11.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/1

1.

Den 22. juni 2017 fremlagde Den Europæiske Centralbank (ECB) en henstilling om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af artikel 22 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB/2017/18) (1). Den 12. juli 2017 hørte Rådet Europa-Kommissionen om denne henstilling.

2.

Kommissionens beføjelse til at afgive udtalelse er baseret på artikel 129, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 40.1 i statutten for ESCB og ECB.

3.

Kommissionen glæder sig meget over ECB's henstilling til lovgiveren med henblik på en ændring af artikel 22 i statutten for ESCB og ECB for at give ECB mulighed for at vedtage lovgivning om »clearingsystemerne for finansielle instrumenter« til pengepolitiske formål, da den supplerer Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4 juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (2) gennem en tilpasning af de retlige rammer for ECB. Dette vil sætte ECB i stand til i fuldt omfang at leve op til de forpligtelser, der påhviler udstedende centralbanker i henhold til førnævnte forslag fra Kommissionen, for så vidt angår finansielle instrumenter denomineret i euro.

4.

Kommissionen er enig med ECB i, at centrale modparter (CCP'er) er af central betydning for Unionen, og at central clearing i stigende omfang får grænseoverskridende karakter og får stadig større systemisk betydning. CCP-aktiviteten i Unionen og på verdensplan er vokset hastigt i omfang og rækkevidde siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 648/2012 og som et resultat af både markedsdrevne og lovgivningsmæssige faktorer. Central clearing bidrager til at nedbringe systemiske risici gennem en robust modpartsrisikostyring, større gennemsigtighed og en mere effektiv udnyttelse af sikkerhedsstillelse. G20-lederne gav allerede i 2009 tilsagn om obligatorisk central clearing af standardiserede OTC-derivater, og det blev efterfølgende indført i Den Europæiske Union og på verdensplan. Siden da er andelen af centralt clearede OTC-derivater vokset, og denne vækst ser ud til at ville fortsætte i de kommende år med indførelsen af yderligere clearingforpligtelser for andre typer instrumenter og stigningen i frivillig clearing blandt modparter, der endnu ikke er underlagt en clearingforpligtelse. Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 4. maj 2017, som har til formål at ændre forordning (EU) nr. 648/2012 på en målrettet måde med henblik på at forbedre dens effektivitet og proportionalitet, vil skabe yderligere incitamenter for CCP'er til at tilbyde modparter central clearing af derivater og lette adgangen til clearing for små finansielle og ikke-finansielle modparter. Desuden er clearingmarkederne velintegrerede i hele Unionen, men er stærkt koncentreret i bestemte aktivklasser og i høj grad indbyrdes forbundne. Med den voksende andel af central clearing vil risikokoncentrationen i CCP'er dog uundgåeligt blive forøget. Kommissionen er enig i, at dette problem skal håndteres korrekt og har allerede fremsat forslag til lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik herpå.

5.

Kommissionen er derfor enig med ECB i, at CCP'ernes stigende systemiske betydning vil kunne skabe risici af betydning for clearingsystemer, der kan få negative konsekvenser for betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles pengepolitik, hvilket i sidste ende vil påvirke det primære mål om at fastholde prisstabilitet.

6.

Kommissionen er også enig med ECB i, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union som meddelt den 29. marts 2017 stiller Unionen over for endnu en betydelig udfordring, fordi kravene i forordning (EU) nr. 648/2012 ikke længere vil finde anvendelse på CCP'er hjemmehørende dér, og mængden af finansielle instrumenter denomineret i medlemsstaternes valutaer, der cleares i tredjelande, vil vokse betydeligt.

7.

Der erindres om, at i henhold til artikel 127, stk. 1, i TEUF er hovedmålet for ESCB at fastholde prisstabilitet. I henhold til artikel 127, stk. 2, i TEUF består ESCB's grundlæggende opgaver bl.a. i at formulere og gennemføre Unionens monetære politik og at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Disse grundlæggende opgaver er også nævnt i artikel 3.1 i statutten for ESCB og ECB. De tjener til at realisere ESCB's hovedmål, nemlig at fastholde prisstabilitet, og derfor skal udførelsen af disse opgaver bidrage til at nå dette mål.

8.

Det hedder i artikel 22 i statutten for ESCB og ECB, der bærer overskriften »Clearing- og betalingssystemer«, at med henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og over for tredjelande kan ECB og de nationale centralbanker tilbyde faciliteter, og ECB kan udstede forordninger. Artikel 22 er placeret i ESCB- og ECB-statuttens kapitel IV om »ESCB's monetære funktioner og transaktioner« sammen med andre bestemmelser, der sætter ECB i stand til at udføre ESCB's grundlæggende opgaver.

9.

Kommissionen forstår ECB's henstilling om ændring af artikel 22 i statutten for ESCB og ECB ud fra Rettens dom i sag T-496/11 af 4. marts 2015, Det Forenede Kongeringe mod ECB (3). Retten fastslog, at retten til at udstede forordninger i henhold til statuttens artikel 22 er et af de midler, som ECB råder over med henblik på at udføre den opgave, som eurosystemet er tildelt i henhold til artikel 127, stk. 2, i TEUF, nemlig at fremme betalingssystemernes smidige funktion. Denne opgave tjener i sig selv til at opfylde hovedformålet med artikel 127, stk. 1, i TEUF. I samme dom fastslog Retten også, at udtrykket »clearing- og betalingssystemer« i artikel 22 i statutten for ESCB og ECB skal fortolkes i lyset af den opgave, der består i at fremme »betalingssystemernes smidige funktion«, hvorfor den mulighed, som ECB i henhold til statuttens artikel 22 har til at vedtage forordninger »[m]ed henblik på at sikre effektive og pålidelige clearing- og betalingssystemer«, ikke skal forstås således, at den tillægger ECB en beføjelse for så vidt angår hele clearingsystemet, herunder systemet for værdipapirtransaktioner, men snarere skal anses for at være begrænset til kun at omfatte betalingssystemerne.

10.

Med sin henstilling søger ECB en ændring af anvendelsesområdet for artikel 22 i statutten for ESCB og ECB, således at ECB's regeludstedende kompetence også kommer til at omfatte clearingsystemer for finansielle instrumenter. En sådan ændring vil således indebære en udvidelse af ECB's regeludstedende beføjelse og gøre det muligt for ECB at vedtage forordninger vedrørende clearingsystemer for finansielle instrumenter. Det skal imidlertid bemærkes, at i henhold til artikel 34.1 i statutten for ESCB og ECB kan ECB kun udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre artikel 22 i statutten for ESCB og ECB.

11.

Med sit lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 søger Kommissionen at udvide det ansvar, der påhviler udstedende centralbanker med hensyn til CPP'er, der er godkendt eller anerkendt til at operere i Unionen. Forslaget om at udvide de udstedende centralbankers ansvarsområde skyldes den potentielle risiko, som en dårligt fungerende CCP kan udgøre for betalingssystemers smidige funktion og gennemførelsen af den fælles monetære politik, der begge er en del af ESCB's grundlæggende opgaver, og som i sidste ende kan påvirke muligheden for at opfylde den primære målsætning om prisstabilitet. Udvidelsen af ESCB-centralbankernes rolle i henhold til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag er derfor i overensstemmelse med den primære målsætning for ESCB og med ECB's udførelse af ESCB's grundlæggende opgaver.

12.

Uden en eksplicit henvisning til clearingsystemerne for finansielle instrumenter eller CCP'er i traktaten eller i statutten for ESCB og ECB er det af hensyn til retssikkerheden meget vigtigt, at ECB i artikel 22 i statutten gives klare beføjelser til at træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende clearingsystemer for finansielle instrumenter for at kunne opfylde ESCB's målsætninger og udføre sine grundlæggende opgaver. Sådanne beføjelser er især nødvendige for at sætte ECB i stand til fuldt ud at varetage den rolle, som tiltænkes udstedende centralbanker i henhold til Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.

13.

Kommissionen noterer sig, at ECB er af den opfattelse, at den bør tillægges lovgivningsmæssige beføjelser (syvende betragtning i henstilling ECB/2017/18). På dette punkt erindrer Kommissionen om, at dens lovgivningsmæssige forslag om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 kræver, at udstedende centralbanker deltager i (bindende) beslutninger om en række spørgsmål i forbindelse med godkendelsen af EU-CCP'er eller anerkendelsen af tredjelands-CCP'er og i det løbende tilsyn med CCP'er. Desuden tager Kommissionens lovgivningsmæssige forslag af 13. juni 2017 udgangspunkt i, at udstedende centralbanker kan stille supplerende krav til EU-CCP'er og systemisk betydningsfulde tredjelands-CCP'er (tier 2-CCP'er) i forbindelse med udførelsen af deres pengepolitiske opgaver (se navnlig artikel 21a, stk. 2, for EU-CCP'er og artikel 25, stk. 2b, litra b), samt artikel 25b, stk. 1 og 2, for tredjelands-CCP'er). Det sidste punkt kan forstås således, at det går videre end simpel overvågning hos de udstedende centralbanker af værdipapirclearingsystemer og kan i retlig henseende betragtes som deltagelse i reguleringen af deres virksomhed. Inden for de rammer, der er fastlagt i dens lovgivningsmæssige forslag, er Kommissionen derfor af den opfattelse, at ECB bør beføjes til at træffe afgørelser og udstede forordninger i det omfang, det er nødvendigt i forhold til clearingsystemer for finansielle instrumenter.

14.

ECB's nye beføjelser i relation til CCP'er i henhold til artikel 22 i statutten for ESCB og ECB vil interagere med andre EU-institutioners, EU-agenturers og EU-organers beføjelser på basis af bestemmelser vedrørende det indre markeds oprettelse og funktionsmåde i tredje del af TEUF, herunder retsakter vedtaget af Kommissionen eller Rådet i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt. Efter Kommissionens opfattelse er det af afgørende betydning klart at fastslå og afgrænse anvendelsesområdet for de forskellige EU-institutioners (lovgivningsmæssige) beføjelser for at undgå, at der for CCP'er kommer til at gælde parallelle eller indbyrdes modstridende regler.

15.

Retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Kommissionen på basis af bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde i tredje del af TEUF, herunder retsakter vedtaget af Kommissionen eller Rådet i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt, bør fastlægge de generelle retlige rammer for systemer til clearing af finansielle instrumenter og især for godkendelse og anerkendelse af og for tilsyn med CCP'er i EU-lovgivningen. Mens ECB's deltagelse i beslutningstagningen vedrørende EU-CCP'er og tredjelands-CCP'er og udøvelsen af ECB's lovgivningsmæssige beføjelser i relation til sine grundlæggende opgaver vil foregå uafhængigt, jf. artikel 130 i TEUF, i det omfang det er nødvendigt for at nå ESCB's primære mål, bør ECB's nytildelte ansvarsområder varetages på en måde, der er forenelig med førnævnte generelle ramme for det indre marked som fastlagt af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Kommissionen eller Rådet på basis af sådanne beføjelser, og bør i påkommende tilfælde respektere de institutionelle ansvarsområder og procedurer som fastsat i denne ramme.

16.

I betragtning heraf er Kommissionen af den opfattelse, at den af ECB anbefalede ændring til artikel 22 i statutten for ESCB og ECB bør præciseres yderligere og omformuleres for at fremhæve, at ECB's lovgivningsmæssige og beslutningsmæssige beføjelser tjener til at virkeliggøre ESCB's mål og udføre sine grundlæggende opgaver. Desuden bør ændringen understrege, at disse beføjelser skal udøves på en måde, der er forenelig med retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på basis af bestemmelser om det indre markeds oprettelse og funktionsmåde, jf. tredje del af TEUF, og med delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen og gennemførelsesretsakter vedtaget af Rådet eller Kommissionen i henhold til de beføjelser, de har fået tillagt.