This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92003E003480
WRITTEN QUESTION E-3480/03 by Catherine Stihler (PSE) to the Commission. Civil rights of disabled people.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3480/03 af Catherine Stihler (PSE) til Kommissionen. Handicappedes borgerlige rettigheder.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3480/03 af Catherine Stihler (PSE) til Kommissionen. Handicappedes borgerlige rettigheder.
EUT C 78E af 27.3.2004, pp. 290–291
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
|
27.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 78/290 |
(2004/C 78 E/0290)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-3480/03
af Catherine Stihler (PSE) til Kommissionen
(24. november 2003)
Om: Handicappedes borgerlige rettigheder
Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den træffer for at fremme handicappedes borgerlige rettigheder?
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Anna Diamantopoulou
(6. januar 2004)
I artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder refereres der specielt til handicappedes rettigheder.
Fællesskabets handlingsprogram for handicappede følger en tilgang baseret på rettigheder med det formål at opnå lige muligheder. Kommissionens forskellige foranstaltninger bidrager således direkte eller indirekte til beskyttelse og fremme af handicappedes rettigheder. Kommissionens meddelelse »Lige muligheder for handicappede: En europæisk handlingsplan« (1) afspejler denne tilgang.
Mere specifikt er handicappedes rettigheder direkte omfattet af en række fællesskabsforanstaltninger:
|
— |
Hvad angår bekæmpelse af forskelsbehandling, er Amsterdamtraktatens artikel 13 grundlaget for at træffe »(…) hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.« Artiklen er ikke specielt møntet på handicappede, men har en generel indfaldsvinkel med hensyn til foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. Inden for disse rammer blev Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2) såvel som Rådets afgørelse af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) (2) vedtaget. Kommissionen agter at starte en offentlig høring (grønbog) i foråret 2004 om den fremtidige strategi for bekæmpelse af forskelsbehandling. |
|
— |
Målene med Rådets afgørelse af 3. december 2001 om Det Europæiske Handicapår 2003 (3) fastslås i afgørelsens artikel 2, og går — blandt andet — ud på »at skabe forståelse for handicappedes ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og til fuldt ud og på lige fod med andre at nyde deres rettigheder.« |
|
— |
Gennem sin meddelelse »Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed« (4) har Kommissionen understreget sin støtte til yderligere fremskridt, når det gælder handicappedes rettigheder. |
(1) KOM(2003) 650 endelig udg.
(4) KOM(2003) 16 endelig udg.