(2004/C 78 E/0897)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3971/03

af Mario Borghezio (NI) til Kommissionen

(5. januar 2004)

Om:   Manglende tysk erstatning til tidligere italienske krigsfanger

IMO (Den Internationale Migrationsorganisation), der af den tyske fond »Stiftelsen om Erindring, Ansvar og Fremtid« har fået overdraget ansvaret for at behandle sager angående erstatning for slavearbejde eller tvangsarbejde under anden verdenskrig, har ikke bare — på et fejlagtigt grundlag — besluttet ikke at tilkende en stor del af de italienske ansøgere erstatning, men mangler også at udbetale de beløb, der er blevet tilkendt personer, der er blevet anerkendt som erstatningsberettigede.

Der gives ret til at appellere mod disse beslutninger via en »Appelinstans« inden for IMO i Genève (IOM Appeals Body, PO Box 174, CH-1211 Genève, Schweiz), men denne instans skal (ifølge IMO's meddelelse til de italienske ansøgere af 11. november 2002) »rette sig efter den tyske regering og den tyske fonds afgørelse om, at de tidligere italienske krigsfanger havde status som krigsfanger under anden verdenskrig«, hvorfor de ikke tilkendes erstatning.

Mener Kommissionen ikke, at det er nødvendigt straks at gribe ind for at forhindre, at manglende eller forsinket erstatning skal føje sig til de alvorlige tilfælde af menneskerettighedskrænkelse, som svagelige, ældre personer, der har overlevet krigens tragiske hændelser, har oplevet.

Samlet svar

afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou

på skriftlige forespørgsler E-3649/03 og E-3971/03

(11. februar 2004)

Kommissionen er ikke bekendt med de juridiske og faktiske detaljer vedrørende Den Internationale Organisation for Migrations (IOM) gennemførelse af det tyske program for kompensation for tvangsarbejde, idet dette er en sag for den tyske regering, som har fastsat programmets detaljer i en tysk lov. Det er derfor op til den tyske regering at afgøre støtteberettigelsesbetingelserne. Hvorledes de involverede personer kan appellere vedrørende betalingsforsinkelser, afhænger ligeledes af de procedurer, der er fastsat i denne lov.

I alle tilfælde gælder Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 (1) ikke for ordninger til fordel for krigsofre. Kommissionen vil derfor henvise til sit svar på skriftlig forespørgsel E-2757/00 af Alexandros Alavanos (2) om det samme kompensationsprogram og særligt til det faktum, at Parlamentets Udvalg for Andragender derfor besluttede at henvende sig til den tyske Bundestags Udvalg for Andragender for at forsøge at forbedre situationen for disse ofre.

(1)  EFT L 149 af 5.7.1971; Sidste konsoliderede udgave: Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 om ændring og ajourføring af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 — EFT L 28 af 30.1.1997.

(2)  EFT C 136 E af 8.5.2001.