7.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 359/19

—

Punkt 48 i afsnit B i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—

Punkt 103 i afsnit B i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for Rådets afgørelse

Med dette anbringende har sagsøgeren bl.a. gjort gældende, at det er åbenbart, at de anfægtede retsakter er blevet vedtaget på grundlag af fejlagtige antagelser, og at de er i strid med Domstolens dom af 26. oktober 2012, sag T-63/12, Oil Turbo Compressor mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, og af 17. april 2013, sag T-404/11, TCMFG mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser. Sagsøgeren har anført, at der ikke foreligger nogen faktiske omstændigheder, der i tilstrækkelig grad kan begrunde og retfærdiggøre sagsøgtes afgørelse og det hermed forbundne indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettigheder.

2)

Tilsidesættelse af det retsstatslige proportionalitetsprincip

Sagsøgeren er af den opfattelse, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat, idet opførelsen af sagsøgeren i de anfægtede retsakter ikke står i nogen meningsfyldt sammenhæng med disse retsakters målsætning om at forhindre Den Islamiske Republik Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter samt handel med og/eller udvikling af fremføringsmidler til kernevåben eller andre våbensystemer. Sagsøgte har heller ikke godtgjort, at udelukkelsen af sagsøgeren fra samhandel med den Europæiske Union er rimelig, herunder særligt at det er den mindst restriktive foranstaltning til at opnå det forfulgte mål. Sagsøgeren har derudover anført, at der åbenbart ikke er foretaget nogen afvejning af det omfattende indgreb i sagsøgerens grundlæggende rettigheder i forhold til det af sagsøgte angiveligt forfulgte mål.

3)

Tilsidesættelse af retsstatslige principper

I denne sammenhæng gøres det gældende, at sagsøgte har forsømt at give en tilstrækkelig begrundelse for opførelsen af sagsøgeren i de anfægtede retsakter. Rådet har hverken anført de faktiske omstændigheder eller de beviser, som angiveligt foreligger for det. Sagsøgeren har desuden anført, at eftersom selskabet ikke er blevet gjort bekendt med nogen faktiske omstændigheder eller beviser, der kan begrunde de anfægtede retsakter, og eftersom sagsøgte tilbageholder information, er selskabet blevet afskåret fra retten til en retfærdig rettergang i henhold til retsstatslige principper. Sagsøgerens anmodning om aktindsigt i den foreliggende sag er indtil videre ikke blevet imødekommet. Endvidere har sagsøgeren anført, at sagsøgte har opretholdt de anfægtede retsakter på trods af de ovenfor nævnte domme.