27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/574

1.

Var de embedsmænd i Kommissionen, der var ansvarlige for at udarbejde forslag til nye bestemmelser for transport af levende dyr, uddannet inden for husdyravl, praktisk håndtering af levende dyr eller dyrlægevidenskab?

2.

Vil Kommissionen medgive, at en nedsættelse af transporttiden for levende dyr fra 14 til 9 timer med en obligatorisk 12-timers hvileperiode faktisk i betydeligt omfang vil forlænge transporttiden og derfor yderligere stresse de dyr, der transporteres? Hvilket videnskabeligt materiale er disse henstillinger baseret på?

3.

Har Kommissionen foretaget en omkostningsanalyse for at fastslå de yderligere omkostninger pr. dyr, som de nye bestemmelser vil medføre, og som skal betales af landmændene?

4.

Har Kommissionen analyseret den sandsynlige virkning på beskæftigelsen, for så vidt angår de eksisterende transportfirmaer, der måske hellere vil ophøre med deres virksomhed end forsøge at opfylde de nye bestemmelser?

5.

Hvordan har Kommissionen tænkt sig, at dyrene skal vandes i transportvognene?

6.

Hvis dyrene skal forsynes med vand via sutteanordninger eller lignende, hvordan har Kommissionen så tænkt sig at træne husdyrene i brug af sådanne anordninger?

7.

Vil Kommissionen medgive, at løbende tilførsel af mad og vand under transporten er uforenelig med det sundhedsmæssige krav om, at kun rene dyr bringes til slagtning?

8.

På hvilket videnskabeligt materiale er forslaget om pladsforhold under transport af levende dyr baseret? Vil Kommissionen medgive, at den foreslåede forøgelse af pladsforholdene kan føre til, at dyrene kommer alvorligt til skade, og at køretøjerne destabiliseres på farlig vis og dermed kan forårsage trafikulykker?

9.

Kan Kommissionen fremlægge videnskabelig dokumentation, der begrunder ens transportregler for alle 25 medlemsstater, uanset om de befinder sig i mere tempereret nordligt klima eller i sydligt varmt klima?

10.

Kan Kommissionen oplyse, i hvor mange tilfælde det har været muligt at vinde retssager om overtrædelse af de eksisterende regler om transport af levende dyr i de 15 nuværende medlemsstater i 2002 med specifikation for hver enkelt stat?

1.

Udarbejdelsen af Kommissionens forslag (1) om beskyttelse af dyr under transport blev koordineret af Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, som er kompetent for anliggender vedrørende dyrevelfærd. Al fornøden ekspertise udefra og fra Kommissionen har været inddraget i udarbejdelses-arbejdet.

2.

I Kommissionens forslag er der taget hensyn til flere elementer, herunder udtalelsen af marts 2003 fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Transporttidsbegrænsningerne som anbefalet af videnskaben er blevet beregnet under hensyntagen til Unionens sociale lovgivning vedrørende chauffører. Kommissionen lagde sig derfor fast på de pågældende transporttider for at lette håndhævelsen og forbedre kontrollen uden at forlænge den i øjeblikket nødvendige varighed af transporterne.

3.

Kommissionen har skønnet, at der er minimale omkostningsfølger for transporter på under 9 timer. Transporter af denne varighed udgør det store flertal af dyretransporter (næsten 90 %). Hvad angår fjerntransporter, forventes de ekstra omkostninger, som forslaget eventuelt kan afføde, delvis at blive udlignet med en direkte økonomisk gevinst i form af lavere dødelighed og bedre kødkvalitet.

4.

Erfaringerne har vist, at fjerntransport i høj grad influerer på dyrs velfærd og derfor kræver passende standarder. Kommissionen mener derfor, at denne type transporter skal forbeholdes transportvirksomheder, som er i stand til at give tilstrækkelige garantier i den henseende. Transportvirksomhedssammenslutninger er derfor blevet hørt under arbejdet med forslaget. Kommissionen har vundet støtte fra disse organisationer under arbejdet med dets initiativ til at opnå en højere kvalifikation for denne kategori.

5. og 6.

Der stilles krav med hensyn til vandforsyning under fjerntransport ad landevej, med jernbane eller ad søvejen (2). Lastbiler og containere skal være udstyret med automatisk drikkevandsudstyr og vandtanke af en tilstrækkelig stor kapacitet til, at chaufføren kan bestemme, hvornår tiden er inde til at vande dyrene, også når de tages ombord på skibe. For specialskibe til transport af levende dyr skal anlæggene til opbevaring eller produktion af ferskvand ifølge forslaget (3) afpasses efter, hvilke dyr der transporteres. Fodringsanlæg kræves kun for transporter på over 24 timer. Dyr, der ikke fodres i længere tid end dette tidsrum, vil ifølge videnskaben lide stærkt derunder.

7.

De foreslåede regler for dyretransport er på linje med de seneste krav på området folkesundhed og fødevaresikkerhed.

8.

Udgangspunktet for Kommissionens forslag vedrørende pladsforhold er udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel, som anbefalede en betydelig udvidelse af pladsforholdene.

9.

Det er bevist, at store klimaudsving under fjerntransporter (f.eks. fra Det Forenede Kongerige til Grækenland i sommertiden) kan påvirke dyrenes velbefindende i køretøjerne. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel afgav i 1999 en udtalelse om standarder for mikroklimaer i vejkøretøjer til dyretransport. Udtalelsens principper om ventilations- og temperaturforhold under fjerntransporter går igen i forslaget. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets panel om dyresundhed og dyrevelfærd er i øjeblikket i færd med at foretage en evaluering af, hvorvidt udtalelsen fra 1999 skal ajourføres på basis af ny videnskabelig viden.

10.

Medlemsstaterne skal på basis af artikel 8 i direktiv 91/628/EØF (4) hvert år underrette Kommissionen om, hvor mange inspektioner der er foretaget i forbindelse med beskyttelse af dyr under transport. Indberetningerne skal omfatte enkeltheder om overtrædelser men ikke om, hvor mange retssager der er vundet. Det ærede medlem og Parlamentets sekretariat vil, for så vidt angår overtrædelserne, få tilsendt en tabel med de enkelte medlemsstaters data for 2001. Men Kommissionen meddelte i 2000 Rådet og Parlamentet (5), at der var vanskeligheder med at fortolke disse oplysninger, da gældende EU-ret ikke giver nogen harmoniseret metode. Kommissionen søger med sit forslag at rette op på dette forhold.