15.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/2

1.2.1

må være åben, omfatte alle og være lydhør over for sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn, tage forslag fra civilsamfundsorganisationer i betragtning og bygge på deres erfaringer;

1.2.2

fordi der er tale om komplekse og indbyrdes forbundne spørgsmål, kun vil være effektiv, hvis der konsekvent anlægges en integreret tilgang og ikke tages sektorspecifikke hensyn, og hvis der lægges vægt på, at de berørte interessenters målsætninger skal opfyldes;

1.2.3

må inkludere og søge at tilskynde til samarbejde inden for »bløde sikkerhedsområder«, som samarbejde mellem alarmtjenester i tilfælde af naturkatastrofer, om bevægeligheden for arbejdstagere, virksomheder osv. og om udviklingen af nødplaner for håndtering af miljøulykker;

1.2.4

må bidrage til, at Lissabontraktatens potentiale i højere grad udnyttes, f.eks. ved konsekvent at anvende princippet om deltagelsesdemokrati;

1.2.5

må være egnet til

1.2.6

må afspejle EU's makroregionale politik og det organiserede civilsamfunds aktive og konstruktive rolle og bidrag;

1.2.7

må bidrage til samordningen af de samarbejdsordninger, der allerede findes på forskellige niveauer og i forskellige egne af regionen, og gøre dem mere effektive og forhindre overlapninger;

1.2.8

må have en klar, enkel og gennemsigtig styringsstruktur baseret på en bottom-up-tilgang i forhold til det organiserede civilsamfund; resultaterne bør evalueres på årlige konferencer;

1.2.9

må gennemføres som en proces, der giver plads til fleksibilitet, og hvorunder der kan foretages regelmæssige evalueringer og, når der er mulighed herfor, tildeles yderligere finansielle ressourcer;

1.2.10

må fastsætte realistiske mål og - for at sikre en vellykket gennemførelse - foretage en prioritering. Der bør udarbejdes en handlingsplan for opfyldelsen af disse mål på mellemlangt sigt. Af handlingsplanen må det tydeligt fremgå, at aktiv inddragelse af alle interessenter i overensstemmelse med partnerskabsprincippet er en helt afgørende forudsætning for, at strategien bliver en succes;

1.2.11

må udmønte sig i synlige og konkrete resultater for samfundet og borgerne, der fører til bedre arbejds- og levevilkår for borgerne, herunder de unge;

1.2.12

må afspejle vigtigheden af social og civil dialog;

1.2.13

må anerkende betydningen af sammenkoblingsmuligheder i Donauregionen;

1.2.14

må tage erfaringerne med gennemførelsen af EU-strategien for Østersøområdet i betragtning.

1.3.1

Der bør etableres et regionalt netværk af civilsamfundsorganisationer (civilsamfundsforum for Donauområdet) for bl.a. at gøre det muligt at iværksætte fælles tiltag og projekter. Medlemmerne af netværket kunne mødes en gang om året i forskellige lande i regionen.

1.3.2

Der er behov for arrangementer (møder, festivaler, besøg, udstillinger, messer osv.) for at styrke samhørighedsfølelsen hos folk i Donauregionen, udvikle en regional bevidsthed og bevare den kulturelle mangfoldighed, særligt når det gælder de unge. Et regionalt kulturelt tidsskrift burde også kunne medvirke til opfyldelsen af dette mål.

1.3.3

Der bør afholdes en Donauuge et nyt sted hvert år. Dette kunne være et egnet forum til drøftelse af aktuelle emner med forbindelse til Donaustrategien og til fremlæggelse af resultater.

1.3.4

For at sikre fortsat opbakning til strategien fra borgerne og det organiserede civilsamfund i EU og i de tredjelande, der grænser op til EU, skal der være en effektiv og vedvarende kommunikationsstrategi om Donaustrategien.

1.3.5

Programmer, der udvikles som led i Donaustrategien, bør have særlig fokus på de dårligst stillede og marginaliserede grupper, især romaerne.

1.3.6

Den regelmæssige kontakt og samarbejdet mellem interessenterne i regionen bør styrkes. Det samme gælder den sociale og civile dialog. I den forbindelse kunne de økonomiske og sociale råd på nationalt niveau spille en vigtig rolle.

1.3.7

Etableringen af et forum for erhvervslivet i Donauområdet med deltagelse af sociale og økonomiske aktører kunne blive et vigtigt redskab for samarbejdet og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Donauregionen. De finansieringsprogrammer, som kan anvendes til tilrettelæggelsen af dette forum, bør være åbne for arbejdsgiverorganisationerne i regionen, som også bør opfordres til at deltage i programmerne.

1.3.8

En yderligere lempelse eller fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed og håndhævelse af principperne om anstændigt arbejde og rimelig løn bør kunne bringe folk tættere på hinanden.

1.3.9

I forbindelse med gennemførelsen af Donaustrategien bør der gøres brug af informationssamfundets resultater og tjenester.

1.3.10

Der kunne nedsættes en international forskergruppe til at foretage en videnskabelig analyse og undersøgelse af strategiske spørgsmål i Donauregionen. Gruppens arbejde bør finansieres via en legatordning.

1.3.11

Vi må overveje, hvordan de europæiske år og EU's tematiske programmer kan knyttes sammen med Donaustrategien.

1.3.12

Initiativer om undervisning i de sprog, der tales i regionen, bør støttes.

1.3.13

EØSU bør etablere et permanent observatorium eller en studiegruppe om Donaustrategien.

1.3.14

Visse dele af Donaustrategien og den dertil knyttede handlingsplan bør gennemføres og overvåges af et forvaltningsudvalg, hvori der sidder repræsentanter for det organiserede civilsamfund. Udvalget kunne udarbejde årlige rapporter om sine konklusioner.

1.3.15

Parallelt med vedtagelsen af Donaustrategien bør Kommissionen også fremme forskellige pilotprojekter, der egner sig til at afprøve og indhente nogle første erfaringer.

1.3.16

Donaustrategien og handlingsplanen kunne gennemføres med økonomisk støtte fra forskellige kilder. Ud over støtte fra EU (først og fremmest fra strukturfondene) kunne der være tale om støtte fra landene i regionen, den private sektor og internationale finansielle institutioner. Under forudsætning af støtte fra disse kilder anbefaler vi, at der oprettes en særlig fond.

1.3.17

EØSU opfatter Donaustrategien, der efter planen skal vedtages i første halvår af 2011 under det ungarske formandskab, som et meget vigtigt redskab for udviklingen af en dynamisk, konkurrencedygtig og blomstrende Donauregion med plads til alle.

—

aspekter vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed;

—

Donauflodens betydning for transport og infrastruktur (med særlig fokus på den paneuropæiske transportkorridor VII, som berører Donau) og de dertil knyttede muligheder for generelt at udvikle økonomiske aktiviteter; behovet for at støtte foranstaltninger om vedligeholdelse af sejlrender, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til transporten og fjerne de flaskehalse for skibstransporten, som der henvises til i det prioriterede projekt TEN-T 18 (og hvor den fælles erklæring, der er indgået under Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau (ICPDR), bør ses som en retningslinje og håndhæves i praksis); videreføre intermodale transportprojekter (opførelse af containerterminaler i havne) og komplementære vejtransportprojekter i Donauregionen (broer med stor betydning for varetransportstrømmene); behovet for at udføre projekter, der vil have stor betydning for udviklingen, f.eks. kanalen mellem Donau og Bukarest, som ville gavne den europæiske økonomi;

—

Donau som drikkevands- og energikilde og som et naturligt miljø, der skal bevares - nøgleelementet er bæredygtig udvikling; energiinfrastrukturprojekter som vandkraftværker bør støttes;

—

den rolle som innovation, forskning og uddannelse spiller i regionen;

—

behovet for turisme i Donauområdet og mulighederne for udvikling af landdistrikterne. Med hensyn til sidstnævnte bør man overveje at finansiere projekter, som kan sætte skub i aktiviteter i de lande, hvor der er stærke landbrugstraditioner. Gennem finansiering af infrastruktur til lastning af korn ville man kunne udnytte mulighederne i det lokale landbrug, særligt i landene med gamle landbrugstraditioner;

—

flodens rolle i udviklingen af en fælles Donaubevidsthed og -identitet, der kan supplere den europæiske bevidsthed og identitet. Her spiller kulturel dialog og solidaritet en vigtig rolle, også mellem EU-landene og tredjelandene i regionen;

—

ved enhver stigning i transportmængden må der tages hensyn til miljøet;

—

etablering af konfliktløsningsmuligheder, der kan løse de spændinger, der historisk har været i regionen.