Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0389

    Sag C-389/18: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 19. december 2019 – Brussels Securities SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance francophone de Bruxelles – Belgien) (Præjudiciel forelæggelse – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater – direktiv 90/435/EØF – undgåelse af dobbeltbeskatning – artikel 4, stk. 1, første led – forbud mod beskatning af modtaget overskud – udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag – fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning – rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud – fortabelse af en skattefordel)

    EUT C 61 af 24.2.2020, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.2.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 61/7


    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 19. december 2019 – Brussels Securities SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance francophone de Bruxelles – Belgien)

    (Sag C-389/18) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater - direktiv 90/435/EØF - undgåelse af dobbeltbeskatning - artikel 4, stk. 1, første led - forbud mod beskatning af modtaget overskud - udbytte udloddet af et datterselskab indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag - fradrag af udloddet udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag og fremførsel af det overskydende beløb til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning - rækkefølge for foretagelsen af skattefradrag i overskud - fortabelse af en skattefordel)

    (2020/C 61/08)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Tribunal de première instance francophone de Bruxelles

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Brussels Securities SA

    Sagsøgt: État belge

    Konklusion

    Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter det udbytte, som et moderselskab modtager fra sit datterselskab, i første omgang skal indgå i moderselskabets beskatningsgrundlag, inden det derefter i anden omgang kan fratrækkes med 95 % af beløbet, idet det overskydende beløb kan fremføres til efterfølgende skatteår uden tidsmæssig begrænsning, og idet dette fradrag har forrang frem for et andet skattefradrag, hvis fremførsel er tidsmæssigt begrænset.


    (1)  EUT C 294 af 20.8.2018.


    Top