This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E003585
WRITTEN QUESTION E-3585/03 by Mogens Camre (UEN) to the Commission. The EUMC's shelved report on Muslim anti-Semitism.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3585/03 af Mogens Camre (UEN) til Kommissionen. EUMC's hemmeligholdte rapport om muslimers antisemitisme.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3585/03 af Mogens Camre (UEN) til Kommissionen. EUMC's hemmeligholdte rapport om muslimers antisemitisme.
EUT C 78E af 27.3.2004, pp. 599–600
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
27.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 78/599 |
(2004/C 78 E/0633)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3585/03
af Mogens Camre (UEN) til Kommissionen
(5. december 2003)
Om: EUMC's hemmeligholdte rapport om muslimers antisemitisme
Ifølge Financial Times og det danske dagblad Berlingske Tidende den 23. november 2003 har EUMC, Det Europæiske Overvågningscenter for Racisme i Wien, hemmeligholdt en 112 sider lang rapport om antisemitisme, som EUMC selv havde bedt universitetsforskere i Berlin udarbejde.
Årsagen til, at rapporten hemmeligholdes, oplyses at være, at den ikke viste det af EUMC ønskede politiske billede. Den afslørede nemlig, at det er muslimske indvandrere og propalæstinensiske grupper, der står bag hovedparten af angrebene på jødisk ejendom og overfald på jøder i Europa, og det ønskede EUMC's stærkt promuslimske direktør, Beate Winkler, ikke at få frem.
Beate Winkler og hendes overvågningscenter har systematisk ønsket at tegne et billede af europæerne som racistiske, uanset at dette billede i alt væsentligt er falsk. Der foregår i alle muslimske samfund i EU — ligesom i den øvrige verden — en massiv overtrædelse af den europæiske konvention om menneskerettighederne. Dette sker først og fremmest ved den omfattende undertrykkelse af kvinder, ligesom mange muslimske samfund i EU praktiserer sharia-lovgivning i form af forskelsbehandling af kvinder i arveretlig henseende i strid med EU-landenes lovgivning, men endnu værre de såkaldte »æresdrab« på kvinder, der ønsker deres frihed, og endda drab på kvinder, der er blevet udsat for voldtægt. Disse alvorlige forhold er aldrig behandlet af EUMC.
EUMC har systematisk tegnet et falsk billede af, hvem der er racister, og hvem der overtræder menneskerettighederne i EU. Nu vil Beate Winkler også skjule muslimernes antisemitisme.
Hvad agter Kommissionen at gøre for at stoppe EUMC's ensidigt politiserende virksomhed og sikre sandfærdig information om de racistiske trusler og menneskerettighedsovertrædelser i EU?