Offentliggørelse af en ansøgning om registrering i henhold til artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler

(2005/C 316/07)

Med denne offentliggørelse åbnes der mulighed for at fremsætte indsigelser, jf. artikel 8 og 9 i nævnte forordning. Enhver indsigelse mod denne ansøgning skal sendes til myndighederne i en medlemsstat senest fem måneder efter nævnte offentliggørelsen. Offentliggørelsen er begrundet i de forhold, som er beskrevet nedenfor, navnlig under punkt 4.2, 4.3 og 4.4, der giver grundlag for at betragte ansøgningen som berettiget efter forordning (EØF) nr. 2082/92.

ANSØGNING OM REGISTRERING AF ET SPECIFIKT PRODUKT

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2082/92

»BOERENKAAS«

EF-nummer: NL/00023/25.6.2003

1.   Ansvarlig myndighed

2.   Ansøgende sammenslutning

2.1.   Navn: Bond van Boerderijzuivelbereiders

2.2.   Adresse:

2.3   Medlemmer: producenter/forarbejdere (X) andre ( )

Bond van Boerderijzuivelbereiders har til formål at varetage medlemmernes interesser som mælkeproducenter og producenter af gårdmejeriprodukter i ordets bredeste forstand.

Medlemmerne af Bond van Boerderijzuivelbereiders (BBZ) er producenter af gårdmejeriprodukter. De forarbejder mælk fra deres egen besætning (køer, geder eller får) til ost og andre mejeriprodukter. BBZ har 420 medlemmer, hvoraf mere end 350 fremstiller Boerenkaas (gårdost).

3.   Produktkategori

(halv)fast eller fast ost af rå mælk

4.   Resumé af varespecifikationen

(sammendrag af de oplysninger, der kræves i artikel 6, stk. 2)

4.1.   Navn: »Boerenkaas« (kun på nederlandsk)

4.2.   Specifik produktions- eller fremstillingsmetode:: Boerenkaas er en ost, der på bedriften fremstilles af rå mælk fra køer, geder, får eller bøfler. Mindst halvdelen af mælken skal komme fra landmandens egen besætning. Der må højst købes ekstra mælk fra to andre producenter, og den opkøbte mængde må tilsammen ikke overstige landmandens egen produktion.

Som råvare kan anvendes:

Den mælk, der anvendes som råvare, må højst være underkastet en varmebehandling på 40 °C; fosfataseaktiviteten skal være i overensstemmelse med den som råvare anvendte rå mælks fosfataseaktivitet.

Mælken skal forarbejdes til ost senest 40 timer efter malkningen.

Hjælpestoffer og tilsætninger

Fremstillingsproces

Den rå mælk bringes senest 40 timer efter malkningen til at koagulere ved ca. 30 °C.

En blandingskultur af syrevækkende bakterier anvendes til syrning af mælken.

Efter at ostemassen er skåret i terninger og rørt og en del af vallen er aftappet, vaskes blandingen af valle og ostemasse en til to gange med varmt vand, hvorved blandingens temperatur forhøjes til højst 37 °C.

Efter at ostemassen er behandlet, kommes den i forme.

Før eller under presningen anbringes der et kaseinmærke på osten, hvorpå i hvert tilfælde ostens navn (Boerenkaas) er angivet eventuelt suppleret med mælketype.

Efter presningen og syrningen af osten saltes osten i en saltlage, der indeholder 18 til 22 % kogsalt (natriumchlorid).

Osten skal modnes i mindst 13 dage på bedriften efter den første fremstillingsdag ved mindst 12 °C.

Boerenkaas skal for at opnå tilstrækkelig karakteristisk smag videremodnes i bedriftens modningsrum eller i ostehandelen. Modningsprocessens længde varierer fra nogle få uger til over et år.

4.3.   Traditionel karakter: Navnet »Boerenkaas« forbindes specifikt med det produkt, der traditionelt fremstilles på gårdene af rå mælk fra hovedsagelig egen malkebesætning.

Indtil 1874 blev al mælk forarbejdet på gårdene. Derefter begyndte man efterhånden at forarbejde mælken industrielt. Mælk til fremstilling af ost begyndte at blive pasteuriseret fra begyndelsen af det tyvende århundrede. Som følge af pasteuriseringen mistede den industrielt fremstillede ost sin karakter. På gårdene blev man ved at fremstille ost af rå mælk efter den traditionelle metode.

Ost, der fremstilles af rå mælk, får mere smag i kraft af de enzymer, der forekommer naturligt i mælken, især mælkelipase, og i kraft af den bakterieflora, der opstår i mælken under og efter malkningen. Smagen bliver fyldigere, kraftigere og skarpere. Mange forbrugere betragter denne smag som kendetegnende for Boerenkaas til forskel fra »fabriksost«. Smagen bliver stærkere, jo længere osten har været modnet.

I 1982 blev der fastsat nye regler i henhold til dekret og bekendtgørelse om osteprodukter på grundlag af landbrugskvalitetsloven. Disse regler vedrører ostens kvalitet, mælkens oprindelse og fremstillingsmetoden. Det statslige mærke garanterer, at Boerenkaas er et gårdprodukt, der er fremstillet af rå mælk, som kun har været oplagret i kort tid og hovedsagelig stammer fra bedriftens egen besætning.

Med denne lovgivning blev der skabt mulighed for ud over komælk også at forarbejde gede-, fåre- og bøffelmælk og at lave ost af rå mælk med et lavere fedtindhold. Af ovenstående fremgår det tydeligt, hvilke særlige egenskaber råvaren skal have, og hvilken fremstillingsmetode der anvendes.

I bilaget findes en fuldstændig beskrivelse af råmælksproduktets historie og traditionelle karakter.

4.4.   Beskrivelse af produktet: Boerenkaas er en (halv)fast ost, der fremstilles af rå ko-, gede-, fåre- eller bøffelmælk. Fedtindholdet i Boerenkaas varierer afhængigt af den forarbejdede mælks fedtindhold.

Osten kan indeholde kommen eller andre korn, urter og/eller krydderier.

Jo ældre osten bliver og jo længere den modnes, jo fastere og mere tør bliver ostemassen, så der til sidst bliver tale om hård ost.

Produkterne kan fx hedde: »Goudse Boerenkaas«, »Goudse Boerenkaas met kruiden« (Goudse Boerenkaas med urter), »Edammer Boerenkaas«, »Leidse Boerenkaas«, »Boerengeitenkaas« (Boeren-gedeost) og »Boerenschapenkaas« (Boeren-fåreost).

Oversigt over karakteristiske egenskaber ved Boerenkaas og krav til dens sammensætning

4.5.   Minimumskrav og procedure for kontrol af specificitet: De regler, der er fastsat i henhold til dekret og bekendtgørelse om osteprodukter på grundlag af landbrugskvalitetsloven, for Boerenkaas. Disse regler vedrører ostens kvalitet, mælkens oprindelse og fremstillingsmetoden. Det statslige mærke garanterer, at Boerenkaas er et gårdprodukt, der er fremstillet af rå mælk, som kun har været oplagret i kort tid og hovedsagelig stammer fra bedriftens egen besætning.

For Boerenkaas med specificitetsattestering, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2082/92, gælder kravene i dette dossier som beskrevet i afsnit 4.2 (særlig fremstillingsmetode) og skemaet i afsnit 4.4 (karakteristiske egenskaber og sammensætningkrav). Disse er fastsat i landbrugskvalitetsbekendtgørelsen for mejeriprodukter og i landbrugskvalitetsreglerne for ost.

På hver bedrift kontrolleres det en gang hver 6. til 8. uge, at der anvendes frisk, rå mælk (der er højst 40 timer gammel) til fremstilling af ost, og at kaseinmærket anvendes. En gang om året undersøges det administrativt, hvilken bedrift den anvendte mælk stammer fra. Kontrollen med, at kravene til sammensætningen overholdes, vedrører fedtindholdet i tørstoffet samt vandindholdet og saltindholdet i tørstoffet. Disse parametre kontrolleres seks til otte gange om året.

Derudover er formålet med kontrolproceduren at overvåge, at de øvrige karakteristiske egenskaber ved de forskellige typer Boerenkaas, der er nævnt i skemaet i afsnit 4.4, overholdes. Kontrollen af de karakteristiske egenskaber sker visuelt en gang hver 6. til 8. uge.

Kontrolinstans: COKZ

5.   Ansøgning om beskyttelse i henhold til artikel 13, stk. 2

Bond van Boerderijzuivelbereiders ansøger i henhold til artikel 13, stk. 2, litra a), om beskyttelse af navnet »Boerenkaas«. Der ansøges kun om beskyttelse af »Boeren ….. kaas« skrevet på nederlandsk.