1)

Når sagsøger, som ikke er et finansinstitut, stiller pengebeløb til rådighed mod et engangsvederlag på 1 %, er der da tale om en tjenesteydelse, der kan anses som en »ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene« som omhandlet i momsdirektivets (1) artikel 135, stk. 1, litra b), også selv om sagsøgeren ikke formelt er nævnt i aftalen som kreditgiver?

2)

Er en veksel, eller et værdipapir, som indebærer en forpligtelse for udstederen til at betale et bestemt pengebeløb til den person, der er nævnt som kreditor deri, eller til den person, der senere har erhvervet dette værdipapir på lovlig vis, et »andet handelsdokument« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d)?

3)

Er sagsøgerens tjenesteydelse, som vekseludstederen betaler et vederlag på 1 % for, og som består i, at sagsøgeren overdrager den modtagne veksel til et factoringselskab og i denne sammenhæng over for dette selskab garanterer, at vekseludstederen betaler fordringen i henhold til vekslen til forfaldstid: