(2004/C 78 E/0411)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1838/03

af Roger Helmer (PPE-DE), Charles Tannock (PPE-DE), Sir Robert Atkins (PPE-DE), Giles Chichester (PPE-DE), Hartmut Nassauer (PPE-DE) og Jules Maaten (ELDR) til Kommissionen

(3. juni 2003)

Om:   Frihandelsaftale mellem Singapore og EU

Erkender Kommissionen de betydelige gensidige fordele, en frihandelsaftale mellem EU og Singapore kunne føre til? Deler Kommissionen bekymringerne over, at Singapore enten har forhandlet eller for tiden forhandler frihandelsaftaler med omkringliggende lande såsom Japan, Kina og Indien, og at EU derfor risikerer at blive dårligt stillet i handelen med Singapore uden en frihandelsaftale? Er Kommissionen enig i, at Singapores status som et land med en meget begrænset landbrugsproduktion gør det til et særligt nemt land at forsøge at få en frihandelsaftale i stand med?

Til EU's tilbud til Singapore om forhandling af en frihandelsaftale har der åbenbart været knyttet særlige betingelser, for eksempel at frihandelsaftalen skulle gælde for mindst to ASEAN-lande, Singapore og mindst et andet land. Er Kommissionen enig i, at tilbuddet i betragtning af de fordele, det kunne betyde for EU, bør forsøges gjort så nemt som muligt for Singapore at acceptere? Er Kommissionen enig i, at de store forskelle i den økonomiske og politiske udvikling ASEAN-landene imellem kan gøre det svært for Singapore at opfylde kriteriet om tilslutning af to ASEAN-lande, og vil kunne vise sig at være en unødvendig barriere, der hindrer indgåelsen af en frihandelsaftale?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Pascal Lamy

(24. juni 2003)

EU koncentrerer fortsat sin opmærksomhed og sine ressourcer om de multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden for rammerne af Doha-udviklingsdagsordenen.

Kommissionen følger dog også nøje og med stor interesse udviklingen af de forskellige regionale initiativer for økonomisk integration, der for øjeblikket finder sted i Østasien, herunder forhandlingerne om en frihandelsaftale, som Singapore allerede har indgået med Japan, New Zealand, Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), Australien og De Forenede Stater, og for øjeblikket fortsætter med Indien, Canada, og Mexico.

Singapore har ligeledes fremsat et forslag om at indgå forhandlinger om en frihandelsaftale med EU. Singapore, som er en handelsnation med et meget lille hjemmemarked, anerkendes overalt som en af verdens mest åbne økonomier med meget få handelshindringer. Forhandlinger om en eventuel frihandelsaftale kræver betydelige ressourcer og anstrengelser, der kun kan må retfærdiggøres, hvis der opnås både politiske og økonomiske fordele. Dette gælder også for et land som Singapore, hvis mangel på en landbrugssektor kunne forventes at lette forhandlingerne på visse områder.

I denne forbindelse har Kommissionen anmodet flere virksomhedssammenslutninger om at indhente oplysninger fra deres medlemmer for at få et tydeligere billede af de eventulle fordele ved en sådan frihandelsaftale for EU, navnlig hvad angår specifikke hindringer for markedsadgang eller andre reguleringsmetoder i Singapore, som er af stor betydning for europæiske virksomheder. Hidtil har hverken Singapore eller de berørte parter i Europa fremlagt overbevisende materiale for, at EU skulle drage nogen væsentlig fordel af af en frihandelsaftale med Singapore eller for at en aftale skulle fremme handelsforbindelserne eller de de andre økonomiske forbindelser med de andre lande i Sammenslutningen af Lande i Sydøstasien (ASEAN) eller andre lande i regionen. Endvidere har EU's virksomhedssektor endnu ikke tilkendegivet, at der findes områder, hvor den føler sig i en ufordelagtig position som følge af Singapores bilaterale frihandelsaftale.

Kommissionen har endnu ikke fremsat noget forslag til Singapore — hverken forsøgsvis eller på anden måde — om oprettelse af et frihandelsområde, eller angivet særlige betingelser for et eventuelt fremtidigt frihandelsområde. Kommissionen arbejder på andre muligheder, ud over en frihandelsaftale, for en handels-eller investeringsaftale med ASEAN som helhed, gennem udvikling af et mere effektivt samarbejde om reguleringsmetoder.