a)

Har den fuldbyrdende judicielle myndighed, såfremt den anser det for godtgjort, at den retssag, der førte til den senere domfældelse og afgørelse om fuldbyrdelse, ikke blev gennemført i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og navnlig at den eftersøgte persons fravær har medført en tilsidesættelse af retten til forsvar og/eller den eftersøgte persons ret til en retfærdig rettergang, under de omstændigheder, der er beskrevet i det første spørgsmål, ret og/eller pligt til a) at nægte overgivelse af den eftersøgte person med den begrundelse, at denne overgivelse vil være i strid med konventionens artikel 6 og/eller artikel 47 og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og/eller b) at stille krav om, at den udstedende judicielle myndighed som betingelse for overgivelse giver garanti for, at den eftersøgte person ved overgivelse har adgang til fornyet prøvelse eller appel, i hvilken forbindelse vedkommende har ret til at deltage, og som giver mulighed for en fornyet behandling af sagens realitet, herunder nye beviser, der kan føre til, at den oprindelige afgørelse ændres, for så vidt angår den domfældelse, der førte til afgørelsen om fuldbyrdelse?

b)

Er det relevante kriterium med henblik på det tredje spørgsmål, litra a), om overgivelse af den eftersøgte person vil udgøre en krænkelse af det væsentligste indhold af vedkommendes grundlæggende rettigheder i henhold til konventionens artikel 6 og/eller chartrets artikel 47 og artikel 48, stk. 2, og er den omstændighed, at den retssag, der førte til den senere domfældelse og afgørelsen om fuldbyrdelse, blev gennemført in absentia, og at den eftersøgte person i tilfælde af overgivelse ikke vil have ret til en fornyet prøvelse eller appel, i givet fald tilstrækkelig til, at den fuldbyrdende judicielle myndighed kan fastslå, at overgivelse vil krænke det væsentligste indhold af disse rettigheder?