EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TN0274

Sag T-274/18: Sag anlagt den 30. april 2018 — Klymenko mod Rådet

EUT C 249 af 16.7.2018, p. 35–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201806290691986822018/C 249/452742018TC24920180716DA01DAINFO_JUDICIAL20180430353622

Sag T-274/18: Sag anlagt den 30. april 2018 — Klymenko mod Rådet

Top

C2492018DA3520120180430DA0045352362

Sag anlagt den 30. april 2018 — Klymenko mod Rådet

(Sag T-274/18)

2018/C 249/45Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Oleksandr Viktorovych Klymenko (Moskva, Rusland) (ved advokat M. Phelippeau)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Det af Oleksandr Viktorovych Klymenko anlagte søgsmål antages til realitetsbehandling.

EU-Rådets afgørelse 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres.

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Det første anbringende vedrører de anfægtede retsakters utilstrækkelige begrundelse.

2.

Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til adgang til effektive retsmidler, der er sikret ved de grundlæggende principper i EU-retten, bl.a. artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 6 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

3.

Det tredje anbringende vedrører manglende retsgrundlag, eftersom artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union ikke kan være retsgrundlag for den restriktive foranstaltning, der er blevet truffet over for Oleksandr Viktorovych Klymenko.

4.

Det fjerde anbringende vedrører det forhold, at der foreligger en faktuel fejl, idet Oleksandr Viktorovych Klymenko har fremlagt oplysninger, der attesterer et manglende tilstrækkeligt faktuelt grundlag for nogen som helst strafferetlig procedure.

5.

Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af den grundlæggende ret til respekt for ejendom, som er et grundlæggende princip i EU-retten, der er beskyttet ved artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved artikel 1 i tillægsprotokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Top