This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E003237
WRITTEN QUESTION E-3237/03 by Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) to the Commission. Access to Internet for Greek households.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3237/03 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen. Græske husstandes internetadgang.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3237/03 af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen. Græske husstandes internetadgang.
EUT C 78E af 27.3.2004, p. 499–499
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
27.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 78/499 |
(2004/C 78 E/0520)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3237/03
af Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE) til Kommissionen
(3. november 2003)
Om: Græske husstandes internetadgang
Kun få græske husstande har adgang til eller er forbundet med internettet til trods for, at brugen af dette er i voldsom fremmarch.
Hvilke oplysninger råder Kommissionen over med hensyn til de græske husstandes adgangsmuligheder og adgang til internettet? På hvilken plads befinder Grækenland sig i sammenligning med de øvrige medlemsstater (i %), hvad angår internetadgang?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen
(18. december 2003)
Langt størstedelen af de græske husstande råder over den nødvendige tekniske infrastruktur til internetadgang. Ifølge de oplysninger, Kommissionen ligger inde med, råder 99 % af husstandene over en fast telefonforbindelse.
Til gengæld er det kun en ringe procentdel af husstandene, der rent faktisk har adgang til internettet. Grækenland ligger på en sidsteplads i EU (15 medlemsstater) med en adgangsprocent på omkring 12 % (udgangen af 2002) mod et EU-gennemsnit på 43 %.
Ser man på landets samlede internetadgang (husstande og andre), ligger procentdelen på 32 %, hvilket er en sidsteplads i EU lige efter Portugal (35 %) og Frankrig (37 %). EU-gennemsnittet er på 52 %.