(2004/C 78 E/0905)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3734/03

af Johanna Boogerd-Quaak (ELDR) til Kommissionen

(10. december 2003)

Om:   Høje gebyrer for opholdsbeviser

Statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater konfronteres i Nederlandene regelmæssigt med høje gebyrer, når de ansøger om opholdsbevis.

Svar afgivet på Kommissionens vegne af António Vitorino

(9. februar 2004)

Den nederlandske lovgivning, der gennemfører fællesskabsrettens bestemmelser om opholdsret, foreskriver, at unionsborgere, der er bosiddende i Nederlandene, kan få en midlertidig opholdstilladelse på op til fem år på grundlag af fællesskabsretten. Opholdstilladelsens varighed afhænger af unionsborgerens erhvervsmæssige situation på tidspunktet for ansøgningen (jobsøgende, arbejdstager, ikke-erhvervsaktiv, studerende).

Uanset unionsborgerens erhvervsmæssige situation på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse, skal opholdstilladelser ifølge Fællesskabets regler om fri bevægelighed udstedes og fornyes omkostningsfrit eller mod betaling af et beløb, der ikke overstiger gebyret for udstedelsen af identitetskort til nederlandske statsborgere. Ifølge Kommissionens oplysninger er udgifterne til midlertidige opholdstilladelser, der udstedes til unionsborgere i Nederlandene, steget til 28 EUR. Da nationale identitetskort til nederlandske statsborgere koster 28,77 EUR, overgår denne stigning ikke udgifterne til nationale identitetskort og er derfor forenelig med fællesskabsretten.

Den nederlandske lovgivning giver også mulighed for at ansøge om permanent opholdstilladelse. Udgifterne til dette dokument er ifølge Kommissionens oplysninger 226,89 EUR. Unionsborgere er dog ikke forpligtet til at ansøge om denne dyrere type dokument.

Ifølge det ærede medlems oplysninger er en belgisk kvinde blevet afkrævet et gebyr på 980 EUR for en permanent opholdstilladelse i Nederlandene og 285 EUR for at få den fornyet. Det afkrævede beløb overstiger det tilladte beløb i henhold til ovennævnte lovgivning og strider mod gældende regler.

Kommissionen indledte en overtrædelsesprocedure mod Nederlandene i 1995 vedrørende anvendelsen af reglerne om permanent opholdstilladelse på EU-statsborgere (»vergunning tot vestiging«), navnlig gebyrer for sådanne opholdstilladelser. På det tidspunkt var bemærkningen »vestigingsvergunning« anbragt på EU-opholdstilladelsen, og derfor blev der kun udstedt et dokument. Efter en begrundet udtalelse til de nederlandske myndigheder i november 1997, forsikrede de, at der fremover ville blive udstedt to forskellige dokumenter: EU-opholdstilladelsen (dokument E) og den permanente opholdstilladelse (dokument A). Ansøgning om sidstnævnte dokument er valgfri. EU-statsborgere kan vælge mellem at ansøge om permanent opholdstilladelse eller forlænge E-dokumentets gyldighedsperiode, og de bliver underrettet om dette valg. EU-opholdstilladelsen var ikke omfattet af de høje gebyrer, der kun gjaldt den permanente opholdstilladelse, og derfor blev proceduren afsluttet i 1999.

På baggrund af det stigende antal klager fra EU-statsborgere vedrørende gebyrer for permanent opholdstilladelse, vil Kommissionen tage kontakt til de nederlandske myndigheder for at kontrollere, hvor meget en permanent opholdstilladelse koster. Kommissionen agter også at få oplyst, om og hvordan EU-statsborgere underrettes om deres ret til kun at ansøge om midlertidig opholdstilladelse til det samme gebyr som det, der afkræves nederlandske statsborgere for identitetskort.