8.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 131/9

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskehedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (1),

—

der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder (2),

—

der henviser til artikel 2, 10, 19 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (3),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426) og Parlamentets holdning af 2. april 2009 herom (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010"Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Rådets henstilling 98/376/EF af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010"En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010)0245),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. maj 2000"På vej mod et Europa uden barrierer for handicappede" (KOM(2000)0284),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. september 2001"eEuropa 2002:Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold" (KOM(2001)0529),

—

der henviser til Verdenssundhedsorganisationens internationale klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse (ICF) af 22. maj 2001 (Verdenssundhedsforsamlingens (WHA) resolution 54.21),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2003"Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan" (KOM(2003)0650),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. januar 2003"Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed" (KOM(2003)0016),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. marts 2005"Grønbogen "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne" "(KOM(2005)0094),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2007"Handicappedes forhold i EU: EU-handlingsplanen for 2008-2009" (KOM(2007)0738),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 16. december 2010"Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (KOM(2010)0758),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010"Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer" (KOM(2010)0636),

—

der henviser til den valgfrie protokol til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap ("den valgfrie protokol"), vedtaget den 13. december 2006,

—

der henviser til Rådets konklusioner om "Fremme af integration på arbejdsmarkedet - Genopretning efter krisen og forberedelse til Lissabondagsordenen for tiden efter 2010" af 30. november 2009,

—

der henviser til andragende 1454/2010 af Urzula Weber-Król,

—

der henviser til Kommissionens rapport om anvendelsen og resultaterne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (KOM(2011)0166),

—

der henviser til Domstolens dom af 11. juli 2006 i sag C 13/05 vedrørende direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - begrebet handicap,

—

der henviser til Rådets beslutning 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (6),

—

der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve (7),

—

der henviser til sin beslutning af 26. maj 1989 om den sociale situation for handicappede kvinder og kvinder, der bistår handicappede (8),

—

der henviser til sin beslutning af 16. september 1992 om mentalt handicappedes rettigheder (9),

—

der henviser til sin beslutning af 14. december 1995 om handicappedes menneskerettigheder (10),

—

der henviser til sin erklæring af 9. maj 1996 om autisters rettigheder (11),

—

der henviser til sin beslutning af 13. december 1996 om parkeringskort for handicappede - handicappedes rettigheder (12),

—

der henviser til sin beslutning af 11. april 1997 om lige muligheder for handicappede (13),

—

der henviser til sin beslutning af 23. juni 2003 om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed (14),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. januar 2011"Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen" (KOM(2011)0011) og det dertil hørende udkast til rapport om beskæftigelsen,

—

der henviser til Rådets beslutning 2011/308/EU af 19. maj 2011 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (15),

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU (16),

—

der henviser til rammeaftalen om det rummelige arbejdsmarked, som arbejdsmarkedets parter i Europa indgik den 25. marts 2010,

—

der henviser til Rådets konklusioner om fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer (2006/C 146/01),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2010"Lighed og sundhed i alle politikker: solidaritet på sundhedsområdet",

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A7-0263/2011),

A.

der henviser til, at personer med handicap (herunder fysiske og psykosociale handicap) som fuldgyldige borgere har lige rettigheder og ret til ubestridelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse og fuld deltagelse i samfundet,

B.

der henviser til, at over 80 mio. mennesker eller ca. 16 % af EU's samlede befolkning lever med handicap, hvortil regnes psykiske lidelser, under særlig henvisning til autisme, og at arbejdsløshedsprocenten er mindst dobbelt så høj som for personer uden handicap; der henviser til, at personer med handicap udgør en udsat gruppe, hvor fattigdomsraten er 70 % højere end gennemsnittet; der henviser til, at beskæftigelsesraten for personer med handicap kun er omkring 45 %, og at kvalitetsjob sikrer økonomisk uafhængighed og fremmer personlige præstationer; der henviser til, at arbejdsløshed øger risikoen for fattigdom og social udstødelse, idet mindst en fjerdedel af befolkningen på et tidspunkt vil blive ramt af en psykisk lidelse, og det for en tiendedels vedkommende kan føre til en handicappende kronisk psykisk lidelse, hvilket understreger behovet for aktive og målrettede politikker til bekæmpelse af denne vedvarende situation; der henviser til, at den højere fattigdomsrisiko ofte opstår som følge af begrænset adgang til ikke blot beskæftigelse og uddannelse, men også til sundhedspleje og fornøden behandling,

C.

der henviser til, at de mest marginaliserede samfundsgrupper er dem, der rammes hårdest af kriser, og at personer med handicap er en af de grupper, der påvirkes mest af finanskrisen i Europa,

D.

der henviser til, at Udvalget for Andragender med jævne mellemrum af de berørte borgere gøres opmærksom på mangler ved gennemførelsen af det eksisterende princip for ligebehandling af personer med handicap,

E.

der henviser til, at handicappede personer med behov for omfattende støtte hører til de mest udstødte i samfundet, at kvinder med handicap generelt er blandt de mest udsatte og marginaliserede medlemmer af samfundet, og at de oplever forskelsbehandling og udelukkes fra at deltage i uddannelse, beskæftigelse og det sociale liv,

F.

der henviser til, at en vellykket Europa 2020-strategi, der (på grundlag af innovation og forskning) sigter på at udvikle en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, forudsætter strukturelle forbedringer med hensyn til mobiliteten hos og integrationen af personer med handicap,

G.

der henviser til, at dette tal vil stige markant i de kommende år på grund af den uundgåelige dannelse af en omvendt befolkningspyramide, da mere end en tredjedel af befolkningen på over 75 år har handicap, der i nogen grad hæmmer dem, og over 20 % er stærkt hæmmede,

H.

der henviser til, at EU formelt har ratificeret FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, som desuden er blevet undertegnet af alle EU's 27 medlemsstater og ratificeret af 17 af dem,

I.

der henviser til, at EU's beføjelser med hensyn til beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap i øjeblikket er begrænset til beskæftigelse, erhverv og erhvervsuddannelse (2000/78/EF), og at FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap er en blandet aftale, i medfør af hvilken EU og dets institutioner og medlemsstater har forpligtelser i tilknytning til dens gennemførelse og de i denne betænkning indeholdte forslag og tilgange, der skal overvejes og behandles i det kommende kommissionsforslag om en EU-lov om tilgængelighed,

J.

der henviser til, at sociale politikker for personer med handicap ofte henhører under medlemsstaternes kompetence og derfor bygger på de enkelte landes nationale traditioner og arv, sociale sædvaner og økonomiske udvikling samt på den yderst væsentlige rolle, som familier og foreninger spiller med hensyn til at hjælpe personer med handicap til at opnå selvstændighed og integrere sig i samfundet,

K.

der henviser til, at handicap er et begreb, der er under udvikling, og som er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som forhindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet med samme værdighed og på lige fod med andre,

L.

der henviser til, at mobilitet, handicap og social inklusion hænger nøje sammen, især med hensyn til kommunikationsfrihed og adgang til kommunikation (herunder Braille og tegnsprog og andre alternative kommunikationsformer), bevægelsesfrihed inden for alle livets områder og adgang til tjenesteydelser; der henviser til, at fuld deltagelse i alle aspekter af samfundet bør fremmes under henvisning til betydningen af fællesskabspolitikkerne vedrørende informations- og kommunikationsteknologier samt inden for robotteknologi i hjemmet og online kommunikationsløsninger og til, at der er behov for at gå i retning af fuld tilgængelighed gennem fremme af kompatible standarder på det indre marked og udbredelse heraf,

M.

der henviser til, at adgangen til information (artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder) og kultur, jf. Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter, spiller en vigtig rolle i menneskers, herunder handicappedes, intellektuelle udvikling og derfor har direkte indvirkning på deres beskæftigelsesmuligheder,

N.

der henviser til, at personer med handicap har ret til lokalt baserede serviceydelser, der giver bedre muligheder for en uafhængig tilværelse, ret til personlig assistance, ret til økonomisk og social uafhængighed og fuld deltagelse i samfundet og arbejdsmarkedet; der henviser til, at støtteaktiviteterne, hvis de var aflønnede, ville løbe op i næsten 50 % af BNP (kommissionen for måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt, 21. april 2010),

O.

der henviser til, at barrierer i forbindelse med benyttelse af tjenesteydelser og varer, der udbydes til alle, udgør betydelige hindringer for personer med handicap,

P.

der henviser til, at personer med handicap i visse medlemsstater og visse sektorer diskrimineres hele deres liv, og navnlig i forbindelse med uddannelse og erhvervsuddannelse, som følge af manglende tidlig diagnosticering og indgriben for børn og elever med handicap, hvilket begrænser deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder,

Q.

der henviser til, at andelen af unge i gruppen af 16-19-årige, som ikke er under uddannelse, er på 37 % for personer med handicap og på 25 % for personer med en vis grad af handicap, mens den er på 17 % for personer uden handicap,

R.

der henviser til, at artikel 24 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i december 2010, forbyder udelukkelse på grund af handicap fra uddannelsessystemet, og at et inkluderende uddannelsessystem udgør det bedste middel til bekæmpelse af diskriminerende holdninger, opbygning af et integrerende samfund og opnåelse af uddannelse for alle,

S.

der henviser til, at kvinder med handicap ofte lider under dobbelt diskrimination, og at regeringerne kan modvirke dette fænomen ved at integrere kønsaspektet på alle relevante områder af handicappolitikken,

T.

der henviser til, at den økonomiske krise udgør en udfordring for beskæftigelsen i almindelighed og for personer med handicap i særdeleshed, idet den stigende arbejdsløshedsprocent er betydeligt højere blandt personer med en eller anden form for handicap, og der er stigende bekymring for, at handicapydelserne anvendes til at kontrollere udbuddet af arbejdskraft,

U.

der henviser til, at familiemedlemmer til personer med handicap også indirekte lider under forskelsbehandling, og at foranstaltninger til støtte for familierne vil indvirke positivt på en fuld og ligeværdig gennemførelse af rettighederne for personer med handicap,

V.

der henviser til, at der i 2007 blev indgivet et andragende med 1 364 984 underskrifter til Kommissionen, hvori man krævede omfattende beskyttelse af personer med handicap i alle EU's politikker, og at Kommissionen hidtil ikke har taget behørigt hensyn til dette legitime initiativ;

1.

påpeger, at Europa 2020-strategiens mål om, at 75 % af befolkningen mellem 20 og 64 år skal være i arbejde, umuligt kan nås, medmindre det også omfatter de personer i denne aldersgruppe, som lider under en eller anden form for handicap;

2.

understreger, at udgifter til og investeringer i personer med handicap er en investering, der på lang sigt giver afkast i form af velfærd for alle og et bæredygtigt samfund, hvor folk lever længere og arbejder mere effektivt under bedre vilkår; understreger i denne forbindelse, at det er uacceptabelt som en kriseforanstaltning at foretage uberettigede nedskæringer i ydelser til personer med handicap eller projekter, der skal sikre deres sociale integration, da det ville indebære, at visse grundlæggende og umistelige rettigheder for personer med handicap ikke ville blive overholdt; mener tværtimod, at investeringerne på området bør øges betydeligt; minder om, at alle sundhedsydelser i EU bør være baseret på de grundlæggende værdier universalitet, adgang til kvalitetspleje og solidaritet;

3.

bemærker, at der under hele den finansielle krise, som nu viser tegn på opsving, har været en indre solidaritet i de europæiske samfund; anerkender fuldt ud og understreger, at der er behov for skræddersyede foranstaltninger for personer med handicap, der på grundlag af forskellige grader af handicap og særlige forhold har behov for endnu mere intensiv støtte baseret på menneskerettigheder og værdighed, samt at der er risiko for forskelsbehandling, hvilket ofte ikke respekteres og derfor bør belyses gennem europæiske oplysningskampagner; påpeger, at der derfor bør tages hensyn til behovene hos personer med handicap på grundlag af deres specifikke situation for at gøre det muligt at finde hensigtsmæssige løsninger på alle stadier af uddannelsen og arbejdslivet;

4.

understreger vigtigheden af målsætningerne i den nye europæiske handicapstrategi 2010-2020 og kræver navnlig, at der på grundlag af pålidelige data identificeres flere detaljerede tiltag på alle forvaltningsniveauer; finder det i denne forbindelse vigtigt at overholde det grundlæggende princip "intet om personer med handicap uden personer med handicap", dvs. at personer med handicap skal inddrages i alle foranstaltninger og afgørelser, der har indflydelse på deres situation;

5.

beklager, at Kommissionens meddelelse om den europæiske handicapstrategi ikke indeholder et integreret kønsaspekt eller et separat kapitel om en kønsspecifik handicappolitik, selv om kvinder med handicap ofte er dårligere stillet end mænd med handicap og oftere er ofre for fattigdom og social udstødelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage kønsaspektet i betragtning i hele den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

6.

understreger behovet for en ny effektiv tilgang til personer med handicap begyndende med nedsættelse af en europæisk handicapkomité, der mødes regelmæssigt under aktiv inddragelse af Europa-Parlamentet og med repræsentative handicaporganisationers og nationale projektgruppers deltagelse for i overensstemmelse med nærhedsprincippet at opnå mere effektive mekanismer til koordinering og overvågning samt evaluering af gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi i Kommissionens og medlemsstaternes programmer og strategier;

7.

minder om, at et bæredygtigt samfund, hvor folk lever længere med et bedre helbred, også bør indebære forbedringer af planlægningen af byområder og fællesområder og af adgangen til de varer og tjenesteydelser, der er til rådighed, herunder lige adgang til nye informations- og kommunikationsteknologier, for at forbedre livskvaliteten for personer med handicap og forebygge social udstødelse;

8.

kræver fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og opbakning til principperne design for alle og universelt design; anerkender den indsats, som EU og De Forenede Nationer har gjort med hensyn til lovgivning til fremme af den fulde integration af personer med handicap i samfundet; mener imidlertid, at der bør gøres mere;

9.

understreger navnlig behovet for at sikre fuld overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen om barnets rettigheder, for så vidt angår børn med handicap, herunder retten til at lege, retten til uddannelse, retten til at deltage i samfundslivet, herunder det kulturelle og kunstneriske liv, retten til den nødvendige lægebehandling og friheden til at søge og modtage oplysninger og tanker; påpeger navnlig, at det af artikel 23 i ovennævnte konvention fremgår, at børn med handicap "bør have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet", og opfordrer til at sikre, at et barn med handicap har "fuld adgang til og modtager undervisning, uddannelse, sundhedspleje, revalidering, forberedelse til arbejdslivet og muligheder for fritidsadspredelse, alt på en måde, der bedst muligt fremmer barnets sociale tilpasning og personlige udvikling, herunder dets kulturelle og åndelige udvikling";

10.

opfordrer til en effektiv integration af handicap i hele Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, herunder "Innovation i EU", hvori der ikke henvises til handicap;

11.

gør opmærksom på, at mange personer med handicap fortsat diskrimineres med hensyn til manglende anerkendelse af lighed for loven, og opfordrer medlemsstaterne til at rette op på og afhjælpe disse mangler, bl.a. med hensyn til effektiv domstolsadgang for personer med handicap og relevant uddannelse for ansatte i retsvæsenet, herunder politi og fængselspersonale, og understreger betydningen af at garantere og sikre deltagelse på lige fod med andre i det politiske og offentlige liv, herunder retten til at stemme, stille op til valg og påtage sig offentlige hverv, jf. artikel 29 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, da det af relevante ngo'er og valgeksperter vurderes, at kun en lille procentdel af personer med handicap kan deltage i valg;

12.

mener, at køb af varer og tjenesteydelser, herunder relevante og tilgængelige oplysninger om disse, bør omfatte egnede (online) indkøbsløsninger samt varer og tjenesteydelser, der er udformet til at være tilgængelige på lang sigt; gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at produkter til personer med handicap godkendes efter både europæiske og globale standarder; opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger for at fremme udviklingen af og adgangen til universelt designede varer og tjenester, jf. artikel 29 i FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, herunder udveksling af bedste praksis;

13.

fremhæver i lyset af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap, at det af en række undersøgelser fremgår, at kvinder med handicap udsættes for dobbelt diskrimination baseret på både køn og handicap; opfordrer Kommissionen til på grund af den så godt som fuldstændige mangel på mekanismer i denne forbindelse at tage særligt hensyn til kvinder med handicap i socialbeskyttelsesordningerne;

14.

understreger, at personer med mentale handicap eller med mental funktionsnedsættelse i særlig grad risikerer misbrug og vold, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre en avanceret kontrolmekanisme med henblik på at yde sociale tjenester og retsbeskyttelse til ofre for at sikre overholdelse af menneskerettighederne og frihedsrettighederne for personer i institutioner, særlig kvinder og børn med handicap; opfordrer Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til at foretage undersøgelser af situationen for piger og kvinder med handicap, hvad angår vold; understreger behovet for foranstaltninger og tiltag for at bekæmpe den dobbelte diskrimination af kvinder og fremme fuldstændig lighed med hensyn til rettigheder og muligheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe aktive og effektive foranstaltninger for at støtte og fremme overgangen fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet og til at gøre effektiv brug af EU-midler som f.eks. Progress til foranstaltninger, der skal forbedre offentlighedens kendskab til situationen for personer med handicap, der bor på institution; opfordrer medlemsstaterne til at sikre voldsramte kvinder med handicap fortrinsret til sociale boliger, tilskud til tilpasning af boligen, hjælp i hjemmet og offentlige tjenester i tilknytning til kønsbaseret vold;

15.

understreger, at medlemsstaterne bør tilskyndes til i langt højere grad at tage hensyn til de sociale aspekter af handicap; mener, at en nødvendig forudsætning for enkeltpersoners mulighed for at udøve deres borgerrettigheder er skabelse af et retsgrundlag til støtte for mekanismen for beslutningstagning; opfordrer medlemsstaterne til mest muligt at fremme støtteformer som f.eks. personlig hjælp og andre tjenester, der støtter personer med handicap, så de kan leve selvstændigt, for generelt at mindske institutionsplejen til fordel for andre støtteformer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig undersøgelse af disse fænomener og skabe øget bevidsthed i samfundet om dem; fremhæver betydningen af frivilligt arbejde som en afgørende støtte for mennesker med handicap og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte og forbedre de initiativer og støtteprogrammer, der vedrører dette arbejde;

16.

understreger vigtigheden af at garantere og sikre lige adgang til borgeroplysning, især vedrørende det offentliges håndtering af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, jf. artikel 21 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

17.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forberede sig på naturlige og menneskeskabte katastrofer og til i denne forbindelse navnlig at give personer med handicap relevante og nyttige oplysninger, bl.a. under henvisning til nyttige og relevante internationale eksempler;

18.

understreger behovet for handling på både nationalt og europæisk plan for at fremme overgangen fra institutionspleje til pleje i nærmiljøet under anvendelse af strukturfondene og ledsaget af foranstaltninger, der skal forbedre offentlighedens kendskab til situationen for personer med handicap, der bor på institution;

19.

understreger, at der på indeværende tidspunkt mangler eller kun i begrænset omfang findes sammenhængende, kønsspecifikke data om handicapspørgsmål og handicaprelaterede tjenester i medlemsstaterne, herunder specifikke indikatorer og oplysninger om antallet og kvaliteten af institutioner og boliger for personer med handicap, og at Eurostat bør fremlægge flere årlige, kønsspecifikke data om personer med handicap og deres plejere;

20.

er skuffet over den manglende gennemsigtighed og den begrænsede inddragelse af personer med handicap i dataindsamling og høringer og mener, at Kommissionen bør fremme inddragelsen af personer med handicap i høringsprocedurer, der skal være fuldt tilgængelige i overensstemmelse med ngo'ernes erfaringer og udformes, så de giver mulighed for at afgive specifikke kommentarer, og støttes af effektive oplysningskampagner, understreger, at den omstændighed, at der kun indløb 336 svar fra civilsamfundet i forbindelse med den høring, Kommissionen gennemførte online på sit centrale høringswebsted i 2009, viser, at oplysningskampagnerne ikke nåede målgrupperne, og at online-redskabet ikke var tilgængeligt for blinde, som benytter skærmlæsere; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at personer med handicap og deres organisationer inddrages i enhver implementeringsproces og på ethvert niveau (jf. artikel 33 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap);

21.

opfordrer Kommissionen til at sætte skub i overvågningen, samarbejdet og udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til indsamling af sammenlignelige, kønsspecifikke data og fremskridtsindikatorer, for at nå de mål, der er sat på såvel nationalt plan som fællesskabsplan; understreger, at målingerne bør være baseret på de behov, som personer med handicap har, og ikke kun på lægelige aspekter, men at de også bør omfatte sociale, beskæftigelsesrelaterede og miljømæssige aspekter; understreger samtidig betydningen af at samordne bestræbelserne på at bekæmpe misbrug af ordningen og simulering af handicap;

22.

påpeger, at registrering af personer med handicap, så de kan modtage tjenesteydelser og støtte via det offentlige budget, ikke må føre til krænkelse af deres menneskerettigheder og privatliv eller til stigmatisering;

23.

understreger, at de demografiske ændringer også vil indebære en stigning i antallet af ældre med handicap, eftersom den højere forventede levetid medfører, at flere vil komme til at lide af et handicap, hvilket vil føre til et øget behov for udvikling og udformning af tjenesteydelser og løsninger, der gavner såvel personer med handicap uanset alder som ældre med eller uden handicap;

24.

tilskynder de to samfundsgrupper til at alliere sig for at bidrage til innovativ vækst, som også er baseret på beskæftigelse og social udvikling i medlemsstaterne, og for at efterkomme de nye krav i tilknytning til det aldrende samfund og den demografiske ændring;

25.

opfordrer Kommissionen til at styrke både sanktionerne imod og de positive incitamenter til medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af artikel 16 i forordning (EF) nr. 1083/2006 og opfyldelse af de retligt bindende krav heri; opfordrer Kommissionen til at styrke ikke-forskelsbehandlings- og tilgængelighedsbestemmelserne i den fremtidige samhørighedspolitik for 2014-2020 og til at overvåge og bedømme gennemførelsen af de europæiske finansieringsprogrammer og anvendelsen af de europæiske fonde;

26.

opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af de europæiske strukturfonde, særlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for at forbedre varers, tjenesteydelsers og bygningers tilgængelighed under anvendelse af europæiske fonde;

27.

anerkender, at fri bevægelighed er en grundlæggende rettighed i EU; understreger, at den har positiv indflydelse såvel på handicappedes livskvalitet og deltagelse i samfundet og arbejdsmarkedet som på deres familiers deltagelse i samfundet, særlig med hensyn til bedre adgang til sundhedsydelser, idet der i højere grad bør fokuseres på personer med kroniske, handicappende lidelser for at mindske ulighederne på sundhedsområdet i EU;

28.

henleder opmærksomheden på, at selv om EU fremmer lighed og fri bevægelighed for borgerne på sit område, varierer rettighederne for personer med handicap fra medlemsstat til medlemsstat;

29.

understreger, at transporttilgængelighed gør det lettere for personer med handicap at deltage på arbejdsmarkedet og derfor bidrager til kampen mod fattigdom og social udstødelse;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skaffe hurtigere adgang til tjenesteydelser ved hjælp af forskellige strategier for at fjerne barrierer for adgang til disse teknologier, bl.a. lavere priser, herunder Europa 2020-flagskibsinitiativerne med henblik på at nå Europa 2020-målene;

31.

minder om, at mobilitet er et centralt element i den europæiske beskæftigelsesstrategi, og at der stadig er betydelige specifikke hindringer i vejen for, at personer med handicap i EU kan garanteres et værdigt og selvstændigt liv, særlig hvad angår muligheden for at overføre sociale ydelser og støtte samt adgangen til de nødvendige faciliteter eller til personlig hjælp;

32.

understreger, at personer med handicap i medfør af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er berettigede til sundhedspleje på tværs af grænserne, og at de bør sikres lige adgang til sundhedsydelser i enhver EU-medlemsstat, særlig hvis de har behov for højt specialiseret behandling;

33.

opfordrer til en bedre gensidig anerkendelse af handicapstatus mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis med henblik på at udjævne forskellene mellem de nationale systemer til vurdering af handicapgrad(er) over hele EU for at forbedre mobiliteten for personer med handicap;

34.

understreger behovet for at få medlemsstaterne til i deres sociale sikringsordninger og i forbindelse med pensionering i højere grad at anerkende det engagement og det ulønnede arbejde, der ydes af de personer, som regel kvinder, der passer personer med handicap; understreger, at disse kvinder fortjener særlig opmærksomhed;

35.

anerkender betydningen af Rådets henstilling 98/376/EF af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap, i henhold til hvilken dette kort skal udformes efter en standardiseret model og anerkendes af samtlige medlemsstater for at gøre det lettere for indehaveren at køre bil, og bemærker, at et fælles EU-charter for rejsendes rettigheder og erhvervelse og fornyelse af kørekort og eventuelle andre tilladelser eller dokumenter, der er nødvendige med henblik på at fremme mobiliteten mellem medlemsstaterne, har betydning for integrationen i samfundet af personer med handicap i alle EU's medlemsstater; erkender, at også innovative former for gratis kommunikationsmidler for blinde og døve, f.eks. tilgængelige informationstjenester med særligt henblik på onlinetjenester, er afgørende for en fuld udøvelse af deres rettigheder, f.eks. "letlæsnings"-udgaver for personer med nedsatte mentale evner og kognitive funktionsnedsættelser; opfordrer til at reducere hindringerne for bevægelsesfriheden for personer med handicap gennem vedtagelse af et europæisk mobilitetskort, der er baseret på gensidig anerkendelse i medlemsstaterne af handicapkort og ydelser og rettigheder for personer med handicap for at gøre det lettere for personer med handicap at arbejde, studere og rejse, også ved hjælp af den åbne koordinationsmetode; opfordrer Kommissionen til at oprette et mere oplysende websted henvendt til personer med handicap, som gør rede for deres rettigheder og indeholder yderligere specifikke oplysninger om rejser;

36.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at fremme adgang uden fysiske barrierer til arbejdspladser og hjem for personer med handicap for på den måde at hjælpe dem med at blive integrerede i arbejdslivet;

37.

understreger, at innovative og videnbaserede økonomier ikke kan udvikle sig uden bindende lovgivning om indhold og form, der er tilgængelige for personer med handicap, f.eks. websteder, der er tilgængelige for blinde, og indhold med undertekster for hørehæmmede, herunder massemedietjenester og onlinetjenester for personer, der benytter tegnsprog, smartphone-applikationer og taktile og lydbaserede hjælpemidler inden for offentlige medier;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en tosporet tilgang, hvor bindende lovgivning og standarder ses som supplerende instrumenter, der er nødvendige for at opnå tilgængelighed; fastslår, at lovgivningen i betragtning af den hurtige udvikling inden for Ikt-sektoren bør fastsætte bæredygtige rammer; påpeger, at standarderne bør være værktøjer, der løbende udvikles og sikrer, at lovgivningen gennemføres;

39.

er opmærksom på, at der ikke er lige adgang til sundhedspleje, herunder til oplysninger om sundhed og sundhedspleje, og opfordrer Europa-Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med henstillinger, der støtter lige adgang til sundhedstjenesteydelser og oplysninger om sundhed og sundhedspleje;

40.

understreger, at det for at opnå, at personer med handicap aktivt engagerer sig på alle områder i det sociale liv, er nødvendigt at gøre en indsats for at stille kommunikationsløsninger til rådighed for personer med mentale handicap (f.eks. letlæselige websteder), og alternativ og supplerende kommunikation (AAC) for personer med komplekse kommunikationsbehov;

41.

opfordrer medlemsstaterne til med Kommissionens hjælp at fremme integration og anerkendelse af personer med handicap i samfundet ved at forbedre deres adgang til sport, fritid og kulturelle faciliteter og aktiviteter; herunder fremme og udveksling mellem medlemsstaterne af kulturelt materiale, der er tilgængeligt for synshæmmede, jf. Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter (17);

42.

opfordrer medlemsstaterne til at udbedre mangler i lovgivningen om tilgængelighed, navnlig hvad angår offentlig transport, passagerers rettigheder, herunder beskadigede mobilitetshjælpemidler, elektroniske informations- og kommunikationssystemer og regler for offentlige bygninger og tjenesteydelser;

43.

er af den opfattelse, at lige muligheder ikke kan fortolkes således, at der gælder samme betingelser og vilkår for personer med forskellige behov, og mener derfor, at personer med forskellige handicap bør have adgang til tilstrækkelige midler, der gør det muligt for dem at købe varer og tjenesteydelser, hvilket reelt skaber lige muligheder;

44.

gentager nødvendigheden af at garantere almindelig, effektiv, ikke-diskriminerende adgang for personer med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedspleje og uddannelse samt forsyning af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, som f.eks. bolig, telekommunikation og elektronisk kommunikation, information, herunder information i et tilgængeligt format, finansielle tjenester, kultur og fritid, bygninger, der er tilgængelige for offentligheden, transportformer og andre offentlige områder og faciliteter;

45.

understreger, at deltagelse i arbejdslivet og økonomisk uafhængighed er yderst vigtige faktorer for den sociale integration af personer med handicap;

46.

gentager, at produkter, varer og tjenesteydelser, herunder de tilpassede udgaver heraf, ikke bør være diskriminerende og derfor ikke må koste mere for personer med handicap;

47.

fastholder, at SMV'er spiller en afgørende rolle med hensyn til at give personer med handicap adgang til beskæftigelse, da de kan tilbyde et arbejdsmiljø, der fører til en styrkelse af de handicappedes personlige og faglige potentiale; påpeger derfor, at SMV'er bør modtage ikke blot omfattende information om fremmende og støttende foranstaltninger for ansættelse af beskyttede personer, men også al relevant information om teknologier og kurser, der gør det muligt for personer med handicap at leve et selvstændigt og aktivt arbejdsliv;

48.

understreger, at det er særdeles vigtigt at ansætte personer med handicap på det almindelige arbejdsmarked; er opmærksom på det store behov for en mere fleksibel arbejdsmarkedslovgivning med vægt på nye former for forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes regeringer til at vedtage lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, der effektivt støtter beskæftigelse af personer med handicap;

49.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre og tilpasse deres aktive beskæftigelsespolitikker for at gøre det muligt for personer med handicap både at komme ind på arbejdsmarkedet og at blive på det; går ind for indførelse af initiativer, der er afpasset efter de behov, som er forbundet med hver type handicap, herunder planer og erhvervsvejledning, der aktiveres, så snart de personer, der har brug for hjælp, melder sig til de til formålet oprettede tjenester;

50.

understreger, at beskyttede værksteder og integrerede arbejdspladser, uden at kunne sammenlignes med deltagelse i det åbne arbejdsmarked, er værdifulde løsninger med henblik på at ledsage og støtte personer med forskellige handicap og på forskellige livsstadier, bl.a. gennem tilpasninger i rimeligt omfang under overgangen mod et åbent arbejdsmarked, og mener, at ubegrundede afslag på tilpasninger i rimeligt omfang (artikel 5 i direktiv 2000/78/EF) bør ses som en form for forskelsbehandling i overensstemmelse med artikel 2 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; påpeger, at beskyttede værksteder og kvoter i nogle medlemsstater kan benyttes som en overgang mod et åbent arbejdsmarked, med tilvejebringelse af specifikke faciliteter til personer med handicap og ansættelse af personale, der er uddannet til at imødekomme deres behov; fremhæver, at der i store virksomheder bør udpeges repræsentanter blandt personer med handicap, der kan fungere som talsmænd for dem, og at et tæt samarbejde mellem relevante lokale ngo'er og SMV'er bør fremmes; påpeger, at der om nødvendigt bør ydes støtte til personlige assistenter, da dette betydeligt ville forbedre mulighederne for, at personer med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet;

51.

understreger vigtigheden af overgangsprogrammer, der for det første giver beskæftigelsesmuligheder, først på et beskyttet værksted og derefter på det åbne arbejdsmarked, og for det andet skaber mere fleksible rammer for overgangen fra faglig rehabilitering til andre former for beskæftigelse i løbet af gennemførelsen af Europa 2020- strategien;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at befæste og forbedre aktive beskæftigelsespolitikker, der er vedtaget med henblik på at indsluse personer med handicap på arbejdspladsen og øge de ansvarlige nationale myndigheders effektivitet;

53.

påpeger, at medlemsstaterne som en prioritet snarest muligt bør komme til enighed om og vedtage forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426); opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte overvindelsen af de tekniske vanskeligheder i Rådet for at sikre, at der snarest opnås enighed; påpeger, at ikke-forskelsbehandlingspolitik spiller en afgørende rolle for at fremme social inklusion og beskæftigelse af personer med handicap;

54.

kræver, at EU-reglerne for offentlige indkøb revideres med henblik på at gøre tilgængelighedskriterierne obligatoriske ved håndhævelsen af udvælgelseskriterier, der sigter på at fremme social inklusion, innovation og tilgængelighed for personer med handicap;

55.

understreger, at langt størstedelen af de sociale sikringsordninger, på trods af forskellene medlemsstaterne imellem, ikke er tilstrækkeligt fleksible til, at enkeltpersoner kan modtage ydelser, der gør det muligt for dem at blive på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at disse systemer revideres for at gøre dem mere proaktive og sætte enkeltpersoner, der modtager ydelser eller er delvist handicappede, i stand til at blive på arbejdsmarkedet;

56.

minder om, at Kommissionen selv i sin meddelelse om en EU-handicapstrategi udtrykker bekymring over, hvor få fjernsynsprogrammer der er tilgængelige med undertekster og lydbeskrivelse i EU; understreger især, at døves og hørehæmmedes organisationer med støtte fra Europa-Parlamentet i flere år har ført en paneuropæisk kampagne for at sikre bredere adgang til undertekster på tv i EU; opfordrer til en mere omhyggelig gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelse til at tilskynde programudbyderne til at sikre, at medietjenesterne gøres mere tilgængelige for høre- og synshæmmede, jf. direktiv 2007/65/EF; opfordrer Kommissionen til at yde særlige finansieringsmuligheder til offentlige programudbydere for at hjælpe dem med at dække omkostningerne til indførelse af undertekster og lydbeskrivelse i deres programmer;

57.

finder, at beskæftigelsesniveauet for personer med handicap på tværs af Europa er beklageligt lavt, og minder EU's institutioner om, at målet for Europa 2020-strategien ikke kan nås, medmindre situationen forbedres for disse mennesker; finder det derfor nødvendigt, at samfundet orienteres om og accepterer handicap, også på førskole- og grundskoleniveau;

58.

bemærker, at de nuværende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer ikke er tilstrækkelige til at forhindre en høj frafaldsprocent blandt personer med handicap uden supplerende offentlige politikker, der tilbyder særlig støtteundervisning, eftersom Europa 2020-målsætningens tal udgør et fald på mindre end 10 %; understreger, at dette fører til, at personer med handicap i endnu højere grad stilles ringere i social og beskæftigelsesmæssig henseende og derfor risikerer fattigdom, særlig under den nuværende økonomiske krise; understreger under henvisning til den høje frafaldsprocent blandt personer med handicap og i lyset af Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om den sociale dimension af uddannelse, at det er nødvendigt at investere i og fremme effektive (herunder alternative) uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der er skræddersyet til handicappedes behov, egenskaber og evner; påpeger, at dette kræver, at tilstrækkeligt mange kvalificerede og motiverede fagfolk står til rådighed med solide og relevante programmer, samt at der findes sådanne programmer i læseplanerne for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, samt handicapprogrammer uden for læseplanen, for at bekæmpe negative holdninger til børn med handicap og hjælpe sidstnævnte til at opnå kvalifikationer, der er egnede til et moderne og åbent arbejdsmarked; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give personer med handicap bedre adgang til information om eksisterende mobilitets- og uddannelsesprogrammer samt lige adgang til programmerne om livslang læring; påpeger i betragtning af ovenstående, at integration af ikke-forskelsbehandling i Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer er påkrævet for at overholde artikel 24 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

59.

bekræfter, at der bør fokuseres på inklusiv uddannelse, især i forbindelse med anerkendelse af tidligere erfaringsbaseret indlæring, og at dette derfor bør fremhæves i forbindelse med strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020") og Europa 2020-flagskibsinitiativet om kvalifikationer og job; påpeger desuden, at der er behov for nye og egnede retningslinjer og behørig brug af it i skolen og hjemmet for at tilvejebringe personlig og skræddersyet assistance;

60.

understreger, at alle børn, også med handicap, skal garanteres ret til universel adgang til samtlige uddannelsessektorer og -niveauer i alle institutioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre den generelle oplysning til familier til børn med handicap, herunder om tidlig diagnosticering og støtte, og bane vejen for mulige løsninger i forhold til de pågældendes behov; understreger vigtigheden af tilskud fra staten til familierne til personer med handicap i form af finansiel støtte, praktisk bistand (bl.a. børnepasningsordninger), sundhedsydelser, psykologisk støtte og udveksling af ekspertise, men også mere fleksibel arbejdstid for (en af) forældrene til børn med handicap; opfordrer derfor medlemsstaterne til at oprette specialiserede og tilgængelige kontorer, hvor der kan indhentes information og søges administrativ vejledning; opfordrer medlemsstaterne til at støtte familierne til personer med handicap samt fagfolk, der arbejder i de nationale sundhedssystemer, gennem målrettede informations- og uddannelsesforanstaltninger og ved at inddrage patientorganisationer i beslutnings- og overvågningsprocesser;

61.

understreger, at arbejdsgiverne bør give personer med handicap mulighed for ansættelse, hvis de er kvalificerede, og for at gøre karriere, samt støtte dem gennem videreuddannelse;

62.

understreger, at der er behov for at fremme integrerede arbejdsrelaterede uddannelsesprojekter, der sætter unge med handicap i stand til at fortsætte direkte fra uddannelse til arbejdsliv;

63.

understreger, at der også må gøres en indsats for at behandle spørgsmålet om ikke-formel uddannelse og læring for unge med handicap, herunder på områder som sociale forbindelser, massemedier (der bør være underlagt stadig strengere krav om tilgængelighed, bl.a. til undertekster og lydbeskrivelsessystemer), sport og fritids- og udendørsaktiviteter, i overensstemmelse med det enkelte barns eller unge menneskes særlige behov; understreger, at disse ikke blot er vigtige værktøjer for det enkelte individs sunde udvikling, men ligeledes umistelige rettigheder, der er anerkendt af FN;

64.

understreger, at livslang læring er et vigtigt middel til at støtte og øge tilpasningen og fortsættelsen af beskæftigelse for personer med handicap, og at det er særlig vigtigt for personer, der får et handicap på et tidspunkt, hvor de er i beskæftigelse, og navnlig for personer, som lider af en invaliderende sygdom, der er i udvikling;

65.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte eller oprette revalideringstjenester på områderne sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, beskæftigelse, værktøjer til uafhængighed, transport osv., der er mere effektive og overlappende, og som ikke alene skal kunne overvåges og være skræddersyet efter den enkeltes behov, men også kan hjælpe langsigtet budget- og udviklingsplanlægning;

66.

mener, at der bør kanaliseres passende støtte til handicaporganisationerne; insisterer på, at medfinansieringssatsen for disse organisationer ikke bør være mindre end 10 % af værdien af de projekter, de præsenterer, da det er almindeligt kendt, at de har finansielle vanskeligheder;

67.

understreger, at virksomhedernes frivillige sociale ansvar også kan give vigtige nye impulser til situationen for personer med handicap; opfordrer til indførelse af tilskud eller støtte, særlig på grundlag af EU-midler og -programmer, som kan variere afhængigt af kontrakttype, til firmaer og enkeltpersoner, der ansætter medarbejdere med handicap; opfordrer alle aktører og berørte parter til at støtte og følge god praksis på dette område, særlig hvad angår kvinder og børn med handicap;

68.

understreger endnu en gang, at embedsmænd i EU-institutionerne og i medlemsstaterne systematisk bør uddannes til at modtage og informere personer med handicap, og at der bør træffes konkrete foranstaltninger med henblik på at give adgang til offentlige retlige dokumenter og procedurer; opfordrer EU-institutionerne til at gå foran med et godt eksempel og ansætte personer med handicap, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til også at følge denne fremgangsmåde;

69.

understreger, at der i politikker, der fremmer og støtter uafhængig iværksætterånd, bør tages behørigt hensyn til integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet generelt, da denne integration er en kilde til fleksibilitet, der i mange tilfælde sætter dem i stand til at overvinde begrænsninger og barrierer på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaterne til at indføre bedre og mere effektiv støtte til politikker til fremme af iværksætterånd i denne gruppe;

70.

opfordrer Kommissionen til på mere effektiv vis at gøre rede for fordelene ved tilgængelighed og integrere omkostnings- og udgiftsaspektet i skabelsen af et tilgængeligt nærmiljø med særligt henblik på den aldrende befolkning;

71.

tilskynder til oprettelse af særlige orlovsformer, så forældre kan tage sig af deres børn med handicap; opfordrer endvidere indtrængende til at sørge for, at forældre til børn med handicap får deres engagement og arbejde anerkendt, så det tæller som arbejdserfaring og specifikt tages i betragtning, når alderspensionsrettighederne beregnes;

72.

understreger, at barrierefri adgang til sundhedstjenester og komplekse genoptræningstjenester ikke stopper forværringen af helbredet fuldstændigt, især i et aldrende samfund, og at alle derfor har et ansvar med hensyn til daglige aktiviteter og forbrugsvaner, hvis der skal opnås et bæredygtigt samfund, hvor sundhed spiller en stadig større rolle, lige fra forebyggelse til genoptræning;

73.

opfordrer Kommissionen til at sørge for passende finansiel støtte til EU's paraplyorganisation til repræsentation af personer med handicap og andre europæiske organisationer for specifikke funktionsnedsættelser for at muliggøre fuld deltagelse i den politiske beslutningsproces og gennemførelsen af lovgivning, der bygger på tilsagnene i den europæiske handicapstrategi og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, samt i andre beslutningsprocesser vedrørende spørgsmål, der berører personer med handicap;

74.

beklager, at personer med handicap i deres dagligdag må påtage sig en yderligere økonomisk byrde, nemlig de ekstra udgifter, der på kort sigt tilsyneladende opstår som følge af deres handicap, hvilket i betydelig grad påvirker deres livskvalitet;

75.

opfordrer Kommissionen til, set i lyset af dens mål for fattigdomsbekæmpelse, at udlede data for fattigdom for at kunne beregne antallet af fattige personer med handicap, således at der kan opstilles sammenlignelige mål for fattigdomsbekæmpelse inden for rammerne af Europa 2020-strategien;

76.

påpeger, at fjernelse eller betydelig mindskelse af denne fattigdom vil medføre, at flere personer med handicap kommer i arbejde, hvilket vil øge statens nettoskatteindtægter og reducere antallet af mennesker, der på grund af ekstrem fattigdom har brug for ydelser;

77.

understreger endnu en gang, under henvisning til impulserne fra det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og den nye europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, at fattigdommen ikke kan nedbringes, hvis man ikke integrerer personer med handicap, først på uddannelsesområdet og senere på arbejdsmarkedet, og tilpasser indkomstpolitikken med hensyn til invalidepensionsordningerne, jf. punkt 12 i konklusionerne fra mødet i Rådet (EPSCO) den 30. november 2009, hvorved man skal være opmærksom på, at denne proces også kan føre til stigmatisering;

78.

erkender, at tidlig diagnosticering og hjælp er afgørende og grundlæggende, når det drejer sig om børn med handicap, og må betragtes som en langsigtet investering i et aldrende samfund; bemærker, at familierne til personer med handicap er mere udsatte for risikoen for fattigdom og social udstødelse, og at der bør tages særligt hensyn til dem;

79.

opfordrer medlemsstaterne til at undgå uberettigede nedskæringer i den sociale beskyttelse af personer med handicap i forbindelse med de budgetstramninger, der blev indført som svar på den økonomiske krise, da det er nødvendigt at sikre en acceptabel levestandard for dem som deres uomtvistelige ret;

80.

bemærker, at personer med handicap har særlig risiko for at blive ramt af social udstødelse og fattigdom og understreger, at fattigdomsprocenten hos personer med handicap er 70 % højere end hos personer uden handicap; fremhæver, at svært handicappede eller multihandicappede og enlige forældre til børn med handicap er blandt de mest udsatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere deres rettigheder og træffe foranstaltninger til at forbedre deres livskvalitet ved bl.a. at give dem adgang til praktisk information om hverdagsspørgsmål, herunder ved at gøre dem bekendt med kompetenceopbygningsprocedurer og -tjenester, der har indvirkning på familielivet;

81.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger og regelmæssigt at udarbejde rapporter vedrørende sjældne sygdomme samt til at yde reel assistance til udvikling af kontakter mellem forældre og specialister, der bor tæt på deres hjem; mener, at INSERM må tage hensyn til dette og vurdere det i sit arbejde; opfordrer Kommissionen til at fremme oprettelsen af et europæisk netværk af akkrediterede centre for diagnose og behandling af specifikke former for sjældne sygdomme med henblik på at koordinere og overvåge deres aktiviteter og de fordele, de tilbyder patienterne;

82.

bekræfter, at Kommission med udgangspunkt i de nye rettigheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder, har den korrekte tilgang til lige muligheder med hensyn til at styrke ikke-forskelsbehandling, støtte aktive inklusionspolitikker samt øget bevidsthed om handicap, herunder begreberne design for alle såvel som begrebet universelt design, og understrege vigtigheden af rimelige tilpasninger;

83.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at ratificere og gennemføre FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og de valgfrie protokoller hertil og bifalder Kommissionens initiativ til at tiltræde konventionens valgfrie protokol;

84.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje indgåelse af en interinstitutionel aftale med Europa-Parlamentet og til i løbet af et år at udarbejde en særlig henstilling til Parlamentet om at engagere sig i overvågningen af gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

85.

opfordrer Rådet til at vedtage Kommissionens forslag til afgørelse om EU's tiltrædelse af den valgfrie protokol, idet det understreger den omstændighed, at den mekanisme, der oprettes ved denne protokol, med Europa-Parlamentets medvirken kunne føre til EU's faktiske gennemførelse af FN's konvention;

86.

opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete, relevante og mere detaljerede foranstaltninger og til at indføre en kontrolmekanisme for alle forvaltningsniveauer med hensyn til gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi i overensstemmelse med strategiens liste over foranstaltninger i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet;

87.

opfordrer medlemsstaterne til så vidt muligt at støtte egnede foranstaltninger og redskaber, der er skræddersyet (bortset fra det lægelige aspekt) til en mere uafhængig tilværelse for at sikre lige muligheder og en aktiv tilværelse for personer med handicap og deres familier;

88.

understreger, at der er behov for at hjælpe personer, der kan arbejde og vil blive i arbejdsstyrken, selv hvis de har mistet en del af deres funktionelle kapacitet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme en rummelig kultur og hjælpe med at integrere personer med delvis arbejdskapacitet i arbejdsmarkedet;

89.

opfordrer medlemsstaterne til at (gen)overveje deres handicaprelaterede tiltag og nationale programmer eller strategier inden for den europæiske handicapstrategis rammer og frister i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

90.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag til en EU-lov om tilgængelighed som bekendtgjort i den europæiske handicapstrategi og understreger behovet for effektive, bindende foranstaltninger på EU-niveau til forbedring af varers og tjenesteydelsers tilgængelighed for personer med handicap, idet der foreligger en klar køreplan;

91.

opfordrer medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at vedtage specifikke sociale foranstaltninger for at sikre lige adgang til sundhedspleje, herunder sundheds- og revalideringstjenester af høj kvalitet, der er udformet for personer med mentale og fysiske handicap;

92.

understreger betydningen af forskning i nye terapeutiske metoder, som yderligere kan lette integrationen af personer med handicap i samfundet, påpeger i denne forbindelse, at f.eks. teater og kæledyrsterapi har givet gode resultater ved at fremme socialisering og evnen til at kommunikere med andre mennesker;

93.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hjælpe synshæmmede til at foretage forretningstransaktioner;

94.

opfordrer Kommissionen til at medtage flere handicaprelaterede aspekter i den planlagte revision af reformen af offentlige indkøb;

95.

opfordrer Kommissionen til som afslutning på debatten som følge af offentliggørelsen af grønbogen om pensioner at argumentere for en tværgående handicappolitik i den kommende hvidbog, som vil blive offentliggjort i anden halvdel af 2011;

96.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt supplerende foranstaltninger inden for rammerne af de europæiske strukturfonde, især Fonden for Udvikling af Landdistrikterne, hjælper personer med handicap, der bor i landdistrikter i Europa, til at være aktive borgere;

97.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at udarbejde regler om personlig sikkerhedskontrol ved anvendelse af transporttjenester, som vil garantere passagerernes grundlæggende rettigheder og værdighed og tjene formålet med deres rejser, især med hensyn til medicinsk udstyr, hjælpemidler og tilbehør, der må medbringes ombord, og at nå frem til en klar, fælles fortolkning af de eksisterende sikkerhedskrav, således at det sikres, at personer med handicap ikke nægtes mulighed for at rejse - når der ikke er nogen reel begrundelse og i uforholdsmæssigt omfang - blot for at undgå ulejlighed for tjenesteudbyderen;

98.

anmoder Kommissionen om at øge indsatsen for at opnå skræddersyede navigationsbaserede tjenester for blinde og svært synshæmmede og om årligt at aflægge rapport om disse og udarbejde særlige henstillinger - under hensyntagen til den dynamiske teknologiske udvikling - og sikre, at der gøres fremskridt, og at fortsat multimodal dør-til-dør transport er mulig, jf. hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem";

99.

opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres sundhedsydelser til personer med handicap, f.eks. foranstaltninger vedrørende fysisk adgang til tjenester, uddannelse og lægepersonale, information i tilgængelige formater, tilpassede rådgivningstjenester, herunder oversættelse til forskellige sprog, samt sundhedstjenester, der er tilpasset de behov, som personer med handicap har;

100.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med støtten til sport og fritidsaktiviteter for personer med handicap at undlade at skelne ved fastsættelse af handicap; opfordrer indtrængende Rådet til at fortsætte sin indsats, idet det minder om, at Europarådets Ministerudvalg i 1986 lovede at støtte sport for personer med handicap;

101.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre adgangen for personer med handicap på ophavsretområdet, herunder gennem øget udveksling af bedste praksis, støtte udviklingen af de mest effektive samarbejdsmetoder og sikre, at tjenesteyderne er underlagt passende, fælles og obligatoriske krav vedrørende personer med handicap, med særlig vægt på synshæmmede;

102.

understreger, at direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis, navnlig bestemmelsen om vildledende udeladelser, i medfør af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap også er relevant for disse;

103.

opfordrer Kommissionen og Rådet til på baggrund af Europa-Parlamentets praksis og erfaringer at træffe foranstaltninger med henblik på at fjerne barriererne for døves adgang til IKT, jf. Parlamentets beslutninger af 1988 og 1998, og til årligt at aflægge beretning herom for de berørte medlemmer af Europa-Parlamentet;

104.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse vedrørende synshæmmede, der analyserer særlige kendetegn for digitale displays (interfaces) på industriprodukter og indenlandske produkter samt alternative, tilsvarende informationsløsninger for blinde, og til at fremsætte specifikke lovgivningsforslag;

105.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anerkende tegnsprog som officielt sprog i medlemsstaterne; mener, at medlemsstaterne derfor bør arbejde på at muliggøre denne anerkendelse i overensstemmelse med Bruxelleserklæringen af 19. november 2010;

106.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med FN's 2015-mål at tage hensyn til handicappedes interesser i forbindelse med bistanden til internationale forbindelser og udvikling;

107.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.