EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CB0528

Sag C-528/08 P: Domstolens kendelse af 9. december 2009 — Luigi Marcuccio mod Europa-Kommissionen (Appel — tjenestemænd — social sikring — udtrykkeligt afslag på anmodningen om godtgørelse af visse af sagsøgerens lægeudgifter med 100 % — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

EUT C 100 af 17.4.2010, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 100/11


Domstolens kendelse af 9. december 2009 — Luigi Marcuccio mod Europa-Kommissionen

(Sag C-528/08 P) (1)

(Appel - tjenestemænd - social sikring - udtrykkeligt afslag på anmodningen om godtgørelse af visse af sagsøgerens lægeudgifter med 100 % - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2010/C 100/17

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, og avvocato A. dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 9. september 2008 i sag T-143/08, Marcuccio mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af en række afgørelser truffet af Afregningskontoret ved De Europæiske Fællesskabers fælles sygesikringsordning, hvorved sagsøgeren fik afslag på dels godtgørelse af visse af de af sagsøgeren afholdte lægeudgifter med 100 %, dels på godtgørelse af udgifterne til lægeundersøgelse i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse for konsultationer hos ansete læger, samt en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale ham visse beløb for lægeudgifter.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Luigi Marcuccio betaler appelsagens omkostninger.


(1)  EUT C 32 af 7.2.2009.


Top