(2004/C 78 E/0498)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-3145/03

af W.G. van Velzen (PPE-DE) til Kommissionen

(20. oktober 2003)

Om:   Batterier til mobiltelefoner, som eksploderer

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Erkki Liikanen

(11. november 2003)

Kommissionen er bekendt med flere tilfælde (både inden for og uden for EU), hvor batterier til mobiltelefoner er eksploderet og, i nogle tilfælde, har forvoldt de pågældende brugere alvorlig skade. Det er primært op til nationale håndhævelsesmyndigheder at undersøge de enkelte tilfælde og i givet fald at fjerne produkter fra markedet og informere Kommissionen og andre medlemsstater om sådanne handlinger. Kommissionen har dog foretaget en første undersøgelse af sagen, som det ærede medlem nævner, og har kontaktet nationale markedsovervågningsmyndigheder for at vurdere problemets omfang.

Uden på forhånd at dømme på grundlag af de nævnte sager, synes det umiddelbart ud fra denne undersøgelse, at disse ulykker skyldes defekte »grå« udskiftningsbatterier, som eksploderer på grund af en intern kortslutning. Hvis dette er tilfældet, overholder de ikke de strenge sikkerhedsstandarder, som producenterne af mobiltelefoner har fastsat. Der er dog intet, der tyder på, at disse ulykker er sket, fordi selve telefonerne er farlige, eller at dette er et betydeligt problem.

Producenter af mobiltelefoner påstår, at et »gråt« marked for batterier til mobiltelefoner har udviklet sig, hvor deres varemærke påsættes ulovligt. I denne forbindelse har producenten af den telefon, som det ærede medlem refererer til, angivet, at den træffer de nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe forfalskning og piratkopiering af dens produkter og har intensiveret håndhævelsesindsatsen.

Sjusket design, en ukontrolleret produktionsproces eller en kombination af begge dele kan forårsage en intern kortslutning. Batterier og opladere skal derfor designes og fremstilles i overensstemmelse med strenge kvalitets- og sikkerhedsforanstaltninger. Disse omfatter meget strenge krav angående materialer og isolation, som bruges inden i batteriet, såvel som kontinuerlig produktionskontrol og intensiv kontrol af slutprodukter.

Produktsikkerhed og erstatning for skade forårsaget af defekte produkter udgør tydeligvis vigtige samfundsmæssige forhold, som bør sikres i det indre marked.

EU har reageret på dette med adskillige retsakter:

Direktivet om produktansvar fastslår princippet om producentens objektive ansvar for skader på personer eller ejendom forårsaget af en fejl i dennes produkt med visse årsager for producentens fritagelse for ansvar.

Batterier, som leveres sammen med mobiltelefonen, er dækket af radio- og teleterminaludstyrsdirektivet. Udskiftningsbatterier er dog for tiden ikke omfattet af fællesskabslovgivning, selv om Kommissionen har taget initiativ til også at dække dem som del af ændringen af lavspændingsdirektivet. Kommissionen hører for tiden de berørte parter om denne ændring og har til hensigt at fremsætte et forslag til Rådet og Parlamentet i begyndelsen af 2005. I afventning af denne redegørelse er kravene for udskiftningsbatterier ikke harmoniserede i Fællesskabet, og krav til producenter bestemmes af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed, der forpligter producenter til sikre, at produkter er ufarlige, og som omfatter mekanismer til hurtig udveksling af information om farlige produkter mellem medlemsstater.

Kommissionen har ingen grund til at antage, hverken at lovgivning om sikkerhed, forbrugerbeskyttelse eller produktansvar burde udbygges, at information til brugerne om dette emne har behov for at blive intensiveret, eller at yderligere undersøgelse er påkrævet. Inden for den eksisterende lovgivnings rammer er det vigtigt, at der gribes effektivt ind over for disse farlige batterier for at beskytte forbrugeren, og midlerne til dette er på plads.

Kommissionen vil fortsætte med at overvåge situationen gennem dens regelmæssige kontakt med nationale håndhævelsesmyndigheder.

(1)  EFT L 210 af 7.8.1985, ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999, EFT L 141 af 4.6.1999.

(2)  EFT L 228 af 11.8.1992.

(3)  EFT L 11 af 15.1.2002. Dette direktiv skal gennemføres i national lovgivning inden den 15. januar 2004.

(4)  EFT L 77 af 26.3.1973.

(5)  EFT L 91 af 7.4.1999.