10.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 208/43

—

der henviser til Kommissionens meddelelser om udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer for 2007-2008, 2008-2009, 2009-2010, 2010-2011, 2011-2012 og 2012-2013,

—

der henviser til den flerårige vejledende finansielle ramme, de vejledende flerårige planlægningsdokumenter og nationale program- og projektdokumenter, der er forhandlet mellem Kommissionen og de respektive kandidatlande og de mulige kandidatlande,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 12/2009 om effektiviteten af Kommissionens projekter på området retlige og indre anliggender i den vestlige Balkanregion,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 16/2009 om Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 14/2011 med titlen »Har EU's bistand forbedret Kroatiens kapacitet til at forvalte eftertiltrædelsesstøtte?«,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2012 om Den Europæiske Unions bistand til Kosovo (1) på retsstatsområdet,

—

der henviser til Kommissionens tematiske evaluering af retsvæsenet og grundlæggende rettigheder i Tyrkiet fra oktober 2012,

—

der henviser til Kommissionens tematiske evaluering af retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i de vestlige Balkanlande — afsnit 2 og 3 fra maj 2012 og februar 2013,

—

der henviser til Kommissionens informationsmeddelelse af marts 2013 (2) om anvendelsen af førtiltrædelsesmidler inden for områderne retsvæsenet og bekæmpelse af korruption i de vestlige Balkanlande og Tyrkiet,

—

der henviser til statusrapporter fra 2012 om kandidatlandenes og de potentielle kandidatlandes fremskridt,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0318/2013),

A.

der henviser til, at de potentielle kandidatlande og kandidatlandene bør fortsætte deres indsats for at forbedre deres retssystemer og bekæmpe korruption, hvis det vurderes at være nødvendigt for tiltrædelse, selv efter at landene er indtrådt i EU; der henviser til, at Det Europæiske Råd på Helsingfors-topmødet i 1999 gav Tyrkiet status som kandidatland til medlemskab af EU, og at tiltrædelsespartnerskab EU-Tyrkiet blev vedtaget i 2001, og der henviser til, at stabiliserings- og associeringsprocessen blev bekræftet på Europæiske Råd i Thessaloniki i 2003 som EU's politik for landene i det vestlige Balkan, hvorved disse lande kan komme i betragtning med hensyn til tiltrædelse af EU; der henviser til, at førtiltrædelsesbistandsinstrumentet er EU's eneste middel til støtte af retsstatsreformen i Bosnien-Hercegovina og Kosovo, da EULEX yder støtte til reformen af lovgivningsområdet i Kosovo, og der blev gennemført en politimission i Bosnien-Hercegovina mellem 2003 og 2012

B.

der henviser til, at håndhævelse af retsstatsprincippet, navnlig gennem reform af retsvæsenet, samt bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i landene i det vestlige Balkan og Tyrkiet prioriteres højt af Kommissionen, og der henviser til, at der siden 2012 har været anvendt en ny tilgang under udvidelsespolitikken til tackling af retlige reformer og indre anliggender tidligt i tiltrædelsesprocessen gennem anvendelse af en ny forhandlingsmetodologi med klare prioriteter og betingelser inden for kapitel 23 og 24 for dermed at opnå en bedre prioritering af den finansielle bistand under IPA II

C.

der henviser til, at Den Europæiske Union yder finansiel bistand til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande gennem instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA), der i 2007 erstattede programmerne TPA, Phare og Cards, og der henviser til, at alle kandidatlande og potentielle kandidatlande, undtagen Island, modtager førtiltrædelsesbistand fra EU til reformen af deres retssystemer og bekæmpelsen af korruption;

D.

der henviser til, at det nye førtiltrædelsesinstrument IPA II skal være mere strategisk, effektivt og målrettet end de tidligere instrumenter, så der kan opnås bedre og varige resultater med hensyn til at forberede disse lande på medlemskab, og så der, hvor det er muligt, kan anvendes en sektorspecifik tilgang til at understøtte en samlet reformstrategi i modtagerlandene;

E.

der henviser til, at EU-bistand til retsstatsreformer i Bosnien-Hercegovina og Kosovo ikke er begrænset til IPA-bistand, idet der i Bosnien-Hercegovina blev gennemført en politimission mellem 2003 og 2012, ligesom der siden 2008 er blevet ydet støtte til Kosovo i form af Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX); og til, at EULEX med over 2 000 ansatte den 1. juli 2013 (hvoraf over 730 er udstationeret fra EU-medlemsstater) og med et årligt budget på 100 mio. EUR (fra juni 2012 til juni 2013) har gjort en stor indsats for at understøtte de retsstatslige institutionerne i Kosovo, bl.a. gennem en reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption;

F.

der henviser til, at regionale projekter til fremme af samarbejdet mellem modtagere i forskellige lande, og horisontale projekter, der er rettet imod flere modtageres fælles behov, har været støtteberettiget i henhold til IPA's flerlandeprogrammer siden 2007;

1.

minder om, at bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet er en af de vigtigste prioriteter for ethvert kandidatland eller potentielt kandidatland, der ønsker at blive medlem af Den Europæiske Union;;

2.

bekræfter betydningen af et uafhængigt retsvæsen, af beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder og af en effektiv bekæmpelse af korruption for styrkelsen af retsstaten og demokratiet; glæder sig over EU's nye forhandlingstilgang, der placerer disse nøgleområder solidt i centrum for tiltrædelsesprocessen og omfatter indledning af forhandlingerne om kapitel 23 og 24 på et tidligt tidspunkt på grundlag af klare og detaljerede handlingsplaner, der tilskynder til vedtagelse af den nødvendige lovgivning, oprettelsen af de nødvendige institutioner samt en pålidelig resultattavle for gennemførelsen; understreger behovet for, at der for hele processen fastsættes gennemsigtige og retfærdige benchmarks, som kan omsætte kriterierne til konkrete skridt frem mod tiltrædelse;

3.

bemærker, at EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet til reform af retsvæsenet siden 2001 har beløbet sig til 128 938 935 EUR til 30 projekter, hvoraf 66 645 666 EUR var udbetalt pr. 31. december 2012; fremhæver, at der på nuværende tidspunkt er afsluttet ni projekter, mens 11 er i gang og 10 skal påbegyndes (3);

4.

anerkender, at Kommissionen indledte en inddrivelsesprocedure i februar 2012 med hensyn til to gennemførte projekter i Tyrkiet, nemlig bygningen af tre appeldomstole i Ankara, Erzurum og Diyarbakır (4) og støtte til oprettelsen af appeldomstole i Tyrkiet (5); henviser til, at der blev inddrevet 21 767 205,29 EUR i april 2012, og at dette beløb svarer til Kommissionens udbetalinger til begge projekter; henviser til, at Kommissionen beslutning om at inddrive det fulde beløb blev kritiseret af de eksterne evalueringsfirme; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af december 2013 at fremlægge detaljerede oplysninger om dette spørgsmål og begrunde valget af fuld tilbagebetaling;

5.

henviser til, at EU's førtiltrædelsesbistand til landene i det vestlige Balkan til reform af retsvæsenet siden 2005 har beløbet sig til 240 064 387,48 EUR til 124 projekter, hvoraf 85 749 243,96 EUR var udbetalt pr. 31. december 2012; understreger, at der på nuværende tidspunkt er afsluttet 53 projekter, mens 47 er i gang og 23 skal påbegyndes (6);

6.

bemærker, at EU's førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet til bekæmpelse af korruption siden 2001 har beløbet sig til 6 160 000 EUR for 5 projekter, hvoraf 1 661 732 EUR var udbetalt pr. 31. december 2012; fremhæver, at der på nuværende tidspunkt er afsluttet et projekt, mens to er i gang og to skal påbegyndes;

7.

bemærker, at EU's førtiltrædelsesbistand til landene i det vestlige Balkan til bekæmpelse af korruption siden 2005 har beløbet sig til 55 160 227,76 EUR for 45 projekter, hvoraf 16 060 007,57 EUR var udbetalt pr. 31. december 2012; fremhæver, at der på nuværende tidspunkt er afsluttet 18 projekter, mens 17 er i gang og 10 skal påbegyndes (7);

8.

understreger Kommissionens nye tilgang til behandling af en reform af retsvæsenet og spørgsmål vedrørende indre anliggender tidligt i tiltrædelsesprocessen; bemærker dog, at det i gennemsnit kun var afsat 3,13 % af den samlede EU-førtiltrædelsesbistand for 2007-2012 til retsvæsenet, og kun 0,52 % til bekæmpelse af korruption; henviser til, at det samlede beløb til samtlige områder, der er omfattet af kapitel 23 og 24 (retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og retfærdighed, frihed og sikkerhed) udgør ca. 7,41 % af den samlede førtiltrædelsesbistand; henviser endvidere til, at ca. 16,29 % af bevillingerne til komponent I tilsigter at styrke retsstaten i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

9.

anerkender, at kontrakten for projektet under IPA 2007 om støtte til udviklingen af justitsministeriets kapacitet til strategiplanlægning, bistandskoordinering og EU-integration i Bosnien-Hercegovina blev suspenderet; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af december 2013 at fremlægge detaljerede oplysninger om suspendering af kontrakten og om status for projektet;

10.

understreger Kommissionens nye tilgang til at behandle en reform af retsvæsenet og spørgsmål vedrørende indre anliggender tidligt i tiltrædelsesprocessen; bemærker dog, at det i gennemsnit kun var afsat 2,87 % af den samlede EU-førtiltrædelsesbistand for perioden 2007-2013, til retsvæsenet, og kun 0,52 % til bekæmpelse af korruption;

11.

bemærker, at omfanget af samfinansiering fra de nationale myndigheders side varierer betydeligt i de forskellige lande, hvor Kroatien og Tyrkiet samfinansierer de fleste projekter, mens Serbien får dækket alle sine projekter fuldt ud gennem førtiltrædelsesbistand; er af den opfattelse, at samfinansierede projekter, navnlig i forbindelse med retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, medfører en højere grad af ansvarlighed for modtagerne; opfordrer derfor Kommissionen til under IPA II at øge antallet af projekter, der samfinansieres af nationale myndigheder;

12.

mener, at størrelsen af den del af førtiltrædelsesbistanden, som investeres i reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, ikke står mål med den prioritering, som Kommissionen har givet disse to områder; opfordrer Kommissionen og modtagerlandene til at afsætte større og tilstrækkelige bevillinger til forhold omkring retsvæsen og korruptionsbekæmpelse i betragtning af betydningen af disse to sektorer, af, hvor alvorlige problemerne er på dette område, og af de positive afsmittende virkninger og synergier, som andre sektorer ville kunne drage fordel af, hvis reformerne af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption blev henholdsvis afsluttet og gennemført; henviser imidlertid ti, at andre faktorer som f.eks. strukturerede dialoger med de enkelte lande, kan have en væsentlig indflydelse på effektiviteten af EU's førtiltrædelsesbistand til reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption; anerkender derfor, at andelen af den samlede finansiering ikke er det eneste kriterium for effektiviteten af EU's indsats for at styrke retsstatsprincippet og bekæmpe korruption;

13.

beklager, at støtte gennem IPA-I forekommer begrænset i forhold til betydningen af disse områder; bemærker imidlertid, at der i visse kandidatlande og potentielle kandidatlande er en begrænset absorptionsevne for Ipa-I støtte på retsstatsområdet; anser det for a være af afgørende betydning, at forvaltningen af førtiltrædelsesbistanden forbedres på disse områder i forbindelse med IPA-II, og understreger, at fremskridtene i retning af opfyldelse af specifikke mål vedrørende et uafhængigt og effektivt retsvæsen, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption, herunder virkeliggørelsen af dem, bør overvåges og vurderes på grundlag af kvantitative og kvalitative indikatorer; finder det ligeledes vigtigt, at der i forbindelse med Ipa-II indføres et incitament til at opnå resultater, således at resultater i form af betydelige fremskridt i retning af opfyldelsen af de relevante mål, der er fastsat i strategipapirerne, belønnes;

14.

beklager, at Kommissionen ikke har et værktøj, der automatisk kan tilvejebringe informationer om gennemførelsesgraden for EU's førtiltrædelsesprojekter, og understreger, at viden om gennemførelsesgraden er af afgørende betydning for at kunne overvåge en effektiv gennemførelse af projekterne og for at kunne opdage potentielle flaskehalse på et tidligt stadie; opfordrer Kommissionen til hvert halve år at samle data om gennemførelsesgraden for projekter, som EU har afsat førtiltrædelsesbistand til;

15.

henviser til, at der også samarbejdes om reformen af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption på politisk plan gennem landespecifikke strukturerede dialoger om retsstatsprincippet og retsvæsenet med kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

16.

understreger, at effektiviteten af førtiltrædelsesprojekter, der gennemføres i forbindelse med retsvæsenet og bekæmpelse af korruption, primært afhænger af myndighedernes politiske vilje til at vedtage og gennemføre reformerne fuldt ud; beklager dybt, at der i de fleste kandidatlande og potentielle kandidatlande ikke er en tilstrækkelig stærk politisk vilje til at gennemføre effektive reformer som led i bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet eller etablering af et fuldstændig uafhængigt retsvæsen; påpeger, at kandidatlandene og de potentielle kandidatlande modtager førtiltrædelsesbistand fra EU for at bringe deres retssystemer — både lovgivningen og retsplejen — i overensstemmelse med de europæiske normer;

17.

glæder sig over de ændringer, der bringer de retlige og institutionelle rammer mere på linje med EU-retten, samt moderniseringen af den institutionelle opbygning af retsvæsenet; anerkender f.eks. den positive virkning af indførelsen af sagsforvaltningssystemet (Case Management System (CMS)) på domstolenes upartiskhed og effektivitet, selv om forvaltningen og effektiviteten af det sommetider hindres af overambitiøse mål som f.eks. i Kosovo;

18.

opfordrer Kommissionen til at bestræbe sig på en klarere definition på rækkevidden af projekter inden for retsvæsen og korruptionsbekæmpelse, da det vil gøre det muligt at sikre et mere konsekvent tilsyn og en mere konsekvent regnskabsaflæggelse på dette område;

19.

understreger, at Europa-Parlamentet bør inddrages aktivt i kontrollen med tildelingen og anvendelsen af førtiltrædelsesmidler på alle områder, herunder retssystemerne og bekæmpelsen af korruption, i kandidatlande og potentielle kandidatlande; understreger derfor, at Europa-Parlamentet bør holdes underrettet om gennemførelsen af IPA og tildelingen af midler til kandidatlande og potentielle kandidatlande.

20.

erindrer om, at retsstatsprincipperne udgør hjørnestenen for demokratisk regeringsførelse og er en forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi og understreger behovet for at vurdere reformer af retsvæsenet i en bredere sammenhæng; understreger, at retsvæsenet skal være fuldstændig uafhængigt, mere forudsigelig, mere effektivt og mere retfærdigt for at sikre, at befolkningen og erhvervslivet har tillid til det; understreger i denne sammenhæng behovet for at indføre tilfældig sagsfordeling mellem alle domstole, at sikre rettidig retsforfølgning sammen med en ensartet retspraksis, at offentliggøre og sikre nem adgang til alle retsafgørelser umiddelbart efter, at de er truffet, samt fordelene, herunder de økonomiske fordele, ved at anvende e-justice; understreger, at det er vigtigt med en tilstrækkelig og løbende uddannelse af dommere, anklagere og dommerfuldmægtige; henviser til, at den nye tilgang bør fokusere på disse spørgsmål inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne;,

21.

finder det afgørende, at den finansielle støtte fra EU knyttes tættere sammen med prioriteringerne for udvidelsespolitikken, navnlig i forbindelse med retsstatsprincippet, med henblik på at forbedre retssystemernes uafhængighed, ansvarlighed, upartiskhed, professionalisme, gennemsigtighed og effektivitet; understreger, at en forudsigelig og tilstrækkelig finansiering er en afgørende forudsætning for varige reformer af retsvæsenet; understreger betydningen af løbende efteruddannelse for dommere, anklagere og dommerfuldmægtige; opfordrer til, at der ydes yderligere finansiel støtte til relevante aktører fra civilsamfundet, og til større inddragelse af disse med henblik på at øge gennemsigtigheden i retsvæsenet og forbedre dets langsigtede kapacitet såvel som til dem, der fungerer som »vagthunde« eller »whistleblowers« i forbindelse med misbrug af midler;

22.

beklager, at virkningen og bæredygtigheden af EU's finansielle bistand primært hindres af manglen på forudsigelige retssystemer og forudsigelig og tilstrækkelig national finansiering;

23.

bemærker, at den nye tilgang vil fokusere på disse spørgsmål inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne;

24.

henviser til, at korruption er en stor udfordring for størstedelen af kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; er bekymret over, at det i statusrapporterne for flere lande i det vestlige Balkan påpeges, at forbindelser mellem kriminelle, den organiserede kriminalitet og politiske eliter, der blev etableret under konflikterne i regionen, fortsat eksisterer i samfundet i dag; er dybt bekymret over fænomenet politisk korruption (state capture), der forekommer i nogle af disse lande;

25.

henviser til, at en effektiv gennemførelse og konkrete resultater af korruptionsbekæmpelsen, navnlig i tilfælde af korruption på højt politisk niveau og i retsvæsenet, stadig udgør en stor udfordring, og at der er nødvendigt med konkrete resultater med hensyn til retsforfølgning og domfældelse for at der kan konstateres fremskridt; glæder sig over, at den nye tilgang vil fokusere på disse spørgsmål inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne;, understreger behovet for bedre planlægning og finansiering af aktiviteter til bekæmpelse af korruption på grundlag af et samarbejde med et bredt udsnit af interesserede parter; opfordrer Kommissionen til at udvikle et mere langsigtet og bredere funderet strategisk perspektiv med hensyn til EU-finansiering af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med åbenhed og korruptionsbekæmpelse både på nationalt og europæisk plan; bemærker, at formålet med den nye tilgang er at fokusere på disse spørgsmål inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne;

26.

ønsker at se en resultatliste over upartiske og vellykkede retsforfølgninger og domsafsigelser inden for korruptionsbekæmpelse, herunder i højtprofilerede sager, for at øge borgernes tillid til retsstaten og de offentlige institutioner; opfordrer de relevante myndigheder til at forbedre det interinstitutionelle samarbejde, navnlig med retshåndhævende myndigheder, bevidstgøre borgerne og udvikle kapacitet til at planlægge, håndhæve og kontrollere overholdelsen af antikorruptionsbestemmelser og aktiviteter til bekæmpelse af korruption samt til at indgå i et tæt samarbejde med Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) og med uafhængige statslige organer såsom antikorruptionsagenturer; slår til lyd for, at der gennemføres strategier til forebyggelse og bekæmpelse af korruption nationalt og internationalt;

27.

mener, at presse- og mediefriheden samt den digitale frihed er af afgørende betydning for kontrollen med statsmagten og et vigtigt element i bekæmpelsen af korruption, idet de skaber en platform for udøvelse af ytringsfriheden og giver borgerne adgang til information; opfordrer derfor til, at der i programmerne under IPA, der er målrettet regeringer, borgere samt presse og medier, aktivt tilstræbes sikring af disse friheder;

28.

er bekymret over, at EU's førtiltrædelsesbistand ikke altid anvendes konsekvent på grund af en manglende regional tilgang og strategi; understreger f.eks., at EU's førtiltrædelsesbistand finansierede et antikorruptionsagentur med efterforskningsbeføjelser i Kroatien, mens EU ydede bistand til et antikorruptionsagentur uden efterforskningsbeføjelser i Kosovo, hvilket har rejst tvivl om det pågældende agenturs effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en klar regional strategi for at undgå finansiering af modstridende modeller i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

29.

bemærker, at førtiltrædelsesprojekter i gennemsnit har en tidshorisont på mellem 1 og 3,5 år; erkender på grundlag af de eksterne tematiske evalueringer, at sådanne frister er problematiske, for ikke at sige overambitiøse, i betragtning af, at de fleste projekters er meget vidtrækkende og består af mange og ofte komplicerede komponenter; anbefaler, at Kommissionen i betragtning af kompleksiteten af reformerne inden for retsvæsenet og til korruptionsbekæmpelse og den tid, der anvendes blot til aktiviteter forud for programgennemførelsen, foretager det fornødne inden for rammerne af IPA II-programmering og –projekter for at fastsætte længere tidsplaner (5-7 år med forud fastlagte regelmæssige revisioner, hvilket vil give mulighed for mere fleksible tilpasninger, bl.a. af bevillingsrammen;

30.

er bekymret over de kroniske forsinkelser i gennemførelsen af projekter og, i sidste ende, effektiviteten af dem; bemærker for eksempel, at projekter i Tyrkiet i gennemsnit forsinkes med et år, inden kontrakterne gennemføres, på grund af flaskehalse i forbindelse med udbud og indgåelse af kontrakter, og at kontrakter i Kroatien under Phare-programmerne blev indgået i gennemsnit mere end et år senere end planlagt, og blot et par dage før udløbet af tidsfristen for kontraktindgåelse i henhold til finansieringsaftalen;

31.

er derudover bekymret over, at reglerne for førtiltrædelsesbistand er så komplicerede og ufleksible, når der skal inkluderes nye aktiviteter i et projekt, at de i sidste ende indebærer et uhensigtsmæssigt incitament til at gentage en aktivitet eller acceptere en dårlig projektudformning; er ikke desto mindre af den opfattelse, at der endnu ikke er etableret en fornuftig balance mellem fleksibilitet for at fremme effektiviteten af projekter og behovet for at undgå uregelmæssigheder og sikre det størst mulige afkast, og opfordrer Kommissionen til at udvirke en sådan balance i forbindelse med IPA II;

32.

er af den opfattelse, at der altid skal gennemføres en pilotfase i forbindelse med omfattende projekter inden den fulde iværksættelse for at identificere og afhjælpe eventuelle mangler, begrænse unødige forsinkelser og vanskeligheder og beregne de forventede resultater;

33.

bemærker, at en mere overordnet sektorspecifik tilgang til reform af retsvæsenet og korruptionsbekæmpelse vil medføre positive ændringer, såsom en mere fokuseret nationale reformindsats, bedre samordning mellem donorerne og en bedre gensidig påvirkning mellem de enkelte projekter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der anvendes sektorspecifikke tilgange i overensstemmelse med retningslinjerne om sektorspecifik tilgang i forbindelse med førtiltrædelsesbistand, og at modtagerlandenes kapacitet til at udarbejde og gennemføre virkelige sektorspecifikke strategier øges; opfordrer Kommissionen til fortsat at tilbyde vejledning om gennemførelsen af den sektorspecifikke tilgang under IPA II's planlægnings- og programmeringsfaser; vurderer, at hverken den institutionelle ramme eller budgetprocedurerne i de fleste modtagerlande befinder sig på et niveau, der er egnet til sektorspecifik budgetstøtte, og opfordrer Kommissionen til at fremme de nødvendige institutionelle og proceduremæssige forbedringer i disse lande;

34.

understreger, at samarbejde og koordinering med andre donorer og internationale finansielle institutioner er af afgørende betydning for at undgå overlapning, sikre bistandens effektivitet og fremme kapacitetsopbygning i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande; beklager, at reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption ikke hører under anvendelsesområdet for investeringsrammen for Vestbalkan, der er et fælles initiativ, som EU, internationale finansielle institutioner, bilaterale donorer og regeringer i Vestbalkan har taget for at fremme sammenhængen i donorernes støtte; opfordrer Kommissionen og dens partnere til at etablere en mekanisme, der svarer til mekanismen i investeringsrammen for Vestbalkan, for at fremme samarbejde og koordinering i reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption og sikre, at Parlamentet løbende holdes orienteret om fremskridt på dette område

35.

anerkender, at Den Europæiske Revisionsret efter dens revision af førtiltrædelsesprojekter i perioden 2001-2005 fremførte, at projekternes bæredygtighed kunne forbedres, hvis: i) modtagerne i højere grad blev involveret; ii) ingen projekter blev iværksat uden en vedligeholdelsesplan; iii) Kommissionen overvågede fordelingen tættere og evaluerede anvendelsen af EU-finansieret udstyr og infrastruktur; og iv) ydelsen af teknisk bistand i tilstrækkeligt omfang aktivt tilskyndede til institutionelle ændringer; understreger, at der trods forbedringer under IPA-programmet stadig er nogle svagheder, bl.a. i forbindelse med inddragelse af interessenter og vedligeholdelse, og bemærker for eksempel, at modtagerne i Tyrkiet stort set ikke var involveret i de sidste 12 måneder af 2011-programmeringsprocessen;

36.

bemærker, at førtiltrædelsesprojekter er baseret på projektdokumenter med en beskrivelse af deres overordnede og specifikke mål, forudsete aktiviteter, der skal gennemføres, tidsplan, omkostninger og planer for gennemførelse og indikatorer til måling af projekternes succes;

37.

påpeger, at artikel 30 i de finansielle bestemmelser om Unionens almindelige budget (forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 — finansforordning) indeholder krav om, at der skal opstilles SMART-mål for alle politiske foranstaltninger, der finansieres over budgettet, som skal være indeholdt i de årlige aktivitetsrapporter som led i de aktivitetsbaserede budget- og ledelsesprocesser;

38.

bemærker, at projektdokumenterne er blevet bedre med tiden gennem medtagelsen af flere og bedre udformede SMART-mål samt specifikke indikatorer for et projekts forskellige komponenter; er dog bekymret over, at nogle projekter ifølge en ekstern evaluering manglede fokus på grund af uhensigtsmæssige indikatorer, idet SMART-indikatorer ikke altid er egnede til retsvæsenet; understreger behovet for at udarbejde kvalitative indikatorer, der kan måle projekternes virkning på lang sigt; opfordrer Kommissionen til fortsat at udstede retningslinjer for anvendelse af resultatindikatorer til programmerings-, overvågnings- og evalueringsformål i den finansielle ramme 2014-2020 i relation til IPA II; mener, at der bør fastsættes og anvendes specifikke indikatorer for retfærdighed, frihed og sikkerhed i tråd med den mere strategiske tilgang under IPA II;

39.

er af den opfattelse, at uddannelse af høj kvalitet er et afgørende element i en reform af retsvæsenet, og glæder sig over, at over 30 % af TAIEX-aktiviteterne er afsat til retfærdighed, frihed og sikkerhed, men sætter spørgsmålstegn ved relevansen af de objektive indikatorer, der er defineret i projektdokumenter, og som anvendes til at måle merværdien af uddannelsesaktiviteter; påpeger, at indikatorer, såsom »kvaliteten og omfanget af uddannelsesaktiviteter, der udføres af undervisere«, eller »uddannede retsrådgiveres tilfredshed med uddannelsen« primært fokuserer på ydelsen og overser resultaterne; påpeger som eksempel, at den omstændighed, at svarerne i et spørgeskema angiver, at uddannelse vil påvirke deres arbejde, ikke i sig selv er en indikator for, hvor stor virkning uddannelsen har; opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at finjustere sine uddannelsesrelaterede indikatorer og til at iværksætte en grundig konsekvensanalyse af de uddannelsesaktiviteter, der gennemføres i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

40.

beklager, at de relevante udgangsdata, der tjener som grundlag for at måle forbedringer, ofte mangler, hvilket gør det umuligt at måle de ændringer, som skyldes førtiltrædelsesprojekter;

41.

henviser til, at støtte til lovgivningsmæssige reformer er én de mest almindelige former for tiltrædelsesprojekter; henviser endvidere til, at de institutionelle rammer nu er på linje med de europæiske standarder, men er bekymret over bæredygtigheden af disse ændringer i lovgivning og rammelovgivning i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande som følge af, at der mangler en overordnet strategi som påpeget af eksterne vurderingseksperter; bemærker navnlig, at der ofte mangler vedtægter og supplerende forskrifter, at ændringer i roller og ansvarsområder ikke er udspecificeret, og at de ansatte ikke er tilstrækkeligt uddannet og derfor ikke kan anvende den nye lovgivning efter hensigten; fastholder, at der skal ydes langsigtet og omfattende støtte til reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption med evalueringskriterier, som dækker hele processen lige fra udarbejdelse af ny lovgivning, rammelovgivning, vedtægter og forskrifter til den faktiske retsforfølgelse i sager på højt plan;

42.

bemærker, at resultatet og bæredygtigheden af flerlandeprogrammer endnu ikke er evalueret; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at medtage disse projekter i en fremtidig særberetning om førtiltrædelsesbistand i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

43.

anerkender, at Kommissionen vurderer virkningen og bæredygtigheden af førtiltrædelsesprogrammer gennem rapporter om resultatorienteret overvågning (ROM), men beklager, at disse rapporter ikke er offentligt tilgængelige; mener, at Kommissionens statusrapporter bør afspejle ROM-rapporternes resultater og indeholde en vurdering af programmerne og deres virkning efter gennemførelse; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre et kapitel om medtagelse af ROM-konklusioner i alle statusrapporter;

44.

påpeger, at antallet af ROM (resultatorienterede overvågnings)-rapporter er ujævnt fordelt mellem landene, der spænder fra 31 for Albanien til ingen for Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro og Serbien; påpeger endvidere, at lande, der anvender det decentraliserede implementeringssystem (DIS), ikke er forpligtet til at foretage ekstern ROM, og at der derfor kun gennemføres en begrænset uafhængig overvågning af resultater i Kroatien; opfordrer Kommissionen til at sikre en regelmæssig og grundig uafhængig ekstern overvågning af programmer, der finansieres med EU-førtiltrædelsesstøtte, i alle kandidatlande og de potentielle kandidatlande;

45.

er bekymret over, at ROM-rapporter anses for at være strukturelt tilbøjelige til at afgive positive bedømmelser, og at de er uegnede til længerevarende overvågning af resultater; understreger, at overvågningen skal følge resultaterne for en hel sektor og ikke blot resultaterne af et enkelt projekt; opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende handlingsplan for overvågning, som omfatter andre værktøjer end ROM-rapporter, som f.eks. rammer for vurdering af resultaterne i en given sektor med SMART-indikatorer, for at muliggøre en samlet vurdering af projektresultaterne i en given periode; ønsker at blive holdt orienteret om de fremskridt, der er opnået inden udgangen af 2014;

46.

minder om sin opfordring til Kommissionen om at vurdere virkninger og resultater af tildeling af EU-bistand til reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande (1); glæder sig over offentliggørelsen i 2012/2013 af Kommissionens evaluering af retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder i Tyrkiet og en evaluering af retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet i landene i det vestlige Balkan; beklager ikke desto mindre, at evalueringen af Tyrkiet ikke omfattede en gennemgang af projekterne vedrørende korruptionsbekæmpelse;

47.

er bekendt med, at Den Europæiske Revisionsret er i færd med at udarbejde en særberetning om EU's førtiltrædelsesbistand i Serbien; henstiller indtrængende til at medtage projekter, der er gennemført i forbindelse med reform af retsvæsenet og korruptionsbekæmpelse i forvaltningsrevisionen;

48.

er af den opfattelse, at der bør etableres en database med offentlig adgang omfattende alle de projekter, der finansieres under programmerne for førtiltrædelsesbistand; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle foranstaltninger med henblik på at øge gennemsigtigheden af juridiske ordninger og etablere et system, hvorved alle modtagere af EU-midler offentliggøres på det samme websted, uanset hvem der forvalter midlerne, baseret på standardkategorier af oplysninger, som skal fremlægges af alle medlemsstater på mindst ét af EU's arbejdssprog;

49.

henviser til Kommissionens tilsagn om at løse dette problem inden udgangen af 2015 gennem offentliggørelse af oplysninger om IPA-bistand i tråd med det internationale initiativ vedrørende gennemsigtighed i bistanden, som har fastsat en fælles standard for elektronisk offentliggørelse af rettidige, omfattende og fremadrettede oplysninger om de midler, der er ydet gennem udviklingssamarbejdet; understreger, at et sådant initiativ kun vil være hensigtsmæssigt, hvis oplysningerne ajourføres regelmæssigt; pålægger derfor Kommissionen at ajourføre databasen hver måned som planlagt;

50.

glæder sig over de forbedringer, der er opnået med EU-bistanden, både inden for de retlige og institutionelle rammer og infrastrukturen for retsvæsenet i Albanien; er imidlertid bekymret over den mangelfulde indberetning af resultater om den reelle anvendelse, gennemførelse og konkrete virkning af alle disse ændringer;

51.

anerkender resultaterne med hensyn til vedtagelse af strategidokumenter om korruptionsbekæmpelse; er imidlertid alvorligt bekymret over den begrænsede effektivitet af foranstaltninger, der er truffet på dette område; understreger, at Albanien i 2012 rangerede som Europas mest korrupte land; opfordrer Kommissionen og de albanske myndigheder til hurtigst muligt igen at se på gennemførelsen af strategien og handlingsplanerne for korruptionsbekæmpelse i Albanien;

52.

beklager dybt den manglende anvendelse af nogle af retsvæsenets udvidede kapaciteter i Bosnien-Hercegovina; er bekymret over, at Revisionsretten i revisionen fra 2009 konstaterede manglende finansiering af operationer og manglende vedligeholdelse af den etablerede infrastruktur, hvorved der er risiko for, at forbedringerne ikke vil være bæredygtige;

53.

er alvorligt bekymret over de begrænsede resultater i Bosnien-Hercegovinas antikorruptionsagentur og den manglende indberetning af de specifikke resultater af EU-bistanden til korruptionsbekæmpelse;

54.

bemærker de fremskridt, som Kroatien har opnået på nogle områder af reformen af retsvæsenet og gennemførelsen heraf, og at bæredygtigheden heraf blev sikret med opfølgende projekter;

55.

henviser til en vis positiv udvikling inden for korruptionsbekæmpelse ifølge de årlige statusrapporter for Kroatien; er imidlertid bekymret over risikoen for, at foranstaltninger, der er vedtaget inden landets tiltrædelse af EU, ikke er irreversible og bæredygtige; påpeger f.eks., at det er uklart, hvilken institution der skal stå i spidsen for tilsynet med samtlige reformer til bekæmpelse af korruption, at medlemmerne af kommissionen for interessekonflikter først blev udpeget i starten af februar 2013, hvorved der er rejst tvivl om kommissionens funktion og resultater, og at der fortsat og i stigende grad foretages politisk motiverede udnævnelser i ministerier og virksomhedsbestyrelser;

56.

bemærker, at den manglende kontrol, som Kosovos myndigheder med hjemsted i Pristina har over den nordlige del af området, er årsagen til, at IPA-projekter, f.eks. projektet om reform af uddannelsen inden for retsvæsenet (Legal Education System Reform), der skulle dække hele Kosovo, generelt ingen virkning har haft i den nordlige del af området;

57.

er alvorligt bekymret over, at Revisionsretten ikke mener, at EU's bistand til Kosovo på retsstatsområdet er tilstrækkelig effektiv; anerkender, at specifikke omstændigheder i Kosovo, som f.eks. det lave udgangspunkt for gennemførelse af retsstatsprincippet og den utilstrækkelige prioritet, som myndighederne i Kosovo tillægger dette område, til en vis grad kan forklare den begrænsede effektivitet af EU's indsats; understreger ikke desto mindre, at der er områder, hvorpå Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør kunne forvente fremskridt

58.

er navnlig bekymret over manglende håndgribelige fremskridt inden for korruptionsbekæmpelse i Kosovo; mener, at korruption er en stor udfordring og en alvorlig hindring for, at offentlige institutioner kan fungere;

59.

glæder sig over de fremskridt, der er opnået i forbindelse med de lovgivningsmæssige rammer for reformen af retsvæsenet, og de positive ændringer med hensyn til effektivitet og upartiskhed som følge af etableringen af et automatisk informationssystem for sagsforvaltning; anerkender FYROM's aktive tilgang til reformer af retsvæsenet og dets rolle som foregangsland på dette område;

60.

er bekymret over, at der ikke findes nogen indberetninger om effektiviteten af IPA-projekter om korruptionsbekæmpelse i Makedonien;

61.

glæder sig over forbedringen af det regionale politisamarbejde og retligt samarbejde, styrkelsen af det nødvendige retsgrundlag for at sikre retsvæsenets uafhængighed og forbedring af retsvæsenets effektivitet i Montenegro; er bekymret over den mangelfulde koordinering blandt donorerne og projekternes begrænsede bæredygtighed;

62.

bemærker, at korruption er et alvorligt problem i Montenegro; anerkender Montenegros indsats for at bekæmpe korruption og glæder sig navnlig over styrkelsen af Direktorat for Korruptionsbekæmpelsesinitiativet som følge af EU's bistand;

63.

er bekymret over, at retsvæsenets uafhængighed fortsat vil være et alvorligt problem i Serbien, navnlig på grund af utilbørlig politisk indgriben; beklager derudover, at den nye lovgivning hverken er konsekvent eller behørigt håndhævet, hvilket truer effektiviteten af den;

64.

glæder sig over den positive vurdering af projektet »Støtte til oprettelse af antikorruptionsagenturet« og navnlig, at projektet bør have en væsentlig effekt på alle målgrupper og samfundet generelt; fastholder imidlertid behovet for konstant overvågning for at sikre, at en eventuel politisk udvikling ikke vil hindre projektets gennemførelse;

65.

anerkender, at projekter, der er gennemført på retsstatsområdet, viser rimelige tegn på bæredygtighed, og glæder sig over de tyrkiske myndigheders politiske vilje til at videreføre den reformproces, der er indledt, hvilket fremgår af en øgede bevillinger til uddannelse af de forskellige personalegrupper inden for retsvæsenet; bemærker ikke desto mindre en række svagheder i udformningen af projekter, f.eks. manglende referencedata og SMART-indikatorer, som der skal rettes op på, for at der kan foretages en behørig vurdering af virkningen af førtiltrædelsesprojekter;

66.

henviser til, at EU's finansielle bistand til korruptionsbekæmpelse startede for relativt nylig med de etiske retningslinjer for korruptionsbekæmpelse i Tyrkiet i 2006; anerkender, at der ifølge Kommissionen ikke kunne udbetales EU-midler, inden der blev oprettet et uafhængigt landsdækkende organ til korruptionsbekæmpelse og vedtaget en national strategi for korruptionsbekæmpelse; henviser til, at førnævnte projekt vurderes som relativt tilfredsstillende, men at det ikke inkluderede SMART-indikatorer;

67.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, OLAF-Overvågningsudvalget og OLAF.