Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om finansieringsstrukturer for SMV'er i forbindelse med den nuværende økonomiske situation (initiativudtalelse)

2011/C 48/07

Ordfører: Anna Maria DARMANIN

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 26. februar 2009 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Finansieringsstrukturer for SMV'er i forbindelse med den nuværende økonomiske situation.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 8. juli 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 465. plenarforsamling den 15.-16. september 2010, mødet den 16. september, følgende udtalelse med 121 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke de finansielle instrumenter for SMV'er ved at sikre, at CIP-garantiordningen (CIP - rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation) fortsætter efter den nuværende finansieringsperiode, at strukturfondene er let tilgængelige for SMV'er, og at finansieringsprioriteterne klart anføres. I den nuværende periode med færre egenkapitalmidler yder garantiinstitutionerne deres bankpartnere en nyttig lempelse i henhold til Basel II. I denne forbindelse bør gensidige garantiinstitutioner fremmes.

1.2   EØSU anbefaler, at der etableres handelsplatforme for mikrovirksomheder og SMV'er. De fleste anerkendte fondsbørser stiller for mange krav til rapportering og har for omstændelige procedurer til, at SMV'er kan noteres. Desuden er omkostningerne som regel for store; det gælder også for alternative og/eller sekundære noteringer. Hvis der oprettes regionale mini-platforme koordineret af et europæisk net, ville der blive skabt et nyt værktøj, der kunne bruges til at rejse ny kapital til mindre virksomheder. Dette ville tilskynde til yderligere venturekapital og finansiering ved business angels. Det ville også hjælpe mindre venturekapitalindskydere med at bistå mindre virksomheder.

1.3   SMV'er, især mikrovirksomheder, har sværere ved at få adgang til finansiering. Det er også meget uklart for samfundet i bred forstand, hvor alle bankernes bail-out-midler er blevet af. Det er måske ikke rimeligt at lade bankerne offentliggøre disse tal, men EØSU finder det på den anden side mere passende, at bankerne afsætter en aftalt procentdel af bail-out-midlerne (i de lande, hvor midlerne er brugt), til lånefaciliteter til små virksomheder og mikrovirksomheder, især til innovative forehavender.

1.4   EØSU opfordrer til, at der udformes en ramme, som kan gøre det lettere at oprette mikrofinansieringsinstitutioner baseret på deltagelse og etik. Denne finansieringsmetode kan afgjort være til gavn for SMV'er, da den beror på risiko- og gevinstdeling, stabil finansiering, og undgår spekulation. Kommissionen bør se alvorligt på et fænomen som participatory banking (deltagelsesbaseret bankdrift). EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en grønbog, som kan sætte gang i en debat om participatory banking på europæisk plan. Særskilte initiativer i lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Malta er positive, men kan hæmme den finansielle tjenesteydelsesbranches videre integration i EU. Desuden vil særskilte ukoordinerede initiativer måske ikke medføre det mest effektive resultat, som denne form for finansiering kunne resultere i, såsom risikodeling, gevinstdeling og en social tilgang til finansiering. Tilskyndelse til islamisk mikrofinansiering kunne også give stødet til nye iværksætterinitiativer og samtidig være med til at bekæmpe fattigdommen i visse regioner. I den sammenhæng bør der søges udformet et direktiv, som lægger op til, behandler og tilskynder til alternative finansieringsmetoder.

1.5   EØSU foreslår, at medlemsstaterne enten yder direkte lån til SMV'erne eller kautionerer helt eller delvist over for finansieringsinstitutterne med det sigte at opmuntre dem til at yde lån til SMV'erne. Under den finansielle krise har en række medlemsstater benyttet denne metode, som har vist sig at lette SMV'ernes adgang til finansiering.

1.6   EØSU mener, at EIF-fonden bør investere direkte i SMV'er eller via en underfond for et specifikt område såsom fonden for unge iværksættere, som også ville anspore til en iværksætterkultur. Desuden bør EIB-midler tildeles formidlere, som fuldt ud støtter SMV'er. EØSU henstiller tillige, at man for at tilskynde formidlende banker til at bruge EIB-midler til SMV'er bør lade dem dele risikoen sammen med EIB.

1.7   EØSU anbefaler forskellige former for finansiering fra bankers side, herunder deltagelsesfinansiering samt innovativ og etisk finansiering. Finansiering som den, der ydes af Grameen Bank i Bangladesh, kan være meget begrænset på grund af Basel II-aftalen. Finansieringsinstitutioner befinder sig ikke i en situation, hvor de kan begynde med problemet snarere end løsningen: et kreditsystem skal være baseret på en undersøgelse af den sociale baggrund snarere end på en på forhånd fastlagt bankpraksis. Basel II bør derfor snarest revideres, eller der bør laves en aftale om finansiering, der tager udgangspunkt i den traditionelle finansieringsmetode.

1.8   Der er ved at dukke netværker af business angels op i EU. Desværre ser disse netværker ikke ud til at være underkastet bestemmelser, og der kan optræde alvorlige tilfælde af misbrug, hvilket nok vil afholde iværksættere fra at bruge et sådant vigtigt middel til at finansiere vækst. Der bør arbejdes på at indføre en lovgivningsramme, der kan fremme velfungerende netværker af business angels eller lignende aktiviteter.

1.9   EØSU opfordrer til skatteincitamenter i medlemsstaterne for business angels og deres netværker, herunder familieinvestorer såsom forældre. Mange unge iværksættere sætter deres lid til midler fra familien, fordi der ikke er andre midler til rådighed. Disse investorer bør belønnes og anspores gennem skattegodtgørelser.

2.   Indledning og baggrund

2.1   EU's medlemsstater er konfronteret med en større udfordring, nemlig det nødvendige i at tilskynde til og sætte skub i iværksætterkulturen. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 blev dette opstillet som et mål for at fremme beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed. Den 21. januar 2003 udsendte Kommissionen grønbogen om »En iværksætterkultur i Europa«. Den handlede især om, at for få europæere etablerer egen virksomhed, og at den fortsatte vækst i allerede eksisterende virksomheder er utilstrækkelig.

2.2   Udviklingen i iværksætterkulturen har store økonomiske og samfundsmæssige fordele. Iværksætterkultur er ikke blot en drivkraft bag jobskabelse, innovation, konkurrenceevne og vækst; den bidrager også til personlig tilfredsstillelse og opnåelse af sociale mål (1).

2.3   Samspillet mellem iværksætterkultur og et lands økonomiske resultater kan tilskrives virksomhedsoverlevelse, innovation, jobskabelse, teknologiske fremskridt og stigninger i produktivitet og eksport. Derfor er iværksætterkultur ikke blot til gavn for de involverede enkeltpersoner, men også for samfundet som helhed.

2.4   I en undersøgelse foretaget af Centre for Enterprise and Economic Development Research var startfinansiering et af de hyppigst nævnte problemer for unge iværksættere (sammen med administrative regelkrav). Men kun ca. 40 % af de specialiserede støtteorganisationer, der svarede, skønnede, at disse problemer var større end andre mindre virksomheders finansielle begrænsninger. Mange nye virksomheder har svært ved at finde sikkerhed for lån til at starte op med, men dette kan udgøre en større hindring for unge iværksættere, fordi de har færre muligheder for at samle aktiver, som kan benyttes til dette formål. Hvor stor begrænsningen i praksis er, afhænger helt klart af sektoren og erhvervsaktiviteten.

2.5   Den nuværende økonomiske krise bremser iværksætterkulturen, især på grund af den måde, som SMV'erne påvirkes på. EØSU har indgående behandlet den finansielle krises opståen og følger og den afgørende rolle, som banksystemet har spillet i den forbindelse. Reelt forholder det sig sådan, at SMV'erne stadig er hårdt ramt af krisen og stadig har svært ved at få adgang til finansiering.

2.6   I det aktuelle scenario er banklån stadigvæk yderst knappe (selv om udlånsrenten er sænket meget) på grund af

2.7   Bankernes kapital er således rationeret – enten til eksisterende kunder, som banken dårligt kan tillade sig at miste, eller til sikrere obligationer som f.eks. statsobligationer. Da staterne øger deres lånebehov for at indskyde kapital i deres økonomier, er adgangen til statslån øget, hvilket bevirker, at der er færre midler til rådighed til erhvervs- og forbrugslån.

3.   En kort observerende oversigt over arten af SMV'er uden for de officielle statistikker

3.1   SMV'er er specielle på flere måder. En opremsning af alle særlige karakteristika vil ikke yde SMV'ernes dynamik retfærdighed. Dog er det værd kort at nævne nogle få af disse karakteristika.

3.2   SMV'er er som hovedregel familieejede og omfatter flere generationer, hvor familien er en vigtig investor i virksomheden, men ofte er det ikke nok. SMV'er er tit lokalt baserede; det påvirker deres outsourcing-metode og deres ansættelsespolitik (som ofte er meget forsigtig). Der foretages ingen større sondring mellem virksomhedens ledelse og ejere, og der består desuden tit et nært forhold mellem medarbejdere og ejere (hvilket øger loyaliteten fra begge sider). SMV'er er fleksible, dynamiske og hurtige til at innovere. SMV'er skyer typisk risiko i styringen af deres likviditet, de bruger deres reserver, før de optager lån, og de støder på meget bureaukrati, når de søger om og modtager lån.

3.3   Den opfattelse, at SMV'er er mere risikobetonede foretagender at låne penge ud til, beror til dels på selve deres art; der er ofte tale om unge virksomheder, de vægrer sig ved bureaukratiske finansieringssystemer, de kan ikke stille sikkerhed nok, og de har som regel ingen risikostyringsværktøjer på grund af deres størrelse.

3.4   Det er værd at bemærke, at mikrovirksomheder har endnu flere problemer end SMV'er.

4.   Finansieringsværktøjer

4.1   Offentlig notering på en anerkendt fondsbørs – Børsintroduktioner forbindes som regel med veletablerede foretagender, der søger at rejse langfristet kapital i form af egenkapital (aktier) eller gæld (obligationer) på den officielle kursliste. Dette foregår for det meste enten før vækst-etapen, hvor virksomhedens ejere og/eller venturekapitalindskydere vil trække sig ud. Der findes også sekundære markeder, der som oftest ikke egner sig for mikrovirksomheder, og »kun lidt større foretagender blandt de små virksomheder vil formå at gå denne vej«. Selv om alternative børsnoteringer ofte er mere smidige end noteringer på hovedlisten, gælder der de samme oplysningskrav. Prisen på en notering kan være på 500 000 euro eller mere.

4.2   Nye finansieringskilder, participatory banking – Der er ved at opstå et nyt fænomen i Europa i form af, hvad der betegnes som deltagelsesbaseret og etisk bankdrift, også kaldet islamisk finansiering. Den måde, den fungerer på, er interessant og egner sig formentlig for SMV'er og deres behov i den nuværende situation. Den indebærer forskellige instrumenter, hvoraf mange ikke er nye i europæiske lande. Imidlertid lægger en del lovgivning, især skattelovgivning, hindringer i vejen for denne finansieringsforms udvikling. Desværre er flere EU-lande (Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Tyskland, Malta og Italien) ved at træffe individuelle tiltag, hvilket kan afføde spørgsmål om pas i det indre marked. Der kan opstå et fænomen, hvor deltagelsesbaserede finansielle institutioner kan finde alternative lovinstrumenter til at trænge ind på EU-markedet (2).

4.2.1   Denne finansieringsmetode kan afgjort være til gavn for SMV'er, da den beror på risiko- og gevinstdeling, stabil finansiering og undgår spekulation og visse investeringsformer.

4.2.2   Et særligt nyt område, som er under udvikling, er kendt som islamisk mikrofinansiering. Mikrofinansiering består af en række finansielle tjenester for mennesker, som banker traditionelt mener ikke at kunne finansiere, primært fordi de ikke kan stille garantier, som kan beskytte en finansiel institution mod risiko for tab.

4.2.3   Det reelt revolutionerende ved mikrofinansiering består i, at den giver mennesker som ikke har adgang til det finansielle marked en chance, åbner nye perspektiver og giver midler til mennesker, som endelig får mulighed for at gennemføre deres egne projekter og tanker med deres egne ressourcer, og derved undgå bistand, subsidier og afhængighed. Erfaringer med mikrofinansiering fra hele verden har nu endegyldigt bevist, at ubemidlede har behov for en bred vifte af finansielle tjenesteydelser, er villige til at afholde de dermed forbundne udgifter og afgjort fortjener at blive finansieret af banker. Mikrofinansieringens målgruppe udgøres af de ubemidlede, der lever på den såkaldte fattigdomsgrænse, som lettere vil kunne opnå en anstændig livskvalitet, og som har iværksætterideer, men mangler adgang til formel finansiering.

4.2.4   Der er gennemført nogle få undersøgelser af emnet, og erfaringerne på området er stadig relativt begrænsede, men der er påvist et enormt potentiale både for at bekæmpe fattigdom og finansiel og social udstødelse, og for at udvide og berige finansielle institutioners kundegrundlag i udviklingslande med et islamisk kulturelt grundlag. Participatory banking har således vist sig at sætte fokus ikke blot på finansiel succes, men også på at maksimere de sociale fordele ved at etablere sundere, finansielle institutioner, der kan yde effektive, finansielle tjenester, også på græsrodsniveau.

4.3   Statslige og EU-finansieringsordninger – Staten har via sine formidlere været involveret i fremme af iværksætterkultur gennem forskellige tiltag såsom skatteincitamenter og finansieringsordninger som f.eks. tilskud under Den Europæiske Regionaludviklingsfond og Den Europæiske Investeringsfond.

4.3.1   Brugen af visse initiativer til start- og såkapital har måske ikke nået det ønskede omfang.

4.4   Business angels, også kendt som private investorer eller uformelle venturekapitalindskydere, kategoriseres som ikke-traditionelle finansieringskilder og leverer hovedsagelig egenkapital til virksomheder fra startfasen og helt frem til den tidlige vækstfase.

5.   En handlingsramme for at bremse investerings- og finansiel nedsmeltning og give SMV'er lettere adgang til lån

5.1   Med det herskende økonomiske scenario er det afgørende, at Small Business Act (SBA) gennemføres hurtigt. EØSU har udtrykt tilfredshed med Kommissionens SBA, men gentager nu, at det er yderst vigtigt, at de foreslåede initiativer sættes i værk.

5.1.1   På et tidspunkt, hvor likviditet er en luksus for SMV'er, opfordrer udvalget til at ændre »direktivet om forsinket betaling« for at sikre, at SMV'er betales til tiden i alle handelstransaktioner, og at en betalingsfrist på 30 dage overholdes. Dog skal direktivet reelt kunne gennemføres og overholdes af (både private og offentlige) leverandører.

5.1.2   Også direktivet om nedsat moms for lokalt leverede og arbejdskraftintensive tjenester, som primært ydes af SMV'er, bør gennemføres snarest. Selv om det har været noget kontroversielt, skønnes det, at et sådant direktiv vil stimulere SMV'ernes kommercielle adfærd ved at gøre den mere attraktiv for den endelige forbruger.

5.2   Ifølge de europæiske handelskamre har 30 % af SMV'erne likviditetsproblemer, hvoraf en fjerdedel skyldes, at bankerne afviser at yde lån. På et tidspunkt, hvor bankerne granskes nøje og stiller sig overmåde forsigtigt til långivning, vil det være til skade for økonomien, hvis denne forsigtige indstilling går ud over SMV'erne.

5.2.1   Bankerne råder over flere midler til SMV'er, da EU har øget midlerne til EIB som følge af genopretningsplanen. SMV'erne har dog stadigvæk meget svært ved at optage lån via banker. Selv om der således er stillet flere penge til rådighed til SMV-lån, når de ikke reelt frem til SMV'erne. Det er derfor vigtigt, at de formidlende banker, der udvælges til at forvalte EIB-penge, er banker, der fuldt ud støtter SMV'er. Hvis en formidlende bank ikke formår at overføre disse midler til SMV'er, bør EIB vælge en anden. For at tilskynde formidlere til reelt at låne sådanne EIB-penge ud til SMV'er bør risikoen ved sådan långivning deles mellem EIB og formidlerne, og ikke udelukkende påhvile sidstnævnte.

5.3   Et vigtigt spørgsmål, især for nystartede virksomheder, er adgangen til risikovillig kapital. Det europæiske marked for risikovillig kapital på det tidlige stadium udgør kun omkring 2 milliarder euro om året, hvilket kun er ca. en fjerdedel af det tilsvarende tal i USA. Kun én ud af 50 SMV'er henvender sig til et venturekapitalselskab om finansiering. Information om risikovillig kapital er let tilgængelig, men meget ofte er traditionelle SMV'er ikke klar over muligheden for reelt at få tildelt risikovillige kapitalmidler. Dette hænger også sammen med europæiske iværksætteres konservative risikotilgang, idet de synes at foretrække bankernes tjenesteydelser frem for venturekapital.

5.4   Offentlige udbud er en vigtig mulighed for SMV'er, men SMV'er er i dag mindre konkurrencedygtige på dette felt på grund af de større foretagenders erfaringer og også på grund af de strengere regler om bankgarantier og finansiel rapportering. Ved offentlige udbud bør der tages mere SMV-venlige initiativer såsom at sænke kapitalkravene til bankgarantier, så SMV'er lettere kan afgive bud og SMV-klynger støttes.

5.5   Mindre bureaukrati er hovedprioriteten for SMV'er, som er underkastet uforholdsmæssigt mange bestemmelser og administrative byrder sammenlignet med større foretagender. Det er påvist, at en stor virksomhed i gennemsnit bruger 1 euro pr. ansat på at overholde regler, mens en mindre virksomhed bruger op til 10 euro. Kommissionen er på rette vej i nedbringelsen af bureaukratiet, men der er stadig langt til det niveau, der reelt vil hjælpe SMV'erne.

5.6   Bæredygtig konkurrence er fremtiden for vor økonomi. SMV'er, der støtter bæredygtige principper, og som er aktive i den grønne økonomi, bør derfor støttes i finansieringsprocessen.

5.7   Der findes betydelige og omfattende EU-midler til at bistå SMV'er, der er involveret i de nye teknologier. Imidlertid bør de mere traditionelle SMV-produkt/service-leverandører tilskyndes til at gå over til nye innovative tilgange, selv inden for deres egne aktivitetsfelter. Man bør yderligere styrke finansieringsinstrumenterne, så der også kan ydes støtte til disse brede SMV-aktiviteter.

5.8   EØSU erkender, at organisationer som AECM (europæisk sammenslutning for gensidig kautionering) har været til stor gavn under krisen. EØSU opfordrer Kommissionen til at arbejde videre på at skabe et gunstigt miljø for sådanne organisationer, således at de fortsætter med at yde finansieringsgarantier til SMV'er.

5.9   Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation var et vigtigt instrument for SMV'er; EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at bevare SMV-garantiinstrumentet i programmet efter 2013.

(1)  Flash Eurobarometer, Entrepreneurship Survey of the EU (25 medlemsstater), USA, Island og Norge, Analytisk rapport.

(2)  Jf. »Islamic Finance in a European Union Jurisdiction Workshops Report« udsendt af Malta Institute of Management, Malta Employers Association og Malta Union of Bank Employees.