Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E001653

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/01 af Professor Sir Neil MacCormick (Verts/ALE) til Kommissionen. Tilbagelevering af ejendom i ansøgerlandene.

EUT C 78E af 27.3.2004, p. 340–340 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

27.3.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 78/340


(2004/C 78 E/0357)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1653/01

af Professor Sir Neil MacCormick (Verts/ALE) til Kommissionen

(11. juni 2001)

Om:   Tilbagelevering af ejendom i ansøgerlandene

Jeg henviser til min skriftlige forespørgsel E-0998/00 (1) til Rådet. Den seneste udvikling i Polen synes at have blokeret for muligheden for, at ejendom leveres tilbage til jødiske og andre emigranter fra Polen. Kan Kommissionen oplyse, om dette efter dens opfattelse er tilfældet, og hvilke konsekvenser vil dette i bekræftende fald efter Kommissionens opfattelse få for Polens muligheder for en hurtig tiltrædelse af Unionen?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Günter Verheugen

(24. juli 2001)

Den polske lov om tilbagelevering af ejendom har præsidenten nedlagt veto mod, og der var ikke et tilstrækkeligt stort flertal i det polske parlament til at omstøde dette veto, da der igen skulle stemmes om loven.

Samtidig med at præsidenten nedlagde veto, gjorde han det klart, at fordringshavere kunne søge erstatning, da den nuværende lovgivning i Polen giver mulighed for, at sådanne sager høres i domstolene.

Kommissionen henviser det ærede medlem til svaret på hans skriftlige forespørgsel E-0998/00 (1). I dette tilfælde er der ingen specifik gældende ret, der vedrører det ærede medlems spørgsmål.

Kommissionen vil fortsat nøje overvåge, om ansøgerlandene følger princippet om ikke-diskrimination, som er nedfældet i traktaterne.


(1)  EFT C 81 E af 13.3.2001, s. 13.


Top