15.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 247/18

A.

der henviser til, at Europa endnu ikke befinder sig på sporet til en virkelig bæredygtig udvikling,

B.

der henviser til, at Kommissionen erkender, at fremskridtene vedrørende centrale aspekter som integreringen af miljøhensyn i andre politikområder og en bedre håndhævelse af EU-lovgivningen, er begrænsede,

C.

der henviser til, at Kommissionen påpeger, at mange miljøbelastninger faktisk forværres: de globale emissioner af drivhusgasser er stigende, tabet af biodiversitet sker i et stadig hurtigere tempo, forureningen har stadig betydelige skadelige sundhedsvirkninger, mængden af affald, der frembringes i EU, stiger fortsat, og vores økologiske fodaftryk bliver stadig større; der henviser til, at dette rejser alvorlige spørgsmål med hensyn til de miljømæssige skadevirkninger af andre store fællesskabspolitikker,

D.

der henviser til, at en bæredygtig udvikling næppe nogensinde vil blive en realitet, så længe miljøhensyn ikke fuldt ud indarbejdes i alle sektorpolitikker,

E.

der henviser til, at et rent og sundt miljø er afgørende for menneskers velbefindende og gode sociale forhold,

F.

der henviser til, at dygtigt udformede miljøpolitikker også kan bidrage til andre målsætninger såsom at øge konkurrenceevnen, fremme den økonomiske vækst, styrke jobskabelsen og innovationen og fremme videnskabelig udvikling gennem udviklingen af nye, sikre teknologier,

1.

finder det beklageligt, at midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram er forsinket næsten et år, og beklager, at EU generelt ikke har overholdt tidsplanen for gennemførelsen af handlingsprogrammets foranstaltninger, i modsætning til hvad Kommissionen hævder i sin midtvejsevaluering; erindrer om, at det sjette miljøhandlingsprogram i modsætning til sin forløber blev vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure som fastsat i EF-traktatens artikel 251; opfordrer EU til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at opnå de målsætninger, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram, da EU's troværdighed, hvis det ikke lykkes, vil blive svækket bl.a. hos de dele af offentligheden, der er bekymrede over miljøets tilstand;

2.

bemærker, at anvendelsen af temastrategier, der er et nyt proceduremæssigt redskab, har givet den lovforberedende proces større betydning, skabt flere muligheder for at inddrage de berørte parter og er en mere strategisk fremgangsmåde i EU's lovgivningspolitik; beklager imidlertid, at temastrategierne også har gjort den politiske beslutningstagning på miljøområdet langsommere, idet de sinker formuleringen af konkrete forslag og vedtagelsen af de deraf resulterende foranstaltninger;

3.

finder, under hensyntagen til miljøpolitikkens betydning for erhvervslivet og den omstændighed, at miljøpolitikken almindeligvis gennemføres af de lokale myndigheder, at der ved udfærdigelsen af lovgivning bør tages hensyn til miljøpolitikken, og at erhvervslivet, de små virksomheder og de lokale myndigheder bør være repræsenteret i de relevante rådgivende organer, som skal varetage deres standpunkter;

4.

finder det påkrævet at styrke det sjette miljøhandlingsprograms position som miljødimensionen i EU's strategi for bæredygtig udvikling;

5.

mener, at kompetenceområderne skal være klart fordelt og defineret inden for EU, og påpeger, at det af Kommissionens midtvejsundersøgelse fremgår, at der hersker tvivl og indbyrdes usikkerhed om Kommissionens og medlemsstaternes respektive kompetenceområder; påpeger, at både grænserne for deres respektive kompetencer og deres særlige opgaver skal være klart fastlagt og beskrevet for at sikre, at disse opgaver fortsat bliver varetaget;

6.

påpeger, at temastrategier ikke er til nogen nytte, hvis de tidsmæssigt falder sammen med store lovgivningsmæssige sager: de er nyttige, enten før det relevante lovgivningsmæssige dokument bliver til, eller i deres egen ret;

7.

understreger den direkte sammenhæng mellem miljøets tilstand og folkesundheden; opfordrer Kommissionen til, med henblik på at anlægge en strategi som sigter mod at inkludere sundhedsaspektet i alle politikområder (»Health in all policies«), at gennemføre undersøgelser af europæiske forhold for at kaste lys over årsagssammenhængen mellem udviklingen i miljøets tilstand og udviklingen i sundhedstilstanden;

8.

mener, at EU har handlet konsekvent med hensyn til at opnå de klimadiplomatiske målsætninger, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram; erindrer imidlertid om, at EU for så vidt angår målsætningerne og de prioriterede foranstaltninger vedrørende opbremsning af klimaændringerne ikke har opfyldt alle forpligtelser; er yderst bekymret over stigningen i transportemissioner og den sene virkning af de foranstaltninger, der skal forbedre energieffektiviteten; erindrer Kommissionen om at offentliggøre en meddelelse om kvantificerede miljømål for et bæredygtigt transportsystem; forventer, at medlemsstaterne opfylder Kyoto-protokollens mål for reduktion af drivhusgasemissioner for de enkelte lande i 2012;

9.

beklager, at målsætningen om at standse tabet af biodiversitet i 2010 sandsynligvis ikke vil blive nået, og at de foreslåede strategier for beskyttelse af havmiljøet og jordbunden ikke vil give konkrete miljøresultater i 2012; bemærker, at der er behov for en større indsats for at integrere biodiversitetspolitikken i andre politikområder; henleder opmærksomheden på behovet for en passende finansiering af Natura 2000 og andre nært beslægtede prioriterede målsætninger;

10.

mener for så vidt angår kemikalier, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (15) udgør et fremskridt i henseende til begrænsning af risici for mennesker og miljøet, men at det stadig ikke er dokumenteret, at denne forordning faktisk vil gøre en mærkbar forskel på dette område, og beklager, at forordningen ikke på alle områder er i overensstemmelse med målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram; finder det beklageligt, at temastrategien vedrørende bæredygtig anvendelse af pesticider er blevet væsentligt forsinket, og at de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre luftkvaliteten og bymiljøet og begrænse støj, ikke opfylder målsætningerne i miljøhandlingsprogrammet; opfordrer Kommissionen til at forelægge et revideret direktiv om nationale emissionslofter (16) så hurtigt som muligt; mener, at det er nødvendigt at sikre, at direktivet om ekstern støj (17) gennemføres fuldt ud;

11.

erkender, at indeluftens kvalitet indvirker på sundheden, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte Verdenssundhedsorganisationens arbejde vedrørende kvaliteten af indeluften og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at foreslå konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende kvaliteten af indeluften;

12.

bemærker, at der i forhold til de overordnede målsætninger for vandbeskyttelse, der er opstillet i det sjette miljøhandlingsprogram, ikke er nogen alvorlige problemer; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at sikre, at vandrammedirektivet (18) gennemføres fuldt ud, og til at reevaluere integreringen af EU's vandbeskyttelsesforpligtelser i andre politikker; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et forslag til direktiv om reduktion af phosphorbelastningen i landbruget samt i vaske- og rengøringsmidler, jf. artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (19);

13.

påpeger, at det er nødvendigt med en ny vandpolitik, der er baseret på besparelser og på en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne;

14.

finder det beklageligt, at temastrategierne vedrørende naturressourcer og affald har udvandet målsætningerne i det sjette miljøhandlingsprogram; beklager, at der ikke er blevet formuleret nogle konkrete målsætninger på europæisk plan med henblik på at afkoble økonomisk vækst fra ressourceudnyttelse ved at satse på en bæredygtig model for produktion og forbrug; er enig i, at der er behov for en yderligere indsats inden for bioaffald for at fremme udviklingen væk fra deponering og sikre, at de bedste behandlingsmuligheder såsom dem, der bygger på mindskelse af klimaændringerne, bliver fulgt; opfordrer desuden til støtte af miljøvenlige former for affaldshåndtering og foranstaltninger, der skal skærpe sanktionerne mod deponering af affald, som forurener miljøet;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en fornuftig og effektiv anvendelse af naturressourcerne, som ikke bringer biodiversiteten i fare;

16.

erindrer om, at en fuldstændig og korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning har førsteprioritet, og mener, at bindende lovgivning fortsat er afgørende for at kunne løfte miljøudfordringerne; opfordrer Kommissionen til at forstærke sin indsats som traktatens vogter; anmoder derfor også EU's budgetmyndighed om at forsyne Kommissionen med de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at kunne sikre det mest effektive tilsyn med gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning i alle medlemsstaterne;

17.

understreger behovet for en effektiv og korrekt gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning og henstiller, at der vedtages særlige støtteforanstaltninger til gavn for regioner, der har vanskeligt ved at gennemføre dette aspekt af gældende fællesskabsret; tilskynder medlemsstaternes myndigheder til at udarbejde nationale gennemførelsesstrategier for klart at definere de nationale, regionale og lokale myndigheders rolle og ansvar i forbindelse med korrekt gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning;

18.

er ikke desto mindre bekymret over de forskellige forslag, der er fremkommet om, at der bør være færre og mindre bindende fælles bestemmelser, og at de bør erstattes af frivillige aftaler eller andre ikke-bindende foranstaltninger; gentager derfor, at der i forbindelse med bedre lovgivning bør fokuseres på utvetydige og gennemskuelige regler og standarder baseret på lovgivning, der er knyttet til aftalte målsætninger, og på en bedre håndhævelse heraf;

19.

støtter Kommissionens forslag om at styrke håndhævelsen af miljølovgivning på nationalt plan gennem en forbedret domstolsadgang og harmoniseret anvendelse af strafferetten; bemærker, at de præventive aspekter af strafferetten bidrager til en bedre håndhævelse og beskyttelse af miljøet;

20.

kræver desuden, at EU-miljøpolitikker udformes og revideres, således at der i højere grad fokuseres på beskrivelser af mål frem for beskrivelser af midler, hvilket ville gøre det muligt for medlemsstaterne og landbrugerne at finde frem til de mest effektive midler til opfyldelse af de ønskede målsætninger;

21.

mener, at Kommissionen bør sikre fuldstændig implementering af fugledirektivet og habitatdirektivet og Natura 2000-direktivet, og at man derfor bør overveje at skabe incitamenter for grundejere og lokale myndigheder til at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at genoprette de berørte områder og fremme bevaringen deraf; anbefaler, at der under behørig hensyntagen til subsidiaritetsprincippet træffes afgiftsmæssige foranstaltninger for at fremme bedste praksis og afskrække borgerne fra at udøve forurenende aktiviteter;

22.

henleder dog Kommissionens opmærksomhed på, at udsigten til at blive straffet i henhold til strafferetten ikke altid er tilstrækkelig til at forebygge adfærd, der både er ulovlig og miljøforurenende; understreger derfor betydningen af idømmelse af efterfølgende straffe efter strafferetten, navnlig for ulovlig dumpning af farligt affald på andre landes territorium;

23.

glæder sig over Kommissionens grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål; mener, at der i betragtning af de miljøindvirkninger, som alle produktions- og distributionsprocesser og forbrugsmønstre er forbundet med, er behov for en mere udbredt anvendelse af markedsbaserede instrumenter;

24.

mener, at EU's emissionshandelsordning hidtil ikke har ført til reduktion af CO2-emissionerne på grund af de overdrevent gavmilde tildelinger af emissionskvoter; påpeger, at EU har forpligtet sig til at reducere 1990-niveuaet for dets drivhusgasemissioner med mindst 20 % inden 2020; insisterer på, at EU's emissionshandelsordning i perioden efter 2012 bør omfatte en tilstrækkeligt streng øvre grænse, fuld bortauktionering og en kvantitativ og kvalitativ grænse for brugen af godkendte emissionsreduktioner og emissionsreduktionsenheder;

25.

bemærker imidlertid, at miljøbeskatning stadig kun anvendes i beskedent omfang og ikke viser nogen stigende tendens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde en større indsats med henblik på en miljøafgiftsreform, som gradvis flytter afgiftsbyrden fra velfærdsnegative afgifter (f.eks. på arbejdskraft) til velfærdspositive afgifter (f.eks. på miljøskadelige aktiviteter såsom ressourcebrug eller forurening); påpeger, at uanset kravet om enstemmighed på beskatningsområdet giver traktaterne mulighed for øget samarbejde, og henleder opmærksomheden på eksistensen af den åbne koordinationsmetode;

26.

bemærker det engagement, der er blevet udvist for at fjerne miljømæssigt skadelige subsidier, men finder det uacceptabelt, at der ikke ventes nogen konkrete skridt til en reform af miljømæssigt skadelige subsidier i den nærmeste fremtid; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde konkrete forslag inden udgangen af 2008 med henblik på gradvist at udfase al tildeling af miljøskadelig støtte i løbet af de næste fem år;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en stærkere og mere sammenhængende miljøpolitisk integration i al EU's politiske beslutningstagning; kræver — med henblik på indførelse af den tilgang vedrørende »integration af sundhedsaspektet i alle politikker«, som EU har bekendtgjort — integration af miljø- og sundhedsbeskyttelse i alle politikker; beklager manglen på integration såvel på tværs af de forskellige miljømæssige rammebestemmelser og forberedelser af ny miljølovgivning som i lovgivning, der har andre primære målsætninger end miljøbeskyttelse;

28.

mener, at der med henblik på at nå mere konkrete resultater i henseende til integration af miljømæssige overvejelser i andre økonomiske sektorer er behov for at udarbejde bindende sektormålsætninger og tidsplaner; understreger samtidig det ansvar, som de økonomiske aktører i de forskellige dele af industrien har for på lang sigt at opnå klima- og energipolitiske resultater;

29.

understreger den grundlæggende sammenhæng mellem en effektiv miljøpolitik og forbedret livskvalitet og understreger i denne forbindelse vigtigheden af den regionale dimension af gennemførelsen af det sjette miljøhandlingsprogram, navnlig med hensyn til foranstaltninger vedrørende mindskelse af og tilpasning til klimaændringerne; understreger vigtigheden af kampagner for at oplyse borgerne om målene i det sjette miljøhandlingsprogram og processen for gennemførelse heraf;

30.

understreger behovet for, at der inden for regionaludviklingsprogrammerne tages hensyn til Natura 2000-programmet med henblik på at kunne forlige princippet om beskyttelse af biodiversiteten i EU med udviklingen og forbedringen af befolkningens livskvalitet; mener, at det til dette formål er nødvendigt at iværksætte en omfattende oplysningskampagne samt fremme god praksis for at vise, hvordan disse to tilsyneladende modstridende tilgange kan forliges;

31.

understreger behovet for en bedre samordning af netværk af regionale og lokale aktører for at udbrede bedste praksis til mindre udviklede regioner; støtter fremme af grænseoverskridende miljøsamarbejde både mellem medlemsstater og med lande og regioner, der grænser op til EU såsom regionerne ved Sortehavet og Østersøen samt ved Middelhavet, navnlig med det formål at forebygge grænseoverskridende forurening;

32.

er bekymret over resultaterne af de forskellige uafhængige undersøgelser (20)  (21)  (22)  (23), der viser, at Kommissionens generaldirektorater ikke overholder Kommissionens retningslinjer vedrørende konsekvensanalyser fuldt ud, at vurderingen og kvantificeringen af de økonomiske virkninger er blevet fremhævet på bekostning af miljømæssige, sociale og internationale virkninger, at omkostningerne ved lovgivning vurderes langt mere end fordelene, og at de kortsigtede betragtninger overskygger de langsigtede; mener, at sådanne uligevægtige konsekvensanalyser er uhensigtsmæssige med hensyn til miljøpolitikken og integrationen heraf i andre EU-politikker, og opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at afhjælpe disse vedvarende mangler;

33.

påskønner, at Kommissionen udviser et stærkt engagement i at styrke den internationale dimension af miljøpolitikken; mener, at det er nødvendigt at sikre miljøpolitisk integration i alle EU's eksterne aktioner og forbedre den internationale miljøstyring; opfordrer EU til at fortsætte med at fremme ambitiøse miljøpolitikker og -krav, for eksempel ved at fremme teknologioverførsel og udveksling af bedste praksis med udviklingslandene;

34.

understreger, at »klimadiplomati« bør fremmes på en mere intens og konsekvent måde inden for rammerne af EU's handelsforbindelser med stater, der ikke er bundet af multilaterale miljøbeskyttelsesaftaler, såsom USA, Kina og Indien, der af forskellige årsager ikke har gennemført Kyoto-protokollen; opfordrer endvidere Kommissionen til at bistå udviklingslandene med udnyttelsen af bæredygtige og effektive teknologier gennem alle tilgængelige kanaler;

35.

henstiller, at der i GATT medtages en bæredygtighedsklausul indeholdende miljøpolitiske principper, såsom forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsforanstaltninger for at sikre, at miljøbeskyttelsen ikke undergraves af handelsreglerne, og at miljølovgivningen ikke anvendes til protektionistiske formål;

36.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte bilaterale og regionale handelsforhandlinger til at drøfte de handelsforpligtelser, der har direkte miljøfordele; mener, at EU i samarbejde med medlemsstaterne bør uddybe dialogen med de nye økonomier, således at dialogen om områder af fælles interesse, såsom klimaændringer, affaldshåndtering og ulovlig skovhugst, fører til gennemførelsen af fælles programmer; støtter i forbindelse med enhver handelsaftale Kommissionens forslag om at skabe et forum for bæredygtig udvikling, som civilsamfundet har adgang til, og som i stor udstrækning fokuserer på klimaændringer, og kræver, at dette gennemføres i de igangværende forhandlinger;

37.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en mere pragmatisk og horisontal udnyttelse af innovation og nye teknologier i alle EU-relaterede politikker, således at disse elementer kan komme til at spille en central rolle i forbindelse med styrkelse af miljøbeskyttelsen; understreger behovet for snarest muligt at indføre en »Top Runner«-tilgang for EU, dvs. et mere ambitiøst instrument til løbende forbedring af produktions- og forbrugsmønstre, der skal sikre, at alle produkter på EU's marked i fremtiden udvikles, produceres og anvendes i overensstemmelse med bæredygtige kriterier;

38.

minder om, at investeringer i innovative og miljøvenlige teknologier såvel som i miljøvenligt design, energieffektivitet i slutanvendelserne og bygningers energimæssige ydeevne er meget fordelagtige på lang sigt til trods for de eventuelle høje omkostninger, det har på kort sigt, og understreger behovet for, at regioner tilskynder virksomheder til at drage fuld fordel af sådanne investeringer;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage virkeligt grønne udbudsregler med henblik på at fremme innovation og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre;

40.

opfordrer Kommissionen til at hjælpe de nationale, regionale og lokale myndigheder til i fællesskab at gennemføre bæredygtige offentlige indkøb ved at skabe klare rammer for at lette fastsættelsen af målelige mål og kvalitetskrav;

41.

opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at nå målet på 20 % for produktionen af vedvarende energi og målet på 10 % for forbruget af biobrændstoffer under hensyntagen til, at energiafgrøder ikke må bringe forsyningen af fødevarer inden og uden for Europa i fare; understreger, at den bæredygtighedsmekanisme, der i øjeblikket udvikles, bør anvende de strengeste bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer;

42.

understreger, at det europæiske landbrug i stadig højere grad er indrettet på at producere sikre kvalitetsfødevarer til gavn for EU-borgernes sundhed;

43.

tilskynder medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til bedst muligt at udnytte de nye investeringsmuligheder, som strukturfondene og de nye naboskabsprogrammer giver, og sikre, at deres respektive handlingsprogrammer og projekter, som støttes af strukturfondene, bidrager til at forbedre gennemførelsen af Fællesskabets miljølovgivning og det langsigtede mål for bæredygtig udvikling i hele EU i overensstemmelse med de øvrige tematiske prioriteter;

44.

mener, at det er yderst vigtigt at forbedre anvendelsen af substitutionsprincippet, der tager hensyn til tilgængeligheden af og fordelene og omkostningerne ved erstatningsprodukter; påpeger, at der også bør tages hensyn til design-, produktions- og anvendelsesprocesserne, der gør det muligt at anvende produkter, som ikke udgør en fare eller kun udgør en mindre fare for menneskers sundhed og miljøet;

45.

påpeger, at hvis bedre lovgivning er et mål, bør der foretages en revision af den overlapning inden for lovgivningen, der medfører en bureaukratisk byrde og underminerer konkurrenceevnen;

46.

mener, at den filosofiske tilgang til revisionsprocessen er blottet for kritisk ræsonnement og analyse af årsagerne til forsinkelserne; mener, at de rette foranstaltninger for fremtiden kun kan træffes ved, at årsagerne til disse forsinkelser analyseres og overvejes;

47.

påpeger, at hvis der eksisterer et ønske om en forbedring af den lovgivningsmæssige metodologi og om fastsættelse af praktiske regler, der vil være lette at anvende for de ansvarlige myndigheder og for virksomhederne og borgerne, er det bydende nødvendigt at styrke interaktionen mellem fællesskabsinstitutioner og -organer og civilsamfundet for at tage hensyn til deres spørgsmål og til regionernes, kommunernes, de berørte industriers og relaterede sammenslutningers beslutninger og holdninger; understreger ligeledes, at der ikke kun bør tages hensyn til de reelle omkostninger ved og behovet for ændring af det nuværende udstyr;

48.

påpeger, at der er behov for nye metoder til måling af velfærd, der bygger på en realistisk værdisættelse af miljøtjenester; mener, at da BNP ikke alene kan afspejle alle aspekter af og behov i et moderne samfund, er det ikke længere anvendeligt som et passende redskab til måling af velfærd og udvikling; opfordrer EU til at fremme udvikling og politisk anvendelse af en ny indikator, som integrerer de negative virkninger af økonomisk vækst for vores miljø og sundhed, og som kan bidrage til indsatsen med at afkoble økonomisk vækst fra pres på miljøet; mener, at denne nye indikator bør fremme udviklingen af et integreret samfund og tilskynde til en bedre integrering af miljøhensyn i andre politikker;

49.

opfordrer Kommissionen til at behandle beskyttelsen af menneskers sundhed som et emne af største betydning blandt miljøbeskyttelsesprioriteter;

50.

mener, at Den Europæiske Union bør spille en ledende rolle i udviklingen af politiske muligheder, der kan bane vejen for radikale adfærdsændringer i forbrugs- og produktionsmønstre;

51.

understreger vigtigheden af at hjælpe forbrugerne til at blive mere bevidste om deres adfærd, hvilket sammen med national lovgivning kan have en positiv indflydelse på omfanget og graden af markedsaktørernes accept af behovet for miljøbeskyttelse;

52.

mener, at grundig information til borgerne bør betragtes som en prioritet; støtter kraftigt udviklingen af en klar og vidtrækkende mærkningsordning, da en sådan vil kunne yde forbrugerne en væsentlig bistand med at »træffe det rette valg«,

53.

kræver, at en samlet vurdering af resultaterne af det sjette miljøhandlingsprogram foretages inden færdiggørelsen af forslaget til det syvende miljøhandlingsprogram;

54.

mener, at den endelige vurdering og revision af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bør foretages af et eksternt organ, der er uafhængigt af Kommissionen;

55.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.