3.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/3

1.1

EØSU takker det ungarske formandskab for at have fået mulighed for at afgive en udtalelse om de centrale spørgsmål om udviklingen af forbrugernes muligheder i forbindelse med det indre marked og således bidrage til EU-formandskabets arbejde i løbet af første halvår 2011.

1.2

EØSU mener, det er nødvendigt at genoptage drøftelserne på baggrund af en ny tilgang til forbrugerpolitikken frem til 2030, og håber på, at det ungarske formandskab, de andre institutioner og arbejdsmarkedets parter vil tage udfordringen op.

1.3

Udvalget glæder sig over, at Rådet den 24. januar 2011 vedtog en fælles tilgang til forbrugerretten, men er bekymret over den seneste udvikling i Europa-Parlamentet og opfordrer derfor indtrængende det ungarske formandskab til at fortsætte ad samme kurs, som Rådet er slået ind på, og således sikre, at slutresultatet kan genvinde forbrugernes tillid.

1.4

Med hensyn til revisionen af direktivet om urimelig handelspraksis opfordrer EØSU det ungarske formandskab til at gøre sig flere tanker om problemet med fuldstændig harmonisering allerede ved drøftelsernes begyndelse og efter gennemførelse af en konsekvensanalyse samt at tage højde for den generelle forringelse af forbrugerbeskyttelsesniveauet i de medlemsstater, der har gennemført harmoniseringen.

1.5

For så vidt angår et retsinstrument for gruppesøgsmål i EU opfordrer EØSU det ungarske formandskab til at udvise det nødvendige politiske mod, så det omgående kan vedtages, navnlig fordi mange undersøgelser allerede har bevist et sådant projekts relevans og gennemførlighed.

1.6

For så vidt angår revisionen af direktivet om »pakkerejser« og lovgivningen om flypassagerers rettigheder anbefaler EØSU det ungarske formandskab at behandle dem under et og at definere rettigheder, forpligtelser og ansvar i tilfælde af konflikter eller mangelfulde eller fejlagtige ydelser.

1.7

I forbindelse med det indre marked for finansielle tjenesteydelser anbefaler EØSU det ungarske formandskab at gå videre med sagerne om et minimumsniveau for banktjenester for alle europæiske borgere, et elektronisk betalingssystem, der skal være pålideligt og ens i alle medlemsstater, en stram definition af bankernes ansvar i forbindelse med kreditgivning, et ensartet forsikringsniveau i hele EU, en liste over forskellige former for urimelige vilkår og illoyal handelspraksis specielt inden for finansielle tjenesteydelser, sammenlignelige bankgebyrer, indskudsgarantiordninger og pligt til i højere grad at tilbyde rådgivning om komplekse finansielle produkter. Styrket finanstilsyn er et minimum set i lyset af den finanskrise, vi stadig befinder os i.

1.8

I forbindelse med den digitale dagsorden vil det ungarske formandskab være nødt til at træffe nogle presserende beslutninger med hensyn til en præcis definition af forbrugernes grundlæggende rettigheder i den digitale verden, revision af rammedirektivet om databeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse i det digitale rum.

1.9

Med hensyn til gennemførelsen af de nye bestemmelser i traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder vedrørende forsyningspligtydelser opfordrer EØSU det ungarske formandskab til aktivt at fortsætte ad den vej, som Rådets konklusioner af 6.-7.december 2010 åbnede op for, så forsyningspligtydelserne ikke glemmes i gennemførelsen af strategien for 2020.

1.10

Det ungarske formandskab har her navnlig valgt at koncentrere sig om nærhandel på tværs af grænserne eller mellem naboer, hvor der til dags dato ikke findes nogen undersøgelse, der gør det muligt at evaluere konsekvenserne for medlemsstaterne. Det første, EØSU anbefaler det ungarske formandskab at foretage sig, er at anmode Kommissionen om en præcis statistisk analyse af disse handler og dernæst bestille de nødvendige undersøgelser for at afgøre, hvorvidt denne form for handel er så speciel, at den kan begrunde en juridisk tilgang på europæisk plan, og endelig at vurdere forbrugernes behov i denne form for handel (information, kontrakternes sprog, sammenlignelige priser i tilfælde hvor der anvendes en anden valuta end euroen, vekselkurs, provisioner og bankgebyrer osv.) samt undersøge, hvordan man på så effektiv vis som muligt kan opnå dette på lokalt plan.

2.1

EØSU glæder sig over, at det ungarske formandskab har anmodet udvalget om en sonderende udtalelse om en af dets hyppigst forekommende mærkesager i løbet af de seneste tyve år. I sin initiativudtalelse om »Forbrugerbeskyttelse i det indre marked: muligheder og hindringer« af 7. november 1995 (1) foretog EØSU en sammenfatning af samtlige de udtalelser, som tidligere havde behandlet emnet, samtidig med at man redegjorde for denne problemstilling og de største betænkeligheder i forbindelse med de hindringer og problemer, forbrugerne støder på i deres forsøg på at få det fulde udbytte af det indre marked. Desværre er de fleste spørgsmål, der nævnes i udtalelsen, stadig aktuelle.

2.2

Gennemførelsen af det indre marked – et af Europas største strategiprojekter, der blev søsat af Jacques Delors, som også gav det en præcis slutdato – er stadig under gennemførelse, selvom der nu er gået mere end 30 år. Den seneste publikation: »På vej mod en akt for det indre marked« illustrerer denne kendsgerning. Udvalget har altid været fortaler for et indre marked som »instrument« til fordel for borgeren/forbrugeren. Desuden mangler man stadig at vedtage en klar, fuldstændig og sammenhængende europæisk forbrugerpolitik.

2.3

Det ungarske formandskabs anmodning, som EØSU er beæret over, har dermed sin fulde berettigelse og giver udvalget mulighed for at bidrage til det planlagte arbejde i forbindelse med Kommissionens program for det første halvår af 2011 i forlængelse af de opgaver, der er blevet udført af de senere formandskaber, blandt andet det belgiske.

2.4

Denne sonderende udtalelse vil samtidig give EØSU mulighed for at ære mindet om det ungarske medlem Istvan Garai. Han var leder af en anerkendt ungarsk forbrugerorganisation og en stor fortaler for forbrugernes interesser og rettigheder, og så var han ordfører for en række vigtige udtalelser på området. Desværre døde han i 2008, mens han stadig var fuldt aktiv.

3.1

Et formandskabs varighed er for kort til at udarbejde gennemsigtige og samarbejdsbaserede retningslinjer for en hvilken som helst politik, foretage en forudgående evaluering af dens virkning og sikre dens demokratiske vedtagelse af EU-institutionerne, medlemsstaternes gennemførelse af den samt den efterfølgende evaluering.

3.2

De femårige strategiprogrammer (der desuden ofte er underlagt udelukkende konjunkturbestemte begrundelser) er også utilstrækkelige, med mindre de indgår i en mere visionær politik. Strategien 2007/2013, der blev vedtaget den 13. juli 2007, og som er i fuld gang med at blive gennemført, er et godt eksempel på det, EØSU allerede har kritiseret.

3.3

Europa 2020-strategien bør have som hovedmålsætning at fremme og beskytte forbrugerne, men det lader ikke til at være tilfældet.

3.4

Det eneste forslag til en sådan politisk tilgang går tilbage til 1985 med Jacques Delors' såkaldte »nye impulser«, som blev genoptaget og videreudviklet af Emma Bonino, der var kommissær fra 1995-1999. Desværre nåede man på grund af manglende politisk vilje ikke de forventede målsætninger – lige bortset fra enkelte markante undtagelser.

3.5

Den store udfordring, som et EU-formandskab kunne tage op, ville netop være at skabe grundlag og retningslinjer for en politik til fremme og beskyttelse af forbrugerne forud for 2030 ifølge eksemplet fra Gonzalez-rapporten, velvidende at man allerede er forsinket i forhold til andre strategiske initiativer (Europa 2020-strategien, Single Market Act, Bedre lovgivning osv.).

3.6

Hovedlinjerne i denne politik ville på mellemlang og lang sigt være at:

3.7

Det sidste punkt fortjener nærmere overvejelse, da det ikke er blevet behandlet systematisk på europæisk plan. Faktisk har både de offentlige myndigheder i medlemsstaterne, der varetager forbrugernes beskyttelse, og forbrugerorganisationerne igennem længere tid efterlyst en definition af de overordnede principper og retningslinjer for organisering og deltagelsesbaseret repræsentation af forbrugerne. En systematisering efter ensartede principper af forbrugernes repræsentation i medlemsstaterne navnlig i de regulerende myndigheder for de forskellige sektorer ville gøre de pågældende organisationer mere troværdige og forbrugerbeskyttelsen mere effektiv.

4.1

I et velfungerende indre marked bør forbrugerne fuldt ud kunne udnytte deres rettigheder i henhold til EU's regelværk, uanset hvor de befinder sig i EU og på de samme betingelser som i deres eget land. Men hverken de forskellige forbrugerpolitikker eller de igangværende initiativer indeholder noget tilfredsstillende svar på forbrugernes berettigede forventninger.

4.2

Det ungarske formandskabs politiske dagsorden omfatter nogle vigtige målsætninger, hvoraf visse naturligvis vil fortsætte under de kommende formandskaber.

4.3

For det første var EØSU med hensyn til direktivforslaget om »forbrugerettigheder« af den opfattelse (3), at det burde omformuleres, så det begrænses til en række grundlæggende principper om retten til information og fortrydelsesret i forbindelse med salg uden for fast forretningssted og fjernsalg, og at man burde udelade punkterne om urimelige kontraktvilkår samt forbrugerkøb og garantier.

4.4

I lyset af udviklingen af Kommissionens holdning i form af kommissær Viviane Redings seneste offentlige indlæg kan EØSU med glæde konstatere, at Rådet den 24. januar i år vedtog en holdning, der er i fuldstændig overensstemmelse med udvalgets udtalelse. Som følge af den seneste udvikling i Europa-Parlamentet på dette område samt de modsatrettede holdninger i hhv. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Retsudvalget (JURI) og i lyset af det forventede resultat om nogle måneder opfordrer EØSU imidlertid indtrængende det ungarske formandskab til at fortsætte ad samme kurs, som Rådet slog ind på ved rådsmødet for landbrug i januar måned i år ved at foretage en realistisk sammenkædning med den fremtidige fælles referenceramme for europæiske kontrakter som anbefalet i EØSU's udtalelse (4).

4.5

EØSU beklager i forbindelse med revisionen af direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis den forsinkede gennemførelse i de fleste medlemsstater, som udvalget allerede forudså i sin udtalelse (5). Domstolen har ligeledes udtalt sig i den retning.

4.6

EØSU opfordrer således det ungarske formandskab til at tage udgangspunkt i de undersøgelser, der dokumenterer svækkelsen af forbrugerbeskyttelsen og dens konsekvenser for konkurrencen i de lande, der har gennemført direktivet om illoyal praksis, for allerede ved begyndelsen af drøftelserne om revisionen af omtalte direktiv i højere grad at overveje, hvorvidt ikke-målrettet anvendelse af princippet om fuldstændig harmonisering er velbegrundet.

4.7

For så vidt angår et retsinstrument for gruppesøgsmål på fællesskabsplan noterer EØSU sig, at Kommissionen har til hensigt at genoptage debatten gennem en ny høring af de interesserede parter, men stiller spørgsmålstegn ved, om der er reel politisk vilje til at nå et konkret resultat efter tredive år med debatter, høringer, rapporter, udtalelser, grønbøger, hvidbøger, meddelelser, resolutioner, undersøgelser, konferencer og forskellige symposier.

4.8

EØSU har i flere udtalelser, gamle som nye, indtaget en helt klar holdning til fordel for et europæisk retsinstrument, der giver forbrugere, der mener at være blevet uretfærdigt behandlet, mulighed for at anlægge kollektivt søgsmål for at opnå erstatning. Dette tiltag ville fuldt og helt indgå i europæisk lovgivning og kunne på ensartede vilkår give materielt og/eller moralsk skadelidte forbrugere (opt out-systemet) adgang til erstatning, uanset hvilken medlemsstat de måtte komme fra. Hvis det ungarske formandskab vedtog denne holdning, kunne forbrugere, men også andre indehavere af kollektive rettigheder, drage store fordele heraf, hvilket også ville komme gennemførelsen af det indre marked og den fair konkurrence til gode.

4.9

Med hensyn til revisionen af »direktivet om pakkerejser« er EØSU endnu ikke blevet anmodet om at udarbejde en udtalelse. Kommissionen har efter sigende til hensigt at fremsætte et forslag i begyndelsen af 2011 og er allerede begyndt at indsamle idéer til en eventuel revision af lovgivningen om flypassagerers rettigheder.

4.10

Uden at foregribe resultatet af EØSU's udtalelser om disse to emner anbefaler udvalget det ungarske formandskab at behandle dem under et for at sikre en sammenhængende strategi og udvide anvendelsesområdet for direktivet til at omfatte individuelle eller kollektive transportaftaler med eller uden tilknyttede tjenester og at definere rettigheder, forpligtelser og ansvar i tilfælde af konflikter, mangler eller svig. Man bør desuden være særligt opmærksom på urimelige kontraktvilkår og illoyal handelspraksis inden for denne sektor. Konsekvenser som følge af konkursramte rejsebureauer, rejsearrangører og luftfartselskaber fortjener ligeledes en meget stram rammelovgivning.

4.11

Der er sket fremskridt i gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet – der kan her nævnes direktivet om betalingstjenester i det indre marked og umiddelbart efter euroens vedtagelse MiFID-direktivet, kapitalgrundlagsdirektivet samt Kommissionens seneste forslag fra 12. juli 2010 om indskudsgarantiordninger og ordninger til kompensation af investorer (6) – men der er stadig meget tilbage at gøre: Der mangler en overordnet politisk styring, der reelt kan komme forbrugerne og SMV'erne i det indre marked til gode. Kommissionen har selv beskrevet de finansielle tjenesteydelser i detailleddet som »en sektor, hvor forbrugerne støder på et betragteligt antal problemer« (7).

4.12

Det drejer sig om et område, som EØSU ved flere lejligheder er blevet bedt om at udtale sig om, enten i form af en høringsanmodning eller en initiativudtalelse, men der er stadig ikke fundet varige, praktiske eller effektive løsninger. Der kan her mindes om ansvarlig kreditgivning og insolvens (8), som »forbrugerkreditdirektivet« ikke var i stand til at opfylde kravene til, de fejlslagne forslag om realkredit på trods af, at idéen om harmonisering af selvsamme er accepteret for længst, de usikre bestemmelser om betalinger på tværs af grænserne og anvendelse af betalings- og kreditkort, mangel på egentlig mobilitet for bankkonti og et generelt minimumsniveau for banktjenester, standarder, der ikke er stærke nok til at klare sig igennem en finanskrise eller sikre øjeblikkelig kompensation for bankkunders tab og skade.

4.13

Forbrugerne og de mindre investorer er stadig hårdt ramt af den økonomiske og finansielle krise. Man kunne derfor forestille sig, at der udarbejdes praktiske foranstaltninger som adgang for alle borgere til oprettelse af bankkonto, et minimumsniveau for banktjenester for alle europæiske borgere, et pålideligt elektronisk betalingssystem, der er ens i alle medlemsstater, en stram definition af bankernes ansvar i forbindelse med kreditgivning samt ikke at forglemme et ensartet forsikringsniveau i hele det europæiske rum, en liste over forskellige former for urimelige vilkår og illoyal handelspraksis specielt inden for finansielle tjenesteydelser, sammenlignelige bankgebyrer, indskudsgarantiordninger og forpligtelse til i højere grad at tilbyde rådgivning om komplekse finansielle produkter. På samme måde bør finanstilsynet være rettet mod forbrugernes behov, og der bør oprettes effektive mekanismer til bilæggelse af tvister og kompensation i tilfælde af tab eller skade som følge af fejl i de finansielle systemer (banker og forsikringer).

4.14

EØSU glæder sig over Kommissionens tilgang for så vidt angår forbrugernes rettigheder i det digitale miljø illustreret ved »den digitale dagsorden« i forbindelse med Europa 2020-strategien (9), men der er stadig meget tilbage at gøre, inden den enkelte borger kan nyde godt af en universel tjeneste inden for telekommunikation og information. En hurtig vedtagelse af en ny meddelelse fra Kommissionen ville være nyttig og kunne være en oplagt mulighed for det ungarske formandskab til at indtage en klar holdning i forhold til internetneutralitet og højhastighedsadgang som led i den universelle tjeneste, som EØSU allerede tidligere har efterlyst.

4.15

EØSU har en særlig interesse i anerkendelse og beskyttelse af forbrugernes rettigheder i et digitalt samfund generelt og ikke kun i forbindelse med elektronisk handel. Man er nødt til at påtænke ikke bare at revidere direktivet for så vidt angår de juridiske aspekter i forbindelse med e-handel, men også at finde årsagen til den elektroniske handels beskedne udvikling.

4.16

Det ungarske formandskab vil også være nødt til at træffe nogle presserende beslutninger med hensyn til en præcis definition af forbrugernes grundlæggende rettigheder i den digitale verden, men også revisionen af rammedirektivet om databeskyttelse og ophavsretlig beskyttelse i det digitale rum.

4.17

Endelig opfordrer EØSU det ungarske formandskab til at følge op på konklusionerne fra Rådet (beskæftigelses-, social-, forbruger- og sundhedspolitik) den 6.-7. december 2010 om forsyningspligtydelser, så henstillingerne fra det tredje Forum om Sociale tjenester af almen interesse arrangeret af det belgiske formandskab den 26.-27. oktober kan inddrages og således bidrage til iværksættelse af de nye foranstaltninger i Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder om forsyningspligtydelser.

5.1

Det ungarske formandskab har anmodet EØSU om en udtalelse vedrørende et spørgsmål, der på trods af sin vigtighed endnu ikke er blevet grundigt undersøgt på EU-niveau. Der er tale om nærhandel på tværs af grænserne eller mellem naboer, altså forbrugeres køb af varer og tjenesteydelser på begge sider af et lands geografiske grænse, enten mellem medlemslande eller med tredjelande.

5.2

Visse medlemsstater har allerede undersøgt fænomenet nærmere, længe inden euroen blev indført, for at beskrive udvekslingsformen, valutastrømmen, priserne, følgerne for grænseregionerne og for konkurrencen osv.

5.3

Der findes imidlertid ingen undersøgelse på europæisk plan, der gør det muligt at evaluere, hvor mange grænseoverskridende transaktioner der foregår mellem regioner, og hvilke konsekvenser de har for medlemslandene. Faktisk omtales denne form for handel hverken i Kommissionens meddelelse fra 1991 (10), i grønbogen om handel fra 1996 (11) eller i hvidbogen fra 1999 (12). Det første, man bør bede Kommissionen om, er derfor en beskrivelse og en præcis statistisk analyse af disse handler.

5.4

Kommissionen og en række regionale forbrugerorganisationer etablerede ikke desto mindre et informations- og rådgivningsnetværk i begyndelsen af '90-erne - de såkaldte »Euroguichets« med det formål at støtte forbrugerne, hvis de stødte på problemer i forbindelse med grænseoverskridende handel. Centrene tilbød først og fremmest forbrugerinformation og var placeret i grænsebyer.

5.5

Kommissionen indviede i 2001 sit europæiske udenretslige net (EEJ-Net) til udenretslig bilæggelse af tvister. Dengang havde elleve informationscentre for forbrugere (Euroguichets) til opgave at tilbyde forbrugerne juridisk vejledning ud over at varetage deres sædvanlige opgaver.

5.6

Siden blev EEJ Net og Euroguichets lagt sammen, og det nuværende Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net) så dagens lys i januar 2005.

5.7

Sammenlægningen af de to netværk var en logisk følge af euroens indførelse og den forventede udvikling af den elektroniske handel og fjernsalg. Men sammenlægningen har fjernet Euroguichets regionale placering og dermed også fjernet deres funktion i forbindelse med nærhandel på tværs af grænserne.

5.8

Man bør derfor stille sig selv det spørgsmål, om denne form for handel i vore dage kan betegnes som så speciel, at den kan begrunde et særligt tiltag fra EU's side.

5.9

Man bør også forholde sig til forbrugernes behov i denne form for handel (information, kontrakternes sprog, sammenlignelige priser i tilfælde hvor der anvendes en anden valuta end euroen, vekselkurser, provisioner og bankgebyrer osv.) samt undersøge, hvordan man på så effektiv vis som muligt kan opfylde disse behov på lokalt plan.