Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009TN0057

    Sag T-57/09: Sag anlagt den 9. februar 2009 — Alfastar Benelux mod Rådet

    EUT C 102 af 1.5.2009, p. 19–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.5.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 102/19


    Sag anlagt den 9. februar 2009 — Alfastar Benelux mod Rådet

    (Sag T-57/09)

    2009/C 102/31

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Alfastar Benelux (Ixelles, Belgien) (ved lawyer N. Keramidas)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud som svar på en åben udbudsrunde i forbindelse med UCA-218-07 om levering af tjenester vedrørende »Teknisk vedligeholdelse — help desk og intervention på stedet af PC×ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat« (1), der blev sendt til sagsøgeren ved skrivelse af 1. december 2008, samt alle Rådets øvrige relaterede beslutninger, herunder beslutningen om at tildele kontrakten til den antagne tilbudsgiver, annulleres.

    Rådet tilpligtes at betale erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den pågældende udbudsprocedure, svarende til 2 937 902 EUR eller den andel af det pågældende beløb, der svarer til anullationstidspunktet for den pågældende rådsbeslutning.

    Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af sagsøgtes beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud som svar på den åbne udbudsrunde UCA-218-07 vedrørende »Teknisk vedligeholdelse — help desk og intervention på stedet af PC×ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat« og om tildeling af kontrakten til den antagne tilbudsgiver. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for det påståede tab som følge af udbudsproceduren.

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender:

    For det første gør sagsøgeren gældende, at Rådet flere gange har anlagt et åbenbart urigtigt skøn: Manglende attestering af den antagne tilbudsgiver, manglende sikkerhedsgodkendelse fra NATO af den antagne tilbudsgivers ansatte, den omstændighed, at den antagne tilbudsgiver i modsætning til sagsøgeren ikke rådede over de ansatte, som blev foreslået, bedømmelsen af videnoverførelsen og det af tilbudsgiverne foreslåede antal ansatte.

    For det andet gør sagsøgeren gældende, at sagsøgte har undladt at opfylde sin forpligtelse til ligebehandling af ansøgerne og gennemsigtighed.

    For det tredje gør sagsøgeren gældende, at udbudsbekendtgørelsen indeholdt talrige selvmodsigelser og urigtige oplysninger.

    Endelig gør sagsøgeren gældende, at Rådet har tilsidesat sine forpligtelser til at begrunde sine retsakter.


    (1)  EUT 2008/S 91-122796.


    Top