Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92003E002911

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2911/03 af Glenys Kinnock (PSE) til Rådet. Fodboldrelateret vold.

EUT C 78E af 27.3.2004, pp. 764–765 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/764


(2004/C 78 E/0813)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2911/03

af Glenys Kinnock (PSE) til Rådet

(2. oktober 2003)

Om:   Fodboldrelateret vold

Er Rådet klar over, at walisiske fodboldtilhængere blev udsat for grov vold under kampen mellem Italien og Wales i Milano den 6. september?

Vil Rådet iværksætte en undersøgelse af denne sag, og vil det gøre en indsats for at sikre, at sådanne uacceptable handlinger ikke gentager sig?

Svar

(4. marts 2004)

1.

Med hensyn til de spørgsmål, der er nævnt i den skriftlige forespørgsel, kan Rådet ikke gribe ind i enkelte sager i medlemsstaterne og kan således ikke efterkomme det ærede parlamentsmedlems anmodning.

2.

Med hensyn til sikkerhed under fodboldkampe har Rådet vedtaget nogle tekster med det formål at øge samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente organer og myndigheder.

Rådet har især vedtaget:

henstillingen af 22. april 1996 om retningslinjer for forebyggelse og bekæmpelse af uroligheder i forbindelse med fodboldkampe (1),

resolutionen af 9. juni 1997 om forebyggelse og bekæmpelse af fodboldvandalisme gennem erfaringsudveksling, stadionforbud og mediepolitik (2),

resolutionen af 6. december 2001 vedrørende en håndbog med henstillinger for det internationale politisamarbejde og foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af vold og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe med international dimension, som mindst en medlemsstat deltager i (3), og

afgørelsen af 25. april 2002 om sikkerhed i forbindelse med internationale fodboldkampe (4).

På initiativ af det italienske formandskab er Rådet ved at gennemgå et udkast til resolution om vedtagelse af adgangsforbud i medlemsstaterne til anlæg, hvor der spilles internationale fodboldkampe.


(1)  EFT C 131 af 3.5.1996, s. 1.

(2)  EFT C 193 af 24.6.1997, s. 1.

(3)  EFT C 22 af 24.1.2002, s. 1.

(4)  EFT L 121 af 8.5.2002, s. 1.


Top