(2004/C 78 E/0194)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-2909/03

af Olivier Dupuis (NI) til Kommissionen

(29. september 2003)

Om:   Tibets fremtidige status

I et interview for nylig til dagbladet Le Figaro har Dalai Lama udtalt, at han »håber, der bliver flere (kontakter til kineserne), og at de munder ud i seriøse drøftelser«. Efter hvad han siger, »er der for øjeblikket intet nyt, hvad angår det væsentlige. Siden 80'erne har vi bedt om selvstyre og ikke om uafhængighed. Det ved kineserne udmærket.« Og Dalai Lama tilføjer, at »den tibetanske ungdoms organisationer ønsker klart uafhængighed. De er ikke enige med mig. Men alligevel er vi ikke i konflikt«. »Jeg må anstændigvis sige, at hvis mit forsøg skulle mislykkes, så ville disse unge helt igennem være i deres ret til at gribe faklen og kræve uafhængighed.«»Man må være tålmodig. Genoptagelsen af kontakten med kineserne er kun knap et år gammel. Men, hvis det om to eller tre år ikke har givet noget resultat, bliver det vanskeligt for mig at forklare for de unge, at en >middelvej< har sin berettigelse«.

Er Kommissionen bekendt med den radikale drejning i det tibetanske lederskabs holdning, som kommer til udtryk i det utvetydige udsagn om nødvendigheden af at finde en løsning i løbet af meget kort tid (to eller tre år)? Mener Kommissionen ikke, at Den Europæiske Union skylder sig selv at gøre alt for at få de kinesiske myndigheder og den tibetanske eksilregering til hurtigt at nå til enighed om at definere en status med fuld autonomi for Tibet på alle områder undtagen forsvars- og udenrigspolitik? Er Kommissionen opmærksom på, at Tibet, ud over den frist på to eller tre år, som Dalai Lama nævnte, er i fare for at forvandle sig til et arnested for spændinger, for ikke at tale om vold og blodig repression? Mener Kommissionen ikke i den anledning, at den kan bidrage til, at der indledes forhandlinger ved at foreslå EU's medlemsstater, at de anerkender den tibetanske eksilregering?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Chris Patten

(15. oktober 2003)

Kommissionen har som led i den løbende dialog med Kina, navnlig om menneskerettighedsspøgsmål, konstant peget på, at en direkte dialog mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lama ifølge dens opfattelse er det eneste realistiske middel til at opnå en praktisk og varig løsning på den tibetanske spørgsmål baseret på en anerkendelse af Tibets fulde autonomi.

Den har i den forbindelse med interesse fulgt det besøg, som Dalai Lamas særlige udsendinge aflagde i Kina fra den 25. maj til den 8. juni 2003, og den mener, at alt bør sættes ind på at forhindre, at de nyligt knyttede kontakter mellem de berørte parter sættes over styr.