(2004/C 78 E/0126)

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2541/03

af Maurizio Turco (NI) til Kommissionen

(30. juli 2003)

Om:   Gescartera-sagen og aftalerne mellem den spanske stat og Vatikanstaten

Børsmæglerselskabet Gescartera, som var indblandet i den største svindelaffære på den spanske børs (der resulterede i et tab på 87 millioner euro), talte blandt sine kunder en række institutioner, der var knyttet til Den Katolske Kirke.

Seks af Gescarteras 15 kunder med størst indtjening var religiøse institutioner: Salesianos Inspectora de María Auxiliadora, Orden San Agustín, Filipenses Misioneras de Enseñanza, Fundación Emilio Álvarez Gallego, Agustinas Misioneras y Ærkebispesædet i Valladolid, som er en af de kunder, der har haft den største portefølje hos Gescartera, og følgelig en af dem, der har haft størst fordel af de kunstige værdiopskrivninger. Ærkebispesædet er blandt de institutioner, der er omfattet af skattefritagelses-bestemmelserne i lov 49/2002 om skatteordningen for institutioner, der ikke arbejder med gevinst for øje, og af skatteincitamenterne til mæcenvirksomhed, der fritager disse institutioner for beskatning af indkomst fra fast ejendom (art. 6).

Porteføljen forekommer desuden uforholdsmæssig stor for et ærkebispesæde som Valladolid, uden at det dermed skal antydes, at der er hold i rygterne om, at ærkebispesædet har tilskyndet til fiktive ejerskabsforhold for de værdipapirer, der indgår i porteføljen.

Ærkebispesædets regnskaber er rent faktisk uklare og selvmodsigende, og ærkebispesædet nægtede at samarbejde, da undersøgelsesdommeren anmodede om regnskaberne for perioden 1996-1999, hvor dets samlede portefølje hos Gescartera var på 6 641 184 EUR (som blev trukket tilbage, da det fik kendskab til, at den spanske børstilsynsmyndighed, Comisón Nacional del Mercado de Valores, havde indledt en undersøgelse af Gescartera) og om regnskabet for 2001, hvor porteføljen var på 150 253 EUR. Den Spanske Bispekonference støttede denne mangel på samarbejde under henvisning til, at kirkelige dokumenter er ukrænkelige i henhold til aftalen om retlige anliggender, der anerkender og beskytter Den Spanske Kirkes ret til alene at råde over sine arkiver, og som anerkender disses ukrænkelighed.

Ifølge den aftale om økonomiske anliggender, der er indgået mellem Spanien og Vatikanstaten, er finansieringen af Den Katolske Kirke baseret på dels en tilskudsordning, hvor den enkelte skatteyder på selvangivelsen udtrykkeligt erklærer at ville støtte Den Katolske Kirke, og dels en bevilling over statens almindelige budget (omkring 130 millioner pesetas). Endvidere nyder Den Katolske Kirke momsfritagelse i strid med direktiv 91/680/EF (1). Det er meget vanskeligt at godtgøre, i hvilket omfang de penge, som Den Katolske Kirke havde investeret på børsen, hidrører eller ej fra de begunstigelser, den er nyder i henhold til aftalerne med den spanske stat, da Den Katolske Kirke og de tilknyttede institutioner ikke er offentlige institutioner, og da den statslige bevilling ikke er betinget af en åben finansiel forvaltning fra Kirkens side.

Har Kommissionen kendskab til disse forhold, og hvilke initiativer har den i givet fald taget eller agter den at tage i forhold til denne alvorlige sag?

Mener den, at aftalerne mellem Vatikanstaten og den spanske stat er uforenelige med traktaten om Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, og at Spanien har truffet alle relevante foranstaltninger for at fjerne uoverensstemmelserne?

Mener den, at forfatningsovertrædelser kun bør indbringes for de nationale domstole, eller kan de behandles af EU-institutionerne som alvorlige krænkelser af retsstatsprincippet og demokratiet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Frederik Bolkestein

(18. september 2003)

Kommissionen har ikke kendskab til de forhold, som det ærede medlem henviser til.

Hvad angår momsen, henvises det ærede medlem til svaret på skriftlig forespørgsel P-3773/02 (2).

(1)  EFT L 376 af 31.12.1991, s. 1.

(2)  EUT C 161 E af 10.7.2003, s. 142.