Torsdag den 27. oktober 2011
P7_TC1-COD(2009)0164

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 27. oktober 2011 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2011/95/EU).

Torsdag den 27. oktober 2011
BILAG

Fælles politisk erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om forklarende dokumenter

Institutionerne anerkender, at de oplysninger, medlemsstaterne giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, "skal være klare og præcise" (1) for at lette Kommissionens hverv med at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten.

På denne baggrund hilser Europa-Parlamentet og Rådet den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter velkommen.

Institutionerne er således enige om at medtage nedenstående betragtning i det berørte direktiv, når nødvendigheden og proportionaliteten af fremsendelsen af sådanne dokumenter kan begrundes i overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter:

Kommissionen vil senest den 1. november 2013 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af de to fælles politiske erklæringer om forklarende dokumenter.

Institutionerne forpligter sig til fra den 1. november 2011 at anvende disse principper på nye og verserende direktivforslag med undtagelse af de forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet allerede er nået til enighed om.

Fælles politisk erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter

I henhold til artikel 288 i TEUF er et direktiv "med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen".

Medlemsstaterne og Kommissionen anerkender, at en effektiv gennemførelse af EU-lovgivningen er en forudsætning for at nå Unionens politiske mål, og at det, selv om ansvaret for en sådan gennemførelse primært påhviler medlemsstaterne, er et spørgsmål af fælles interesse, eftersom det bl.a. sigter mod at skabe lige vilkår i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne og Kommissionen erkender, at en korrekt og rettidig gennemførelse af EU-direktiver er en juridisk forpligtelse. De bemærker, at traktaterne pålægger Kommissionen det hverv at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol, og er af den fælles opfattelse, at meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger vil gøre det lettere for Kommissionen at opfylde dette hverv.

I den forbindelse anerkender medlemsstaterne, at de oplysninger, de giver Kommissionen med hensyn til gennemførelsen af direktiver i national ret, "skal være klare og præcise" og "utvetydigt anføre de love og administrative foranstaltninger" eller andre bestemmelser i national ret samt i givet fald de nationale domstoles retspraksis, med hvilke medlemsstaten mener at have opfyldt de forskellige forpligtelser, den er pålagt ved direktivet (2).

For at højne informationsniveauet i forbindelse med gennemførelse af EU-direktiver skal Kommissionen, når den finder tilvejebringelse af dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter, påkrævet, i forbindelse med fremsættelse af de relevante forslag i hvert enkelt tilfælde begrunde nødvendigheden og proportionaliteten af at tilvejebringe sådanne dokumenter, navnlig under hensyntagen til kompleksiteten af henholdsvis direktivet og dets gennemførelse samt en eventuel forøgelse af den administrative byrde.

I begrundede tilfælde forpligter medlemsstaterne sig til at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere forklarende dokumenter, der kan tage form af sammenligningstabeller eller andre dokumenter, der tjener samme formål.

(1)  Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksis.

(2)  Jf. Domstolens dom af 16. juli 2009 i sag C-427/07, præmis 107, samt den heri nævnte retspraksis.