger med Rådet, fastslås, at Kommissionen ikke må give tilladelse til GMO'er, hvis der ikke er et kvalificeret flertal herfor i medlemsstaterne; insisterer på, at Kommissionen respekterer denne holdning, og opfordrer Rådet til at fortsætte sit arbejde og hurtigst muligt vedtage en generel indstilling til denne sag; |
|
8. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 141 af 20.5.2022, s. 116.
(2) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(4) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6942
(5) I sin ottende valgperiode vedtog Parlamentet 36 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføringstilladelse til GMO'er. Desuden vedtog Parlamentet i sin niende valgperiode følgende beslutninger:
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZHG0JG (SYN-ØØØJG-2), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 11). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om fornyelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne A2704-12 (ACS-GMØØ5-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 15). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × MON 88017 × 59122 × DAS-40278-9 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 89034, 1507, MON 88017, 59122 og DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 202 af 28.5.2021, s. 20). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 2). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89788-sojabønne (MON-89788-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 7). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 89034 × 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og underkombinationerne MON 89034 × NK603 × DAS-40278-9, 1507 × NK603 × DAS-40278-9 og NK603 × DAS-40278-9 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 12). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. november 2019 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 × MIR162 × MIR604 × 1507 × 5307 × GA21 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af de enkelte transformationsbegivenheder Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 208 af 1.6.2021, s. 18). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 14. maj 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 323 af 11.8.2021, s. 7). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × NK603-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og NK603, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1111 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 2). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne SYHT0H2 (SYN-ØØØH2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 8). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 87460 × MON 89034 × MIR162 × NK603 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af enkelt-GM-begivenhederne MON 87427, MON 87460, MON 89034, MIR162 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 415 af 13.10.2021, s. 15). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87751 × MON 87701 × MON 87708 × MON 89788, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 36). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 87427 × MON 89034 × MIR162 × MON 87411-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af de enkelte transformationsbegivenheder MON 87427, MON 89034, MIR162 og MON 87411, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 43). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MIR604 (SYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 49). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 56). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 445 af 29.10.2021, s. 63). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 × T304-40 × GHB119 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 66). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MZIR098 (SYN-ØØØ98-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 474 af 24.11.2021, s. 74). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 45) . |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-81419-2 (DAS–44406–6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 52). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × MIR162 × MON810 × NK603-majs og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af begivenhederne 1507, MIR162, MON810 og NK603, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 59). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2021 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt 11-majs (SYN-BTØ11-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT C 99 af 1.3.2022, s. 66). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne GMB151 (BCS-GM151-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0024). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB614 (BCS-GHØØ2-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0025). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB811 (BCS-GH811-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0062). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps MON 73496 (DP-Ø73496-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0063). |
|
— |
Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2022 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87769 × MON 89788 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (vedtagne tekster, P9_TA(2022)0115). |
(6) EFSA's udtalelse, s. 3:
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 (EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1).
(8) Se f.eks. S. Bonny, »Genetic Modified Herbicide-Tolerant Crops, Weeds, and Herbicides: "Overview and Impact«, Environmental Management, januar 2016; 57(1), s. 31-48, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26296738 og Benbrook, C.M., »Impacts of genetically engineered crops on pesticide use in the U.S. — the first sixteen years«, Environmental Sciences Europe; 28. september 2012, bind 24(1), https://enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/2190-4715-24-24.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(10) https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-database/active-substances/?event=search.as
(11) Se f.eks. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1383574218300887https://academic.oup.com/ije/advance-article/doi/10.1093/ije/dyz017/5382278, https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0219610 og https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6612199/.
(12) Lurquin, P.F., »Production of a toxic metabolite in 2,4-D-resistant GM crop plants«, 3 Biotech 6, 82 (2016), https://doi.org/10.1007/s13205-016-0387-9.
(13) Dette er netop tilfældet for glyphosat, som anført i EFSA's gennemgang af de eksisterende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005, EFSA Journal 2018; 16(5):5263, s. 12, https://www.efsa.europa.eu/fr/efsajournal/pub/5263
(14) Medlemsstaternes bemærkninger er tilgængelige via EFSA's OpenEFSA portal: https://open.efsa.europa.eu/
(15) idem, s. 75.
(16) https://www.un.org/sustainabledevelopment/health/
(17) https://indicators.report/targets/3-9/
(18) https://www.mcgill.ca/newsroom/channels/news/widely-used-weed-killer-harming-biodiversity-320906
(19) Konventionen om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/?a=cbd-03
(20) Kommissionen »kan« (og »skal« ikke) gå videre med godkendelsen, hvis der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstater i appeludvalget i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 (artikel 6, stk. 3).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(22) https://tillymetz.lu/wp-content/uploads/2020/09/Co-signed-letter-MEP-Metz.pdf
(23) Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt (EUT C 270 af 7.7.2021, s. 2), punkt 102.