1)

Udgør den omstændighed, at en national ret har en væsentligt større arbejdsbyrde end de andre retter i samme instans, og at dommerne ved denne ret derfor er forhindret i at undersøge de dokumenter, som de får forelagt, og på grundlag af hvilke der kan eller skal træffes afgørelse om foreløbig eksigibilitet, samtidig med, at de træffer deres afgørelser inden for en rimelig frist, som sådan en tilsidesættelse af EU-retten vedrørende forbrugerbeskyttelse eller af andre grundlæggende rettigheder?

2)

Skal den nationale ret afvise at træffe afgørelser, der kan føre til fuldbyrdelse, hvis forbrugeren ikke gør indsigelse, såfremt retten har alvorlig mistanke om, at anmodningen beror på et urimeligt kontraktvilkår i en forbrugeraftale, såfremt sagens akter ikke indeholder klare beviser for dette?

3)

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, er det da lovligt, at den nationale ret, såfremt den har en sådan mistanke, udbeder sig yderligere beviser fra den erhvervsdrivende kontrahent, selv om den efter national ret inden for rammerne af den procedure, hvori der træffes en eventuelt eksigibel afgørelse, ikke har en sådan beføjelse, medmindre skyldneren gør indsigelse?

4)

Gælder de krav, som er blevet indført ved EU-retten i forbindelse med direktiver til harmonisering af forbrugerretten, hvorefter en national ret ex officio skal afklare visse omstændigheder, også i tilfælde, hvor den nationale lovgiver yder forbrugerne yderligere beskyttelse (flere rettigheder) ved en national lov, der gennemfører en bestemmelse i et direktiv, som tillader, at der ydes en sådan yderligere beskyttelse?