23.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/6

1.1

EØSU støtter hensigten bag de fire søjler i strategien for Østersøregionen, nemlig at gøre regionen til et velstående sted, et sikkert sted, et miljømæssigt bæredygtigt sted og et lettilgængeligt og attraktivt sted.

1.2

EØSU påskønner den omfattende høringsproces, der fandt sted inden strategiens færdiggørelse, og den rolle, arbejdsmarkedets parter og aktører spillede heri. EØSU understreger atter det organiserede civilsamfunds afgørende rolle i gennemførelsen af strategien for Østersøregionen og understreger på ny sin støtte til oprettelsen af et civilsamfundsforum for Østersøregionen, som kan bidrage til at integrere civilsamfundet i strategiens udvikling.

1.3

EØSU bifalder strategiens handlingsplan, som omfatter 15 prioritetstiltag. Ansvaret for gennemførelsen af hver af disse tildeles en af Østersø-medlemsstaterne.

1.4

Strategien for Østersøregionen rummer både fordele og svagheder. Dens vigtigste fordele består i, at den er vidtrækkende, hvad angår den tiltænkte dækning, og at den vil blive evalueret regelmæssigt af Kommissionen og Det Europæiske Råd. Dens svaghed skyldes dens kompleksitet og forvaltningsmæssige problemer i forbindelse med dens gennemførelse. Strategien strækker sig over 21 generaldirektoraters samt 8 medlemsstaters og Ruslands ansvarsområder. Sammen med de fire søjler, 15 prioritetstiltag og adskillige horisontale tiltag er der en kompleks »variabel geometri« i strategiens kerne, som kan gøre den umulig at gennemføre. EØSU mener, at man bør gøre alt for at forenkle mekanismerne til forvaltning af strategiens gennemførelse.

1.5

EØSU spiller en vigtig rolle, når det gælder om at sikre en god samarbejdsånd under udviklingen og gennemførelsen af strategien. Oprettelsen af et civilsamfundsforum for Østersøregionen vil i en vis udstrækning give det organiserede civilsamfund et medansvar for strategiens fremtidige udvikling.

1.6

Østersøstrategien udgør en væsentlig udfordring for EØSU generelt, men især for EØSU's medlemmer fra Østersøregionen. Den forpligter disse til at tage initiativ til at repræsentere det organiserede civilsamfund i forbindelse med strategiens udvikling gennem civilsamfundsforummets aktiviteter. Eftersom Østersøstrategien vil blive gennemført over en årrække, er det tvingende nødvendigt at etablere en permanent gruppe i EØSU for at sikre, at udvalget kan deltage effektivt i, hvad eventuelt kan blive en model for makroregionalt samarbejde i hele EU.

2.1

Spørgsmålet om makroregionalt samarbejde er blevet stadig mere vigtigt i de senere år. I EU ses makroregionerne nu som regioner, der potentielt kan yde et vigtigt bidrag til samhørighedspolitikken og opnåelsen af en sammenlignelig udvikling i alle medlemsstater. I Europa findes der allerede forskellige former for makroregionalt samarbejde. Blandt andet Visegrad-gruppen, som omfatter Republikken Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet, er et eksempel på, hvordan landene i den centraleuropæiske region gør en indsats for at samarbejde inden for forskellige områder af fælles interesse i den europæiske integrations ånd (1). For endnu kortere siden, nemlig i 2008, blev Euro-Middelhavspartnerskabet, tidligere kendt som Barcelona-processen, relanceret på Paris-topmødet for Middelhavsregionen. Dette partnerskab omfatter alle 27 medlemsstater i EU sammen med 16 partnerstater i det sydlige Middelhavsområde og Mellemøsten og tager sigte på at takle fælles problemer såsom havforurening og søfartssikkerhed, energispørgsmål og erhvervsudvikling (2).

2.2

I november 2006 vedtog Europa-Parlamentet en betænkning om udarbejdelse af en Østersøstrategi. Strategien for Østersø-makroregionen blev vedtaget af Kommissionen den 10. juni 2009 og fremlagt for Det Europæiske Råd den 19. juni 2009. Det svenske formandskab vil sikre, at den drøftes yderligere inden vedtagelsen af Rådet ultimo oktober 2009. Det svenske formandskab har anmodet om denne sonderende udtalelse, fordi Østersøstrategien udgør et vigtigt element i formandskabets arbejdsprogram. Formålet med udtalelsen er at evaluere den foreslåede Østersøstrategi, dens forberedelse, struktur og handlingsplan fra det organiserede civilsamfunds perspektiv. Udtalelsen bygger på analysen i den nyligt vedtagne udtalelse fra EØSU om »Østersøregionen: Det organiserede civilsamfunds rolle i forbindelse med fremme af regionalt samarbejde og udarbejdelse af en regional strategi« (3).

2.3

Kravet om en Østersøstrategi bygger på det synspunkt, at der er behov for større og mere effektiv koordinering mellem Kommissionen, medlemsstaterne, regioner, lokale myndigheder og andre aktører for at sikre en mere effektiv brug af programmer og politikker. Østersøen er en af de travleste og mest overbelastede havregioner i verden, som det fremgår af kortet over daglige skibsbevægelser i bilaget til denne udtalelse. Østersøregionen omfatter otte medlemsstater, som grænser op til Østersøen (Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen) sammen med Rusland. Da Det Europæiske Råd anmodede Kommissionen om at udarbejde strategien, besluttede det, at aspektet »eksterne forbindelser« i strategien skulle forbindes med den eksisterende Nordlige Dimensions rammer (4). EØSU støtter beslutningen om at udarbejde en makroregional udviklingsstrategi, der omfatter alle Østersøstater.

2.4

Proceduren, som førte til strategiens udvikling, er uden fortilfælde. Kommissionens synspunkt er, at hvis Østersøstrategien er effektiv og gennemførlig i Østersøregionen, kan en tilsvarende fremgangsmåde eventuelt anvendes i andre makroregioner, f.eks. Donauregionen (5) eller Alperne og Middelhavet.

2.5

Strategien ledsages af en handlingsplan, som omfatter 15 prioritetsområder på tværs af de fire søjler. Hvert prioritetsområde skal koordineres af en Østersømedlemsstat, som forventes at samarbejde med alle relevante aktører om gennemførelsen (6).

2.6

Østersøstrategien og de foreslåede foranstaltninger skal finansieres med eksisterende budgetmidler, nemlig EU's strukturfonde (55 mia. euro mellem 2007-2013), finansiering fra de enkelte Østersøstater, NGO'er, private kilder samt med midler fra finansieringsinstitutioner som f.eks. EIB, NIB og EBRD.

2.7

Foruden de fire søjler indeholder strategien også horisontale tiltag med henblik på udvikling af territorial samhørighed. Disse foranstaltninger omfatter:

3.6.1

I mellemtiden bør strategien imidlertid udnytte mulighederne i de eksisterende EU-initiativer, f.eks. initiativet Fælles Programlægning af Forskningsindsatsen, som EØSU har støttet kraftigt. Dette initiativ vil bidrage til Kommissionens henstilling i Østersøstrategien, nemlig at udnytte Østersøregionens fulde potentiale inden for forskning og innovation, så den kan blive et område med velstand.

4.1

EØSU har allerede fremsat et forslag til etablering af et civilsamfundsforum for Østersøregionen og meddelt, at det er villig til at påbegynde forberedelsen af grundlaget for et sådant forum (10). Dette forum bør løbe parallelt med strategien og bidrage til den halvårlige strategievaluering. De gode erfaringer med høringskonferencerne inden udarbejdelsen af strategien er et yderligere argument for, at det er nødvendigt med en løbende offentlig diskussion og bevidstgørelse om strategiens gennemførelse.

4.2

EØSU spiller sammen med de baltiske staters økonomiske og sociale råd en vigtig rolle for om at sikre en god samarbejdsatmosfære under strategiens gennemførelse. For at styrke institutionsopbygningen og deltagerbaserede civilsamfundsstrukturer, især i de nye medlemsstater og i nabolande som f.eks. Rusland, kan det være nyttigt at etablere grænseoverskridende forbindelser og samarbejde mellem søsterorganisationer, f.eks. mellem fagforeninger, forbrugerorganer og medborger- og volontørorganisationer. Især EØSU-medlemmerne fra de otte Østersø-medlemsstater bør udvikle rollen som sendebude, samtalepartnere og ordførere, så EØSU kan opretholde en velunderbygget holdning til strategiens fremskridt, succeser og udfordringer og således støtte realiseringen af dens målsætninger.

4.3

EØSI bifalder det seriøse forsøg, der gøres i Østersøstrategien på at udvikle en integreret tilgang til makroregionalt samarbejde. EØSU har ligesom Europa-Parlamentet gennem nogen tid slået til lyd for en sådan tilgang.

4.4

EØSU støtter den brede tilgang til gennemførelsen, der slås til lyd for i strategien, nemlig at medlemsstaterne skal gå forrest med koordineringen af gennemførelsen af de 15 prioritetsområder og de dertil knyttede flagskibsprojekter.

4.5

Det kan fremføres, at strategien for Østersøregionen udgør en vigtig prøvesten for EØSU's rolle. Det er en udfordring til EØSU om at tage fuldt del i strategiens udvikling uanset de vanskelige forvaltningsaspekter, der anførtes tidligere i denne udtalelse. Det er især en udfordring for EØSU-medlemmerne fra de otte Østersø-medlemsstater, der omfattes af strategien. De bør tage initiativ til at repræsentere det organiserede civilsamfund i den igangværende gennemførelse af strategien via civilsamfundsforummet for Østersøregionen. Eftersom gennemførelsen af strategien sandsynligvis vil strække sig over mange år, er der et tungtvejende argument for at etablere et ad hoc-observatorium for Østersøregionen i EU eller en studiegruppe, så hele EØSU kan deltage effektivt i, hvad helt sikkert vil blive en model for makroregionalt samarbejde i hele EU.